Sindbillede på Siffe .... en søndag.

Grethe Sønck: Medicin med det samme....

Lidt mere fart på Søndag'en ;-)

I onsdags hos Neurologen blev jeg udtyret med recept på en livslang medicin.

Jeg købte den samme dag.

Og nu har den så ligget på bordet siden.

Der er en megamodstand mod at starte på den. Tage hul på noget uafvendeligt. For resten af livet.

Neurologen - som dog havde mere tid denne gang - 23 min - er ikke den der indbyder til snak. Og jeg havde jo mens jeg ventede på scanning bedt om en AKUT-tid hose egen læge - og det er så i morgen ;-) Hvor AKUT det lige er kan man jo diskutere.

Jeg er jo single. Så der er ingen til en småsnak om Hvad skal jeg gøre ? - uden jeg griber røret og ringer ud i verden. Det kan jeg også godt - men begrænset. Jeg vil jo ikke overfloade veninder og sønner med sygdom.

Jeg har en masse spørgsmål og tvivl:

Skal jeg starte på medicinen nu? Hvad sker hvis jeg venter?

Skal jeg tage på vandretur nu? Kan jeg klare det? Hvornår kan jeg IKKE klare det?

Hvordan udvikler en/min Parkinson sig?

Skal jeg ombygge mit hus?

Hvad ER Parkinson - af det jeg mærker ? Og hvad er min PTSD?

................... og meget mere ......

Når først jeg lukker op for posen, mærker jeg uro'en og angsten for fremtiden. Så måske skaljeg are lade posen være lukket? Men så ædes jeg op indefra.

En god blanding af lidt af hvert - spørge, snakke og fordøje. mens jeg husker på at ANGST er *kun* en følelse - det ER ikke mig!

sunday morning coming down

Usely Sundaymood..................

Jeg ku’ godt bli’ afhængig ;-)

Erfaring – det er nemmere at komme OP på en hest end ned ;-)

Første ridetime netop overstået. Jeg tænkte jeg kommer nok bare til at ride rundt i en hall.

Men nej – jeg kom skam ud over markerne i fuld firspring, med håret flagrene under ridehjelmen og syngende IBRAHIM for fuld udblæsning. Hesten var en sort og fyrig hingst der vrinskede og stejlede og sprang over grøfter og stengærder……………… efter mig red Robert Redford fra Hestehviskeren……………..SUK

Nå ja måske ikke HELT sådan ……. men det med markerne er nu rigtig nok, og hesten var en hingst – godt nok uden ‘vedhæng’ - og 25 år og turen rundt i terrænet foregik i tryg forvaring med en ridelærer der trak Bensi.

Jo det hed han. Stor og dejlig. Godt nok en anelse livlig, men det var helt normalt – sagde ridelæreren.

Nu glæder jeg mig til næste uge ;-)

PS – dette er IKKE Bensi – men Delta. Var mere fotointeresseret end Bensi ;-) derfor kommer hun/han med her. Lige til en HesteKalender ikke?

Der er een der passer på mig!

Først TAK for alle jeres søde kommentarer her på bloggen, facebook og mailen! Det er en stor glæde og støtte ;-)

Zumba’en i dag er aflyst! Både godt og ærgeligt.'

Ærgeligt fordi jeg glædede mig.

Godt fordi jeg er flad.

Nu kan jeg mærke den reaktion der jo altid vil komme efter en kritisk ‘oplevelse’.

Nu er der plads til at smage – og synke – Mr Parkinson.

• Indtil nu har reaktionen bestået i at jeg – som vanlig ved kriser – taber håret. Det er velkendt – og jeg har meget – så det skræmmer ikke som første gang det skete.
• Mine drømme bliver nærmest mareridt – som vanlig i krisetider – og derfor knap så skræmmende mere og nemmere at ryste af sig.
• Desuden oplever jeg en nærmest indre forstenethed – som vanligt ved kriser - hvor jeg bare klarer alt og holder humøret oppe.
• Og så kommer tiden til at give slip og turde mærke sig selv. Give mig selv lov til at være ked af det, være svag, være gal over det uretfærdige i at netop jeg bliver ramt.

Det er der jeg er nu. I kedafdetheden. Om der kommer vrede ved jeg ikke – jeg tager imod det der kommer. Det er jo derfor Zumba’en er aflyst – for at jeg skal ha/ta tid til at mærke mig selv!

I går var der endog en  lille glæde – jeg oplevede Mr. Parkinson som en yderligere øjenåbner – en begyndelse på ACCEPT!

TAG IMOD DIT LIV SOM DET KOMMER!

VÆR GLAD FOR DET DU HAR NU!

ALT KAN VENDES TIL DET POSITIVE!

Helt Vindstille……….

……..trods det ydre blæsevejr rundt om Planeten.

Netop hjemkommen fra neurologen kan jeg meddele at min hjerne er så normal  som en hjerne skal være!

Altså bortset fra Mr. Parkinson!

Ingen Tumor. Ingen Blodprop. Kun ganske almindelige små hjerneknaster som alle har med alderen, måske lidt flere – men min hjerne er jo også en STOR og GODT BRUGT hjerne *haha*.

Aldrig har jeg været så glad for en diagnose, trods den er kronisk.

‘KUN’ Parkinson.

Når jeg nu vågner engang vil jeg bruge energien til at lære ham at kende. Han har været lidt ude af fokus mens tumortankerne rumsterede.

Og som andre mænd skal han helst være i fokus for at arte sig ordentligt ;-)

MellemSønnen kom direkte fra skolen og vi fik snakket og spist frokost sammen. Veninderne fik et telefonopkald. Svigermor ringede selvfølgelig selv – dejligt! Hun har skam styr på tropperne. En anden dejlig del af svigerfamilien er flittig gæst her på Planeten. Venter vel spændt på posten.

Yngstesønnen ringede osse og fik nyheden. *Arh så får vi en en god jul i år* – det kære barn – han råbte det højt ;-)

Nu mangler jeg bare Filosoffen – han har snart fri og kan ringes op.

Jeg er blevet mødt med omsorg og omtanke og føler mig rigtig rig!

En ting har dette givet mig. En bevidsthed om at gøre det jeg har lyst til og ikke lade mig begrænse af noget. Selvfølgelig uden det skader hverken mig selv eller andre. Og gøre det NU!

Vi ved ikke hvad der er i lotteri-posen selvom vi ryster den. Vi kan sagtens trække flere nitter trods det vi allerede har trukket en del. På den måde er livet jo ikke retfærdigt. Vi får ikke lige meget hver især af godt og ondt. Men det er hvad vi får ud af det gode og ikke hvor meget af det vi får, der er afgørende

Forskel…

Jeg (stor stor stor) siger med megen iver og glæde– :

“Ihh hvor ville jeg gerne prøve ZUMBA”

Veninde 1 (lille og væver) siger tørt –:

“Jeg tror Zumba er mere noget for mig end for dig”

Veninde 2 siger entusiastisk:

“arjjj det skulle være SÅ sjovt – fedt!” 

Sikken en forskel ;-)

Men nu skal jeg altså til ZUMBA på torsdag ;-)

Det må jo afprøves om ‘det er noget for mig’!

Stormvejr…. eller bare et lille vindpust?

Det stormer i det små – men lyder stort i et lille  træ-omgivet  Træhus. Egentlig burde jeg gå ved et vestvendt hav og blive blæst igennem, Men jeg sidder her og sidder.

Nu er morgen-bloggerne læst. Enkelte endog også kommenteret. Ikke alt er sagt og skrevet. Blogger havde det med at drille og slette mine valgte ord før de udkom. Sådan er livet jo engang imellem.Det sletter.

I morgen får jeg svaret.

Jeg har forsøgt at undgå at være for urolig. Jeg er ikke istand til at ændre noget. Det er som det er. Det eneste jeg KAN gøre er ACCEPT – og det er så det jeg forsøger. Endda rimelig vellykket.

Jeg har en ro indeni som jeg ikke har haft længe. Og føler mig parat til at tage imod det der kommer.

En lille del af mig forsøger at komme fri. At ændre det som sker. Den del råber på IS, Chokolade, indkøb af garn, svælgen i alt for at flygte …. men det er kun en mindre del.

Gudskelov har Sønnen lånt bilen … så enhver flugt er for besværlig til at Siffe gider rejse sig fra strikkestolen ;-)

I stedet bruges tiden på andet:

Endnu et babytæppe til  salg, Farverne er – som det forrige blå – ikke mine foretrukne, Men jeg forsøger at ramme noget andet end mine pangpinkturkis-og-lime-farver, Men mon ikke de kommer igen? ;-)

Jeg vil gerne have en anden baggrundsfarve på bloggen – men kan sg’ da ikke huske hvordan!

Jeg skal ordne ‘butikken’ på Amio.dk – fotografere produkterne,  finde ud af opsætningen osv… for en gangs skyld har jeg ‘travlt’, føler mig ‘brug for ‘ … og ja jeg ved godt muligheden for salg er ringe for HVEM vil dog købe noget af mit? UPS var der lige en lille grim stemme midt i det hele??? … ud med den ;-)

Jeg skal lave min sunde frokost og nyde at nu er der knap 1 kilo til den store grænse – så er vægttabet rundet de 15 kilo alene i år.

Jeg skal også ringe til Rideklubben – men det venter jeg nok med til efter i morgen.

Imorgen får jeg svar – er det en Storm eller bare et lille Vindpust? Indeni mit hoved?

Måske skulle jeg overveje…….?

…. ………… at opbevare mit garn sådan? ;-)

Nogle gange …

…. er et billede nok!

Jeg føler mig lidt fanget ;-)

GEIL’eri …. eller SiffeService er back:

I denne uge er der gratis onlineopskrift i Hendes Verden på en sød vest kreeret af Benthe Geil

Hendes opskrifter er altid dejllige med et lille drilsk tvist.

Det er denne uges garnpakketilbud i Hendes Verden..

Mon der er et Marked?

Så er første sag færdig.

Et hæklet Babytæppe i 100% ren bomuld.

Maskinvask 40grader

Mål 75cm x 85cm

• Mon det kan sælges?
• Og hvad mon prisen er?
• Og hvordan….?

Nu er jeg ved at oprette en butik på Amio.dk

• Hvad den hedder?

Siffes Planet – selvfølgelig ;-)

Sjaler, tæpper, babyting, grydelapper, huer, vanter, sokker o.l.

Desuden overvejer jeg at tilbyde at strikke/hækle på bestilling til fast aftalt pris.

Prisen er

GARN + 0,25kr/m strikket garn + FRAGT

evt tillæg ved ekstra sværhedsgrad

HVORDAN LYDER DETTE?

GARN + 0,25kr/m strikket garn + FRAGT

Hvis jeg skal overholde dette vil et sådan tæppe koste

5o,-kr + 212,50kr + fragt = ca 300 kr.

KOMMENTARER MODTAGES MED STORT TAK!

VANER – bliver til over tid….

I går var jeg til svømning. Det er nu en VANE. Også i min hjerne.

Hver fredag efter 3. I starten som en pligt. SKULLE svømme 10 baner. Det afholdt mig ofte fra at komme afsted. Så satte jeg som succeskriterie at *komme afsted*. Kom jeg så kun i bad – ja så var det ok. Det var i vinters da frosten havde lukket udebadet her på Planeten. Så jeg begyndte på svømningen i januar i år. I Juli var hallen lukket og jeg var urolig for om min *vane* nu blev afvænnet. Men næhh nej … jeg kom igang igen i august –  dog afbrudt af lægebesøg.

Nu nyder jeg den ugentlige tur. Jeg svømmer ikke, men laver et hjemmekomponeret Vand-aerobic program inspireret af Gudum Livsstilshøjskole. Jeg bruger 2 mindre bolde som jeg laver styrketræning med i det varme bassin. Jeg laver afspænding og strækkeøvelser. Slutter ofte af med saunabesøg.

Hver mandag går jeg i motionscenter.

Jeg startede i august med store forventninger om næsten daglige besøg eller dog 3-5 gange pr uge.

Her fik jeg et let program for balance og koordination. Igen er målet at komme afsted den ene gang om ugen. Tidligere så jeg det som nederlag ikke at nå 2-3 gange. Men efter at ha sat overliggeren ned til 1 gang ja så kommer jeg afsted. Hvis der ramler andre aftaler ind mandag og fredag ja så er det ok at springe motionen over – hvis det altsp er uudsættelige aftaler såsom Neurolog, MR-scanning o.l. Jeg øver mig på at sige NEJ til sønner og veninder hvis de vil noget disse dage. Det er svært ikke bare at sige JO til dem, for i princippet kan jeg jo tage afsted til motion alle dage.

Næste mål er at fastholde disse 2 træninger hver uge for derefterat komme endnu en træning på.

Jeg vil gerne gå til ridning. Eller i det mindste afklare om det er noget for mig. Ridning træner netop det Mrs. Parkinson har brug for. Så hvis jeg kan finde mig til rette på en rideskole ja så vil det være godt. Foreløbig søger jeg information på nettet og er faldet for Algestrup SportsRideklub nær Holbæk. Så første skridt er taget. Næste skridt: – at fange dem på telefonen.

Men vaner er svære at opbygge og kræver, ro, rytme og overskud  til at gøre det samme på den samme tid i lang tid. Og jeg kan ikke andet disse dage. Så det er et AKTIVT valg – at prioritere mig selv, sige fra, huske dagene ….

Gør en DYD af Nødvendigheden……..

……. et ordsprog jeg ofte har haft gang i/gjort brug af..

Når nu man ikke kan læse mere – nyde at høre lydbøger.

Når man nu ikke kan læse faglitteratur/klogebøger mere – nyde sin interesse for krimier , osse på DVD.

Når man nu ikke kan skrive mere – glæde sig over muligheden for at male tegne og udtrykke sig den vej.

Når nu man bliver hensat i en sofa pga PTSD– bruge tiden til at strikke det man nu kan,

Når nu man isolerer sig pga angst– finde social kontakt via internettet fx facebook, blogspot, twitter, webstrik og andre grupper.

Når nu man ikke kan bruge højre hånd mere – være glad for at man ofte har trænet sin venstre hånd og derfor stadig kan meget.

Når nu man får en kronisk diagnose - bruger det som et spark i R***** til at lave en liste over alt det man vil nå mens man kan – og så gør det.

Når nu man ikke kan lave varm mad mere pga manglende overblik – finder udfordring i at blive Raw Food tilhænger ( dog ikke fanatisk;-) endnu ;-)

…. der er meget andet der er forandret i mit liv. Men med tiden finder jeg veje til at omgå besværlighederne og se muligheder i stedet for.

Den evne er jeg dybt taknemmelig for.

HAPPY-MONTH AUGUST 2010

August har været fuld.
Ikke en rigtig 'HAPPY-month'.
Men alt kan jo som bekendt ses fra 2 sider.

Mors død og begravelse kan midt i sorgen ses som fredelig.
Hun blev skånet for plejehjem og meget andet som hun frygtet.
Begravelsen var smuk.

Jeg har haft Sønnebesøg med medbragt lækkert mad.
Strandtur med indlagte smuttere.

Kattene Gustav og Dolly kom endelig til dyrlæge.
Fasaner holdt fest i min have.
Regnen lavede sin egen lydside på taget.

Garn og pinde har fyldt meget.
Projekter er færdiggjort og nye påbegyndt.
Tanker om lille PlanetShop skabt.
Mere om det senere.

Lyserøde roser i min stue og på bloggen.

Sidste augustdag rummede en dør.
.Den åbnes først helt d. 8.september

Hvis jeg ku synge ………eller Tillykke med medaljen………….

Septembers himmel er så blå,

dens skyer lyser hvide,

og lydt vi hører lærken slå

som før ved forårstide.

Den unge rug af mulden gror

med grønne lyse klinger,

men storken længst af lande fór

med sol på sine vinger.

 

I går gik vi ind i efteråret og dagen efterkom verset.

I mit næste liv vil jeg gerne udstyres med en sangstemme der svarer til min nuværende sangglæde.

Ikke at misforholdet forhindrer mig i at udtrykke glæden ved sang, men det ville nu være rart med lidt mere evne …..

Boet efter min mor blev afsluttet igår. Giver en vis tomhed. Egentlig mistede jeg min mor for længe siden og sorgen har længe boet i mig. Alligevel er det mærkbart når den fysiske død indtræffer.

I aftes viste DR-Dokumentar første film om De sårede. Hjemvendte soldater fra Afghanistan. Som mor til 3 sønner gjorde den stort indtryk. Uanset om man er for eller imod krigen må man blive berørt af disse unge mænd. Jeg blev det.

Begge soldater havde mistet begge ben. Den ene ønskede kun at vende tilbage til fronten. Hans selvbillede var  Soldaten.  Han talte om det at ha et mål med livet. Om det svære i at ændre dette mål. Om at ha et job at stå op til, At komme ud blandt andre.

Den anden modtog en medalje for Såret i kamp. Fik overrakt den med ordene Tillykke med medaljen. Jeg forstår hans vrede for som han sagde: det var nok den medalje han mindst ønskede sig!

Genudsendelse:

05. september 2010 kl. 13:05
09. september 2010 kl. 09:00

På søndag er det flagdag for faldne/sårede danske soldater, Kl. 20 på DR1 kommer dokumentaren De faldne.  Den må ses.

Alle mine Veninder ……

I denne tid savner jeg – mere end ellers – Bonden. Min ‘mand’ - der døde i 2001.

I en sådan tid har parforhold/tosomheden sin værdi.

Til gengæld tror jeg han ville finde mig aldeles uudholdelig – hvilket jeg vil gi ham ret i jeg til tider kan være ;-)

Men det er vel enhver Quindes ret!

Nå men bortset fra drømmesnak med ham om natten er jeg i den grad begavet med gode sønner og ikke mindst  FANTASTISKE VIDUNDERLIGE VENINDER!

Den ene ringede idag og gav mig lov til at tude for derefter at få mig til at skraldgrine. Så nu er dagens udfald blevet meget bedre end forventet.TAK for det.

En stor hjælp var osse uventet frokost med een af sønnerne.

Kommentarer her på bloggen er osse en stor støtte. Selvom jeg skriver for mig selv, så må jeg indrømme at jeg ofte lige tjekker for at se om der ligger et par ord. Det gør der  da – og tak for det.

Jeg hader YNK. Ikke hos andre – men hos mig selv. Det er jo for fanden ikke så slemt - . Når så en Veninde giverr mig lov til at synes det er bare lidt slemt ja så kan det mærkes indeni .

I morgen er det så skifterettens tur – efter min Mors død.

Imellemtiden = hjernedød facebookspil!

…. for åbne havedøre, med en lydside af småfugle og stille P2 …. egentlig slet ikke så tosset.

Bag denne dør…..

Så kom jeg gennem dagen.

MR-scanningen af hjerner har et dårligere ry end den fortjener.

Det var som at bliver kørt ind i en stor tryg livmoder med et rytmisk bankende hjerte omkring een. Jeg blev udstyret med hovedtelefoner/høreværn så jeg var lukket inde i min egen lille verden. Når selve scanningen foregik var det som at ligge storbæltfærgens motorrum. Slet ikke slemt. Det hjælper at visualisere positive billeder ;-)

Jeg sov mig igennem kun forstyrret af personalets forsøg på at berolige mig ;-) Samt de 4 gange de måtte stikke mig for at få kontrast sprøjtet ind så de kunne se detaljerne.

Nu er der så taget hul på endnu en uges ventetid før jeg får svaret.

Et eller andet sted i mig er der en lille forvildet del der er skræmt og forsøger at finde trøst. Den del fik lidt is – mens resten tog en lang lur.

Billede af en Hjerne ;-)

Jeg er sikker på at dagens Hjerne-Billede vil ligne ovenstående – dog en anelse mere rodet ;-)

Et Stort garnnøgle, lidt nulret lace-strik og kruseduller på et papir ;-)

Pudsigheder ..

Sangen om de 10 små cyklister … bare omvendt.

Først var vi 2 søstre indtil jeg var 35 , så blev vi 6 eller 7 søskende og jeg var lige plusli blevet storesøster og fået bl.a 2 mindre brødre, nu er jeg 55 og har lige fået bekræftet at jeg faktisk osse har 2 storebrødre her i landet.

Ja livet er sg’u underligt.

Min far var åbenbart vidt omkring ;-)

- med en vis tingest forrest!

Sort hul , Dybt vand ....

Tænk et rigtigt dybt sort realistisk hul!

Minearbejdere i Chile sidder fast i dybet 'for real' . Det er fuldstændig ufatteligt hvordan de skal komme igennem MÅNEDER i dybet.



Tænk et rigtigt vand overalt, omkring dig. Alt kendt trygt skyllet  væk !

Alle disse mennesker i Pakistan der har mistet alt og endda ikke ved hvordan de kommer til at leve videre.

Tænk på fundament - et rigtig jordisk fundament der plusli smuldrer revner forsvinder!

Da Tahiti blev ramt og jorden revnede under byen med dens mennesker. Hvordan de stadig forsætter deres liv - eller resterne af det.

Puha hvor skal jeg passe på metaforerne!

Jeg sender mine kærligste tanker til alle disse mennesker ... og ber en bøn.