…. i glæden.
Dette er mit første forsøg på at blive en del af *samfundet* igen. Og idag kom det første skår ….
Lige nu sidder jeg grædende, rystende på mit værelse.
Hvis der er noget positivt i denne situation er det at jeg konfronterede vedkommende med hvad hans angreb gjorde ved mig. Og hvad jeg mente om hans attitude. Godt nok græd jeg imens. Jeg fik sagt hvad jeg havde brug for at sige på en rimelig ordentlig måde.
Forinden havde han gjort det samme ved en anden sårbar kursist.
Hvad kalder man et sådan menneske?
Nu ved jeg hvem jeg skal undgå fremover.