We just don't know it at the time."
Mitch Albom, The Five People You Meet In Heaven, pg. 1 line 3-4Sætningerne skal netop stå med afstand. For hvor er det rigtig. Indtil nu har jeg stået med ryggen til fremtiden og kigget på det, der er sket, men med halvt lukkede øjne - i frygt for hvad jeg måtte se. Selvom det var og er mit liv; var og er der steder der hellere må forblive i det dunkle. Jeg kender de store linier. Det er nok. Og jeg tror ikke man/jeg skal fortabe sig i udgravning af spøgelser. Uanset hvor meget man/jeg graver vil det altid være en fortolkning, som man/jeg kan blive ved med at ændre - lidt lissom diskussioner om en romantekst.
Nu vender jeg mig om. NU.
Det ER fygtindgydende at se Fremtiden. Men ikke mere end Fortiden. Det er som at pakke en gave op - der indeholder endnu flere små pakker. Min Fremtid begyndte for 3 år siden. Med en Slutning.
Den første Gave jeg pakkede op - efter den første akutte tid - var Glæden ved at Strikke.
At genoptage denne syssel - har bragt så meget ro og orden ind i mit liv at det gav mig mod på at pakke flere gaver op. Samtidig pakkede jeg Slutningen ned i andre kasser.
Nu er jeg igang med at pakke gaver op. Igen. Små og store Glædespakker, såsom mine blomster på Terassen, mine Collager, mine Tegninger, min Rejselyst, mit besøg hos min Mor og alle de andre små ting jeg putter ind i mit liv. Nogle Gaver pakkes op, kigges på og nydes, men måske er det ikke lige mig alligevel.... og så må jeg gerne give gaven videre... eller sætte den i et andet rum.
Jeg håber at lære af dette at ikke alt der sker er til det værre. Det handler om at vende sig og se på den begyndelse - slutningen på noget andet - er. Istedet for at vedblive med at sukke over det, der ER forbi. Mine børn flytter IKKE hjem igen. Jeg bliver IKKE Skoleleder igen. Jeg kommer ikke til at undervise igen (i det mindste ikke foreløbig). I stedet for har jeg fået friheden til at rejse og gøre som jeg vil. Sammensætte min dag efter mit eget behov, kun have ansvar for mig selv og ikke en skole, med lærere, elever.
Til gengæld tror jeg ikke man/jeg kunne vende mig før nu. Der var spøgelser der skulle beses. Tiden står i stampe, mens man står der og gerne vil videre, men ikke kan vende sig om. Jeg håber jeg får større tålmodighed med mig selv og lader mig stå - uden frygt for aldrig at kunne vende mig mod livet og fremtiden, men fuld af tillid til at den tid kommer igen, hvor jeg tør se fremad.
Hvorfor nu det?
Fordi med den diagnose jeg har, er der rimelig stor sandsynlighed for at jeg får yderligere depressioner. Og så vil jeg bare stå med en sæk over hovedet , fortabt i mørket. Hvis jeg i det moment - kan fastholde tilliden til at der VIL komme tid til endnu en Pakkeleg - osse for mig - så vil tiden føles knap så lang og knap så træls ;-)
HUSK DET SIFFE!
tirsdag den 16. september 2008
Pakkeleg... en HuskeNote til mig selv!
mandag den 15. september 2008
Tusind Tak ... og en lillebittetiny Nødløgn!
Det er jo sådanne der varmer og bringer mig videre på min færd.
I dag var jeg på et længe ønsket besøg hos min Mor.
Det gjorde os begge glade.
Jeg tænker lige på een ting:
Hvornår er det tilladt at lyve? Altså bare en lille nødløgn?
Min Mor er af den skole, hvor der serveres enten hjemmebag eller anden kage, samt småkager, samt slik i form af chokolade, vingummi, lakridskonfekt - you name it. Nu har jeg ikke spist sukker et par måneder og er meget nøje med hvad jeg spiser, så det sukker jeg evt. får er det jeg slet ikke kan komme udenom. Kager, al slik, sodavand og chokolade er bandlyst. Nu er isen undværet i 8 dage og skal jo ikke ind i billedet - eller i munden - igen.
Derfor denne Nødløgn.
Mor siger, mens hun hiver en rigtig lækker hjemmebag frem: Du skal vel ha' et stykke kage? Og lidt småkager?
Så er det jeg med fast stemme svarer: Nej Tak - men jeg har taget lidt frugt med ... jeg smiler...
Men en Mor giver ikke op, når hun har kage til datteren... og skærer resolut 2 stykker kage af, et lille til hende og et stort til mig.
Så ryger det ud af munden på mig: Ja men jeg kan ikke tåle sukker!
Hun ser på og siger: Har du sukkersyge?
Hvad skal jeg svare? : Nej men det får jeg nok, hvis jeg ikke taber mig..... det ville medføre en længere snak om: ... Men et lille stykke ka du da spise ikke? Og mig der værger mig: Jamen jeg vil hellere ha - frugt!
I stedet svarer jeg med sikkerheden i stemmen: Ja - det har jeg!
Alligevel giver en Mor ikke op: ... Men noget sukker må du da godt spise ikke?
Jeg siger: Jo det der er i frugt - og peger på de bananer og Dadler jeg har med.
Så gav hun sig der. Sygdom forstår hun sig på. Og at jeg har sukkersyge er ikke svært at godtage med den overvægt jeg bærer rundt på. Men det var sørme svært for hende. Og for mig. Hun vil gerne give mig noget - det er sjældent vi ses - og jeg vil gerne gøre hende glad.
Men ikke ved at spise sukker - for det kan jeg IKKE tåle.
Og så er det vel ikke en rigtig Løgn, vel? ;-)
søndag den 14. september 2008
Lille Status .... der voksede sig STOR:
Lidt vel sent for det halve år, men det får nu være.
Efter at ha' skrevet indlægget blev jeg lidt i tvivl. Skulle jeg poste det eller ej?
Men jeg vælger nu at gøre det. I de 2 år jeg har haft bloggen her, har jeg valgt at være ærlig omkring ofte meget tabuiserede emner. Som Depression, som Panikangst, Socialangst, Fedme, og følelser relateret til disse emner. Samt min vej igennem. Jeg tror det har hjulpet mig gennem depressionerne - at få sat ord på, opleve via respons at jeg ikke er ene.. Jeg har forsøgt at vise den positive vinkel for at give mig selv et håb. Og skabe en distance ....
Som Benny Andersen siger; "Enhver Depression er begyndelsen til en kreativ periode" (citeret frit efter hukommelsen)
Man kan jo iøvrigt bare stoppe med at læse her..... og stadig være Velkommen.
Det er 3 år og 28 dage siden Episoden skete.
Den, der i den grad, har præget mit liv siden.
Som det nok ikke er skjult for mange er jeg eller har jeg i det forløbne 3 år og 28 dage:
- været sygemeldt,
- blevet fyret,
- haft flere svære depressioner,
- fået medicin - masser -,
- taget 35 kg på eller mere husker ikke startvægten,
- været på dagpenge,
- solgt hus,
- købt et andet,
- sagt farvel til hjemmeboende børn,
- gået til psykiater - går stadig nu hver 2. mdr,
- gået til psykolog - nu hver måned,
- haft 2 hunde Frida og Albert,
- måttet sige farvel til 2 hunde og een kat Ernst,
- haft angstanfald/panikangst
- haft gentagne voldsomme mareridt hver nat
- strikket som en gal
- købt en masse garn
- blevet (mere) Sukkerafhængig - ekstremt meget faktisk
- mistet venner (dvs dem jeg troede var det)
- får Førtidspension -TAK
- haft min sag i Arbejdsskadestyrelsen
- fået men-erstatning og for tabt erhvervsevne TAK
- fået pension fra mine pensionsordninger TAK- (HUSK DETTE! få en pensionsordning)
- levet af havregryn og sukker - intet andet - det skulle da lige være is
- ikke set min familie (bortset fra Børn og Svigerfamilien)
- spist *mursten* - godt med friværdi
- ikke kunnet læse
- ikke kunnet skrive dagbog - men godt bloggen
- brugt ukontrolleret mange penge - stadig godt med friværdi
- ikke kunnet male/tegne
- grådlabil -fra tude konstant til nu kun en gang i mellem
- startet et firma og lukket det igen - da jeg stadig troede jeg kunne arbejde - det kom aldrig igang
- ikke kunnet køre bil
- ikke kunnet handle ind - fik panikanfald - Teenageren levede af Pizzaer og hvad han selv ku klare
- ikke kunnet lave mad
- ikke kunnet møde nye mennesker
- ikke kunnet gå ud af huset
- ikke kunnet rumme travlhed hos andre
- ikke kunnet huske - aftaler, medicin, ting osv
- sovet op til 18 timer i døgnet og haft svært ved at vågne
- *boet* i min Hjørnesofa det første år
Hvis jeg ser fremad kan jeg se at jeg:
- har fået et andet forsørgelsesgrundlag
- spiser regelmæssigt
- ingen sukkerindtag overhovedet
- ingen stivelse eller så minimalt som muligt
- spiser masser af fed fisk
- får stadig medicin - men er nu *tilvænnet*
- bor i et Paradis der er lyserødt - som jeg næsten selv har udtænkt
- er ved at bygge et Atelier - som jeg altid har ønsket
- maler
- tegner
- laver Collager
- har MEGET tætte og trofaste Veninder
- har en blog og dejlige BlogVenner
- går til StrikInn's - indimellem
- skal til StrikkeFestival i Silkeborg sidst i September - og glæder mig lige nu
- er med i Webstrikkerne og på Ravelry - på nettet
- fået rejselysten tilbage - overvejer tur til Indien/Nepal i November!
- er med i 2 KunstGrupper på nettet.
- er (lidt) bedre til at be om hjælp - eller at acceptere tingene som de er)
- mediterer i perioder hver aften vha Mindfulness
- er blevet mere bevidst om mig selv og mine begrænsninger og dermed osse mine reelle muligheder
- spiser ikke is hver dag mere - eller Tacochips
- kan endnu ikke tale om Episoden og har ikke fået et fast *Ord* på den - Overfald, Episode, Dengang ... osv
- større/bedre kontrol over Økonomien
- kan høre lydbøger
- kan løse Sudoko og KrydsogTværs
- strikke
- filte
- har lyst til at sy
- kan føle glæde igen
- stadig får angstanfald men
- kan bedre håndtere dem, genkende tegnene og er bevidst om hvordan jeg hjælper mig selv gennem dem
- accepterer behovet for Aleneheden.
- har perioder uden mareridt - op til 3 dage
- sover *kun* 12 timer ca
- er mere vågen i de vågne timer
Nu vil jeg dog gå i seng og glæde mig til i morgen
SOV GODT ~ ELLER ~ HAV EN GOD DAG ;-)
Emotioner - Herskab eller Tjenestefolk?
"A man who is master of himself can end a sorrow as easily as he canDette er et drømmescenarie - hvem der dog ku det;-)
invent a pleasure. I don't want to be at the mercy of my emotions. I want to use them, to enjoy them, and to dominate them."
Men det hænger godt sammen med Mindfullnes - at sætte sig udenfor *emotioner* - eller snarere sætte dem udenfor een selv. Mærke dem JA - men ikke lade dem *overtage* een.
Mon ikke mange kender til *at gå i selvsving*? Ff.eks. vreden der kører rundt i een, mens man først bagefter kan se rationelt på en hændelse.
Sådan har jeg det med angst.
Når min kære BagboSkræk går igang med motorsaven i min baghave - jeg kan høre, men ikke se ... så begynder min krop og hjerne at opføre sig som om Bagboen angriber MIG - min KROP - med sin sav. Hjertebanken, gråd, sitren, trykken i bryst, følelsesløshed i fingre, rastløshed osv... bryder ud. Lige nu er han igang igen i baghaven. Jeg har proppet en lydbog i ørerne og sat mig her - længst væk fra vinduer og døre.
Min hjerne er nu(ønskværdigt) ved at være programmeret til at fortælle min krop at det IKKE er det der sker.
Alligevel lytter kroppen ikke, men reagerer som den er programmeret til ... FLYGT(men hvorhen, jeg er jo hjemme).... eller angrib. I dag er Veninden her ikke. Jeg satser på hun har fået markeret at vi(jeg) er opmærksom på skel.
Jeg forsøger at bruge Åndedrættet - til at få kontrollen tilbage. Og det virker - da lidt.
Iøvrigt sidder jeg et eller andet sted og smågriner af mig selv. Man får oftest det i nakken man sender ud. I kådhed sagde jeg - på et tidspunkt - til Veninden om hendes vrede ... Det er KUN en følelse Den er ikke dig... hvor overmodigt ;-)
HMMM .... er det det jeg skal tænke nu?
TJAaaa jeg forsøger.... Det er jo kun en følelse ... en Emotion!
lørdag den 13. september 2008
My day is RED
... and warm.
A beautiful day with a lot of warminess ;-) In many ways. A dear Friend, a ugly neighbour, a cup of coffee and lasagne for dinner.
My day is red.
Inspireret af Losarinas Mor
Nu kan jeg - set i bakspejlet - TAKKE for det, der har gjort mig GLAD i dag:
- at jeg vågnede tidligt og solen skinnede
- at min gode Veninde kom uanmeldt på besøg, medbringende rosinboller - som jeg dog sagde NejTak til ... holder Vejen ren ... med Fokus på målet ..
- at min kære Veninde afbødede Angstanfald, der blev udløst af min kære BagboSkræk der begyndte at fælde træer i min Baghave! Hun gik simpelthen ned og sagde HEJ ---- så løb han i skjul bag en busk, hvorefter hun udfordrede ham til at lede efter en skelpæl sammen med hende ;-) Han har ikke rørt en gren siden!
- at jeg har både tegnet og lavet Collage i dag. Med servietter.
- at høre lydbog via min Ipod - som jeg ikke vidste jeg havde - men den var jo med på Caminoen i 2005
Nu kommer der lige 4 jeg glæder mig til i morgen:
- at min mellemste søn - CHEFEN - kommer på visit og vi får snakket
- at han vil male gavlen - og tagbjælkerne - inden taget skal lægges i næste uge.
- at jeg har fri og kan nyde det, mens vi snakker
- at jeg skal høre lidt mere af lydbogen og ha en Krus Kaffe til ....ummmm... når Sønnen er daffet af igen
- at Sønnen medbringer udprintede sider fra SuziBlu's Petis Dolls. Jeg må sige at hendes materiele er godt. Men MATERIALER! ... det løber godt nok op, selvom jeg har fået en del på udsalget i Panduros. Jeg mangler sådan een man brænder i træ med, og kan ikke rigtig finde ud af om jeg skal købe en billig eller en bedre ? For hvor meget får jeg nu brugt sådan en sag? Når lige dette kursus er overstået. Uh ja det er sørme svære valg ... iøvrigt skulle dette jo være en GLÆDESRAPPORT ... og ikke en JAMMERSNAK. Og iøvrigt skulle der kun være 4 punkter.
- JAJA jeg bryder jo grænser gør jeg.
PetitDolls med SuziBlu
fredag den 12. september 2008
When an angel walks by ....
This the Collage of the day with Crowabouts Collageplay.
I'm never satisfy with what I'm doing. But I'm go on doing it.
Hvad skete der?...
Hos Panduro Hobby
...huske at trække vejret ...
... så lidt kaffe ... og lidt ro på sofaen.
Nu er sjælen kommet med hjem fra turen.
Sådanne spontane indfald er nu dejlige - men krævende.
Nu venter dagens Collage .. som Crowabouts udfordring.
Først i dag fik jeg mulighed for at printe pageelementerne ... af min søn Chefen!
Tak for det.
GenbrugsTurné..
torsdag den 11. september 2008
How to Collage...
..... BEHOVET for arbejdsrummet mærkes ;-)
Tilgengæld er opvasken væk!
Jeg lægger altså visse KRAV til side - og lader andre komme til. KRAV om at SKABE noget hver dag - bare for og til mig selv. Fordi jeg har det godt når jeg SKABER. Hjerne slapper af og går over i en anden form for *bølger* - jeg husker ikke om det er alfa-gamma eller beta? Men den salgs som er meditativ - healende. Der hvor opfattelsen af tid forsvinder. Jeg tror det er det samme MaratonLøbere mærker - frigørelse af endorfiner - Hos mig gøres det altså ved at tegne, male, forme, lege ......
At have haft en depression - eller som jeg flere - har skabt en form for KAOS i min hjerne. Alt der tidligere var sorteret i skuffer og kasser eller stablet op i bunker, ligger nu hældt ud på gulvet. Jeg tror - ! - at jeg kan finde en form for struktur igen ved at BRUGE hjernen kreativt. Ikke intellektuelt - som jeg tidligere ville ha' gjort. Læst bøger, søgt viden, sorteret i bunker og i kasser. Jeg har forsøgt - i perioder af min sygdom - at LÆSE mig til årsager, undersøgelser, medicin, kosten virkninger osv - men kan ikke fastholde koncentrationen elller huske det læste. Hvad nytte så?
Det virker nok helt uforståeligt for dem der ikke har prøvet det.
NU er jeg ved at GENOPDAGE mig selv. Hvem er JEG? Hvad kan jeg? Hvad vil jeg?
Et har jeg fundet ud af: Jeg vil ikke opretholde ORDEN for andres skyld - kun for min egen - nåår det passer MIG! (Store ord fra en lille Mund ;-) - håber jeg hører det selv!)
Nå men tilbage til Collagen:
Jeg bruger A4 blokke - med blankt papir. Bare en billig en eller en med lidt tykkere papir - den sorte. Fordelen ved spiralryggen er at den kan ligge helt fladt eller den kan bøjes helt om.
Men alt kan da bruges.
Jeg har osseen mindre - A5 - størrelse til at tage med på tur. Brug hvad der falder for.
Endelig har jeg gammel bog med billeder - fra SAmsø og Århusegnen. Købt for 5,- kr i genbrug. Jeg farver billeder med den form for farve jeg har - akvarel. Jeg faldt for den da min mands familie stammer fra Samsø og min fars familie fra Århus. Den skal bruges til noget specielt. Endnu ved jeg ikke HVAD.
Jeg har en kurvfuld tudser, pencils, farveblyanter, guld og sølv-penne, hvide penne.
Købt hos den lokale Boghandler samt i Davli + *lidt* i Panduros hobby (som flytter til Ro' s Torv i Roskilde og åbner i Oktober - den nuværende i Roskilde ved RødeBro lukker ipå lørdag - men har 50% udsalg). Desuden har jeg en del *gamle* materialer fra min tid som Billedkunstlærer.
Først laver jeg *baggrunde* - her er det med Akvarel - men osse Akrylmaling - avispapir - og andet kan bruges. Jeg laver flere af gangen i forskellige farver - så kan de tørre. Jeg vælger så efter humør den dag jeg bruger baggrunden. På den måde er Journalen ikke kronologisk, men mere svarende til min hjerne - i sorteret uorden ;-)
Jeg har glansbilleder, udklip fra blade, nogle arvede National Geografics (kan - hvis man er heldig - findes i Genbrug), reklamer, avisen osv. Print fra Internet, egne fotos osv.
Igen brug hvad der falder i øjnene. Se nye mønstre.
Og VUPTI - så skriver de i går i en gratisavis denne artikel om Fisk Mod Depression. Mig der ALDRIG tager gratisaviser - får altså een i fingrene netop når de skriver sådan. Kom ikke og snak om Tilfældigheder ? Næh.... snak hellere om FLOW! - eller rettere LÆS bogen. Den kan absolut anbefales. Den handler om at tage mod det der kommer - sker af en grund. Om at få øje på det vi ser som TILFÆLDIGHEDER - men som mere er signaler. Hmm ... bare læs bogen ... jeg kan sg* ikke forklare det ;-)
Det er som sagt en proces. Der Healer ;-)
Der kommer billede - hvis den bliver færdig i aften. Hav en god dag.
onsdag den 10. september 2008
Once you know the rules ...
Så jeg er ved at lære *reglerne* ... på ....... suziblu.com ... Det er en InternetBaseret kursus i at lave *Små Dukker* - altså malerier.
Suzi er en utrolig spøjs ung kvinde som veksler mellem en voksen seriøs kunstner der underviser og en tuttenuttet ung tøs der skvidrer, småbøvser og er utrolig amerikansk. I starten blev jeg lidt irriteret - nu synes jeg hun er aldeles vidunderlig, skøn og sjov.
'
Undervisningen er pr video og PDF-serier. Meget grundigt og seriøs. Hun er en dygtig kunstner og er fantastisk inspirerende. Nu kan man jo mene om hendes dukker hvad man vil - men hendes teknikker er gode.
Og så er det jo som hun siger:
Once you know the rules you can brake them ;-)
I lov it - just my kind of womanwisewords to live by ;-)
Jeg smutter jeg skal *practice* ... og strikke lidt mere. Shetland triangle er færdigt nu. Meeen andet venter på færdiggørelse ... og som vanlig strejker batterierne til kameraet. Vi får vente.
I øvrigt bør jeg sige at første skridt mod Friheden - og gåture væk fra Planeten - er taget. I dag gik jeg ned til enden ad vejen og plukkede en buket markblomster. Røde Valmuer, Gule tidselblomster, lidt margueritter ... jeg vil føre bevis ved et billede ... men det blir så senere ;-)
Det hele driller i dag...
tirsdag den 9. september 2008
I går var ordet...
Nå men jeg lægger bare Krav tilside - og lader dagen lege sig igennem tiden.
Laver Collage - med nogen af de nye elementer.
Strikker på Hexagon - tørklædet og Det-stribede-med-snoninger-og-droppede-masker. Begge to Meditations-Strikkerier.
Kun Energi mellem mig og pindene. En god Proces.
Hmm.. der var jo nok nogen der troede jeg ikke strikker mere? .... Men det er altså snyd. Jeg strikker stadig meget ... men får ikke færdiggjort noget ... jeg har jo mange ting igang. Nu er tiden så til færdiggørelse. En maske ad gangen. Ligesom at spise en elefant. Alt kan da lade sig gøre. ;-)
Hvad jeg IKKE gør mere ... (så meget så) ... er at købe garn ... mit Anneks er ganske pænt fyldt op - og ligeledes har lidt forvildet sig ud i Garagen ... så nu er der sagt uendelig meget STOP for køb af garn.
Hvem narrer jeg? Måske venter jeg bar til STrikkeFestivallen?
mandag den 8. september 2008
Når en TIME foræres!
- en ekstra kop kaffe i ro og fred
- et hurtigt VARMT brusebad
- lidt SELVPLEJE - Nivea, Læbestift, Hårvoks ...... smykker på.. bare en halskæde
- et ekstra kapitel i LYDBOGEN : ØKSESKIBET af Jens Henrik Jensen
- og selvfølgelig ... lidt tid på Bloggen ;-)
- ... køre ind til PandurosHobby (ikke i Malmø men Roskilde) for at få en trykrulle til mine baggrunde og deslige
Hvem har mon foræret mig så dyrebar en gave her en kedelig MAndag Morgen?
Jamen det er LArs - min psykolog. Vi har en (førsommer) aftale kl 13.00 - som ville glæde ham at flytte til klokken 14.00.
Og Pludselig har jeg en EKSTRA time i døgnet. Min Stress forsvinder langsomt. Nu har jeg god tid. Jeg havde dog foreberedt dagen, men en fast aftale øger stadig mit STressNiveau. Nu er det lavt.
TAK for det Lars!
søndag den 7. september 2008
Dagens Collage ... scannet eller digital?
"Whatever is in the way, is the way" Almaas
Jeg nyder at lave Collagerne.
Og synes der kommer mere konsistens nu.
Ikke at jeg er tilfreds - Den indre Kritiker er en Hård bekendt.
Jeg tænker at Kreativitet kan afhjælpe Depressionen
- afhjælpe accept, og øge bevidstheden for det lyse.
"Hvis man har lidt af depression og angst gennem længere tid, vil ens adfærd, tanker og følelser afspejle dette. At forandre symptomer og årsager vil derfor i psykokinesiologi indebære, at man ændrer i de eksisterende tankemæssige og kropslige kredsløb, så man kan ”slippe” depressionen og angsten og fungere på en måde, som er optimal for én selv."
Citat: In Essence
Derfor forsøger jeg at være mig selv bekendt ved at synliggøre mine Collager her.
Og på Flickr.com
I forskellige grupper.
ArtJournal, JunkArt, Everydaysmattergroup, Healing thrugh Art Journal mm.
Derfor er det skrevne på engelsk.
Nogle af dem, men ikke alle.
Jeg sidder sammenkrøbet ved små sofaborde og glæder mig vanvittigt til arbejdsrummet er færdigt og mit store spisebord - der omdøbes til Arbejdsbordet - kommer på plads.
Lige nu er alle mine farver spredt omkring på Planeten. Lidt hist og lidt her. Og sådan skal det ikke være. Det skal være sådan at når lysten er der til lidt vandfarve, jamen så er det bare at række hånden ud og både pensel og maling er der!
Ligeledes stof, papir, perler, dimser og dutter. Noget er i Garagen pakket væk, noget er udenbys i en lejet boks, noget er i Annekset og noget findes i tasker, skuffer og kurve omkring mig og ikke mindst stablet op foran mig.
Genopladning
Den ældste Filosoffen - fuld af ord og nye bøger til studiet. Han kravler rundt på taget og maler hvor moren ikke kan nå. Han er inficeret af Moren og har nu hang til Lydbøger. Netop nu hører han Jorden Søjler. Efter maleriet graver han lige Morens blomster ned - så de kan overleve vinteren. Haven skal jo ikke anlægges i år - så det er lidt tilfældigt.
Den Yngste - Brandmanden - kom lige forbi. Ventede på at Vennerne dukker op til lidt fællesskab inden Brandmanden tager til Haderslev på videre uddannelse. Han bevæger sig med en nu grundfæstet selvtillid - og ikke bare det men selvværdet er osse styrket. Skal jeg save lidt? Så Morens kædesav bliver grundigt undersøgt - sikkerhedsudstyr findes frem og begge dele kommenteres nu livligt med stor sikkerhed. Værktøj må findes frem så kæden kan strammes. Moren undervises.
Imens dette foregår bobler jeg indvendig af glæde og taknemmelig. Sand i øjnene - tror - der trak tårer.
Jeg er Taknemmelig for det livet har givet mig. Og stadig lader tilflyde. Nu er batterierne fyldt op for en tid. Der er samlet ind.
Mmmm.... så Søndag - i dag - er LytteBog-dag. Er Stilledag. Er RetræteDag. Rart.
fredag den 5. september 2008
Jeg har sagt det før....
