Når nu der er indført GarnKøbsFri Zone på Planeten har jeg valgt at udlægge trædestene ... eller Åkandeblade ... som jeg kan springer til ... tid til anden...
Første sten må være til Jul! Een gang garn!
Veninden ønsker sig Uld til at filte med. Og vil gerne på et Fåremarked. Hvis jeg tager med er (lille) garnkøb tilladt.
Er der nogen der ved hvor der er et sådan marked? ... men mon ikke det først er til foråret det kommer?
Det må så være Anden Sten! Omrking Påske er Een gang garn tilladt igenigen.
Mon jeg så kan holde mig frem til Oktober?
Neeej ... Tredie Sten må være omkring Sankt Hans. Lidt garn til HekseHåret er tilladt ;-)
søndag den 5. oktober 2008
No more YARN!
Nu er det NU!
Huset bugner!
Planeten sprækker!
Jeg ender med at sidde i en krog og ikke kunne bevæge Pindene!
Derfor dette NØDVENDIGE ONDE:
NO MORE YARN!
Jeg har indført ØJEBLIKKELIGT garnstop på Planeten!
Kan jeg overholde dette?
Vides ikke MEN JEG FORSØGER SGU'....
(jo.....det er nødvendigt at bande - dette er alvorligt!)
Ingen Mål uden Grænser ;-)
Indtil næste STRIKKEFESTIVAL i Svenborg 2.-4. Oktober 2009
Jeg siger det ikke til andre end Jer - TÆNK hvis jeg fejler ;-)
...........................
Jeg vil få strikket, hæklet, filtet,nørklet..... så meget som muligt!
... mens der endnu er plads til at bevæge pindene.
..........................
Jeg har et hav af ufærdige begyndelser liggende omkring mig.
..............................
Lissom tankerne i hovedet har været hurtige begyndelser og ufærdige endelser.
Nu er tiden så kommet.
Orden omkring mig, giver orden i mig!
Der skere mere og mere.
Opvaske forsvinder.....
Støvsuger suger.....
Gulve vaskes... (nå nej ... ikke HELT endnu ... men næsten)
Tøj ordnes...
Bad bades......
.......................
Snart er mange af livets felter finkæmmet og praktiseret,
sat i orden,
og fundet en skrøbelig struktur...
Formiddagen bruges til at få Sjælen tilbage i kroppen efter nattens besøg.
Efter frokost - som nu er blevet vanlig - gøres "pligter" ...
......som dog ikke er pligter, men er glædelige funktioner der nu fungerer igen.
Tænk, jeg kan VASKE OP!
Det er de små hverdagsting der glæder ;-)
Jeg kan ikke forklare hvordan en sådan glæde føles.
........................
Det er Hverdagen der er Livet!
fredag den 3. oktober 2008
The missing Link ;-)
... det er åbenbart røget ud og kom først frem her til aften:
Lidt fotos fra forleden og hvad turen førte med sig ;-)
Hvordan man husker?
For et par dage siden fik jeg en kær sms fra Brandmanden.
"Kære Mor" Stod der " jeg elsker dig af hele mit hjerte"
Selvfølgelig blev jeg helt rørt da jeg læste den. Og glad.
I går takkede jeg ham for den - med ord.
Ved du hvorfor jeg skrev? spurgte han.
Næh vel fordi du savnede mig? svarede jeg håbefuldt smilende
Jo da , men jeg så noget i TV om et lille barn der kom på hospitallet med en redder og der fik barnet taget blodprøver - skulle stikkes altså - og så var det jeg fik det helt underligt i kroppen, og kom til at tænke på dig, og blev utrolig trist........
Nu måtte jeg grødet sige : jeg er altså helt rørt nu ... jeg tuder .... du har oplevet præcist det samme da du var helt lille ....... ca 2 år. Du var så syg og blev indlagt og de kunne ikke stikke dig og jeg måtte holde dig ... det var SÅ frygteligt ......
Vi snakkede lidt sammen om dengang.... det er ikke een af fortællinger i familien ... nok fordi det var en streng tid .... og lige netop den episode er ikke omtalt.
Hvordan han kunne huske det ved jeg ikke. Han husker heller ikke konkret situationen, men blev så påvirket af det han så i TV at det må være andet og mere end selve TV-billederne.
Men helt sikkert har han "husket" det der skete. Så ubehageligt det var.
For mig har jeg siden diskuteret med mig selv om det var OK at holde sit barn? Men de kunne ikke ramme og som Dialysesygeplejerske havde jeg stor erfaring. Ikke at jeg stak ham - det var dog grænsen. Men en Mor der fastholder sit barn mens nogen stikker nåle i - det må sgu være et rædselsoptrin af de slemme.
Men han har nu tilgivet mig - så det har jeg osse. Og han blev rask.
Men sindet er nu utroligt.
"Kære Mor" Stod der " jeg elsker dig af hele mit hjerte"
Selvfølgelig blev jeg helt rørt da jeg læste den. Og glad.
I går takkede jeg ham for den - med ord.
Ved du hvorfor jeg skrev? spurgte han.
Næh vel fordi du savnede mig? svarede jeg håbefuldt smilende
Jo da , men jeg så noget i TV om et lille barn der kom på hospitallet med en redder og der fik barnet taget blodprøver - skulle stikkes altså - og så var det jeg fik det helt underligt i kroppen, og kom til at tænke på dig, og blev utrolig trist........
Nu måtte jeg grødet sige : jeg er altså helt rørt nu ... jeg tuder .... du har oplevet præcist det samme da du var helt lille ....... ca 2 år. Du var så syg og blev indlagt og de kunne ikke stikke dig og jeg måtte holde dig ... det var SÅ frygteligt ......
Vi snakkede lidt sammen om dengang.... det er ikke een af fortællinger i familien ... nok fordi det var en streng tid .... og lige netop den episode er ikke omtalt.
Hvordan han kunne huske det ved jeg ikke. Han husker heller ikke konkret situationen, men blev så påvirket af det han så i TV at det må være andet og mere end selve TV-billederne.
Men helt sikkert har han "husket" det der skete. Så ubehageligt det var.
For mig har jeg siden diskuteret med mig selv om det var OK at holde sit barn? Men de kunne ikke ramme og som Dialysesygeplejerske havde jeg stor erfaring. Ikke at jeg stak ham - det var dog grænsen. Men en Mor der fastholder sit barn mens nogen stikker nåle i - det må sgu være et rædselsoptrin af de slemme.
Men han har nu tilgivet mig - så det har jeg osse. Og han blev rask.
Men sindet er nu utroligt.
torsdag den 2. oktober 2008
Positiv Psykologi
Det lyder så stort. Og er det måske osse.
I øjeblikket er jeg fanget af området ...
..............en del nye bøger er kommet som netop omhandler *positiv psykologi*.
Endnu er jeg kun ved begyndelsen.
Jeg er stødt på flere bøger hvor jeg råber: "JES - det er lige det jeg mener" eller "Åhhh bare jeg havde skrevet det!" eller "Gid dette var udgivet før!"
Det skal siges jeg kun har skimmet bagsider, referater og korte tekster.
Men måske er det her mine forsøg på at læse skal genoptages?
Gennem mine år som både sygeplejerske, speciallærer og ikke mindst skoleleder er jeg gentagne gange blevet spurgt: Er du altid så Positiv?
Jeg er blevet anklaget for at være naiv, godtroende og meget andet.
Men nu er det så jeg finder genklang i disse nye(?) strømninger. I stedet for at fokusere på skidtet (som jo selvfølgelig SKAL ud) så netop finde det lille frø af positivitet der er i enhver situation.
Sidestille det positive med det negative - som psykologien ellers har for vane at fokusere på.
Barbara Fredrickson:
"Jo flere positive følelser vi skaber, jo bedre rustede og jo mere modstandsdygtige bliver vi overfor fremtidige udfordringer"
Jeg har linket til en kort beskrivende tekst der beskriver værdien af Positive Følelser.
En måde at skabe positive følelser på er f.eks ved at skrive Taknemmelighedsdagbog. (Med Miri in mente). Hver aften skrive 3 ting der har glædet dig i dag. Og 3 ting du glæder dig til i morgen. Det hjælper een til at blive mere fokuseret og opmærksomt nærværende.
Hmmm ... jeg kan ikke rigtig finde ind til essensen i det jeg skriver. Jeg er vist søgende endnu. Nu kommer der snart Taggart på DR2 ... så jeg vil lægge hjernen på hylden, hive middagen ud af ovnen og sammen med LilleLuiii slænge os på en Vandbøffel: Måske strikke lidt?
I øjeblikket er jeg fanget af området ...
..............en del nye bøger er kommet som netop omhandler *positiv psykologi*.
Endnu er jeg kun ved begyndelsen.
Jeg er stødt på flere bøger hvor jeg råber: "JES - det er lige det jeg mener" eller "Åhhh bare jeg havde skrevet det!" eller "Gid dette var udgivet før!"
Det skal siges jeg kun har skimmet bagsider, referater og korte tekster.
Men måske er det her mine forsøg på at læse skal genoptages?
Gennem mine år som både sygeplejerske, speciallærer og ikke mindst skoleleder er jeg gentagne gange blevet spurgt: Er du altid så Positiv?
Jeg er blevet anklaget for at være naiv, godtroende og meget andet.
Men nu er det så jeg finder genklang i disse nye(?) strømninger. I stedet for at fokusere på skidtet (som jo selvfølgelig SKAL ud) så netop finde det lille frø af positivitet der er i enhver situation.
Sidestille det positive med det negative - som psykologien ellers har for vane at fokusere på.
Barbara Fredrickson:
"Jo flere positive følelser vi skaber, jo bedre rustede og jo mere modstandsdygtige bliver vi overfor fremtidige udfordringer"
Jeg har linket til en kort beskrivende tekst der beskriver værdien af Positive Følelser.
En måde at skabe positive følelser på er f.eks ved at skrive Taknemmelighedsdagbog. (Med Miri in mente). Hver aften skrive 3 ting der har glædet dig i dag. Og 3 ting du glæder dig til i morgen. Det hjælper een til at blive mere fokuseret og opmærksomt nærværende.
Hmmm ... jeg kan ikke rigtig finde ind til essensen i det jeg skriver. Jeg er vist søgende endnu. Nu kommer der snart Taggart på DR2 ... så jeg vil lægge hjernen på hylden, hive middagen ud af ovnen og sammen med LilleLuiii slænge os på en Vandbøffel: Måske strikke lidt?
Er man Kvik eller ej?
Som skrevet før vil jeg vaske Brandmandens tøj!
Så langt så godt ;-)
Men hold da op hvor kan så lille en opgave vælte et stort læs.
Min nyvundne daglige struktur står får fald
..... huset samler skidt sammen,
opvasken dynger sig op uforvarent jeg ikke er hjemme,
medicinen ligger til langt op ad dagen.....
men så er det at KvikkeSiffe får en idé!
Hvad med at tage vasketøjet med ud på Næsset?
Give det en gang vask på Planeten og lade det tørretumlesig i luften under den høje Hæg?
Ja Joooee... da...... det KAN man jo osse godt gøre!
Nu nøjes jeg med at hælde snavset tøj i sorte sække og drage hjem til min tryghed.
Hælde i maskine og hænge op i luften!
Se, det er nu noget andet end en minimaskine og 3.salslejlighedsluft
- selv om der er 40-tommer-TV og et lækkert køkken.
En ekstraGODTE:
Brandmanden må komme til Planeten for at få sit tøj Igen!
Alle kneb gælder når en mor vil se sine unger. Ikk´?
SilkeborgSyner ;-)
Øverst ses Lidt af garnhøsten i Silkeborg, samt hvad der indtil videre er frembragt.
Og det ene billede jeg fik taget på turen.
Selvfølgellig Tante Lilla.
onsdag den 1. oktober 2008
Gå nu Nat...
... ja det sagde jeg ... men liige et par ord på vejen.
I dag oplevede jeg et gensyn med mit tidligere jeg. Et ganske rart gensyn. Chefen ringede - sad i en kø på vej hjem fra jobbet. Han var stolt og brugte lige sin Mutti til sparring. Han har udviklingssamtaler med sine medarbejdere - et felt jeg er/var ganske velbevandret i. Nu kunne vi lissom *udveksle erfaringer*.
FEDT!!
Den tager jeg med i seng ... følelsen ... glæden ... det giver vel gode drømme ikke?
PS:
Iøvrigt har jeg engang hørt at når man drømmer om huse er/kan det være et billed på en selv. I nat drømte jeg om et megastort spændende hus med masser af rum og sengepladser der var ved at blive sat i stand. Der var mange hjælpere i drømme - af den gode art.
Det billed kan jeg nu godt bruge ;-) - det er da væsentlig bedre end at ha mareridt.
I dag oplevede jeg et gensyn med mit tidligere jeg. Et ganske rart gensyn. Chefen ringede - sad i en kø på vej hjem fra jobbet. Han var stolt og brugte lige sin Mutti til sparring. Han har udviklingssamtaler med sine medarbejdere - et felt jeg er/var ganske velbevandret i. Nu kunne vi lissom *udveksle erfaringer*.
FEDT!!
Den tager jeg med i seng ... følelsen ... glæden ... det giver vel gode drømme ikke?
PS:
Iøvrigt har jeg engang hørt at når man drømmer om huse er/kan det være et billed på en selv. I nat drømte jeg om et megastort spændende hus med masser af rum og sengepladser der var ved at blive sat i stand. Der var mange hjælpere i drømme - af den gode art.
Det billed kan jeg nu godt bruge ;-) - det er da væsentlig bedre end at ha mareridt.
Dagens dont
Vaskedag for Teenageren - som fremover går under navnet Brandmanden ;-)
Han er kun hjemme fra Sønderjylland sent fredag aften og skal tilbage til kasernen søndag aften. Derfor blev der kaldt på Mor. Og hvor jeg nyder det. At jeg ka' igen.
Så idag har jeg fyldt hans fryser - ikke med lækre hjemmelavet - men med sunde frostmiddage. Jeg plantede mig for det nye 40 tommers TV - tænk jeg ku læse tekster! - greb fat i strikketøjet - ja jeg havde da sat vaskemaskinen igang først. I dag nåede jeg 2 maskinfulde. I morgen må jeg tage yderligere et tørrestativ med til ungersvenden. Et med stil - siger han - et stål og læder ;-)
Hmmm.... han får nu et billigt hvidt med vinger.
Der bliver ingen StrikInn i København for mig i morgen aften. Jeg er så træt så man skulle tro jeg var GÅET til Silkeborg og tilbage igen - uden hvil ;-) - så der hviles i disse dage. Rart vejret er til det.
Ellers er jeg som Egern'erne igang med at forberede efterår og vinter. De har forøvrigt ædt de fleste af mine valnødder - fra mit eget Valnøddetræ .... det er lykke. Det er dem velundt - jeg håber bare de gemmer til vintertiden.
Jeg samler også forråd. En stak lydbøger - selvfølgelig krimier - de hører utallige gange via min lille iPod. Et fantastisk instrument. En pose garn må der osse til - jeg fik jo næææsssten ikke noget med hjem fra Silkeborg , vel?. Lidt spændende opskrifter - foruden Ruth's Kaunitrøjer, Lissette's Kaunisjal, Empirevesten fra Designclub(tror jeg) - sidst set hos Ditogdut.dk - jamen så faldt jeg ganske brat for Christel Seyfarths Valmuesjal - blev set strikket i det jyske. Det må da være et Vinterprojekt ... mmmmm .... jeg tror liiige jeg skal tage den med ro ... inden jeg bisser helt af Planeten.
Jeg må også beslutte om jeg skal fyre med brænde eller briketter og få det bestilt. Endnu kan en sådan beslutning trække i langdrag. Jeg gik lige glip af tilbud i DavliBrugsen!
Surt at være Sløv!... men sjovt at være Siffe - i dag.
God morgen til jer morgenfriske ... Godnat til Natteravnene ... jeg entrer Annekset nu.
Han er kun hjemme fra Sønderjylland sent fredag aften og skal tilbage til kasernen søndag aften. Derfor blev der kaldt på Mor. Og hvor jeg nyder det. At jeg ka' igen.
Så idag har jeg fyldt hans fryser - ikke med lækre hjemmelavet - men med sunde frostmiddage. Jeg plantede mig for det nye 40 tommers TV - tænk jeg ku læse tekster! - greb fat i strikketøjet - ja jeg havde da sat vaskemaskinen igang først. I dag nåede jeg 2 maskinfulde. I morgen må jeg tage yderligere et tørrestativ med til ungersvenden. Et med stil - siger han - et stål og læder ;-)
Hmmm.... han får nu et billigt hvidt med vinger.
Der bliver ingen StrikInn i København for mig i morgen aften. Jeg er så træt så man skulle tro jeg var GÅET til Silkeborg og tilbage igen - uden hvil ;-) - så der hviles i disse dage. Rart vejret er til det.
Ellers er jeg som Egern'erne igang med at forberede efterår og vinter. De har forøvrigt ædt de fleste af mine valnødder - fra mit eget Valnøddetræ .... det er lykke. Det er dem velundt - jeg håber bare de gemmer til vintertiden.
Jeg samler også forråd. En stak lydbøger - selvfølgelig krimier - de hører utallige gange via min lille iPod. Et fantastisk instrument. En pose garn må der osse til - jeg fik jo næææsssten ikke noget med hjem fra Silkeborg , vel?. Lidt spændende opskrifter - foruden Ruth's Kaunitrøjer, Lissette's Kaunisjal, Empirevesten fra Designclub(tror jeg) - sidst set hos Ditogdut.dk - jamen så faldt jeg ganske brat for Christel Seyfarths Valmuesjal - blev set strikket i det jyske. Det må da være et Vinterprojekt ... mmmmm .... jeg tror liiige jeg skal tage den med ro ... inden jeg bisser helt af Planeten.
Jeg må også beslutte om jeg skal fyre med brænde eller briketter og få det bestilt. Endnu kan en sådan beslutning trække i langdrag. Jeg gik lige glip af tilbud i DavliBrugsen!
Surt at være Sløv!... men sjovt at være Siffe - i dag.
God morgen til jer morgenfriske ... Godnat til Natteravnene ... jeg entrer Annekset nu.
tirsdag den 30. september 2008
Jeg nøjes ....
.... med en fællestak til alle jeres positive kommentarer til sidste indlæg. Ikke fordi jeg ikke værdsætter kommentarer, men jeg er bare helt målløs ;-) ... og endnu lidt slap i koderne.
Nu er det snarere weekendens løjer der stadig trækker tænder ud. Billedligt talt altså. Så jeg har bare gået ture, nydt Planetens natur og kælet med katte. Både Johnny men især Luiii er noget nervøse om hun nu forlader dem igen. Luiii følger med overalt selv op på stigen da udhænget skulle males. Han miaver højt og kalder ... så den har stået på kærlig kattenusseri.
Mandag aften dukkede den ene Veninde op og endte med at savle over noget af mit nye garn. Hun er ellers af den ikke-strikkende art, men udfolder sig frit bag en symaskine. Dog faldt hun for noget ultrablødt og bestilte fluks et tørklæde. Hun har ellers tidligere nægtet at modtage pga hun mener strik kradser. Nu er hun altså blødgjort.
I dag dukkede den anden Veninde op ---- efter døgnvagt --- så der stod bare snak og strik på skemaet. Og det passede lige i mit tempo. Endnu en gang garnsnak, garngramsen og garnkiggen. Hun er ved at være overbevist om at *for meget garn* - findes ikke. Det er jo mit *rødvinslager* og hun nød en god årgangsgarn a la Noro og Kauni. Vel temporeret og dekanteret er der jo ikke noget der slår ... især KauniGarn.
Jeg må sige at jeg mere og mere er blevet Kauni-Lover. Efter at ha' set Ruths opskrifter in live og mødt Lisettes udvalg in vitro er forelskelsen brudt ud på fuld blus. Jeg fik jo en kegle garn med hjem - foto følger nok i morgen - og sammen med det allerede PlanetTilpassedeKauniLager har jeg nu garn til et LisetteTørklæde, en Rabarbertrøje og en Efterårstrøje - nok strikket i den rækkefølge. Jeg har det ligesom et barn - Maven er mæt før Øjnene - jeg kan slet ikke nå at strikke i den fart der tilgodeser min utålmodige sjæl.
Nu overvejer jeg en deltagelse i strikinn torsdag aften - som foreslået af Susanne ;-)
Mit Sociale gen kalder på yderligere stimuli.
Nu er det snarere weekendens løjer der stadig trækker tænder ud. Billedligt talt altså. Så jeg har bare gået ture, nydt Planetens natur og kælet med katte. Både Johnny men især Luiii er noget nervøse om hun nu forlader dem igen. Luiii følger med overalt selv op på stigen da udhænget skulle males. Han miaver højt og kalder ... så den har stået på kærlig kattenusseri.
Mandag aften dukkede den ene Veninde op og endte med at savle over noget af mit nye garn. Hun er ellers af den ikke-strikkende art, men udfolder sig frit bag en symaskine. Dog faldt hun for noget ultrablødt og bestilte fluks et tørklæde. Hun har ellers tidligere nægtet at modtage pga hun mener strik kradser. Nu er hun altså blødgjort.
I dag dukkede den anden Veninde op ---- efter døgnvagt --- så der stod bare snak og strik på skemaet. Og det passede lige i mit tempo. Endnu en gang garnsnak, garngramsen og garnkiggen. Hun er ved at være overbevist om at *for meget garn* - findes ikke. Det er jo mit *rødvinslager* og hun nød en god årgangsgarn a la Noro og Kauni. Vel temporeret og dekanteret er der jo ikke noget der slår ... især KauniGarn.
Jeg må sige at jeg mere og mere er blevet Kauni-Lover. Efter at ha' set Ruths opskrifter in live og mødt Lisettes udvalg in vitro er forelskelsen brudt ud på fuld blus. Jeg fik jo en kegle garn med hjem - foto følger nok i morgen - og sammen med det allerede PlanetTilpassedeKauniLager har jeg nu garn til et LisetteTørklæde, en Rabarbertrøje og en Efterårstrøje - nok strikket i den rækkefølge. Jeg har det ligesom et barn - Maven er mæt før Øjnene - jeg kan slet ikke nå at strikke i den fart der tilgodeser min utålmodige sjæl.
Nu overvejer jeg en deltagelse i strikinn torsdag aften - som foreslået af Susanne ;-)
Mit Sociale gen kalder på yderligere stimuli.
mandag den 29. september 2008
Mentalt Marathon .... eller I did It ;-)
.... eller snarere et halv-marathon ... ca 24 timer med lidt god vilje og oprunding opad.
Hvad jeg snakker om?
Ja Silkeborg da - StrikkeFestivallen da.... i smukke spiselige omgivelser... kan anbefales....
Aldrig har jeg oplavet noget lignende eller overlevet noget lignende....
Jeg blev talt ud af døren på Planeten af Chef-sønnen, der samtidig bestilte færgetid. Med 1½ time til afgang måtte jeg jo bare få pakket sammen og lastet mig ind i bilen. Filosoffen sagde: "Hvis du ikke kommer afsted har du spildt en hel uge med kvabbabbelse! DET vil ærge dig."
Så ingen vej udenom.
Ankommet til Silkeborg erkendte jeg det nyttige ved en GPS ... hvilket jeg driller sønnerne med at JEG ikke at har brug for ... men et er Bil at føre et andet er bykort at læse! Silkeborg og omegn er nu smuk, men Vandrehjemmet svært at finde.
En smuk farvestrålende Frida modtog mig med knus i døren. ...... Og så var stemningen skabt.
For mig. Trygheden indfandt sig .. smilende ansigter kiggede op ... nogle genkendende andre nysgerrige på den rare måde.
Glæden indfandt sig mange gange ... små glædesbomber bombaderede mig....Susanne i sin smukke røde bluse.... endnu en Susanne der strikkede på en smuk grøn vest .... Tante Lilla i lilla strikkende lilla ... Gitte Ditogdut i sin grønne Empirevest ..... Hanne fra Randers ... med det smittende humør ... Lisette fra Nordenfjords (i hvertfald nord for mig).... Lisestrik.... Jane fra Malmø der fik fat i det pink garn før mig .... Anne fra Hvidovre i rød jakke - mon du købte RØDT garn?....Ruth med sine smukke årstidsopskrifter fortalte om brug af Ecxe l....... har hovedet glemt nogen ... er glæden ved mødet med jer i behold i kroppen.
TAK til alle Jer der gjorde mit første StrikkeFestival-forsøg til en GOD oplevelse .... og slet ikke den sidste. Og TAK til Susanne der har arrangeret hele det her halløj!
Behøver jeg at sige at jeg har sovet siden jeg kom hjem lørdag? ....
Hvad jeg snakker om?
Ja Silkeborg da - StrikkeFestivallen da.... i smukke spiselige omgivelser... kan anbefales....
Aldrig har jeg oplavet noget lignende eller overlevet noget lignende....
Jeg blev talt ud af døren på Planeten af Chef-sønnen, der samtidig bestilte færgetid. Med 1½ time til afgang måtte jeg jo bare få pakket sammen og lastet mig ind i bilen. Filosoffen sagde: "Hvis du ikke kommer afsted har du spildt en hel uge med kvabbabbelse! DET vil ærge dig."
Så ingen vej udenom.
Ankommet til Silkeborg erkendte jeg det nyttige ved en GPS ... hvilket jeg driller sønnerne med at JEG ikke at har brug for ... men et er Bil at føre et andet er bykort at læse! Silkeborg og omegn er nu smuk, men Vandrehjemmet svært at finde.
En smuk farvestrålende Frida modtog mig med knus i døren. ...... Og så var stemningen skabt.
For mig. Trygheden indfandt sig .. smilende ansigter kiggede op ... nogle genkendende andre nysgerrige på den rare måde.
Glæden indfandt sig mange gange ... små glædesbomber bombaderede mig....Susanne i sin smukke røde bluse.... endnu en Susanne der strikkede på en smuk grøn vest .... Tante Lilla i lilla strikkende lilla ... Gitte Ditogdut i sin grønne Empirevest ..... Hanne fra Randers ... med det smittende humør ... Lisette fra Nordenfjords (i hvertfald nord for mig).... Lisestrik.... Jane fra Malmø der fik fat i det pink garn før mig .... Anne fra Hvidovre i rød jakke - mon du købte RØDT garn?....Ruth med sine smukke årstidsopskrifter fortalte om brug af Ecxe l....... har hovedet glemt nogen ... er glæden ved mødet med jer i behold i kroppen.
TAK til alle Jer der gjorde mit første StrikkeFestival-forsøg til en GOD oplevelse .... og slet ikke den sidste. Og TAK til Susanne der har arrangeret hele det her halløj!
Behøver jeg at sige at jeg har sovet siden jeg kom hjem lørdag? ....
onsdag den 24. september 2008
At arbejde med AFFIRMATIONER...
... vil sige at arbejde med POSITIVE udsagn om sig selv og sit liv.
Inde i mit hoved er der en lille båndoptager der indimellem overtager styringen og gentager utrolige negative ting om mig selv. Selv ting jeg VED med min fornuft er usande gentages med en sådan iver og vedholdenhed at jeg overbevises om deres sandhedsværdi.
Især i de værste stunder .... som ikke er mere .... kørte den uhæmmet og på fuld styrke. Nu kun i belastede stunder og i brudstykker. Men lige ubehagelige når det står på.
Tidligere har det forekommet mig lidt grinagtig at gå og gentage POSITIVE udsagn om mig selv. At stå og sige *du er smuk* når nu spejlet viser noget andet ... og den slags! Selvom jeg qua uddannelse har lært om indkodnings styrke og karakter. Nogen gange må man lære på den HÅRDE måde ... og dette blev så min måde. Måske. Men et forsøg værd.
Jeg forsøger nu at LÆRE at afbryde denne båndoptager .... og få sat et andet bånd på. Jo jeg har mine meditationer, lydbøger, tjubangfilm.... og mere af samme skuffe .... men nu gør jeg altså et aktivt forsøg på at skifte bånd.
På Affirmationstation.com har jeg fundet indtalte musikfulgte affirmationer. Godtnok på engelsk. Godtnok koster de 50 kr. Men hvo intet yder intet nyder ;-)
Men med Answers.com på værktøjslinien kan jeg hurtig få forklaring på ordene - stave mig igennem dem.
Jeg tænker at udskrive dem og have dem på skrift foran mig ... så de rigtig kommer i kasser og kurve indeni min knold.
.......
*My mind overflows with happy thougts* ... lyder det fra højtaleren ... og jeg trækker på smilebåndet .... fandme nej!
*I find joy in every situation* ... og DET gør jeg altså ikke......
.... men men men nu har det andet bånd altså køørt uafbrudt i laaaang tid .... så skulle jeg ikke lige give det NYE bånd en chance? Det ville jo unægtelig være rart at komme til at TÆNKE anderledes ;-)
Hvad tænker I?
Inde i mit hoved er der en lille båndoptager der indimellem overtager styringen og gentager utrolige negative ting om mig selv. Selv ting jeg VED med min fornuft er usande gentages med en sådan iver og vedholdenhed at jeg overbevises om deres sandhedsværdi.
Især i de værste stunder .... som ikke er mere .... kørte den uhæmmet og på fuld styrke. Nu kun i belastede stunder og i brudstykker. Men lige ubehagelige når det står på.
Tidligere har det forekommet mig lidt grinagtig at gå og gentage POSITIVE udsagn om mig selv. At stå og sige *du er smuk* når nu spejlet viser noget andet ... og den slags! Selvom jeg qua uddannelse har lært om indkodnings styrke og karakter. Nogen gange må man lære på den HÅRDE måde ... og dette blev så min måde. Måske. Men et forsøg værd.
Jeg forsøger nu at LÆRE at afbryde denne båndoptager .... og få sat et andet bånd på. Jo jeg har mine meditationer, lydbøger, tjubangfilm.... og mere af samme skuffe .... men nu gør jeg altså et aktivt forsøg på at skifte bånd.
På Affirmationstation.com har jeg fundet indtalte musikfulgte affirmationer. Godtnok på engelsk. Godtnok koster de 50 kr. Men hvo intet yder intet nyder ;-)
Men med Answers.com på værktøjslinien kan jeg hurtig få forklaring på ordene - stave mig igennem dem.
Jeg tænker at udskrive dem og have dem på skrift foran mig ... så de rigtig kommer i kasser og kurve indeni min knold.
.......
*My mind overflows with happy thougts* ... lyder det fra højtaleren ... og jeg trækker på smilebåndet .... fandme nej!
*I find joy in every situation* ... og DET gør jeg altså ikke......
.... men men men nu har det andet bånd altså køørt uafbrudt i laaaang tid .... så skulle jeg ikke lige give det NYE bånd en chance? Det ville jo unægtelig være rart at komme til at TÆNKE anderledes ;-)
Hvad tænker I?
tirsdag den 23. september 2008
Ha' det godt! ... i Sofaen...
Nu er der igen forsvunden en dag uden jeg kan registrere det.
I aften var der Ha' det godt på DR1. Om mentale fordele ved sport.
Bl.a. om følelser forbundet med sport. Glæde, vrede, angst, bangethed.... Især det der sagdes om angst ... vagte genklang. Ikke at vide hvad det egentlig er man føler frygt for. Når først frygten rettes mod noget specifikt er den udholdbar ... og man er bare bange ... hvis I forstår hvad jeg mener (de mener).
Og det er lige præcis det der karakteriserer angstanfald. Reelt er der ikke noget jeg er bange for. Men meget jeg *frygter*. Jeg tænker ... jamen så er det jo derfor jeg retter min angst mod Bagboen. Så bliver frygten til at holde ud og jeg er bare 'bange'. Ellers bliver frygten bare endnu værre ... når den er mål-løs.
Nå... men det lød altså godt da de sagde det ... ovennævnte er mit forsøg på at få den lille beskrivelse til at passe ind i min kontekst.
I dag blev Sofadag, med hækletøj og TjuBang-film. Måske en hæklenål og lidt TV-støj ku' jage spøgelserne på afstand. Det virkede ... bare lidt SlowGo .... nu ... lidt i 1 om natten er dagen blevet udholdbar ... hmmmm ... nyt ord ... det kan jeg li': UDHOLDBAR
I aften var der Ha' det godt på DR1. Om mentale fordele ved sport.
Bl.a. om følelser forbundet med sport. Glæde, vrede, angst, bangethed.... Især det der sagdes om angst ... vagte genklang. Ikke at vide hvad det egentlig er man føler frygt for. Når først frygten rettes mod noget specifikt er den udholdbar ... og man er bare bange ... hvis I forstår hvad jeg mener (de mener).
Og det er lige præcis det der karakteriserer angstanfald. Reelt er der ikke noget jeg er bange for. Men meget jeg *frygter*. Jeg tænker ... jamen så er det jo derfor jeg retter min angst mod Bagboen. Så bliver frygten til at holde ud og jeg er bare 'bange'. Ellers bliver frygten bare endnu værre ... når den er mål-løs.
Nå... men det lød altså godt da de sagde det ... ovennævnte er mit forsøg på at få den lille beskrivelse til at passe ind i min kontekst.
I dag blev Sofadag, med hækletøj og TjuBang-film. Måske en hæklenål og lidt TV-støj ku' jage spøgelserne på afstand. Det virkede ... bare lidt SlowGo .... nu ... lidt i 1 om natten er dagen blevet udholdbar ... hmmmm ... nyt ord ... det kan jeg li': UDHOLDBAR
mandag den 22. september 2008
Planeten kalder ....
.... Jorden og Blogland.
Alt er vel.
Håndværkeren er bare gået i gang igen og det skaber altså uorden i strukturen.
Tiden har det med at gå før jeg ved af det. Jeg sover en del ... jeg sparer energi op til weekenden - der vist står i Strikkefestivellens tegn!
Tak for jeres omsorg - det luner - i disse lidt kølige dage.
Jeg spekulerer som en gal!... hvilket strikketøj skal mon med til Silkeborg?
Hvornår skal jeg køre hjemmefra?
Hvem holder øje med Luiii og Johnny når nu MadMor stikker af?
Samtidig er jeg ved at planlægge hvilke træer der skal fældes på grunden ... og det er altså en stor beslutning. Det er nærmest en park med 20 meter højer træer ... og der skal tyndes ud ... de er gamle og vokser vildt ind i hinanden. Jeg har udpeget en del og venter så med resten til næste år. Jeg tager kun lidt af gangen.
Samtidig er der nu samlet bunker med byggeaffald der skal køres væk. Og efterhånden er jeg blevet bedre til at lægge arbejdet fra mig og be' andre om hjælp. Også den hjælp der skal betales for.
Jeg har et gen .... der vedbliver med at fortælle mig ... Jeg skal GØRE alt selv.... Måske KAN jeg det ikke, men jeg skal i det mindste prøve. Nu er jeg ved at LÆRE at det er OK ikke at kunne ALT. Men der skulle åbenbart 3 års sygdom til for at få det ud af kroppen.
Nå ... jeg kommer vel ikke uden om det ... det der med motionen ... vel?
Mine knæ ... har nu gjort knuder og er medvirkende årsag ... sammen med BagboSkræk - til at jeg ikke får gået. Så jeg har anskaffet en ROMASKINE ... som er rimelig handy .... nu er der ingen undskyldning. Mit *gamle* løbebånd forærede jeg til Veninden. Mine knæ kan ikke gå, mit bækken kan ikke løbe ... hmmm aner jeg stille fnis rundt omkring ... jaja alderen rammer jo enhver skånelsesløst. Og med en god kampvægt må der anden form for skånsom motion til. Teenageren forærede mig engáng et par gangstave .... men det er altså ikke mig at gå med dem ... måske kommer der engang ;-)
Så nu roes der omkring på Planetens stille vand. Den står på terrassen endnu. Så jeg roer i stjerneskær og måneskin ... fryser jeg kan jeg jo bare ro til. Med en lydbog i ørerne går det som en leg. Skal der modstand på? .... Nååeeeeøøhhhjoooo
Vægten går jeg ikke på. Havde jeg bestenmt mig til. Men ikke helt overholdt. Jeg synes nu viseren svirrer lidt nedad. Når jeg står på tæer alltså!
Jeg forsøger at indkode hjernen en tyrkertro på ... at spiser jeg bare sundt og motionerer ½ time dagligt ........ så vil jeg på et eller andet tidspunkt mærke resultatet på tøjet! I stedet for at gå trællegang og ærges hvergang viseren peger andetsteds end jeg forventer. Slut med det.
Nu må jeg finde køjen. Luii sover i arm. Vi har trænet i dag - jeg i romaskinen - og han i kattelem.
Hav en god dag - tirsdag ;-)
Alt er vel.
Håndværkeren er bare gået i gang igen og det skaber altså uorden i strukturen.
Tiden har det med at gå før jeg ved af det. Jeg sover en del ... jeg sparer energi op til weekenden - der vist står i Strikkefestivellens tegn!
Tak for jeres omsorg - det luner - i disse lidt kølige dage.
Jeg spekulerer som en gal!... hvilket strikketøj skal mon med til Silkeborg?
Hvornår skal jeg køre hjemmefra?
Hvem holder øje med Luiii og Johnny når nu MadMor stikker af?
Samtidig er jeg ved at planlægge hvilke træer der skal fældes på grunden ... og det er altså en stor beslutning. Det er nærmest en park med 20 meter højer træer ... og der skal tyndes ud ... de er gamle og vokser vildt ind i hinanden. Jeg har udpeget en del og venter så med resten til næste år. Jeg tager kun lidt af gangen.
Samtidig er der nu samlet bunker med byggeaffald der skal køres væk. Og efterhånden er jeg blevet bedre til at lægge arbejdet fra mig og be' andre om hjælp. Også den hjælp der skal betales for.
Jeg har et gen .... der vedbliver med at fortælle mig ... Jeg skal GØRE alt selv.... Måske KAN jeg det ikke, men jeg skal i det mindste prøve. Nu er jeg ved at LÆRE at det er OK ikke at kunne ALT. Men der skulle åbenbart 3 års sygdom til for at få det ud af kroppen.
Nå ... jeg kommer vel ikke uden om det ... det der med motionen ... vel?
Mine knæ ... har nu gjort knuder og er medvirkende årsag ... sammen med BagboSkræk - til at jeg ikke får gået. Så jeg har anskaffet en ROMASKINE ... som er rimelig handy .... nu er der ingen undskyldning. Mit *gamle* løbebånd forærede jeg til Veninden. Mine knæ kan ikke gå, mit bækken kan ikke løbe ... hmmm aner jeg stille fnis rundt omkring ... jaja alderen rammer jo enhver skånelsesløst. Og med en god kampvægt må der anden form for skånsom motion til. Teenageren forærede mig engáng et par gangstave .... men det er altså ikke mig at gå med dem ... måske kommer der engang ;-)
Så nu roes der omkring på Planetens stille vand. Den står på terrassen endnu. Så jeg roer i stjerneskær og måneskin ... fryser jeg kan jeg jo bare ro til. Med en lydbog i ørerne går det som en leg. Skal der modstand på? .... Nååeeeeøøhhhjoooo
Vægten går jeg ikke på. Havde jeg bestenmt mig til. Men ikke helt overholdt. Jeg synes nu viseren svirrer lidt nedad. Når jeg står på tæer alltså!
Jeg forsøger at indkode hjernen en tyrkertro på ... at spiser jeg bare sundt og motionerer ½ time dagligt ........ så vil jeg på et eller andet tidspunkt mærke resultatet på tøjet! I stedet for at gå trællegang og ærges hvergang viseren peger andetsteds end jeg forventer. Slut med det.
Nu må jeg finde køjen. Luii sover i arm. Vi har trænet i dag - jeg i romaskinen - og han i kattelem.
Hav en god dag - tirsdag ;-)
torsdag den 18. september 2008
Dagens Collage: TABU-emne
Når man begynder en kamp,
........må man først kende fjenden!
Altså de dele i een selv der forhindrer det ønskede.
Jeg har så længe jeg kan huske været mere eller mindre styret af et ønske om vægttab.
Selv når jeg efter andres udsagn nærmest har været mager!
(min kære Svigermors udsagn - Tak for det)
Hun har været med til at få mig til at se mere realistisk på mig selv.
I dag er jeg reelt massivt overvægtig!
Jeg tænker : Man blir det man frygter!
Nu er jeg FED.
Og NU vil jeg handle på det!
Næste skridt er:
- Motion
- fastholde sukkerafholdenhed
- forsætte minimal stivelsesindtag
- spise regelmæssigt
- drikke godt med vand
Dette er eller kan blive pinligt.
Tænk hvis jeg nu ikke kan overholde det?
Tænk hvis jeg tager på istedetfor?
Tænk hvis......?
onsdag den 17. september 2008
Sig mig STRIKKER hun da slet ikke mere?
Ja -- jeg kan nu godt høre det. Og svaret er Jo - da hun strikker stadig. Faktisk har hun lavet en aftale med sig selv om at få færdiggjort alle de strikke-sager der har hobet sig op i kasser, poser og ikke mindst Kurve.
Utallige er de pinde der er besat med halvfærdige eller kun lige begyndte projekter.
I flæng kan jeg nævne:
Utallige er de pinde der er besat med halvfærdige eller kun lige begyndte projekter.
I flæng kan jeg nævne:
- FLS - den lyserøde sag,
- Bølgetæppet - årgammel - nærmest antikt,
- SuperKarlas Kappe - var der noget med en Strikkefestival hvor det skulle bæres?
- Lisestrik's sokker fra tåen - tåen er strikket - og der er jeg gået i stå
- en babytrøje - i strømpegarn - men hvor er opskriften
- et Promenadesjal - der mangler lidt tabt garn,
- GAAA - øh en del firkanter mangler endnu
- Shetland Triangkle - er færdigt men skal *monteres*
- 2 sjaler i Milano - mangler hæklet kant + evt. frynser
- Blomstertrøjen fra ??? - det har jeg glemt - men fairislemønster - begyndt på ærmet
- Ravelompycs - Pulsvarmere - er færdigstrikket - mangler at syes sammen
Nogle er så gamle at billeder er gået til grunde, gulnede og krøllede.... (neeej da de er bare på den gamle pc ... åbenbart ... og jeg kan ikke finde indlæggene... måske har jeg slet ikke skrevet om det?... hmmm.....)
EBay sender ikke garn mere ... der er dømt afholdenhed overfor garn. Nu tgaer Siffe kontrollen tilbage. Tilgengæld sender eBay stamps! Hvem mon bestiller dem til mig? ;-)
Nu kalder sofaen og et forsømt Bølgetæppe. 3 fjerdedele er færdig så lidt endnu i bølgegang - derefter en kant. Puhaaa det garnstop varer vist længe endnu. Måske skal jeg udsætte en præmie for hvert færdigt? Eller for Vægttab?
Men hvilken præmie skal jeg nu finde på? Is .... nå nej ... det spiser jeg jo ikke. Chokolade ... næh ... jeg tror Belønning må til at adskille sig fra noget Spiseligt! Jamen så Garn da?...Nå nej ... garnstop.... Hvordan præmierer jeg mig selv så da? ..... det kræver vist en Collage og lidt overvejelse.
Hav en God aften!
Lige NU....
... bestyrer jeg PANIKANFALD!
BagboSkræk er igen gået til angreb i baghaven og Veninden - mine forsvarsværker - er her ikke.
Hvordan er det nu lige jeg skal gøre?
Åndedræt ... ånd ind ...pause ... ånd ud ....pause.... ånd ind ... ånd ud ....
Det lyder som om de - motosaven og Bagboen - kommer nærmere ..... åh hvor jeg dog HADER at jeg får det sådan. At jeg ikke kan gå ned og kigge med, blande mig lidt. Men med hjertet på størrelse med en kampesten i brystet, tårerne på spring i øjnene, hænder der ryster og spjætter ... så skal jeg ikke stå overfor ham. SiffeSvagPisser!
Nu vil jeg lukke døren ud til solen og fuglene ... som jeg alligevel ikke kan høre. Måske skal jeg bare forlade Planeten? Lade mig jage væk? Køre til stranden ... (men hvor er det nu den ligger?)
Jeg har proppet lydbogenen i ørerne. Jeg hører men lytter ikke. Godt det er tredie gang jeg genhører bogen (Stieg Larsons). Stemmen er god. Beroligende. Far-agtig. Som jeg nu kan forestille mig en far lyder.
Så nu stoppede han vist.
Nu skal jeg bare have hjertet ned i tidligere vægtklasse og overbevise kroppen om at faren ER overstået. Puhhhhh........
BagboSkræk er igen gået til angreb i baghaven og Veninden - mine forsvarsværker - er her ikke.
Hvordan er det nu lige jeg skal gøre?
Åndedræt ... ånd ind ...pause ... ånd ud ....pause.... ånd ind ... ånd ud ....
Det lyder som om de - motosaven og Bagboen - kommer nærmere ..... åh hvor jeg dog HADER at jeg får det sådan. At jeg ikke kan gå ned og kigge med, blande mig lidt. Men med hjertet på størrelse med en kampesten i brystet, tårerne på spring i øjnene, hænder der ryster og spjætter ... så skal jeg ikke stå overfor ham. SiffeSvagPisser!
Nu vil jeg lukke døren ud til solen og fuglene ... som jeg alligevel ikke kan høre. Måske skal jeg bare forlade Planeten? Lade mig jage væk? Køre til stranden ... (men hvor er det nu den ligger?)
Jeg har proppet lydbogenen i ørerne. Jeg hører men lytter ikke. Godt det er tredie gang jeg genhører bogen (Stieg Larsons). Stemmen er god. Beroligende. Far-agtig. Som jeg nu kan forestille mig en far lyder.
Så nu stoppede han vist.
Nu skal jeg bare have hjertet ned i tidligere vægtklasse og overbevise kroppen om at faren ER overstået. Puhhhhh........
tirsdag den 16. september 2008
Looking through red... and a little about Creativity
Igår var jeg i Storstaden til visit hos MorenMin.
Og kom forbi Søstrene Greene.
Det skal man ikke!
Selvom det er billigt er det dyrt!
For jeg kan ikke lade være med at stoppe i kurven - for det ER jo billigt.
Jeg fandt bl.a. en del andet denne SyDåse med saks osv
- som jeg jo har rigeligt af i forvejen - men Dåsen altså - se bare her:
Indeni i dåse lå der en anden gave
- foruden saks og alt det jeg jo har i forvejen -
nemlig dette ganske vidunderlige røde gennemsigtige folie:
... og prøv lige at se verden igennem RØDT folie:
... hmmm ... det er altså smukkere i virkeligheden ... men det smager da lidt af fugl ;-)
SuziBlu skriver om Creativity
- det står på siden -
men her kommer det tydeligere - for det er ganske smukt:
"You are already a Creative Soul.
I like five year olds because they carry crayons with bravade
and move colored wax onto colores paper like it's their job.
They don't sell paintings or get into galleries.
They do not need any reason to create.
It's FUN, that is reason enough.
End results don't matter, only the proces,
the feeling of their finger sliding on glue.
Watch any five year old make art.
They are free."
Pakkeleg... en HuskeNote til mig selv!
"But all endings are also beginnings. ......
We just don't know it at the time."
Mitch Albom, The Five People You Meet In Heaven, pg. 1 line 3-4Sætningerne skal netop stå med afstand. For hvor er det rigtig. Indtil nu har jeg stået med ryggen til fremtiden og kigget på det, der er sket, men med halvt lukkede øjne - i frygt for hvad jeg måtte se. Selvom det var og er mit liv; var og er der steder der hellere må forblive i det dunkle. Jeg kender de store linier. Det er nok. Og jeg tror ikke man/jeg skal fortabe sig i udgravning af spøgelser. Uanset hvor meget man/jeg graver vil det altid være en fortolkning, som man/jeg kan blive ved med at ændre - lidt lissom diskussioner om en romantekst.
Nu vender jeg mig om. NU.
Det ER fygtindgydende at se Fremtiden. Men ikke mere end Fortiden. Det er som at pakke en gave op - der indeholder endnu flere små pakker. Min Fremtid begyndte for 3 år siden. Med en Slutning.
Den første Gave jeg pakkede op - efter den første akutte tid - var Glæden ved at Strikke.
At genoptage denne syssel - har bragt så meget ro og orden ind i mit liv at det gav mig mod på at pakke flere gaver op. Samtidig pakkede jeg Slutningen ned i andre kasser.
Nu er jeg igang med at pakke gaver op. Igen. Små og store Glædespakker, såsom mine blomster på Terassen, mine Collager, mine Tegninger, min Rejselyst, mit besøg hos min Mor og alle de andre små ting jeg putter ind i mit liv. Nogle Gaver pakkes op, kigges på og nydes, men måske er det ikke lige mig alligevel.... og så må jeg gerne give gaven videre... eller sætte den i et andet rum.
Jeg håber at lære af dette at ikke alt der sker er til det værre. Det handler om at vende sig og se på den begyndelse - slutningen på noget andet - er. Istedet for at vedblive med at sukke over det, der ER forbi. Mine børn flytter IKKE hjem igen. Jeg bliver IKKE Skoleleder igen. Jeg kommer ikke til at undervise igen (i det mindste ikke foreløbig). I stedet for har jeg fået friheden til at rejse og gøre som jeg vil. Sammensætte min dag efter mit eget behov, kun have ansvar for mig selv og ikke en skole, med lærere, elever.
Til gengæld tror jeg ikke man/jeg kunne vende mig før nu. Der var spøgelser der skulle beses. Tiden står i stampe, mens man står der og gerne vil videre, men ikke kan vende sig om. Jeg håber jeg får større tålmodighed med mig selv og lader mig stå - uden frygt for aldrig at kunne vende mig mod livet og fremtiden, men fuld af tillid til at den tid kommer igen, hvor jeg tør se fremad.
Hvorfor nu det?
Fordi med den diagnose jeg har, er der rimelig stor sandsynlighed for at jeg får yderligere depressioner. Og så vil jeg bare stå med en sæk over hovedet , fortabt i mørket. Hvis jeg i det moment - kan fastholde tilliden til at der VIL komme tid til endnu en Pakkeleg - osse for mig - så vil tiden føles knap så lang og knap så træls ;-)
HUSK DET SIFFE!
mandag den 15. september 2008
Tusind Tak ... og en lillebittetiny Nødløgn!
... for jeres søde ord i sidste indlæg.
Det er jo sådanne der varmer og bringer mig videre på min færd.
I dag var jeg på et længe ønsket besøg hos min Mor.
Det gjorde os begge glade.
Jeg tænker lige på een ting:
Hvornår er det tilladt at lyve? Altså bare en lille nødløgn?
Min Mor er af den skole, hvor der serveres enten hjemmebag eller anden kage, samt småkager, samt slik i form af chokolade, vingummi, lakridskonfekt - you name it. Nu har jeg ikke spist sukker et par måneder og er meget nøje med hvad jeg spiser, så det sukker jeg evt. får er det jeg slet ikke kan komme udenom. Kager, al slik, sodavand og chokolade er bandlyst. Nu er isen undværet i 8 dage og skal jo ikke ind i billedet - eller i munden - igen.
Derfor denne Nødløgn.
Mor siger, mens hun hiver en rigtig lækker hjemmebag frem: Du skal vel ha' et stykke kage? Og lidt småkager?
Så er det jeg med fast stemme svarer: Nej Tak - men jeg har taget lidt frugt med ... jeg smiler...
Men en Mor giver ikke op, når hun har kage til datteren... og skærer resolut 2 stykker kage af, et lille til hende og et stort til mig.
Så ryger det ud af munden på mig: Ja men jeg kan ikke tåle sukker!
Hun ser på og siger: Har du sukkersyge?
Hvad skal jeg svare? : Nej men det får jeg nok, hvis jeg ikke taber mig..... det ville medføre en længere snak om: ... Men et lille stykke ka du da spise ikke? Og mig der værger mig: Jamen jeg vil hellere ha - frugt!
I stedet svarer jeg med sikkerheden i stemmen: Ja - det har jeg!
Alligevel giver en Mor ikke op: ... Men noget sukker må du da godt spise ikke?
Jeg siger: Jo det der er i frugt - og peger på de bananer og Dadler jeg har med.
Så gav hun sig der. Sygdom forstår hun sig på. Og at jeg har sukkersyge er ikke svært at godtage med den overvægt jeg bærer rundt på. Men det var sørme svært for hende. Og for mig. Hun vil gerne give mig noget - det er sjældent vi ses - og jeg vil gerne gøre hende glad.
Men ikke ved at spise sukker - for det kan jeg IKKE tåle.
Og så er det vel ikke en rigtig Løgn, vel? ;-)
Det er jo sådanne der varmer og bringer mig videre på min færd.
I dag var jeg på et længe ønsket besøg hos min Mor.
Det gjorde os begge glade.
Jeg tænker lige på een ting:
Hvornår er det tilladt at lyve? Altså bare en lille nødløgn?
Min Mor er af den skole, hvor der serveres enten hjemmebag eller anden kage, samt småkager, samt slik i form af chokolade, vingummi, lakridskonfekt - you name it. Nu har jeg ikke spist sukker et par måneder og er meget nøje med hvad jeg spiser, så det sukker jeg evt. får er det jeg slet ikke kan komme udenom. Kager, al slik, sodavand og chokolade er bandlyst. Nu er isen undværet i 8 dage og skal jo ikke ind i billedet - eller i munden - igen.
Derfor denne Nødløgn.
Mor siger, mens hun hiver en rigtig lækker hjemmebag frem: Du skal vel ha' et stykke kage? Og lidt småkager?
Så er det jeg med fast stemme svarer: Nej Tak - men jeg har taget lidt frugt med ... jeg smiler...
Men en Mor giver ikke op, når hun har kage til datteren... og skærer resolut 2 stykker kage af, et lille til hende og et stort til mig.
Så ryger det ud af munden på mig: Ja men jeg kan ikke tåle sukker!
Hun ser på og siger: Har du sukkersyge?
Hvad skal jeg svare? : Nej men det får jeg nok, hvis jeg ikke taber mig..... det ville medføre en længere snak om: ... Men et lille stykke ka du da spise ikke? Og mig der værger mig: Jamen jeg vil hellere ha - frugt!
I stedet svarer jeg med sikkerheden i stemmen: Ja - det har jeg!
Alligevel giver en Mor ikke op: ... Men noget sukker må du da godt spise ikke?
Jeg siger: Jo det der er i frugt - og peger på de bananer og Dadler jeg har med.
Så gav hun sig der. Sygdom forstår hun sig på. Og at jeg har sukkersyge er ikke svært at godtage med den overvægt jeg bærer rundt på. Men det var sørme svært for hende. Og for mig. Hun vil gerne give mig noget - det er sjældent vi ses - og jeg vil gerne gøre hende glad.
Men ikke ved at spise sukker - for det kan jeg IKKE tåle.
Og så er det vel ikke en rigtig Løgn, vel? ;-)
Abonner på:
Opslag (Atom)