Hvad der venter....

1311 poster står der.

Det er hvad jeg endnu ikke har læst - på diverse blogs - i disse computer-down-tider. Endnu overlever jeg med den til dels larmende blæser. For hvordan skal jeg dog undvære Nettet en tid mens Bæstet er til reperation?

Jeg har ikke mod på selv at udskifte blæseren. Endnu.

Jeg tror jeg vil forsøde dagen med at læse et par blogs - indtil Bæstet blæser hjernen helt ud ;-)

Ellers ville jeg bare sige GodMorgen til Jer alle! - Endnu en Søndag truer!

Trods Støjgener....

... et lille pip fra Planeten.

Maskinen larmer stadig - det er 'blæseren' der er gået. Så ikke noget med lange surferture på Nettet før Siffe får sig taget sammen til et visit hos PC-doktoren.Men en lille tur på Planeten er vel ok.

Men egentligt så sker der bare det at jeg nyder tiden IRL (in real life) i stedet for:
Jeg tegner og beregner Terrasse-projektet.
Jeg strikker på mit runde sjal fra Elizabeth Zimmermann.
Jeg leger med 'the dogs'.
Jeg nusser i haven og klipper en gren hist og pist.

Men bedst af alt:
Jeg holder AmbassadørTræf - dvs alle sønnerne har været hjemme og vende. Uden at skulle slæbe flyttekasser, ordne bil, male hus osv.
Men sætte sig til bords og nyde godt af mors mad, slumre på en Vandbøffel og spille bold med 'the dogs'.

Hav det nu godt i Blogland. Kigger forbi jer når maskinen er iorden igen!

Måske sku' dagens tidligere indlæg belære mig om ikke at blogge om formiddagen!
(Ja Ja klokken var næsten 12 - jeg ved det - men ihukom nu at det er sommertid - at os Nattedyr ikke er mennesker på den tid afb dagen ;-))

Tak for søde ord fra Frida og Miri.

Jeg har Klappet Garn resten af formiddagen. Nu har jeg været i DagliBrugsen og købt ind til lækker frokost - den første med rugbrød længe! Mums!

Når jeg erkender hvor jeg 'er' mentalt - ja så rykker det altså!

Og så hjælper det atb Klappe Garn - Tak til Miri for det udtryk

Påskedag i Solskin på flere niveauer.

Vågnede klokken 7! Og var VÅGEN og ved godt mod. Det er sørme år siden. Så kaffe blev nydt i morgen solen.

Dagen er gået rigtig godt. Lammesteg med grillede kartofler, salat, feta, oliven, maser af hvidløg, kage med chokolade, valnødder og glasur. Alt lykkedes - ikke i gasovn - men i min lille bordovn. Det køkken skal nok bli godt.

Chefen var dog syg, men insisterede på at ville vise kæresten frem. Teenageren kom alene og var hundesulten. Studenten sov her og var 'praktiske gris' om formiddagen.

Det eneste spil vi havde var Danmarksspillet - de spillede i hold mens jeg strikkede og forsøgte at være vågen.

Dagen er gået meget bedre end jeg har turde håbe. Jeg holdt mig vågen, men har tænkt mig at flade voldsomt ud - enten med strik og TV eller bare sofaslængerier og en GodnatBog.

I morgen tager jeg opvasken. Her er ryddet op. Her er rart. Jeg ku være mor igen. Men glemte selvfølgelig at ta billeder. Men de er i mig.

Dansk Folkeparti .....(surt opstød)

..... er dem jeg BURDE stemme på i følge valgrunde DR1 i aften! De var de eneste der nævnte Førtidspensionisterne!

MEN DET GØR JEG ALTSÅ IKKE!

NEJ!

Anticonception!

.... er nu mange ting.

Her ses Model Hundeleggings.

For at forhindre ubuden hvalpeinvasion på Planeten - ses her prototypen på en hundedragt - ret hurtigt gimpet sammen i et stykke strækstofrest fra kludeposen.

Frida er ligeglad. Albert glad. Han forstår jo ikke hvad der hindrer ham i hans bedrifter. Nu kan de indimellem hans bedækningsforsøg lege sammen. Så 'no more' hundeglam eller piv på Planeten.

Glæder mig til han er udmattet. For det er jeg!

Gode hunderåd modtages. Overvejer kraftig en hundepension. Men mangler kendskab til en god een i nærheden. Det er jo ikke hvemsomhelst der overlades Frida eller Albert. Det handler jo om tillid.

Morgenmusik.....

.... kan høres her.

Smil bare med

Søndagssummen...Lad bare Kaos slippe fri ;-)

Sol, døde fluer, kølighed ... efterår... For at få orden må Kaos herske en tid! Inde som ude. Efteråret er tiden for nedbrud, alt falder sammen og undergår i løbet af vinteren en forvandling. Foråret bringer så det nye med sig.

Sådan er mit liv pt.

Papirerne på mit nye hjem er ankommet. Og underskrevet. Nu starter nedbruddet af nuværende planet. Den 15. november er det nye univers åbent. Kendt som Kærligheden.

Samler mig til flytningen. Sønnens kammerat er flyttet ind på 1.salen. Først i hyblen, men så fandt gutterne på at ville ha' mit værelse/kontor til Pokerstue!
Nå!
Så i løbet af 2 timer blev rummet tømt. Med SiffeSelv som forvirret midtpunkt. Rimeligt sorteret .... hmmmm.... Sat i hhv garage og mine stuer nede.

Så nu er der et malerhjørne, garnhjørne og et kontorhjørne! Med lille sti i mellem. Her er mit liv nu. Det koges ind til 40 kvm, plus lille smule plads i garagen. Så der er blus under kogekarret.

Egentlig lever jeg godt.

Mine nætter er igen befolket af mareridt. Urystelige, så de følger mig om dagen. Men jeg ved det er brydningstiden der afstedkommer dem. Denne tillid til at det vil ændre sig når først jeg er på plads er god. Den tillid forsøger jeg at bevare.

Maleriet er rart. Mellemsønnen synes nu billederne er meget mørke. Og ja det er de. Men så skulle han bare se mig indeni ;-). Nu kommer mørket ud, mens jeg søger efter lyset. Og troen på lyset kommer, kan jeg bevare, mens jeg maler.

På pindene er en islandsk stjernetrøje a la Sofie Gråbøl i forbrydelsen. Dog kun med en enkelt række stjerner. Jeg gør mig ikke som stjerneskud!

Hav en forsat god søndag.

BilledFortælling fra Fridagen - hvor solen skinnede - hvor der er Lys, Glæde og Kærlighed.

Hvad jeg så i Haven:

Melonen er Frida's skræk.

Hun står og gø'er af den.

Intenst.

Melonen er ligeglad -

- og blomstre videre

- GULGULGUL

Dahlia'er hviler sig i græsset.

Nyder sidste sol.

Græsset forsøger at slå

- Højderekorden.

Jeg betragter det

- beundrende.

Jeg tømmer lige drivhuset

- for det jeg kan nå og bære.

Sikken dog en energi

- der stadig udfolder sig på mine få kvadrameter

...... slutter med 2 små snegle på min vej blandt bær

Så er det Søndag igenigenigen

Havde den dejligste dag med drenge og svigerdatter. Vi hygger. Jeg får i løbet af dagen lagt stressen til side og formår at slappe af.

Der bliver syet, skrabet lodder, set film, hørt nye CD'er, sunget, snakket, spist og strikket.

Drukket the, cola'er, vand og kaffe.

Brændeovnen knitrer, hundene putter sig og nyder den ekstra opmærksomhed.

Jeg kører dem til stationen og smutter fordi tanken. Efter ugeblad med DVD.

Så her til formiddag - i min zerozone - ser jeg Kevin Kostner. I filmen The upside of anger. Tror jeg den hedder.

Jeg genkender følelserne i filmen. Og nyder Happy Ending's.

Så jeg strikker videre på tørklædet fra Amagerstrik.

Farverne gør mig glad.

Hov - Var det SØNDAG?? + EFTERLYSNING ;-)

...den var forbi uden en rigtig SøndagsBlues.

Atletik på DR2 var til stor hjælp. Speedway DR1 ligeledes.

Mange tanker undervejs. Jeg er absolut betaget af de der mennesker der har så meget seldisciplin at de kan udøve så store præstationer. Men jeg forventer nu ikke det smme af mig selv - så ville jeg da blive gevaldigt skuffet. Jeg nøjes med at strikke til -

Det er meget forskellige typer - i det mindste rent kropsligt.

Mums blandt Mandfolk - var de der stangspringere. Især Danny Eckers var rigtig lækker. Han blev kun nummer 3 men gjorde sit bedste.

Lækker ikk' sandt?

En anden god historie er Donald Thomas - han arbejdede vist som bilvasker, skopudser eller pizzasælger(noget lignende) indtil for 1½ år siden - der fandt han ud af at han kunne springe højdespring - uden træning af nogen art og i flade sko sprang uden besvær over 214 cm!!

Nu er han så verdensmester. Blev det for ca 3 uger siden i Osaka.

Han vælter nærmest over med arme og ben i forskellige retninger, stadig i flade sko. Han river ned ofte, men kommer altså over når det gælder . Og vandt selvfølgelig i går.

Niki Pedersen blev VERDENSMESTER i Speedway. Godt og underholdende kørt. De ses nu ikke nær så godt i deres dragter. Men sød er han da.

Sport er godt strikkegadgets. (Hvis det hedder sådan).

Sent søndag eftermiddag kom der Humphrey Bogart på TV. "Mytteriet på Caine???? (har vist glemt båden navn). Bogart er en paranoid kaptajn - og spiller fantastisk. Lækker gammel film - ren nostalgi.

Senere kom filmen Could Mountain. Vist nok god film - men gik tidligt i seng og nøjedes derfor med halvdelen.

PS:

Er der forresten nogen der har set en nytattoveret Teenager KØRENDE i en rød Suzuki Alto???

Er sidst set på adressen torsdag d. 20.september.

Bedes henvende jer her!

Når man ikke tør tænke ---- sene nattetanker!

Jamen det er her jeg har det bedst. Stilhed i huset og udenfor. Hundene sover. Medicinen virker/
Hele dagen holder jeg tankerne på afstand, undgår at føle, men lader det vokse indeni. Mærker det vokse. Alle de der negative tanker. Hvis jeg lytter til tankerne - begynder spiralen nedad. Derfor må sindet optages af billeder fra film i TV , lyde fra radio eller TV. Hænderne beskæftiges med strik. Det nyttige.
Endnu kan jeg ikke helt finde ud af at *holde-hus* - det havde jo ellers været ret praktisk.

Depressionen er klart aftagende. Men hold-da-op hvor er jeg tyndhudet og sårbar. Og det kan ikke mærkes når jeg er alene, derfor opretholder jeg ensomheden i huset. Her kommer ingen angstanfald forbi mere, kun søde veninder. Her er trygt.
Forsøger fastholde troen på at livet godt kan leves sådan. At dette også kan udvikle sig til livskvalitet. Anderledes ja - men alligevel en kvalitet.

Indimellem ønsker jeg at lukke øjnene - og når jeg så åbner dem igen har alt løst sig til det bedste.
Hvad det så end er?
Lige nu tænker jeg - det bedste er at flytte. Og IKKE at mærke presset og angsten for at klare dette store hus, klare opgaven med at sælge hus, finde andet sted at bo, pakke sammen. At det IKKE tager modet fra mig. At jeg OGSÅ kan klare det.
Når jeg åbner øjnene igen er huset tomt. Jeg bor et dejligt sted i naturen. Jeg kan overskue mit liv igen. Jeg kan rumme at være sammen med mine drenge. Jeg kan besøge familien igen. Måske kan jeg klare arbejde igen?

Måske er det forkert - at længes? I stedet for glæde sig over de små fremskridt? Men det gør jeg altså osse. Jeg ER bare en utålmodig sjæl. Jeg er vant til at ku klare mig selv. Være igang fra morgenstunden og langt ud på natten.

Måske skal jeg bare være glad for at jeg blev stoppet før noget mere alvorligt skete?

2-års dagen for *arbejdsulykken* nærmer sig. Jeg har ikke været på arbejdsmarkedet i 2 år. Lige nu eksisterer der ikke et arbejdsmarked for mig.
Om jeg skammer mig?
Næh ikke mere - jeg mærker helt klart at det kan jeg ikke. Jeg er blevet mere accepterende overfor mine egne begrænsninger. Alligevel er det een af tankerne der kan være svær at holde væk i løbet af dagen.
*Tag dig dog sammen**Kom dog i gang**Arbejd dig ud af det* osv osv osv

Om dagen er det svært at være glad, føle glæden. Den kommer langsomt i løbet af dagen. Klokken 14, klokken 16 eller som i dag klokken 17.38.
Igår var jeg til 60-års fødseldag. Hos svigeinden. Dejlige mennesker, men et ukendt sted. Det koster så idag. Ja da også igår inden jeg kommer afsted.
Jeg kan grine lidt af det - før har jeg alene - manøvreret 3 drenge - rene og nyvaskede - ud af huset - til tider til tiden - med overskud kommet afsted. Været væk hele dagen for at komme alene hjem igen - i gammel usikker bil eller med Falck. Og har holdt humøret højt.
Sikken dog en modsætning.

Ind imellem er det dog træls. Når folk siger. Jamen det er da alderen. Man kan ikke det samme som når man var ung. Jamen det ved jeg da godt. Men jeg tror nu ikke skiftet er så markant den 17,august 2005 - kl.14.15-14.50 - Ja da blev jeg så *gammel*. Det tror jeg altså ikke. Jeg mener osse jeg er i stand til at mærke selv. Mine indskrænkninger er andet og mere end aldersbetinget. Ellers var der jo ingen bedring i sigte vel?

Og det tror jeg altså stadig der er.

Citat: Ali Reza
*Jeg græd over at ha mistet mine sko ...... indtil jeg mødte en mand uden fødder.*

Søndag med Errol Flynn og Robin Hood

Søndagsfilm på Tv minder mig og Skolebiografen i Hvidovre som teenager. Filemen var et højdepunkt. En af de første FARVEfilm - som det vel ses?

Er han ikke dejlig ;-)

Der er nu noget ved de gamle film. Jamen jeg elsker da også de nyere udgaver af Robin Hood.

Men lyt til denne film, den musik og scenografien, de farver - det er bare det rene fantasiwonderland.

SUK

SØNDDAGS-SIRKLER

Egentlig m burde jeg bo på en GÅRD!
Det gjorde jeg en stund.
Jeg elsker at lave, sylte, bage, gro og servere mad. Passe, pleje, muge, møje, pløje og så. Samt alt det andet der sker på en gård. Have mange børn omkring mig, deres venner og veninder. Familie. Traditioner og højtider. Sy. Strikke. Traveture i gummistøvler. Hund(e), kat(te), høns.
Høsttid, støvet, tørstig, beskidt, strandtur. Mejestærsker, kornvogn, støv, atter støv, venten.
Have, sol, terasse, fælde træer, stauder, køkkenhave, drivhus, slagte. Horisont, enge, marker, vidder. Nære naboer langtvæk. Stilhed. Sort himmel, stjerneskær, grusgrav, skov, åen, kanalen. Fiskehejrer, ræv, fasaner, rådyr (eller hedder det då?).

Af forskellig årsager er mit liv ikke sådan mere. Mine børn er store. Min mand er død. Min mor er fraværende og vi klinger ikke som jeg ku' ønske.

Hvad putter man så i sit liv? Hvordan gør JEG?

Mange tanker en Søndag i Maj.
Nu er det byhus. Naboer tættæt på, men alligevel fjerne. Trafik, støj. Jo "børn" indimellem, men de har jo deres liv.

Det er vel en "overgang"salder jeg befinder mig i? Noget mange - vel både kvinder og mænd - kommer ud for.
Jeg ku' godt bruge gode råd. Hvordan GØR I?

Agurken er død, Længe Leve .........

....Blåbær ;-) ....som lever godt og ser ud til at give gode bær med tiden.

Men jeg får ingen agurker!! Gad vide hvad der er sket??? For meget, for lidt, for koldt, for varmt???? Ja hvad forstand har bønder på agurke(salat)?

Til gengæld er der sat små klaser af på begge druerne, der er den første chili på vej og Ruccollaen be'r snart om at blive spist.

Ellers er det atter stilledag. En lille tur om i Parken med hundene og en bold. Vakte jubel hos hundene og jeg fik en buket sent blomstrende velduftende lysende syrener med hjem.

Tankerne kredser om ...... en græsk ø, om ........ jeg må rejse når jeg får sygedagpenge eller hvad. Afventer spændt kommunemødet i næste uge. Jeg skal også mødes med Tandlægen. Hvilket IKKE er spor rart. Han er formidabel og kan få mig til at komme hen på klinikken og OP i stolen, men guud hvor jeg HADER det.

Nu forsøger jeg igenigen at få vægtkontrol, meeeen det virker sgutte rigtig på mig i øjeblikket. Jeg har sat en målepind ind nederst på siden og håber min lille ven kan gufle grønt i sig og komme af sted derudaf. At jeg også må igang med det grønne, tja det VED jeg jo godt, men men men .... masser af undskyldninger, ingen rygrad!

Ellers er denne lille sag på vej til mig. Jeg må indrømme at jeg slet ikke overholder reglerne til "Brug-af-dit-garnlager" 2007. Jo jeg bruger da af lageret, men jeg fornyer det også. Med tilbud!!! Da. Vistnok. Bortset liiiige fra......

Nå. Men det er søndag og Teenageren har sovet længe efter en nattebuldertur i Nyk.Sjællands diskoteker. Jeg sov nu alligevel. Efter 3 sønners natteturerier er Moderhjertet hårdt som varm grød med smørklat. Han er først væltet ud af sengen nu og rumsterer i køkkenet. Jeg kommer til at savne lydene af liv, når først han er flyttet. Han har jo Teenagerens ret til ensomhed og kammeraterier, men IHHH hvor jeg savner lydene fra 3 drenge der skal til fodbold, drama, boksning SAMTIDIG med aftensmad, lektielavning og tøjvask. For ikke at snakke om jobbet ved siden af, samt huset og haven.

Jeg bokser med at finde MENINGEN - nu alle er (næsten) væk, jobbet inclusive. Hvad er der så tilbage?

Det er nu svært "at skabe liv" igen helt alene.

Tak for gode veninder der sætter rammer og det må være der jeg starter DET NYE LIV.

Det kan SE ud som om ALLE andre nyder det gode liv, mens her er jeg helt alene. Jeg VED godt det ikke er sådan, men når først man er dumpet i gryden ER det svært at se op over kanten.

En periode var jeg med på DEPNET. Måske et godt forum for nogle, men jeg fik det bare mere skidt af al den fokusering på depressioner og hvad vi nu ellers havde af diagnoser. Næsten en diagnoseduel.

Så kom turen til SlankeDoktoren SD - se her var der også fokus på et aspekt af livet, men på en anderledes positiv måde. Jeg fik tabt de 20 kg, men rendte så ind i en ny depression og tog dem på igen. Jeg er stadig på SD, men skriver kun her. Fordi jeg kan fokusere bredt, på lyster og laster, på skidt og kanel. Jeg savner dog flere af "vennerne" fra SD, men vil alligevel "nøjes" med min blog her. Dog er Sanne begyndt at blogge, og jeg glæder mig til at "følge" med.