Aftenvisit på Planeten

 

Mit ‘engstykke’ virker. Nu er dyrene vendt tilbage og nipper, mens jeg nyder.

Hyggeligt.

Jeg er på vej til staden i dag. Til BBH. Ældsten dukker op for at være ‘hundesitter’ i Madam Blå.

Mine forventninger til besøget er alen-høje, så høje at det næsten er umuligt at leve op til dem.  

 

Molly slapper godt af i sine nye omgivelser. Følger mig rundt hvor jeg færdes. Enkelte små uheld er der sket … hun virker nu klog sjov og lærenem.

Vi har været i byen en ½ time hver dag så hun kan lære mylderet at kende. Endnu har hun ikke vist sig bange eller utryg – bare træt af alle de nye indtryk.

Ro på ….

 

.. tja måske er det ikke lige det der forbindes med ovenstående billede!

Må jeg præsentere jer for Molly fra Mors – en ægte nordjysk HIH-hund. En sjælden dejlig race. Hun hoppede lige op i Bussen – Madam Blå - på WesterHaws-ruten. Nu bor hun sørme her på Planeten. Og imødegår en fremtid som Bus-Hund – hvilket hun nyder. Jeg har stadig min *frihed* og har nu en ledsager med mig.

Dette år er og har været hektisk. Hr Parkinson er for alvor flyttet ind og er nu på tålt ophold.Som modvægt lever jeg for tiden lidt i overhalingsbanen – i det mindste i forhold til sidste år.

Det er endnu for tidligt at lave *årsopgørelse* , dog er en lille mellemregning på sin plads.

Imorgen er det tid for Hr Parkinson at træffe sin nye neurolog på Bispebjerg. Måske ‘hænger jeg min hat’ på en krog der ikke kan bære – jeg forventer en del af besøget.

Jeg er netop kommet hjem fra en uge med maleri på Gudum Livsstilshøjskole

Det var en givende uge med inspirerende ‘malerister’ og dygtige, sjove undervisere fra art-club.dk

Mit første ‘landskabsmaleri’ kom for dagen…

Paragliding ved Bovbjerg fyr.

At horisonten er skæv skyldes mine fotografiske evner ;-)

Nu kalder Molly … Hav en god dag.

10 Fordele ved IKKE at ha' hund(e)!.....

...... sukker Siffes Hundeløs sørgmuntert. Men først en STOR TAK for jeres forstående ord herinde og i min mail. Jeg har haft problemer med at logge på blogspot.com så derfor ingen indlæg her igår. Meeen NU er jeg her igen!

Altså - 10 fordele - hmmmm.... svært, men ikke umuligt:

1. utrolig STILHED overalt

2. ingen Velkomstgøen ved hjemkomst - ej heller vimsen rundt og glad logren!

3. ingen lange ture med 2 trofaste følgesvende....

4. ingen til at hygge med under dynen og i sofaen ....

.................. neeejjj HØR nu her - det skulle jo være FORDELE! .... så ...

5. være nødt til at komme ud fra Planeten for at møde RARE mennesker (fjernt fra BagboBidsk). Før er mine sociale behov jo fint dækket af Blog og Hunde og Veninder.

6. kunne rejse - Johnny the Cat er nemmere at få passet

7. det er OK at glemme at købe Hundemad

8. ingen HmmHmm'er i græsset

9. jeg kan være væk længere tid uden at tænke over at skulle komme hjem

10. ???.............. jeg KAN altså ikke lige finde flere fordele ... måske skal de opleves?

Måske ender jeg med at synes BagboBidsk har gjort mig en tjeneste?

I bogen Æblemostreglementen af John Irving (tror jeg uden at gide se efter sorry) er der en scene hvor hovedpersonen og kommende svigerfar sidder på kanten af en mole og kigger ud over vandet, mens de snakker. Svigerfaren tager en snegl fra molekanten og smider den ud i vandet. Hovedpersonen siger: "Hvor ku' du nænne det? Den har måske brugt hele sit liv på at komme hertil?" Hvortil Svigerfar svarer: "Hvem ved, måske gjorde jeg den en tjeneste?"

Jeg har oplevet før - bl.a.ved min skilsmisse, da min mand fandt en anden og forlod mig og 3 små børn - at det som umiddelbart føles og opleves som en "katastrofe", en ulykke - med tiden viste sig at være til min absolutte fordel. Jeg fik mulighed for at udfolde mit liv på en måde jeg ellers aldrig ville være nået til - set i Bakspejlet - i det forhold.
Jeg mødte endda en ny og mere 'godformig' mand.

Da jeg sidste år gik i banken for at låne til Kærligheden satte min bankrådgiver det krav at jeg skulle sælge mit hus (absolut fornuftigt da jeg jo ingen mulighed har for at få en indtjening igen), men i øjeblikket oplevedes det som en stor sorg. I dag - er jeg lykkelig - at få solgt huset, til en god pris, hurtigt og uden problemer. At være fri for at trækkes med "den dejlige gamle kasse". Det jeg savner mest er min dejlige have med alle mine smukke blomster. Men det har jeg jo rig mulighed for også at skabe her. Nåååå ... måske en ny fordel øjnes ... ingen hunde der graver huller i haven og graver nyplantede blomster op? Men det har jeg jo fint levet med!

Min kære Ældstesøn er ellers rigtig gået i aktion og gennemlæser grundejerforeningens reglementer. Han accepeterer min beslutning om borgfred, men gør sig parat hvis BagboBidsk begynder at bide igen!
Tak Søn. Elsker dig! Trygt at vide du er bag mig! Og også foran mig hvis det er nødvendigt!

Nu overvejer jeg stærkt at finde min gamle STORE trækharmonika frem og sætte mig midt i haven for at øve svenske slagere - jeg er ikke særlig god --- men kan dog frembringe MÆGTIGE lyde ;-)
Ærgeligt lidt at jeg ikke spiller violin eller piccolofløjte!

PS. Selvom jeg skriver som jeg gør SAVNER jeg hundene. Og er stadig trist - jeg tror nemlig det er vigtigt at mærke sin sorg for at ku komme videre. I dag kunne jeg MÆRKE den. Ellers får jeg jo så meget medicin at jeg nærmest er en indvendig zombie.

Bidske Bagboer skaber Hundeløs Planet ;-(

Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal skrive det .... men nu er Planeten Hundeløs.

Min kære BagboNabo lavede et frontalangreb med styrker på flankerne osse, i form af en af grundejerforeningens bestyrelsesmedlemmer. De kom to mand høj for at klage over mine hunde - som ifølge den kære Bagbo havde angrebet hans kone 2 gange, angrebet en hest så en pige nær var faldet af, at der var mange der klagede over mine hunde - sjovt nok ikke til mig - osv osv.

Jeg bød dem velkommen og sagde det var rart at blive mødt i sin dør og at folk præsenterede sig - før de klagede. Bestyrelsesmedlemmet blev mere og mere svag i mælet da han nok havde forventet en hysterisk hejre og en flok frådende bidske hunde. Istedet blev han mødt af en forstående og smilende kone og 2 små glade logrende - og gøende - hunde.

Naboen ku ikke ha øjenkontakt og så alle andre steder hen end på mig. Han kunne ku stamme frem at hunden havde angrebet hans kone. Det skal lige nævnes at hele grunden er hegnet ind, hundene aldrig er kommet udenfor hegnet, at jeg ikke lader dem stå og gø, men at de reagerer på motorsave osv. Hvad hesten angår så synes jeg det er uansvarligt at en pige rider en hest hun ikke kan styre fordi en hund gør bag en masse buske!

Nå summa su,arum - Albert og Frida er afleveret hos Elmediget.dk dyreinternat med al deres grej.

Her er tomt tomt tomt og jeg har tudet det meste af dagen og snakket i tlf. En af Veninderne tog med ud ag afleverede dem. Vi tillod os selv at frådse i en is ved Munkholmbroen på vejen hjem.


Johnny er forfremmet til NusseKat og forsøger ihærdigt at udfylde tomrummet.

PS dem der kommer på Planeten og kender mig og hundene, mener at den kære Bagbo overdriver vildt. Han er åbenbart en af de der krakilske menneske der går i så små sko at når der kommer et fruentimmer i str 42 så skal hun kanøfles. Tømmeren overhørte samtalen med de to mænd - og gav mig stor skulderklap efterfølgende, hvor han også sagde at han havde været parat til at storme frem og forsvare mig hvis det var nødvendigt!

Teenageren er parat til alvorlig chikane af bagboen - men gør det ikke - men sønnen forsvarsmekanisme over hans mor kom frem. Så jeg føler mig trøstet og forstået.

Ejeren af dyreinternatet var også utrolig forstående - og sagde han ville ha' taget kampen op. Men jeg orker ikke Nabofejde - og har altså smidt håndklædet i ringen. Ejeren mødte jo hundene og sagde han ikke forstod hvordan nogen ku føle sig truet af dem.

Nå, men nu bliver der (snart) sat et uigennemtrængelig stakit op mod de bagboer.
Gid der var et Internat hvor man kunne indlevere bidske Bagboer ;-) (kun et lille smil idag)
Gad vide jeg nu kan forvente fra den kant?

Som Tømmeren siger - Der er en Slange i ethvert Paradis!

Nyt Våben mod HundeGøen.....

Ret effektivt - Albert genkender det - Frida nyder det.
Men det afleder begge fra utidig gøen!
Lidt da.

Dyrenyt

Så er de to ungersvende hjemme igen dog uden Kronjuveler!

Frida feder den som Prinsesse af Planeten. Hun er godkendt af dyrlægen som ovenikøbet kaldte hende *slank* - hun er ikke til at skyde igennem den lille dulle.

Johnny er godt pløret og sejler lidt, mens Albert slet ikke lader til at være berørt af operationen.

Nu skal de passe og plejes med medicin og omsorg - de to handyr ;-)

Johnny the Hunter

..... har fanget sin første mus!

Han lister ud i natten og er ganske usynlig pga sin sorthed.

Beviset på hans jæger-gen lå på terrassen.

En ½ mus med hale...............

NEJ ..... der kommer IKKE billede af halen, men dog et andet.

Frida forsøgte at spise resterne så den røg ud i buskene.
Johnny fik megaros og en håndfuld hundemad.

Det er hans livret!

Min VinterGækkeEng

... Billedet giver ikke fuld retfærdighed til VinterGækkerne.

Der er MANGE flere end det giver indtryk af her.

Fotografen vedkender sig skyld og ansvar!

Albert og Frida mænger sig på billedet og TRAMPER!!!!

Anticonception!

.... er nu mange ting.

Her ses Model Hundeleggings.

For at forhindre ubuden hvalpeinvasion på Planeten - ses her prototypen på en hundedragt - ret hurtigt gimpet sammen i et stykke strækstofrest fra kludeposen.

Frida er ligeglad. Albert glad. Han forstår jo ikke hvad der hindrer ham i hans bedrifter. Nu kan de indimellem hans bedækningsforsøg lege sammen. Så 'no more' hundeglam eller piv på Planeten.

Glæder mig til han er udmattet. For det er jeg!

Gode hunderåd modtages. Overvejer kraftig en hundepension. Men mangler kendskab til en god een i nærheden. Det er jo ikke hvemsomhelst der overlades Frida eller Albert. Det handler jo om tillid.

Morgenstund har ....

..... Guld i mund og Guld betyder Glæde.

Sikken en søndag at vågne op til - så uendelig smukke farver nord for huset.

Billederne yder slet ikke naturen ret - men allerede nu bor jeg smukt. Bare lige for at huske det!

Noget helt anden Natur er for tiden Albert her. I en absolut sjælden stille positur. Hvis I ser godt efter kan I se ham sitre. SÅ svært er det at være stille. I sær nu for tiden hvor Frida er i løbetid!

Hvilket sætter sit præg på Ungersvenden her og dermed HELE husstanden. Albert piver, søger, bedækker ...... eller snarere forsøger på det. Han er ikke god til at ramme ... og Gudskelov for det da. Vi skal SLET ikke ha hvalpe nu.

Frida nyder på en måde opmærksomheden indtil hun ikke gider. Hun var sat i pleje, men savnede sin kammerat og måtte hjem igen igår. Nu er de i hver deres del af huset, til største ærgelse for Albert.

Gad vide om han holder til det? (Lige nu piver han i haven ... må nok lige stoppe ham inden naboer får forstyrret søndagsmorgenstunden. Normalt sover vi jo længe på Planeten, men altså ikke når der er Løbetid!)

JEPS - Jeg rider med på bølgen ;-)

... og det bliver ikke til et barnevognstæppe. Det bliver af mit "gamle" restebomuldsgarn - der allerede har været på vej til at blive et strikket tæppet. Jeg var ikke tilfreds og det strikkede blev slagtet til fordel for en hæklet bølge. Billederne er åbenbart stadig farveløse - spørg mig ej hvorfor. Mon det bli'r dagens opgave?

Solen skinner og jeg har været på Havevandring til morgen med Frida og Albert. De er altså ikke sådan til at få billeder af - vimse og årvågne, nysgerrige som de er. Ser de jeg står og fotograferer skal de hen og snuse, lege. Men her er Albert fanget mens en humlebi legede i Jasminen.

For den opmærksomme ses - Farverne er retur! Jeps dagens opgave allerede løst. Det var kompressionen af billederne der fjernede farven.

Men her ses så Frida i et stille øjeblik. Hun er dog mere rolig prinsesse end aktiv gårdhund. Sød og kælen. Hun har nu boet hos os i 4 mdr. Og er fuldstændig faldet til. Dog har hun enkelte "uheld" indendørs.

Iøvrigt er jeg fuldstændig fortabt - til billedprogrammet Photofilter. Tænk at et sådan program findes GRATIS. Jeg er stadig åndeløs. Det har gjort hele mit billedarkiv nemmere at arbejde med.

TAK TAK til Janne. Endnu engang.

Håndens arbejde....

Der er kommet noget fra hånden.

Domino strik. Det kan jeg li'! Så det er blevet et smukt grønt trekantet sjal i garn fra Karen Nohr. Derfra har jeg også fået lækkert kamgarn - entrådet jeg har mixed med et entrådet nuanceret gråt uldgarn, som jeg ikke husker hvorfra. Det har givet en dejlig effekt i stoflighed. Mangler bare kanten, men overvejer lige hvilken. Garn har jeg nok af.

Derudover er der røget små trekantede sjal/charmeklude eller hvad de kan kaldes - i mohair af forskellig art. Noget billigt fra Netto andet lidt mere eksklusivt. De er hæklet i Kærlighedsknuder. Et mønster jeg finder utroligt charmerende og nemt. Nu er jeg i gang med mit andet par Venindesokker. Det første par er røget af pindene og nu mangler jeg ½ nummer 2. Så kan min veninde og jeg gå i samme sokker!!! Ja, ja jeg ved godt jeg er 52 - men, men lidt tøset må vi vel være.
Det svinder lidt i bunken af garn, men det er også som om der kommer mere frem af gemmerne. Som små nullermænd myldrer det frem og har indtaget en stor del af hjørnet i spisestuen. Det gør nu ikke noget.
Både Albert og Frida (nææsten) har lært at GARN det rører man ikke som hund her i huset.
Derimod indtager Ernst - alderspræsident på 11 år - med sindig ro plads hvor det passer HAM. Gerne oveni strikketøj og nyt garn, bøger eller pc'er. Men han er jo også MIS.

Min tæller virker ikke ;-((

Lawyer Counter

Ja - jeg gør som der står - og alligevel funker det ikke. Surt!

Der er faldet ro i huset. Frida sover på første salen, Albert her på puden ved fødderne.

Jeg har nydt Bruce Willis på DR2 - som jeg med held kan se indimellem. Bagefter gammel engelsk krimi på DR1. Råhygge på sofaen med lune popcorn - vi deler Albert og jeg.
På strikkesiden er det spiralstrikkede venindesokker. Første par er færdigt og nu er jeg i gang med venindens nummer 2 sok. Det er ikke let i et hus med en brunstig hanhund og en hunhund der søger dækning for den brunstige. Men jeg fornemmer det er ved at klinge af. Dejligt.

Efter 2 indedage foran computeren, med bloggerier og billedleg, er energien så småt ved at komme igen. Jeg håber dagen imorgen falder i hak. Ingen planer, bare se hvad der sker.

Morgenhjerne......

Her til morgen er det zombitid. Lasse kræver kontant sin mor. Frida har skidt på hans værelse i løbet af natten. Vel ankommet hjem efter en - troede jeg overstået løbetid - mente Albert hun endnu burde bedækkes og har siden forsøgt at splitte alt ad for at opnå sine rettigheder. Derfor er Frida midlertidigt flyttet i op til sønnen på førstesalen.

Så natten har været fuld hanhund.

I dag skal Lasse foreviges til det der lige nu er det vigstigste i hans verden. Kørekortet! En omstillingsproces for mig. Min yngste på vej hjemmefra .... nok snart i bil. Alt skal ordnes denne morgen. Hundelort, hanhundehyl, fotos, lægeattest .... og mors hjerne er i udu. Fuld af søvn, medicin og mareridt ligger hjernecellerne henslængt hulter til bulter. Men ikke mere end en rolig eftertænksom morgenstund med kaffe og krimi indenfor rækkevidde kan klare.

Lasse er kontant. Mor, jeg har brug for dig NU. Hjerneceller rejser sig brat, klapper hælene sammen og gør honnør, finder togtider, fotografforretninger, sender sønnen afsted med et smil, for så at falde sammen igen.... over første krus morgenkaffe.


Hanhundehyl forsætter.
Frida på den ene side af døren, Albert herinde. Der eksisterer ikke andet for ham lige nu. Hvor intenst. Hvor livfuldt. Og træls!

Hanhunde i brunst og teenagesønner .... det kommer ud på eet!


Nu er det tid til andet krus kaffe.....


............... og finde roen lissom Ernst Mølædt her.

Når Frida vender hjem...

... bliver Albert glad.

Hun er 9 mdr. og har holdt første løbetidsferie hos Tanja. Og hun(d) er vist blevet ovenud forkælet. Frida Finke tror jeg hun er for en stund. Albert har været så været Albert Enebarn. Og sådanne skal jo forkæles. Iøvrigt hedder det jo KÆLEdyr.

I dag har jeg leget med bloggen. Med masse hjælp ved at læse andre bloggere bl.a. Slagt en hellig ko. En dejlig livsbekræftende og tankevækkende side. Har fået lavet skrivefeltet bredere hvilket passer mig godt.

Venindesnakke

Er der noget bedre end veninder?

Sådan nogen der kommer ind ad døren, skræver over nullermænd, flytter bøger for at finde en plads at sidde, sætter vand over til the og kaffe!!! Som griner højt, snakker og lytter, forklarer og forstår.

Hvor det dog er fantastisk dejligt i mit snegleliv ;-)

Vi gik aftentur langs fjorden med Albert. Han er hundeglad for sin menneske-veninde, der gider lege med ham. Undervejs trænes snakketøjet ligeså meget som bentøjet. Hos os mennesker altså. Albert træner snuden ... alle disse dejlige dufte .... og sætter selv sine dufttegn, som han spreder markant ved at kradse i jorden. Det er en utrolig blærekontrol han har. Han kan sætte få dråber med et par meters afstand de 2 km ud til bænken.