…. ………… at opbevare mit garn sådan? ;-)
tirsdag den 7. september 2010
mandag den 6. september 2010
GEIL’eri …. eller SiffeService er back:
I denne uge er der gratis onlineopskrift i Hendes Verden på en sød vest kreeret af Benthe Geil
Hendes opskrifter er altid dejllige med et lille drilsk tvist.
Det er denne uges garnpakketilbud i Hendes Verden..
søndag den 5. september 2010
Mon der er et Marked?
Så er første sag færdig.
Et hæklet Babytæppe i 100% ren bomuld.
Maskinvask 40grader
Mål 75cm x 85cm
- Mon det kan sælges?
- Og hvad mon prisen er?
- Og hvordan….?
Nu er jeg ved at oprette en butik på Amio.dk
- Hvad den hedder?
Siffes Planet – selvfølgelig ;-)
Sjaler, tæpper, babyting, grydelapper, huer, vanter, sokker o.l.
Desuden overvejer jeg at tilbyde at strikke/hækle på bestilling til fast aftalt pris.
Prisen er
GARN + 0,25kr/m strikket garn + FRAGT
evt tillæg ved ekstra sværhedsgrad
HVORDAN LYDER DETTE?
GARN + 0,25kr/m strikket garn + FRAGT
Hvis jeg skal overholde dette vil et sådan tæppe koste
5o,-kr + 212,50kr + fragt = ca 300 kr.
KOMMENTARER MODTAGES MED STORT TAK!
lørdag den 4. september 2010
VANER – bliver til over tid….
I går var jeg til svømning. Det er nu en VANE. Også i min hjerne.
Hver fredag efter 3. I starten som en pligt. SKULLE svømme 10 baner. Det afholdt mig ofte fra at komme afsted. Så satte jeg som succeskriterie at *komme afsted*. Kom jeg så kun i bad – ja så var det ok. Det var i vinters da frosten havde lukket udebadet her på Planeten. Så jeg begyndte på svømningen i januar i år. I Juli var hallen lukket og jeg var urolig for om min *vane* nu blev afvænnet. Men næhh nej … jeg kom igang igen i august – dog afbrudt af lægebesøg.
Nu nyder jeg den ugentlige tur. Jeg svømmer ikke, men laver et hjemmekomponeret Vand-aerobic program inspireret af Gudum Livsstilshøjskole. Jeg bruger 2 mindre bolde som jeg laver styrketræning med i det varme bassin. Jeg laver afspænding og strækkeøvelser. Slutter ofte af med saunabesøg.
Hver mandag går jeg i motionscenter.
Jeg startede i august med store forventninger om næsten daglige besøg eller dog 3-5 gange pr uge.
Her fik jeg et let program for balance og koordination. Igen er målet at komme afsted den ene gang om ugen. Tidligere så jeg det som nederlag ikke at nå 2-3 gange. Men efter at ha sat overliggeren ned til 1 gang ja så kommer jeg afsted. Hvis der ramler andre aftaler ind mandag og fredag ja så er det ok at springe motionen over – hvis det altsp er uudsættelige aftaler såsom Neurolog, MR-scanning o.l. Jeg øver mig på at sige NEJ til sønner og veninder hvis de vil noget disse dage. Det er svært ikke bare at sige JO til dem, for i princippet kan jeg jo tage afsted til motion alle dage.
Næste mål er at fastholde disse 2 træninger hver uge for derefterat komme endnu en træning på.
Jeg vil gerne gå til ridning. Eller i det mindste afklare om det er noget for mig. Ridning træner netop det Mrs. Parkinson har brug for. Så hvis jeg kan finde mig til rette på en rideskole ja så vil det være godt. Foreløbig søger jeg information på nettet og er faldet for Algestrup SportsRideklub nær Holbæk. Så første skridt er taget. Næste skridt: – at fange dem på telefonen.
Men vaner er svære at opbygge og kræver, ro, rytme og overskud til at gøre det samme på den samme tid i lang tid. Og jeg kan ikke andet disse dage. Så det er et AKTIVT valg – at prioritere mig selv, sige fra, huske dagene ….
Gør en DYD af Nødvendigheden……..
……. et ordsprog jeg ofte har haft gang i/gjort brug af..
Når nu man ikke kan læse mere – nyde at høre lydbøger.
Når man nu ikke kan læse faglitteratur/klogebøger mere – nyde sin interesse for krimier , osse på DVD.
Når man nu ikke kan skrive mere – glæde sig over muligheden for at male tegne og udtrykke sig den vej.
Når nu man bliver hensat i en sofa pga PTSD– bruge tiden til at strikke det man nu kan,
Når nu man isolerer sig pga angst– finde social kontakt via internettet fx facebook, blogspot, twitter, webstrik og andre grupper.
Når nu man ikke kan bruge højre hånd mere – være glad for at man ofte har trænet sin venstre hånd og derfor stadig kan meget.
Når nu man får en kronisk diagnose - bruger det som et spark i R***** til at lave en liste over alt det man vil nå mens man kan – og så gør det.
Når nu man ikke kan lave varm mad mere pga manglende overblik – finder udfordring i at blive Raw Food tilhænger ( dog ikke fanatisk;-) endnu ;-)
…. der er meget andet der er forandret i mit liv. Men med tiden finder jeg veje til at omgå besværlighederne og se muligheder i stedet for.
Den evne er jeg dybt taknemmelig for.
torsdag den 2. september 2010
HAPPY-MONTH AUGUST 2010

August har været fuld.
Ikke en rigtig 'HAPPY-month'.
Men alt kan jo som bekendt ses fra 2 sider.
Mors død og begravelse kan midt i sorgen ses som fredelig.
Hun blev skånet for plejehjem og meget andet som hun frygtet.
Begravelsen var smuk.
Jeg har haft Sønnebesøg med medbragt lækkert mad.
Strandtur med indlagte smuttere.
Kattene Gustav og Dolly kom endelig til dyrlæge.
Fasaner holdt fest i min have.
Regnen lavede sin egen lydside på taget.
Garn og pinde har fyldt meget.
Projekter er færdiggjort og nye påbegyndt.
Tanker om lille PlanetShop skabt.
Mere om det senere.
Lyserøde roser i min stue og på bloggen.
Sidste augustdag rummede en dør.
.Den åbnes først helt d. 8.september
Hvis jeg ku synge ………eller Tillykke med medaljen………….
Septembers himmel er så blå,
dens skyer lyser hvide,
og lydt vi hører lærken slå
som før ved forårstide.
Den unge rug af mulden gror
med grønne lyse klinger,
men storken længst af lande fór
med sol på sine vinger.
I går gik vi ind i efteråret og dagen efterkom verset.
I mit næste liv vil jeg gerne udstyres med en sangstemme der svarer til min nuværende sangglæde.
Ikke at misforholdet forhindrer mig i at udtrykke glæden ved sang, men det ville nu være rart med lidt mere evne …..
Boet efter min mor blev afsluttet igår. Giver en vis tomhed. Egentlig mistede jeg min mor for længe siden og sorgen har længe boet i mig. Alligevel er det mærkbart når den fysiske død indtræffer.
I aftes viste DR-Dokumentar første film om De sårede. Hjemvendte soldater fra Afghanistan. Som mor til 3 sønner gjorde den stort indtryk. Uanset om man er for eller imod krigen må man blive berørt af disse unge mænd. Jeg blev det.
Begge soldater havde mistet begge ben. Den ene ønskede kun at vende tilbage til fronten. Hans selvbillede var Soldaten. Han talte om det at ha et mål med livet. Om det svære i at ændre dette mål. Om at ha et job at stå op til, At komme ud blandt andre.
Den anden modtog en medalje for Såret i kamp. Fik overrakt den med ordene Tillykke med medaljen. Jeg forstår hans vrede for som han sagde: det var nok den medalje han mindst ønskede sig!
Genudsendelse:
05. september 2010 kl. 13:05
09. september 2010 kl. 09:00
På søndag er det flagdag for faldne/sårede danske soldater, Kl. 20 på DR1 kommer dokumentaren De faldne. Den må ses.
tirsdag den 31. august 2010
Alle mine Veninder ……
I denne tid savner jeg – mere end ellers – Bonden. Min ‘mand’ - der døde i 2001.
I en sådan tid har parforhold/tosomheden sin værdi.
Til gengæld tror jeg han ville finde mig aldeles uudholdelig – hvilket jeg vil gi ham ret i jeg til tider kan være ;-)
Men det er vel enhver Quindes ret!
Nå men bortset fra drømmesnak med ham om natten er jeg i den grad begavet med gode sønner og ikke mindst FANTASTISKE VIDUNDERLIGE VENINDER!
Den ene ringede idag og gav mig lov til at tude for derefter at få mig til at skraldgrine. Så nu er dagens udfald blevet meget bedre end forventet.TAK for det.
En stor hjælp var osse uventet frokost med een af sønnerne.
Kommentarer her på bloggen er osse en stor støtte. Selvom jeg skriver for mig selv, så må jeg indrømme at jeg ofte lige tjekker for at se om der ligger et par ord. Det gør der da – og tak for det.
Jeg hader YNK. Ikke hos andre – men hos mig selv. Det er jo for fanden ikke så slemt - . Når så en Veninde giverr mig lov til at synes det er bare lidt slemt ja så kan det mærkes indeni .
I morgen er det så skifterettens tur – efter min Mors død.
Imellemtiden = hjernedød facebookspil!
…. for åbne havedøre, med en lydside af småfugle og stille P2 …. egentlig slet ikke så tosset.
mandag den 30. august 2010
Bag denne dør…..
Så kom jeg gennem dagen.
MR-scanningen af hjerner har et dårligere ry end den fortjener.
Det var som at bliver kørt ind i en stor tryg livmoder med et rytmisk bankende hjerte omkring een. Jeg blev udstyret med hovedtelefoner/høreværn så jeg var lukket inde i min egen lille verden. Når selve scanningen foregik var det som at ligge storbæltfærgens motorrum. Slet ikke slemt. Det hjælper at visualisere positive billeder ;-)
Jeg sov mig igennem kun forstyrret af personalets forsøg på at berolige mig ;-) Samt de 4 gange de måtte stikke mig for at få kontrast sprøjtet ind så de kunne se detaljerne.
Nu er der så taget hul på endnu en uges ventetid før jeg får svaret.
Et eller andet sted i mig er der en lille forvildet del der er skræmt og forsøger at finde trøst. Den del fik lidt is – mens resten tog en lang lur.
Billede af en Hjerne ;-)
Jeg er sikker på at dagens Hjerne-Billede vil ligne ovenstående – dog en anelse mere rodet ;-)
Et Stort garnnøgle, lidt nulret lace-strik og kruseduller på et papir ;-)
søndag den 29. august 2010
Pudsigheder ..
Sangen om de 10 små cyklister … bare omvendt.
Først var vi 2 søstre indtil jeg var 35 , så blev vi 6 eller 7 søskende og jeg var lige plusli blevet storesøster og fået bl.a 2 mindre brødre, nu er jeg 55 og har lige fået bekræftet at jeg faktisk osse har 2 storebrødre her i landet.
Ja livet er sg’u underligt.
Min far var åbenbart vidt omkring ;-)
- med en vis tingest forrest!
lørdag den 28. august 2010
Sort hul , Dybt vand ....
Minearbejdere i Chile sidder fast i dybet 'for real' . Det er fuldstændig ufatteligt hvordan de skal komme igennem MÅNEDER i dybet.
Tænk et rigtigt vand overalt, omkring dig. Alt kendt trygt skyllet væk !
Alle disse mennesker i Pakistan der har mistet alt og endda ikke ved hvordan de kommer til at leve videre.
Tænk på fundament - et rigtig jordisk fundament der plusli smuldrer revner forsvinder!
Da Tahiti blev ramt og jorden revnede under byen med dens mennesker. Hvordan de stadig forsætter deres liv - eller resterne af det.
Puha hvor skal jeg passe på metaforerne!
Jeg sender mine kærligste tanker til alle disse mennesker ... og ber en bøn.
Der er ON ... og der er OFF..
Indenfor Parkinson tales der om on-off perioder. Og lige præcis sådan har jeg jo haft det uden egentlig at vide hvorfor og uden at kunne forstå.
Det er altid rart at kunne sætte ord på *fornemmelser*.
I dag er OFF-dag. Min højre arm er nærmest ubrugelig og humøret lavt - om det andet skyldes det første ved jeg ikke. Lacestrikningen lagt væk og istedet kan jeg så hækle. Og det er da altid noget.
Igår var jeg i svømmehallen. Varmtvandsbassin. Lave gymnastik. Fungerer faktisk godt. Jeg har lært at LIDT ER NOK! Ikke noget DM i spurt her. NYDNING ER NOK!
Det gode ved at ha - personlig - erfaring i håndtering af kriser, er at det ikke skræmmer så meget mere - at stå midt i een igen. Og mon ikke det er tilladt at kalde mit liv lige nu for kriseramt?
Mit hår falder af - som tidligere. Men jeg har nok af det - tyndt men masser. Hver gang jeg vasker/reder det står jeg med håndfulde løst hård. Jeg er sikker på det kommer igen - det har det jo gjort tidligere ;-)
Spiselysten øges - som tidligere. Men jeg spiser frugt, nødder, tomater, risgalletter - is når det er værst, men ikke dagligt. Vægten holdes og falder sørme stadig , nu kun 1.6 kg til DEN STORE GRÆNSE!
OFF-dage accepteres og overleves ved dvd'er, sport i TV, radio og krimier. Samt ikke mindst strik og hækling. Derudover blogge, surfe, o.l. på nettet.
Købelysten - den er der stadig. Både over nettet og IRL fristet jeg. Men styrer det bedre end tidligere. Jeg forsøger at sætte små mål og gør det at købe en bevidst belønning for fx gå lang tur, motionscenter osv.
Isolation-trangen - min telefon et vigtigt 'beredskab'. Som kontakt til VENINDERNE, SØNNERNE og FAMILIEN. Jeg ved at åbenhed og kontakt er godt uden at det behøver være klynk.
HAPPY
torsdag den 26. august 2010
AftenNydning
FASANINVASION på Planeten.
Hvad skal man med Høns eller BerberÆnder når man har en flok Fasaner i haven.
Må huske at lægge korn ud i dag!
onsdag den 25. august 2010
Mon jeg strikker for meget?
Her ses spidserne på en af (yndlings)rundpindene. Den startede med et sort belægning yderst, derefter en rødlig og inderst åbenbart noget metal. Messing? Det er gult og bliver godt varmt når jeg strikker. Jeg ved ikke hvad det er for et mærke, men da først det sorte var slidt af var den god. Og ikke mindst SPIDS – uvurderligt til lace-strik.
Igår kørte jeg til Nykøbing Sj. for at gå en tur og evt. se på lidt garn. Jeg parkerede midt i byen = første plads jeg mødte, og tænkte ‘jegkan da gå en lille tur’. Men den første butik jeg møder er GARN-butikken ;-) Så min indre GPS må stå for GarnPejlingsSignal! Hvilket åbenbart virker efter hensigten!
Er det nødig at sige jeg ikke fik gået længere?
Til gengæld fik jeg suplement til garnlageret.
Fra venstre ses fra Du store Alpakka til et sjal, der efter farveskiftende IncaWool til et par tasker, AlpacaSilk til et par tørklæder og Fritidsgarn til filtede futter. De 2 første til normalpris, de 2 sidste på udsalg. Med i posen – som er af stof – fulgte osse 2 stks Addi Lace 4mm rundpinde – tænk hvis jeg udgår ;-)
Forretningen ser lille og ubetydelig ud udefra, men er et garn-eldorado indeni på trods af små lokaler. Høflig og kyndig betjening.
Besøg kan anbefales. Men pas på – fare for overophedning af KORT ;-)
Balancegang
Tungen lige i munden!
Filosoffen støtter sin kæreste i den svære balancekunst ;-)
Min balance er at finde ud af hvor megen – og hvilken -viden jeg ønsker lige nu – om Parkinson sygdom.
Når jeg søger på Nettet ramler jeg uforvarent ind viden jeg IKKE ønsker at vide – lige nu.
Såsom medicinbivirkninger, komplikationer mm….
Alligevel søger jeg.
De *13 minutter* jeg indtil videre har fået i selskab med en *ekspert* gav ikke megen feedback.
Eller svar.
Måske en snak med egen læge kan give nogle svar?
På mandag skal jeg scannes.
Ugen efter d. 8,september får jeg så endnu et svar.
Derefter forestiller jeg mig en tid med medicinnedtrapning og medicinoptrapning af hhv antidepressiva og parkinsonmedicin.
Men vigtigst for mig er *genoptræningen* til Store Vandring = CAMINOEN. Så for at få hjælp til dette – da min egen rygrad åbenbart ikke virker – planlægger jeg endnu et HøjskoleOphold i Gudum enten i slut af september eller november.
Det er jo vigtigt at prioritere!
tirsdag den 24. august 2010
FED Fred!
Lige præcis som NU er en dejlig stund.
Sol, blæst skifter. Småregn.
Jeg har ro indeni - FED FRED ;-)
Hele natten har solsejlet hængt og blafret i blæsten. En strop var røget. Virker fint som vækkeur! Jeg sover bag vinduet. Så jeg kravlede tilvejrs i ‘morges’ og tog det ned. Alene! På en Stige! Sammen med Hængekøjen.
Så nu er det EFTERÅR! OK – så vejrmæssigt da ;-)
Efterårsfarver er kommet på pinden.
Et LACE-sjal efter eget design ;-)
Garnet er KAUNI 8/1 i papegøjefarverne.
Nu må vi se hvad dagen ellers bringer.
NYD LIVET i småbidder så du ikke kløjs i det!
