
Og den må genhøres. Min opmærksomhed svandt hen da den slet ikke var som jeg forventede. Her havde jeg gået og glædet mig til en klassisk krimi a la Wallander-typen. Men nej. Den begynder da som en sådan men spreder sig så ud til snart sagt alle kontinenter over flere århundreder.
Ikke at dette er skidt. Mankell har tidligere i sine Wallander-bøger bevæget sig fermt bl.a. til Sydafrika - men slet ikke i disse mængder som i Kineseren.
At der kommer lidt om Kina ind havde jeg dog forventet, men mest som en enkelt kineser i Sveriges undergrund.
Når nu det er sagt - så kan jeg ikke rose den nok. At mine forventninger var anderledes gør ikke bogen ringere. Og jeg glæder mig nu utrolig meget til genhøret - da forventningerne nu er på plads.
Han skriver som vanligt fængende. Hans personbeskrivelser er troværdige ligeledes hans hændelsesforløb. Jo de er da kringlede men det skal en god krimi jo være. Utænkelige for andre, men ikke uladesiggørlige.
Det er svært at skrive om en bog hvor halvdelen er gået lige gennem hovedet - så måske vender jeg tilbage igen når genhøret er sket.
Men jeg fortryder nu ikke købet. Og det siger meget!
Rent teknisk viste det sig *umuligt* at overføre bogen til iPod. Jo den kunne da godt komme derover, men afspilningen skete derefter helt tilfældigt. Og jeg tror det er fordi bogen er indtalt som musikfil på ca 12 CD'er. Og ved overspilning til mp3-fil er filnavnene ikke ændret - så min iPod afspiller efter andre numre end ment. Hmmm... forkert beskrevet ... måske nogen fatter hvad der er sket ... det virkede ikke uanset hvad jeg gjorde ved iPod'en,Pc'eren . Så jeg måtte høre den via pc'eren. Dvs hvergang jeg forlod stuen røg der lige et pat særninger eller 2. Det hjalp jo heller ikke på forståelsen eller koncentrationen.
Nu vil jeg forsøge med en anden lydbog for at se om min gamle iPod svigter eller om det er Kineseren!
Her ses det fra forsiden af huset. Både den ene og den anden Forside ;-)