Hvor er det svært!
Lige nu står der tre skåle med salat i køleskab – en med broccolli, een med marinerede røde bønner og een med ærter og majs.
Så man skulle mene det var ligetil at fylde tallerknen med sund mad – som beskrevet her. '
Men de 3 skåle er ikke meget væærd. De er lige til at fodre komposten med. De har stået 1 uge på køl og ser triste og sure ud.
HVORFOR SÅ DET?
Fordi det er SVÆRT at holde FOKUS. Jeg ved det er en undskyldning. Men ellers har jeg ingen forklaring.
En HVERDAG er fyldt med alverdens små gøremål der med tiden udvikler sig til vaner. Mange af mine gøremål er efter 5 års uvirksomhed mentalt nærmest afvænnet – helt ned til den daglige tandbørstning, som nu dog er en vane igen. Men også at stå op, tage tøje på, creme på huden, tøjvask, hårvask, indkøb, oprydning, betale regninger, sport osv.
Alt det jeg lissom bare gjorde med venstre hånd mens jeg ellers levede mit liv med arbejde og børn og fritid. Det bruger jeg nu megen enrgi på atter skal blive til VANER.
Samtidig skal jeg ændre nogle af de GAMLE (USUNDE) VANER til GODE SUNDE VANER.
HVOR STARTER MAN?
Jeg tror jeg er begyndt lidt over det hele.
En gammel viden dukker svagt ffrem fra tågerne, en form for 4-trinsraket om bevidsthed?, vaner?, læring? – jeg husker ikke hvor den stammer fra - her beskrevet med mine ord:
1. Det man ikke *ved* gør man ikke
2. Det man *ved* men endnu ikke gør
3. Det man *ved* og gør men skal tænke over
4. Det man *ved* og gør uden at tænke
Jeg tænker jeg er startet på trin 2 og endnu er der på flere områder. Og så cykler jeg frem og tilbage mellem 2, 3 og 4. Det er nu en fed fornemmelse når jeg kan erkende – bagud – at nu er der endnu en VANE forankret på trin 4.
F.eks. min ugentlige tur til svømmehallen. Som jeg pluslig *huskede* i fredags, I form af – det plejer jeg jo at gøre. Her på Planeten er PLEJER nemlig et velkomment ord – endnu.
Impulsivitet går ikke godt i spænd med PTSD.
Nu vil jeg gå ud og rydde køleskabet for sure salater i den bevidsthed at jeg er GODT på vej i min VANEDANNELSES-PROJEKT!
