Viser opslag med etiketten Haveliv. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Haveliv. Vis alle opslag

tirsdag den 14. april 2009

De første Pelargonier ... med royalt islæt ;-)


Alle mine *gamle* Pelargonier er døde denne vinter.

Hvor de tidligere - i byen - kunne overvindtre i garagen eller tæt på huset - ja så er der altså ikke lunt og læ nok her.

Det er Dronning Ingrid's pelargonier. Jeg elsker den sarte lyserøde blomst og de har i årevis været yndlings blomsterne. Hver forår har jeg lavet aflæggere til fornyelse af de gamle. Og de har altid blomstret flot.

Nu glæder jeg mig til disse 3 giver lige så meget liv og glæde ;-)

tirsdag den 4. november 2008

Så gik der tid med det....og lidt om Høns!

Dagens opgave:

Kør en tur på omlastningen med affald!

Enkel overskuelig - lige til at gå til opgave - tænker I?


Ja - og det tænkte jeg osse. Og har tænkt det længe - medens det småt brændbare hobede sig op i bunker dog under presseninger udendørs.


Først anskaffede jeg mig en bil med antræk. Der er jo grænser hvad en lille rød ALto kan rumme bagi.

Så ankom der en anhænger på Planeten!

Næste skridt var at fylde skidtet på traileren!


..... og så stod det lissom stille ..... i laaaaaaang tid!


Men så gik der jo tid med det!


Nu er det så at jeg kom til at tænke på en Høne jeg havde sammen med Bonden. Vi havde lavet en ny hønsegård og mine 6 høns og ene hane Hans - blev sat fri. De 5 høner og Hans opførte sig som sådanne nogle høns har ry for - de gik omkring og var utrolig dumme og spiste og nød livet.
Men den sjette - Høne - hun var aldeles anderledes. Da hun kom ind i gården - som var dannet af stadig voksende graner med hønsenet imellem - jamen, så spadserede hun rundt langs hegnet - med hovedet på skrå - og tog lissom bestik af situationen - hvor højt er hegnet? Hvor er døren? Hvor langt ned går grangrenene? osv.

Jeg satte mig med kaffen og nød hønsenes frihed og kiggede da også på hende Høne. Min kaffe var både drukken og bleven kold, mens hun forsatte med sine runder i hønsegården - kiggende på hegnet, lågen og granerne.

Efter et par timer - hvor Høne havde spankuleret rundt og rundt - så pludselig satte hun af! Nu var hun ikke en lille let Gammel dansk landrace - men en gedigen gul Orpington. Så der skal vilje bag før vingerne bær.

Billedet lånt fra - klikpådet

Hun tog en mellemlanding på en tværpind på lågen, blafrede baskende larmende med vingerne og forsatte så den sidste 1½ meter over det øverste af hegnet!

Ud kom hun.

Synd var det - for hønsegården var kun en nattegård. Så de andre spankulerede ud af lågen - da jeg åbnede den. Men stolt var Høne - alligevel. Hun havde jo gjort det på sin egen måde, og tog sig tiden til at finde sin vej! ;-)



Jeg kørte idag - efter at bilen først nægtede at starte - det klarede jeg - men alligevel sad jeg med angsten i kroppen - og talte til mit bedre jeg, hele vejen til omlastningen og tilbage.
Og så var jeg kom til at tænkte på Høne .....


Nu er traileren fyldt med endnu et læs - og mon ikke jeg har fundet vejen?

mandag den 6. oktober 2008

Jeg GLÆDER mig:

.... jeg ved ikke, hvor jeg skal gøre af min Glæde ;-)

Lige nu sidder jeg midt i min minimale stue omgivet af kurve, poser og kasser med garn, maling, udklip, gamlebøger og blade, lærreder, tegneblokke og lignende ....... og jeg GLÆDER mig!

Til at mit Atelier, Værksted, Udestue ... Havestue ... eller hvad det nu skal kaldes .... til dette nye RådeRum er færdiggjort. Til indflytning, udflytning, ibrugtagning, indlevelse og udlevelse af mine drømme.

For det er en Drøm.

At få mit eget Atelier. At tage mig selv alvorlig. At Leve....

Her ses det fra forsiden af huset. Både den ene og den anden Forside ;-)

Hvis jeg vender hovedet ser jeg dette..... en skyggefuld ..... eller solrig plet ... alt som man tager det:Går jeg gennem Atelieret kommer jeg til Dækket på Terrassen. Her er MorgenPladsen ... hmmm ... nok snarere formiddagspladsen med sol..... og eftermiddagskaffen osse med lidt sol...

Kigger jeg ned ses dette: -----!!!

Kigger jeg lidt op ser jeg dette - mine potter - der stadig -trods manglende pleje - blomstrer villigt:Løfter jeg hovedet helt får jeg vuet ned i Baghavn aka Engen ... nu med Lupiner, Valmuer og Klokken8Blomst.... håber jeg da ;-)

... men samtidig er der en lillebitte stemme der hvisker slemme grimme ord. Du skal ikke tro du er noget! Den gamle Jantelov for fuld udblæsning. NU slukker jeg for den! Sådan. Så er der slukket ;-)

mandag den 22. september 2008

Planeten kalder ....

.... Jorden og Blogland.

Alt er vel.

Håndværkeren er bare gået i gang igen og det skaber altså uorden i strukturen.

Tiden har det med at gå før jeg ved af det. Jeg sover en del ... jeg sparer energi op til weekenden - der vist står i Strikkefestivellens tegn!

Tak for jeres omsorg - det luner - i disse lidt kølige dage.

Jeg spekulerer som en gal!... hvilket strikketøj skal mon med til Silkeborg?
Hvornår skal jeg køre hjemmefra?
Hvem holder øje med Luiii og Johnny når nu MadMor stikker af?

Samtidig er jeg ved at planlægge hvilke træer der skal fældes på grunden ... og det er altså en stor beslutning. Det er nærmest en park med 20 meter højer træer ... og der skal tyndes ud ... de er gamle og vokser vildt ind i hinanden. Jeg har udpeget en del og venter så med resten til næste år. Jeg tager kun lidt af gangen.
Samtidig er der nu samlet bunker med byggeaffald der skal køres væk. Og efterhånden er jeg blevet bedre til at lægge arbejdet fra mig og be' andre om hjælp. Også den hjælp der skal betales for.
Jeg har et gen .... der vedbliver med at fortælle mig ... Jeg skal GØRE alt selv.... Måske KAN jeg det ikke, men jeg skal i det mindste prøve. Nu er jeg ved at LÆRE at det er OK ikke at kunne ALT. Men der skulle åbenbart 3 års sygdom til for at få det ud af kroppen.

Nå ... jeg kommer vel ikke uden om det ... det der med motionen ... vel?

Mine knæ ... har nu gjort knuder og er medvirkende årsag ... sammen med BagboSkræk - til at jeg ikke får gået. Så jeg har anskaffet en ROMASKINE ... som er rimelig handy .... nu er der ingen undskyldning. Mit *gamle* løbebånd forærede jeg til Veninden. Mine knæ kan ikke gå, mit bækken kan ikke løbe ... hmmm aner jeg stille fnis rundt omkring ... jaja alderen rammer jo enhver skånelsesløst. Og med en god kampvægt må der anden form for skånsom motion til. Teenageren forærede mig engáng et par gangstave .... men det er altså ikke mig at gå med dem ... måske kommer der engang ;-)
Så nu roes der omkring på Planetens stille vand. Den står på terrassen endnu. Så jeg roer i stjerneskær og måneskin ... fryser jeg kan jeg jo bare ro til. Med en lydbog i ørerne går det som en leg. Skal der modstand på? .... Nååeeeeøøhhhjoooo
Vægten går jeg ikke på. Havde jeg bestenmt mig til. Men ikke helt overholdt. Jeg synes nu viseren svirrer lidt nedad. Når jeg står på tæer alltså!
Jeg forsøger at indkode hjernen en tyrkertro på ... at spiser jeg bare sundt og motionerer ½ time dagligt ........ så vil jeg på et eller andet tidspunkt mærke resultatet på tøjet! I stedet for at gå trællegang og ærges hvergang viseren peger andetsteds end jeg forventer. Slut med det.

Nu må jeg finde køjen. Luii sover i arm. Vi har trænet i dag - jeg i romaskinen - og han i kattelem.

Hav en god dag - tirsdag ;-)

torsdag den 17. juli 2008

Udkig..

... gennem disse døre.
Som det kan ses er bundtræet råddent -
- derfor er de vendt om -
- glasset fungerer jo fint begge veje ;-)
Bare til min nye dør kommer.

Her ses udkigget når jeg sidder i min Krog -

- så er der Udkig til Solhjørnet på Terassen.

Når jeg ligger på Sofaen kan jeg se de store træer bagerst i haven.

Den store Hængepil er utrolig smuk i blæsevejr.

Så det bliver nok en yndlingsstilling ....

......liggende på en Vandbøffel, nydende vindens leg i Piletræet ;-)


onsdag den 16. juli 2008

Der er hul igennem.....

Siffe siger HUL .....

.... og der bliver HUL ..

.... ca 45 min tog det Håndværkeren at opfylde Siffes ordre ;-)



.... jeg har ingen dør, men nu MÅTTE der altså LYS ind....
... der var lige et elkabel - som IKKE blev ramt!
Til venstre se LysterHuset med første skydedør (der skal males hvid).
Til højre ses de tre Huller Håndværkeren har lavet - vi venter på 2 døre og et vindue.
Hele hjørnet måtte bygges op da der var råd.
Ellers er huset gennemsundt.
Det er den gamle meget mørke terasse -
- der nu får lys ind gennem de 2 nye huller.
Der skal Håndværkeren lave mit nye arbejdsrum.
Håndværkeren er en mand der morer sig og IKKE synes det er underligt at jeg kan leve med et HUL i min væg i godt 1½ mdr.
Han går snarere og småhygger sig med det, der udvikler sig fra at være et ønske om et mindre træterasse med en bruser - til en temmelig stor Terasse, Brusekabine der bliver ovedækket, Brændehæk, Lysterhus, Terassedør og Arbejdsrum/Atelier.
Jeg var totalt udmattet da Håndværkeren kørte kl 3
- gik ud som et lys -
- det er skam hårdt at stå og se beundrende til og komme med gode råd ;-)
Men osse at vænne sig til nye vaner indendøre nu der er kommet hul og udsyn til havens store høje træer.
LilleLuuii viser det ved at gå op i den 'gamle plads' i Vandbøflen(sofa) -
- kan ikke finde mig ' hopper over i den ' nye' plads i den anden Vandbøffel.
NU kan jeg overskue mit lille Lyserøde Hus fra en anden vinkel - og jeg kan se ud i min store flotte have.
(PS jo der er da noget for hullet - 2 gamle glasdøre er sat omvendt på - ikke kønne - men virksomme for vejr og vind og bedst af alt - de lader lyset komme herind)
Jeg glæder mig til i morgen - Hullet vender mod øst - så der er morgensol!
Håndværkeren mente grinende at så måtte jeg da nok stå op før 11!
Ja ja da .... jeg skal vise ham skal jeg!

onsdag den 9. juli 2008

RuskOmSnusk eller Lidt om Hvert......

Pudsigt at læse alle de ferieblog's rundtomkring. Måske skal jeg gøre alvor af at melde Ferie på et tidspunkt ? - og så selvfølgelig holde fast idet - jeg kan ikke lige huske om jeg HAR gjort det før?

NÅ - men jeg har glemt at oplade kameraet - stadigvæk! - så no foto today!

Lidt opsummering:

1. Min Lyserøde FLS er kommet godt igang. Jeg er begyndt på Lacemønstret og har sat af til ærmerne. Selvom jeg af klare årsager har st'rrelsen med multipleX foran et enkelt L har jeg alligevel øget omkredsen med 7 masler ekstra under hver arm. Jeg tror den kan rumme mig og blir den for stor (!) så kan den vel filtes en anelse - det er jo ren uld.
Den er udnævnt til sengetrøje!
En Candyfloss lyserød sag a la Hyacint(Hende fra "Fint skal det være"). Til at varme mig i de kolde vinternætter.
Miss Marple ku nu osse ha sådan en sag over skuldrene i de fugtige engelske huse.
Jeg mangler bare Papilotterne, en fransk Portnerkone hvid blondebomuldsnatkjole og et par lyserøde pompomsutter - så er jeg parat! Man er vel international.

2. Mens jeg strikker ligger LilleLuuii på min Maveterasse. Jeg er spændt på om han forbliver liggende som stor hankat?
Han spinder og sover og luner godt. Utroligt han allerede er faldet så godt til i huset. Nu leger Johny og ham sammen. Johnny går nærmest og passer på LilleLuuii og kalder på ham med små misselyde.

3. Veninden kom forbi -trods advarslen om Æseldage - hun havde brug for en kop the og et par øre der ku lytte. Og det kan jo sagtens ske mens jeg sidder i min sofa og strikker. Hun er smittet af strikkeriet og låner bøger her på Planeten - og har snart mod på at starte på engelske opskrifter. Hun blev fanget af en fra Painter's Palet -strikkebog (Ja Frida du lokkede jo med lækre billeder på din blog - så nu er den ankommet til Planeten - så dejligt)

4. Håndværkeren dukkede op efter 2 dage's regnvejrsfri. Nu er Terassen snart lukket helt af, der er sat dør i som jeg kan låse op og i, udefra og indefra. Og enkelte hegn således jeg ugenert kan gå i bad indtil den endelige *væg* kommer op. Han er i den grad selvkørende - udfra min oprindelige tegning af hele projektet og det vi sådan snakker os frem til undervejs. Han er i god kontakt med sin feminine side - som han siger - når jeg er imponeret af hans løsningsforslag - han har en for mænd sjælden evne til at multitaske. Han arbejde flere steder samtidig - på en absolut god måde.
Nu er min regnvandskrukke sat op og den første tønde regnvand er samlet - så nu har jeg ingen undskyldning for ikke at vande mine krukker.

Hver af disse punkter ku jo være et blog indlæg. Men nu blev det altså sådan her. Jeg tror Æseldagene er på retur. Har været ude i aften og sidde på Terassen. Havde utrolig lyst til et glas rødvin - det er lissom det man tager med ud om aftenen og sidder i mørkningen og nyder. Eller en kold øl. Men det går nok ikke. Jeg må finde noget andet at forbinde ekstra nydelse med.
Egentlig har jeg aldrig drukket særlig meget. Hverken rødvin, spiritus eller øl. Alligevel er det det jeg savnet. Lidt spøjst ikke ?

tirsdag den 1. juli 2008

torsdag den 5. juni 2008

torsdag den 29. maj 2008

Når Naturen råder...

... og man lader græsset vokse - i et gammel eng-område ...

en rød-eg? - hvis der er noget der hedder dette?

Jeg tror dette er en Primula af en art - nogen der kender den? - der er rigtig mange!


Smørblomster eller Ranunkel....

og så lige .... et billede af Terasse med lyserødt ;-)

søndag den 25. maj 2008

Avec Avis....

I går Lørdag fik jeg så min første avis igennem 3 år.
Nu - til aften - er den 'læst'. Det jeg har læst helt - er opskrifter og idéer til Hummus. Nu vil jeg hente søndagsavisen ind så kan den vare resten af ugen ;-). Billigt at holde avis der varer hele ugen!

Når jeg sådan 'læser' avis bliver jeg rørt. Det er skræmmende at møde 'hele verdenen' igen med alt hvad der sker. Så jeg går ikke dybden med det jeg kan læse. Jeg ser billeder og overskrifter.
Men jeg er stolt over at *Nu kan jeg det!*

I dag er den anden side af huset malet - nu mangler jeg bare den anden gavl samt garagen og resten af annekset. Så er Kærligheden lyserød. Det må være min indre prinsesse der folder sig ud ;-)

Det var siden ud mod mine bagboer - der hader hunde - Både Frida og Albert var med ude og opførte sig formidabelt og upåklagelig.

Nu er der sat Ribs, solbær, stikkelsbær, blåbær og tyttebær i Frugthaven - lavet en sti gennem *Skoven* ned til Engen. Som det høres har jeg delt haven op i rum. Det var den allerede - jeg har bare døbt dem. De to sidste rum er Mosen og Huset med Terraser og bad.

Her er rart og med maling som terapeutisk middel fandt jeg for en stund roen igen.

Dejlig!

lørdag den 24. maj 2008

Foranderlige Fobier

Ingen NaboKværn i denne omgang - det var sværere end som så.

Der var utrolig mange at vælge i mellem og at vælge - DET kan jeg ikke. Bare at blive udsat for 'et valg' får panikken frem.

Jeg ku' tale mig selv til ro - ved at udsætte valget til en anden dag. Jeg behøvede ikke at ringe til nogen af drengene - men kunne selv finde ud af butikken - og finde bilen. Så fremskridtene er absolut synlige. Selv Fobier er altså foranderlige ;-)

Med mig hjem fik jeg dog Tyttebærbusk, Hvide Ribs, endnu en Blåbær, samt en Hindbær.
Jeg ved dog ikke HVOR de skal stå så lige nu er de bare udenfor.

I dag kom jeg tidligt ud. Ikke mod BagboNaboen men modsat. Male huset lidt mere endnu.
Jeg er stadig glad for det lyserøde farve og har ikke fortrudt valget. Det var Tømmeren, der rynkede panden da jeg fremstammede: 'MørkeSortGrå' da han spurgte til farven på huset. 'Du er da til farver - sort bliver da for varmt'. Jeg ku' mærke det var rigtigt og faldt så for denne gammelrosa nuance. Nu mangler jeg et lille hjørne så er dagens akkord opnået og jeg kan strikke mig gennem et kongeligt bryllup.

Når Tømmeren - det rare menneske - går her, kommer jeg heller ikke ud. Ikke fordi han skræmmer mig, men jeg bliver træt, træt, træt. Så det passer mig fint med de pauser der er.

fredag den 23. maj 2008

NaboKværn!

Nu tager jeg til Holbæk og køber en NaboKværn!
Nååå Nej... en KompostKværn ;-)
Benzindreven!
Så stiller jeg den op nede hvor de bruger motorsaven!
Så kan vi stå der på hver sin side af skellet og støje.
Mon de så kan høre Hundene? ;-)
Hvis de så angriber mig igen kommer de sgu' i Kværnen!
Nej spøg til side - men med en have med masser af buskads ville mit liv komme til at bestå af kørsel til og fra - med haveaffald.
Nu kan jeg Kværne det og lægge det under buskene.
Og Kværne må jeg gerne - til klokken 7 om aftenen!
I Holbæk mødes jeg med Teenageren til vores ugentlige FredagsRendezVous
til en økologisk frokostmiddag!
UHMMM

mandag den 12. maj 2008

Pinse på Planeten - Nu i billeder ;-)


Blomster fra Chefen (=mellemsønnen)


samt lidt strik + garn





Blomstrende Hæg midt i haven - mange meter høj!




Her ses gammel og ny farve = ikke mere maling





Min nye Hat -


Absolut anbefalelsesværdig Bog!

Tæt på Terassen ... (jeg turde sætte mig ud i dag mandag ;-)

... og langt fra - færdig ;-)

mandag den 28. april 2008

TerasseProjekt påbegyndt!

Panikanfald kureres eminent med Mælkebøtte-udrydning!
Men men men ....... Hvor dum må man være?

1½ times indsamling lige præcis der hvor den forreste terrasse skal være!
Så nu vokser der i det mindste ikke Mælkebøtter UNDER terrassen ;-)
.... men til gengæld masser rundt om!


Her ses begyndelsen til den bagerste Terrasse

fredag den 11. april 2008

Åhhh Honda min Honda....!

Hvad optager Siffe sådan i disse tider?
At hun ikke får passet sin blog?

Jamen se bare her - må jeg præsentere:
Min nye sambo - Hr Honda!


Alle mine gode gæster har store bekymringer om min store græsplæne.
Hvordan skal jeg dog få den slået?
Forslagene har været mange
- en Robot (koster mere en huset :-))
- en havetraktor (koster et ½ hus )
- købe en 'mand'
(den mulighed er slet ikke ringe - men hvis han sku' komme her sku han da ikke rende rundt i haven Vel? - spild af god mand )

Nå men i går tog jeg turen omkring Bauhaus
- efter nøje studie af græsslåmaskiners verden på Nettet.
Og den unge mand jeg fik fat i anbefalede mig så dette røde vidunder!
Der er vist ikke det den ikke kan.
Hvad er forskellen på den og så den der SilverRally model ? - spurgte Siffe
Han fik helt blanke øjne da han henåndede:
"Det er en HONDA motor - den kender du da? Vel?"
Da Teenageren jo netop HAR en Honda ja så var sagen klar!
Så idag skulle Honda'en samles - simpelt - bortset fra der er en stang og 2 skruer tilovers!
Og så gik turen rundt - hånd i hånd - Den triller bare deruda.
Den er terrængående og selvkørende.
Det vil nok tage mig et par timer når græsset begynder at vokse rigtigt.
Den nedbryder alt og laver enhver gren til 'hakkelse' den møder på sin vej.
Og det er dejlig og rar motion.
Og ærlig talt ville jeg føle mig fjollet på en minitraktor ;-)

tirsdag den 8. april 2008

Al Begyndelse er svær ...

.... der skal fjernes Brombærbuske. Dem med masser torne. Dem der smager godt - altså bærrene! Alligevel må de lade livet for her begynder min TræTerasse;-)

Hvad Siffe ikke *kan* det kan Frida da - og så tager Albert over når Frida har gjort det meste ;-)

Mit arbejde bestod i at sætte spaden i - og trække den op igen. Samt komme med hundelyde om begejstring! Vi ka' - vi tre!

Johnny - the Cat - lå bare og kroede sig i stolen, mens vi tre andre knoklede!

Planer for udeliv! ..... eller ..... På den ene side ......

I går fik jeg besøg af Tømren. Vi snakkede *mine Planer om Terasse*. Han var god til at lytte og forstå mine tanker.
Bagsiden af huset som vender mod det meste af haven og som er dækket at sol morgen, formiddag og ud på eftermiddagen. Der skal strække sig en Terasse langs med hele huset fra Anneks og rundt om gavlen af huset. Ved Gavlen skal der indrettet et udendørsbrus og krog til Bord mm. Engang med tiden skal der tilføjes et Gæstehus(eller Atelier til mig) til drengene. Det er på nordsiden af huset over mod *Frugthaven*. Brusebadet bliver rammet ind af Taksen og Brændely samt evt Pileflethegn. Svingdøre mod Terassen. Indtil Gæstehuset/Atelier bygges skal der være espalier med Clematis, Roser eller Kaprifolier.

Ved Anneks og Garage - på bagsiden bygges et halvtag til havemøbler om vinteren, trillebør, krukker ogsåvidere - også dette kommer til at få trægulv således jeg kan *køre* tunge blomsterkrukker uden at skulle bære dem.

På denne side af huset kommer der altså mindst 50 kvm Terasse - Mon ikke det er nok ;-)?

Det var *den ene side* .... lidt mere om *den anden side* senere!

torsdag den 7. februar 2008

Solen trak

... os alle ud.
Albert, Frida, Johnny og jeg gik på havetur til formiddag...... hmmm så middag, da.
Jeg fandt STEDET.
Der hvor BÆNKEN skal stå.
Jeg kan klippe hul i en stor Ligusterbusk
- sætte en HaveBænk og
- VUPTI
- her har jeg så en lille grøn - hvad er det nu det hedder - sådan en slags Pavillon .... mmmm næh vist ikke det .... mon ikke I ved, hvad jeg mener.
HER kan jeg sidde og nyde Kaffen i Solen.
Med Skovspurve i busken omkring mig.
Til sommer bliver det under en blomstrende Hyld og til Efteråret under Hyldebærene.
Der lurer en FREMTID lige om hjørnet.
Ihhh hvor har den dog været fjern til tider.
God at se den titte frem.
Så Tæt på.