… af Hanne Falkenberg strikket færdig.
Mon Monterings-Åge kommer forbi snart?
Denne uge har budt på meget male-sjov. Mixed Media og ætsninger.
Samt færdiggørelse af Promenaden fra Hanne Falkenberg. Nu skal den bare lige monteres, vaskes og tørres. Pudsigt nok var der fejl. Men de kan ikke ses – og jeg orker at leve videre med den viden ;-)
Ugens bedste var nu alligevel Mellem-Sønnens uanmeldte cykelbesøg Skt. Hans aften.
Det kan gerne gentages ;-)
Nu har jeg så smidt endnu et præparat helt og aldeles.
Det er nu slut med LYRICA – mod angst.
Mens jeg alligevel døjede med eftervirkninger af sidste *trappetrin* kunne jeg ligeså godt tage næste skridt med. Måske lidt vel over modigt, men jeg er så træt af *side-virkningerne* af medicinen så NU skulle det bare være.
Hvordan er det så gået?
Det som jeg vel mærker mest er det manglende SELVVÆRD.
Hvordan genskaber man det?
- og kan man det?
Den der dybe inderste følelse af at være OK
Fuld af medicin døser jeg bare og mærker livet gennem en vatvæg. Uden medicin mærker jeg livet.
Jeg må acceptere at være *faldet i søvn* for 5 år siden for at *vågne* nu og finde ud af at acceptere de forandringer der er sket i mit liv.
Jeg kunne IKKE - og ville heller ikke - ha undværet medicinen. Uden den var jeg ikke i live i dag.
Nok for idag -
Gratis musik til låns og genlån og genlån
og……
Smart af Bibliotekerne at servicere os dovne lånere på denne måde.
Så godt som nye cd’er kan downloades og høres med det samme. Efter een tid kan de så ikke høres mere men kan jo så bare genlånes og genlånes og …..
Jeg er typen der – ufrivilligt ganske vist – egenhændigt har betalt for Holbæks *nye* bibliotek pga manglende aflevering til tiden.
Det sker ikke mere.
Undskyld ;-)
Endnu en GAMMEL ufo er fundet frem. Fra forår 2008 tror jeg, omkring flytningen til Planeten.
Hanne Falkenberg’s Promenade i tomatrød mm. Pludselig – på den sidste vinge – løb garnet ud. Om der ikke vaar mere eller det var tabt vides ikke. Men det var i depressionernes tidsalder – så Promenaden forvandledes til en UFO.
Så fredag den 18.6.2010 ringede jeg til Sommerfuglen i Kbh. hvorfra kit’et kom og ville købe ligdt ekstra garn så det kunne blive færdigt. LØRDAG d 19.6.2010 lå ekstra nøgle i postkassen.
Se DET er SERVICE! – både fra butik og designer.
Nu er den så igang igen. Kun ret, glade farver, en ren PROMENADE – tur.
Øverst -
SuperKarla’s Ønskekappe/sjal. På et tidspunkt en KAL hos webstrikkerne – selve sjalet belev hurtigt færdigt. Men KANTEN…………. den kunne jeg simpelthen IKKE finde ud af … så den overgik til en længe henlagt UFO ………. vi taler mindst 2 år. Så fandt jeg den frem igen og fandt ud af kanten ….. sådan! Nu er den færdig og ses i midten.
Derefter nyt på pindene – inspiration fra en STRIK-INN hos Dorthe i Snertinge. Et stort SKYGGESJAL – ja nu må vi se hvor stort det bliver ;-) - udelukkende TV-strik. Strikkes i Kauni fra lageret – noget af det kan ses andetsteds på billedet – en skuffefuld Kauni … een af mange ;-)
Ugen har øsse budt på en masse Mixed Media – leg. Sjovt.
Haven har budt på lidt fugle-nydning og udendørs-VM set på den Blærbare.
I dag byder på bilafhentning i købstaden og derefter –måske – en tur i Ikea. Efter kasser til dimser og dutter. Hvis ellers humøret holder – jeg tror jeg må forbi SKATTEMOR igen idag.
Billede lånt fra TV2 – viser Ghana’s straffesparksskytte Asamoah Gyan der sikrede Ghana en 1-0 sejr over Serbien: Ja jeg nyder altså VM.
Hvis nogle er begyndt at trættes over al den VM-fodbold i TV er her en række tips til at kunne nyde kampene ;-)
Læs bare videre hos
Nu kan de osse følges på FACEBOOK – mange gode tilbud. En god og hurtig Internetbutik med kunstartikler.
Hvor er det svært!
Lige nu står der tre skåle med salat i køleskab – en med broccolli, een med marinerede røde bønner og een med ærter og majs.
Så man skulle mene det var ligetil at fylde tallerknen med sund mad – som beskrevet her. '
Men de 3 skåle er ikke meget væærd. De er lige til at fodre komposten med. De har stået 1 uge på køl og ser triste og sure ud.
HVORFOR SÅ DET?
Fordi det er SVÆRT at holde FOKUS. Jeg ved det er en undskyldning. Men ellers har jeg ingen forklaring.
En HVERDAG er fyldt med alverdens små gøremål der med tiden udvikler sig til vaner. Mange af mine gøremål er efter 5 års uvirksomhed mentalt nærmest afvænnet – helt ned til den daglige tandbørstning, som nu dog er en vane igen. Men også at stå op, tage tøje på, creme på huden, tøjvask, hårvask, indkøb, oprydning, betale regninger, sport osv.
Alt det jeg lissom bare gjorde med venstre hånd mens jeg ellers levede mit liv med arbejde og børn og fritid. Det bruger jeg nu megen enrgi på atter skal blive til VANER.
Samtidig skal jeg ændre nogle af de GAMLE (USUNDE) VANER til GODE SUNDE VANER.
HVOR STARTER MAN?
Jeg tror jeg er begyndt lidt over det hele.
En gammel viden dukker svagt ffrem fra tågerne, en form for 4-trinsraket om bevidsthed?, vaner?, læring? – jeg husker ikke hvor den stammer fra - her beskrevet med mine ord:
1. Det man ikke *ved* gør man ikke
2. Det man *ved* men endnu ikke gør
3. Det man *ved* og gør men skal tænke over
4. Det man *ved* og gør uden at tænke
Jeg tænker jeg er startet på trin 2 og endnu er der på flere områder. Og så cykler jeg frem og tilbage mellem 2, 3 og 4. Det er nu en fed fornemmelse når jeg kan erkende – bagud – at nu er der endnu en VANE forankret på trin 4.
F.eks. min ugentlige tur til svømmehallen. Som jeg pluslig *huskede* i fredags, I form af – det plejer jeg jo at gøre. Her på Planeten er PLEJER nemlig et velkomment ord – endnu.
Impulsivitet går ikke godt i spænd med PTSD.
Nu vil jeg gå ud og rydde køleskabet for sure salater i den bevidsthed at jeg er GODT på vej i min VANEDANNELSES-PROJEKT!
Happy-week skulle gerne udkomme hver søndag. Med billeder af – nogle – af UGENS GLÆDER.
Denne uges HAPPYNESS – øverst fra venstre:
Masser af hæklede Oldemors-firkanter til et stort tæppe. Hæklet i Fabel – Garnstudio’s strømpegarn. Bliver meget smukke.
Havens gule flor er afblomstret. Tilbage er Mælkebøtternes skulpturelle frøstande. Jeg elsker dem ;-)
Jeg fik afleveret Vesten til Svigerdatteren. Et strikkekit fra MARKNO. Sjalsnålen er hjemmelavet af linfjordsdriv*tømmer* og en turkis fra Indien, Hjembragt af min mand for mange år siden. Svigerdatteren blev rigtig glad. ( Hun kommer fra Thisted – lige nordenfjords.)
Så har jeg malet hver dag. Eller tegnet. Eller lavet collage. Eller ….. Brugt mange farve. Forsøgt at forblive i livets lyse sider. Jeg nyder PROCESSEN. Men HADER produktet.
Et billede der ikke er med er af Moster. Hun fejrede sin 70-års dag i denne uge. Jeg ved ikke om hun vil afbildes her – så jeg nøjes med et stort
TILLYKKE
Der er en HAGE ved alt … tænkte jeg da jeg først læste ugens MANDAGSTEMA – HAGE.
Måtte lige tygge lidt inden det gik op for mig at detselvfølgelig var HAVE – der mentes.
Så meget for mit kendskab til vort brodersprog ;-)
Se andre tolkninger her.
Jeg elsker MÆLKEBØTTER – og har mange af dem.
De er såå smukke på hver een tid.
Hvidtjørnen er også smuk – ude i haven – indenfor lugter den ilde.
Og solens lys gennem bladhænget….. taler vist for sig selv.
Desværre kan jeg ikke afbilde GØGENS kuk…….
men det må fuglekassen syymbolisere.
- de har travlt i disse dage ;-)'
Jeg tror det er en StorFamilie
De bor lige uden for mit vindue -
så jeg kan se dem lande.
Min højre arm har styringsbesvær. Jeg har svært ved at skrive, jeg skal koncentrere mig helt utroligt og alligevel tager det megatid at sætte min underskrift f.eks. Desuden kommer der nogle spjæt der sætter mærkelige spor.
Steen min psykiater mener ikke det er medicinbivirkninger. Og jeg “glemte” at spørge lægen i mandags.
Så nu bruger jeg venstre hånd mere og mere, til tandbørstning, skrue skruer i, og lignende.
Og nu er tiden kommet til at øve “håndskrivning” med venstre hånd.
Da det samtidig er den højre hjernehalvdel der styrer den kreative del af een – ja så er det vel bare en fordel.
Og det kan jo ikke nytte noget at sætte sig ned og græde og spildt mælk vel?
Ålestegning udsat!
… men kun til imorgen.
I dag indholdt rigeligt foruden og Yngsten sov længe så han var helt indforstået.
Heldigt nok for den gode fiskemand havde udsolgt idag, og fik hjem til i morgen.
Nu er der bestilt 1 kg Ål i bytte for samling af Kommoder.
Rart at se sønnen.
Rart at stege ål igen til sin søn.
Rart at få samlet kommoder.
Idag var en snakkedag, Havde lige glemt hvordan jeg har det bagefter. Træt som een … ja vælg selv.
Efter snak … tur i bank, tur på pensionskontoret, tur til skat…. havde parkeret i den ene ende af byen og GIK hele vejen rundt! Gav gode tegn på pedometret.
HHjemme igen faldt sko, taske, trøje, cowboybukser af undervejs ind til sengen … sov i 2 timer.
Godt jeg udsatte ÅLESTEGNINGEN!
Men nu har jeg 3 rare ting et glæde mig til i morgen ;-)
Har jeg fortalt det?
Næh… kun at det vist lykkedes mig at samle min reol selv. Om den stolthed der fulgte med. Atter at kunne selv.
FED FØLELSE.
Den berettes der om til sønnerne. Den burde jo bæres med til Projekt Samlingafkommode. Men NEJ! Alt stolthed piblede af og ud og væk da Kommoden var hentet ind fra bilen. Pakken åbnet og vildledningen skimmet.
Tilbage var gelé-klumpen fra tidligere med en udtørret grødhjerne.
Efter en uges natlig stepdans over alle delene, ringede jeg så till sønnerne – 2 af dem – og bad om hjælp.
Svaret var NEJ. Du ka jo godt selv. Husk ppå hvor stolt du blev ikk’?
MØGUNGER!!!!
Nu har jeg så gået og ulmet over det svar. Haft ondt af mig selv, været sur, sparket lidt til KOMMODEN, kigget endnu engang i vildledningen, mærket hjernegrøden koge på.
Egentlig er det ikke skide fedt at gå og være sur og selvynkende når man går rundt helt alene. Det virker altså bedre når der er nogen der opdager eller bemærker man er sur.
Så i dag ringede jeg så til Ældsten, som bor længst væk for at sende llidt SELVynk i hans retning. Jamen en Prinsesse samler da ikke selv sine Kommoder vel?
Han bed nu ikke på ;-)
Jo da – du er jo en HANDY-PRINSSESSE!… siger han – FILOSOFFEN
Hmm.. den kunne jeg ha ‘ undgået. Endnu engang ud til KOMMODEN – der jo er helt udskyldig i dette – den bare ligger der og ligger. Mere og mere bleg blir den. Tænk hvis den ALDRIG blir samlet?
10 skruer skrues i.
SEJR!
Vildledningen studeres igen. Hjernegrøden brænder på. Det lugter fælt! Ulmer ud af ørene. Men INGEN angst!
Hmmm… måske steg en løsning op ad asken?
Jeg ringer endnu engang til Yngsten – Brandmanden. Siger: hvis jeg nu laver STEGT ÅL i morgen, vil du så samle mine KOMMODER ? (bemærk nu i flertal – der er nemlig een til i bilen)
Svaret faldt prompte. JA DA!
Så nu skal jegkun steppe en nat til – også er gulvet ryddet og der er en GARNKOMMODE og en DIVERSE-STOF-KOMMODE samlet og klar til indflytning.
Sådan kan en HANDY-PRINSESSE osse klare sig ;-)
Nu skal Ålene bare fanges og steges!
Så blev mit Journal-omslag færdigt. Der mangler bare at blive syet akvarelpapir i.
Der er kommet lidt pynt på – lidt af en lyserød boa. Man er vel lidt Prinsesse ;-)
Jeg havde en masse stof-firkanter, samt en MASSE uldbroderegarn i alskens farver. Jeg taler om mange poser jeg fik gratis for en del år siden. Begge dele er fra genbrug. Firkanterne var allerede skåret ud i samme størrelse – så det var nemt at begynde. De er godt nok af lidt tykt uldstof så omslaget bliver meget robust. De er osse meget mørke, men det farvede uldgarn kvikker op.
Jeg llaver små poser der fylder med plukket pladevat ( der osse var på lageret). Poserne syes på maskinen. Resten er håndarbejde.
Dette er den første quiltede firkant der er færdig. Den ser godt nok lidt sølle ud ;-(
De færdigquiltede puder syes sammen.
Og VUPTI så har man plusli et færdigt Journal-omslag i stof..
Der skal lidt mere dippedutterier udenpå foruden boa’en ;-)
(Hvad der ikke ses på billederne at jeg er kommet til at sy bagsiden omvendt på … men PYT … det er jo kun mig der ved det ;-))
Sakset fra The City Hour
Du har måske hørt, at det tager 21 dage at danne en ny vane? Teorien stammer fra plastikkirurg Dr. Maxwell Maltz, som i 1960 bemærkede at det tog hans patienter et gennemsnit på 21 dage at tilpasse sig en amputering.
Men nye forskningsresultater er blevet offentliggjort i European Journal of Social Psychology, og viser detaljerede resultater af en undersøgelse, udført med 96 mennesker, der ønskede at tilpasse en ny vane hver dag, så som at spise et stykke frugt med sin frokost eller løbe 15 minutter hver dag. Hver deltager blev bedt om at vurdere, hvornår den nye aktivitet føltes som daglig rutine, f.eks. "svært at lade være med" og "har gjort det uden at tænke over det." Gennemsnitligt nåede deltagerne et plateau, hvor en vane var "automatisk" efter 66 dage.
Hmmm… ikke kun 3 uger men 2 mdr … før salatlavningen er en VANE!
Bare for at fastholde VANEN kommer her et billede af dagens salat, som står og venter på mig i køleskabet.
Ganske almindelig salat med spræl i form af æblecider og rapsolie som dressing..
Proteinerne kommer i dag fra Marinerede Røde Bønner. De kommer fra en dåse og er ganske melede og slet ikke mine yndlings. Men nu stod der og såå skulle den bruges. Men ikke købes igen - så hellere koge dem selv. Ellers nøjes med dåsebønner i tomat eller chiili – de er knap så melede.
Her ses så frokost-anretningen efter TALLERKEN-MODELLEN.
Her tælles ikke kalorien men fokuseres på hvad der fyldes på tallerknen. Du kan spise hvad du vil (sådan da) og tage flere gange, bare det er efter samme model.
Når man så har tabt sig reducerer man mængden af grønt og øger evt med kartofler, ris, pasta osv.
Læse mere her.
I Syskrinet – ovenpå al sytråden lå denne lille hilsen fra ÆldsteSønnen.
Den gulnet af ælde og mindst 10 – 12 år gammel – da han endnu boede hjemme.
Nu bringer den en varm glæde frem i mig, der fylder mig helt sådan en søndag morgen.
Dengang var morgenen fulde af lyd og liv. Jeg både savner det og nyder stilheden her hvor der – næsten – er udelukkende naturlyde. Blæst, fuglesang og fløjt, regn og et træhus’ almindelige knirkelyde.
TAK for det.
Nu er det snart tid for Giro 413 –lyde ----
Så er salaten lavet. Olien hældt over. Skålen sat i køleskab. Så er resten bare at hælde ½-delen på tallerkenen til frokost og resten i aften.
Ingen undskyldninger.
Hvis jeg kan gøre dette 21 dage i træk, ja så har jeg dannet en VANE! Siger de kloge ;-)
Salaten er iceberg, tomat, rød peber, forårsløg, avocado, agurk og squash. Samt lidt rapsolie.
Idag er det STOFFER .der er på programmet. Altså dem med nåle. Altså til at SY med ;-)
Jeg erhavnet i et fantanstisk forum – eller snarere flere hvor der er gratis workshop med forskellige kreative processer.
Bl.a. TEESHA MORE –hvis hjemmeside jeg har linket til. Man skal melde sig ind i gruppen, men så er der osse en del kreativt sjov.
Eller Sarah Whitmire – som har en ArtJournal challenge på sin blog. Desuden en gruppe der hedder SoulJournal. Hun arbejder med MixedMedia.
Samt Art Journals med Deborah …
Alle steder er der free worksshops og selvfølgelig nogle du skal betale for. Men der er rigelig med gratis sjov ;-)
Hold da op hvor er de dygtige og kreative. Og amerikanske ;-)
Og når så DAGENS ENGLEKORT er
ja så er der ingen vej udenom.
Jeg må LEGE ;-)
………………………………………………………………..
En hellt anden tanke er omkring
HVORDAN FÅR JEG GRØN MAD NOK?
Det er sådan at køleskab og fryser bugner af grøn mad. Altså det sunde – ikke det mugne!
Men jeg får ikke lavet det til frokost eller aften.
Min morgen mad og mellemmåltider er OK, proteindel af frokost og aften er for det meste fisk, æg,ost eller bønner mm.
Men det GRØNNE det skal der jo en vis arbejdsindsats til før det kan lande på tallerknen.
Men nu er min tanke at hvis jeg laver en STOR skal salat om morgenen – når morgenmaden er spist ja så kan der MÅSKE finde vej til tallerknen.
Det forekommer måske underligt for nogen at det kan være så vanskeligt. Men PTSD gør det ved folk. At overskue selv små dagligdags opgaver kan virke – ja – netop – UOVERSKUELIGT. Men ikke ansgtprovokerende mere. I det små.
Jeg kan stadig blot åbne en ovndør eller en dåse – og hælde mad ind eller ud. Overskue gryder i kog og kæmpeopvask (hmm jeg er kun EEN! – men alligevel) ja det er endnu ikke muligt. Men osse her er jeg nu ganske kreativ og får mig indrettet.
Det er som et kæmpemæssigt puslespil = Hjernens funktioner – skal lægges påny. Og plusli får man en ny hidtil uset brik i hånden, som man så forsøger at få placeret. Og måske passer den ind?
Jeg har efterhånden fået en del af brikkerne til at passe – måske sidder jeg med den næste i hånden i dag ?
HAV EN DEJLIG WEEKEND LØRDAG.
HUSK AT HEPPE I AFTEN
In a moment like thiiiis ..da da da daaaaa…..
Jeg leger i disse dage.
Det er rart.
I dag er det voks-maleri. Det er sjovt. Det er svært (for mig). Men al begyndelse er jo svær.
Jeg bruger bi-voks og servietter.
Jeg mangler endnu at finde en *finish* der ligesom afrunder billedene.
Mit værktøj er en chokolade-smelter og brændepen – der vist sig at ha en lille palet med. Jeg tror ikke det er det rigtige, men med lidt øvelse går det vel. ;-9
Her har jeg lavet et *tags* = etiket.
Lavet med gamle voksfarver, bivoks og serviet. Det er det jeg er mest tilfreds med af dagens resultater. Billedet her viser det ikke helt som det ser ud IRL.
Jeg går og venter på at få nogle shellak flager, de skal bruges til at lakere billederne for at forsegle voksen.
Og jeg ved godt det ikke er imponerende – men dagen er gået hurtigt og jeg har været helt fordybet ;-)
Så meget at jeg helt glemte mad og vand. Men ingen usund småspiseri!
Idag rundede jeg et vægttab på ialt 12 kg. Det går stille og roligt, trods den meget ringe motion.
Jeg synes det er svært at få sat ordentlig ind i dagenes forløb. Men mon ikke det osse kommer?
Nu skal man jo ikke blive al for høj i hatten over fremgangen …. ikke blive for kry…. for så får man lige een i nakken … uventet, uforberedt, uvist!
For en ordens skyld – gik jeg til lægen i sidste uge og fik kontrolleret blodtrykket og taget blodprøver.
Svaret på prøverne fik jeg så i dag!
Forhøjede LEVERTAL!
Hvad FANDEN er nu det?
Undskyld mit franske. Men min lever har da ikke gjort noget? Den ER der jo bare – det er hjerne (og hjerte til dels) der har gjort knuder.
Måske er det al det der megen medicin jeg har fået de sidste 5 år der har belastet *rensningsanlægget*?
Nu har jeg jo ellers selc trappet mig ud af ½delen af depression og angst medicinen. Jeg har droppet blodtryksmedicinen. Jeg spiser pesco-vegetarisk ( flot ord der betyder jeg spiser grønne fisk ;-))
Nu skal jeg så til kontrol og udreddes!
OG JEG GIDER IKKE MERE SYGDOM!
Nå men egentlig har jeg det jo meget godt. Bortset fra min sædvanlige træthed så har jeg det jo godt når jeg bare kan tusse rundt for mig selv.
Da jeg som sygeplejeelv var på en hjerteafdeling lærte jeg lige at kontrollere om patienten levede før vi startede genopliving når *maskineriet* meldte hjertestop. Indimellem var det jo bare en ledning der sad forkert. Og den stakkels patient kæmpede bravt imod ethvert forsøg på hjertemassage ;-)
Det jeg mener er – jeg ER jo ikke mere syg end jeg føler mig bare fordi nogle blodprøver viser noget andet –vel?
Nå – nu er den bekymring ude af verden – tak fordi I lånte mig øre.
Og så lige et positivt indslag.
Så jeg sidder med benene oppe i Strikkestolen med den Blærbare på skødet (takket været mobile bredbånd fra 3 der virker endnu overalt på Planeten) – og kan nyde fuglefløjt, et ryddeligt arbejdsbord, vidende at opvasken er taget, håret er nyfarvet, tegnegrejerne indenfor rækkevidde samt et enkelt strikketøj eller to.
THATS LIFE!
Hvad mon der er bagved der?
Er du mon NYSGERRIG som jeg?
..eller hvad med:
er du mon IMPONERET / BETAGET /BENOVET
over ovenviste skabelse? Til sidst lidt ÆRGELSE!
Alle mine 3 regnvandstønder revnede i vinters. JoJo de var skam tømte – men jeg glemte at lade hanerne stå åbne så de blev jo bare fyldt igen – og så revnede de ;-)
Andre forslag ses på MANDAGSTEMA
… hvad vil jeg egentlig med denne blog?
Som den opmærksomme læser har bemærket er der stor afstand mellem posterne på det sidste.
I stedet har jeg tænkt!
Og det kræver sin energi.
Det som startede som en blog mest om STRIK med et islæt af erfaringer med Depression og PTSD.
Det var STRIK der hjalp mig gennem depressionerne, og bloggen gav mig et fast struktur og synlighed for fremgang mht PTSD’en.
Nu er mit liv endnu engang ændret.
Ikke så drastisk og absolut til det bedre.
Uden at tage store ord i min mund er jeg ved at lære at leve med PTSD. At tage mine forbehold når det er nødvendigt. F.eks IKKE tage til marathon i København selvom den mellemste søn stillede op. I ‘gamle’ dage havde jeg tvungen mig afsted for sønnens skyld, men pinsesøndag blev jeg hjemme og sendte istedet min støtte pr tanke.
Og han gennemførte! TILLYKKE MED DET.
Opholdet på Gudum har været en stor del af bedringen.
Siden jeg kom hjem har minde dage været gode. Jeg har haft mere energi, stået tidligere op, kunne holde struktur i form af faste måltider og oprydning bagefter.
Og det er store sager.
Mit arbejdsbord FØR:
… og REOLEN har jeg selv samlet ;-)
Det tog godt nok en dag – men jeg gjorde det selv, uden tåre, angst eller andet utøj ;-)
Dette er et andet oprydningsprojekt. Min internet-, fastnet-, mobil –forbindelse osv … som alligevel ikke virkede. Så UD med det. Og ind med 3 – freetalk og mobilt internet. Det funker. Med i købet kom en ny mobil – den sødeste lille – nejikke lyserøde – men lilla klapmobil. Den funker.
Et andet sted der er sket forandringer er i haven:
Da jeg kom hjem fra Gudum havde den udviklet sig til en Mælkebøttemark.
På 2 dage nåede jeg gennem ½-delen af marken. Så kom – tilfældigt – min havemand der holder arealet udenfor grunden og vupti – hyrede Prinsessen ham til at slå græsset fremover ;-)
Selvom det er god motion med håndklipperen – ja så vælger jeg altså at lade en anden få gavn af det. Man skal jo dele ud af sit overflod.
Nu vil nogle nok tænke … Har hun da slet ikke strikket? Og jo det har hun. Men mere om det senere … nu kalder frokosten!
…hvor er mine grænser?
Det er det der skal læres.
I 2 dage har jeg nu haft voldsom hovedpine. Blodtrykket er yderst normal. Væskebalancen iorden.
Muskelspændinger – er hvad det er. Og de kom da jeg meldte mig til stor GOSPELkoncert i Struer idag. Et 5 timer langt arrangement jeg ellers ville ha glædet mig til hvis ikke lige det var de mange mennesker, det ukontrolerbare i situationen, afhængigheden af transport til og fra.
Nu har jeg meldt fra og trykket er lettet.
Det er en mindekoncert for Etta Cameron.
Oprindeligt var det en koncert med hende , nu så FOR hende.
Mon ikke der findes en CD jeg kan nyde i enrum?
… og DET har jeg altså. Både hjem og hjemvé.
Uden at forklejne stedet her så er mit HJEM altså bedre! Og Guud hvor jeg savner ;-)
Det er godt sådan at komme hjemmfra og få lov til at savne det der er.
Det forstærkes nok yderligere af at jeg fortsat er syg og efter morgenens psykologitimer måtte jeg kravle tilkøjs igen. Efter at ha tiltusket mig en kop cola hos een af de andre kursister ;-) - hvilket – til dels – dulmer smerterne i maven. Ellers lever jeg af lidt æbler og postevand.
Tilgengæld er det en effektiv slankekur. Vægten i morges viste minus 2,7 kg på denne uge. Gad vide om det holder? ;-)
Hov så røg der lige en kat ind – hjemmefra ;-) Uhmmm dejligt!
I Psykologi prøvede vi et *apparat* der via en øre’dims’ kunne måle ens ‘afslappethed’ – evne til at være i balance/ro rent kropsligt. Det viste sig ved bølger på computeren og farver svarende dertil. Mine var hakkede, urytmiske og mest røde! Hvilket ikke var ønskeligt. Til gengæld kunne jeg SE hvad der hjalp og IKKE hjalp. Ved forsøg på afspænding blev kurven mere ujævn og rød, ved at holde bevidstheden udad kunne jeg slappe af og få lidt grønt frem.
Her fik jeg syn for sagen i min anspændthed og forsvarsberedthed. Som jeg vist tidligere har skrevet har jeg svært ved at meditere / afspænde efter ‘overfaldet for 5 år siden. Her på skolen fik jeg flashback når jeg forsøgte at deltage i afspændningen. (Flash back er at jeg pludselig er tilbage i overfaldet igen og oplever det påny og det er faktisk ubehageligt)
De råder mig til ‘spontan’ dans i stedet for afspænding, samt forsøge mig med at synge gospel!
Så ER I advaret ;-)
TANKEVÆKKENDE!