I morges vågnede jeg – eller snarere – MEGET tidlig morgen.
Med disse 2 placeret i favnen – i min seng.
KatteDatteren Dolly var skredet på NatteRend og overladt KillingeKattePasseriet til mig. Typisk Teenage-Mødre ;-)
Hvilken Ære!
Hvilken Tillid!
Hvilken HERLIG Morgenstund!
KOM AN - DAG!
…………….til i morgen:
…. kommer man (LÆS: jeg) dog op ad … lænestolen, hængekøjen, sofaen, …..?
Jeg mener det faktisk ganske alvorligt!
FØR dyrkede jeg motion – løbebånd hjemme og i center. Jeg gik meget på jobbet, kunne tage på vandreture, slappede af med havearbejde mm.
EFTER dvs nu – sidder jeg for det meste i strikkestolen, trisser lidt rundt i stuen, den længste vandretur er til postkassen eller bilen.
Jeg VED hvad jeg BØR gøre.
Jeg har vandrestøvler, løbeprogrammer, dvd’er, romaskine ….. men intet af det er i brug.
Jeg har fundet ganske gode Vandreture og planlagt i detaljer ….. men kommer IKKE afsted.
Hver aften – når jeg tusser rundt inden sengetid – mærker jeg lysten og trangen, men er for træt. Hver morgen – når jeg tusser rundt og leder efter både LYST og TRANG er disse fulstændig fordampet.
Jeg har kunne ændre kost, udelukke sukkertrang og kaffebehov, nedtrappe medicin ….. men MOTION!
JEG ANER VIRKELIG IKKE HVAD JEG SKAL GØRE!
Hvordan er I kommet igang?
UPDATE:
Vagabondtours.dk - måske dette er en udvej ? - der skal jo isåfald trænes!
Holbaek-gangsport.dk/ – tak for tippet til Anonym – mon jeg tør?
Så er hjernen gennemstrålet.
D.16. august får jeg svaret.
Nu er det bare at vente!
‘
Bøger netop ankommet til Planeten.
Den første til 99,-kr, de 2 andre 299,- kr til sammen.
Måske en animation til min øgede madlavning?
Måske kommer der en anmeldelse senere?
Ny inspiration.
Food for Dummies!
Da den Sølvgrå Silverback stadig nægter at starte og derfor blev deporteret fra Planeten, måtte den unge Havemand agere chauffør for SiffeSelv idag.
Bare et lille smut i Ikea.
Hvor er der forskel på *shopping-gener*
HAN=Havemanden – direkte ind, hen till det jeg havde givet som påskud for turen – det må da være i nederste etage – direkte ud
HUN =mig – troede(!) man *blev nød til* at gå op og igennem alle tre etager for at finde det man skulle ha i den nederste – røre, føle, tænke, snakke, kommentere diverse undervejs – evt spise i restauranten -
RESULTAT: aldrig er jeg kommet så hurtigt – og billigt – gennem Ikea ;-)'
Maden var 3 hotdogs til ungersvenden og en softice til mig – til den formidable sum på ialt 20 kr.
2 Trøstelser aktiveret på een gang!
Det hjælper åbenbart at melde sig under AFBUDSFANERNE!
Igår ringede jeg til Bispebjerg Hospital og meldte at jeg kunne komme tol min hjernescanning, hvis de fik et afbud – istedetfor at vente på d. 12.august.
Idag vækker (!=kl.9.56) telefonen mig – der er tid på torsdag!
Godt nok klokken LOO**rt om morgenen, men jeg skal skam nok være der.
Det hjælper at ha tillid til Universet ;-)
Jeg troede lige jeg skulle ud og køre.
Men det mente BILEN ikke.
Istedet fandt jeg dette link til free e-book
om AKVAREL-MALING
Om den er god?
JA
Elementære basis teknikker
Engelsk – men korte sentens
Gode illustrationer
God begynderbog, eller for den der vil opfriske gammel viden og ha det samlet eet sted
Overskriften måske lidt misvisende, men fandme om sygdom skal få mig til at ændre GODE vaner!
Så denne uges HAPPY-WEEK-FOTO kommer med ‘tilskud’ osse fra sidste uge igen.
Men ugen har været fuld af dejligheder trods min vægelsindede partner. Som får plads yderst til venstre – hvis han falder ud af rammen er det da hans egen skyld!
Killingerne er stadig små og morsyge. I morges havde hun flyttet dem ind under min dyne bag mig – meget hun turde. Det gav minder fra MorgenHyggeStunder da drengene var bittesmå ;-) Kan I huske?
Så kom der en gave fra en god strikkeveninde – ganske uventet – men meget velkommen.
Krydderurtebedet har haft godt af al vandet, men BLOMSTERNE knækkede.
Nederst Duen – set fra lænestolen. Min Underholdnings-Afløser når TV er trist.
Alt andet lige en GOD(hmm) uge!
Med venstre hånd – anderledes - mens tilfreds ;-)
Der fiser fristelser rundt om mig -
- jeg tror jeg vælger kaffen -
- og måske en kæmpeIS senere i dag ;-)
Fortiden bor jeg i en Glasklokke.
Sammen med ham der Parkinson.'
Selvom han jo endnu ikke er der rigtigt.
Jeg gør som jeg plejer i vanskelige tider. Jeg søger opplysninger. Jeg GOOGLER og GOOGLER alle afskygninger af ordet, Og bliver ført vidt omkring i Mr Parkinsons rige. Ikke alt er lige smukt, eller lige nyttigt, men indimellem er der små guldkorn der kan få mig til at FØLE at jeg kan GØRE noget selv. Og ikke bare vente passivt på en diagnose. For uanset om ÅRSAGEN er den ene eller den anden ( medicinbivirkning/ægte vare) så er VIDEN godt.
PARKINSON er ikke en Livstilssygdom. Der er ingen skyld begravet. Det er ikke fordi jeg har spist forkert, motioneret for lidt, røget for meget eller lignende. Så på den måde er det en *behagelig* (hmmm) sygdom. Fri for skyld og skam, bare uheldig.
Den er synlig – indimellem – og ikke som en psykisk sygdom TABUbelagt og fordømt.
TANTERNE spurgte igår hvordan jeg kunne lade så rolig?
Jamen sådan reagerer jeg når en Livskrise melder sig. Glasklokken ramler ned om mig, jeg indsamler viden, jeg går i *handle-mode*, bliver praktisk, virker upåvirket og overskudsagtig og først efter en rum tid reagerer jeg følelsesmæssigt. Det er både en styrke og en svaghed.
Ligedan nu. Jeg opsøger, jeg læser, jeg snakker, jeg lægger planer, jeg skriver, jeg tegner. Men jeg sover dårligt. Jeg funderer meget.
Så en dag revner glasset og virkeligheden trænger sig ind.
Jeg håber bare jeg er beredt til den dag.
Igår *jamrede* jeg lidt, eller snarere sendte en bøn ud i Universet.
Og idag kom så svaret.
Hvem sagde VENTETID!
Bispebjerg *scanningcentral* venter mig d. 12.august.
Og det synes jeg er OK-hurtigt nok.
Det er bare midt i mit Højskole-ophold.
Så nu skal jeg vælge om jeg skal forsøge at ændre tiden eller vente med Højskolen til senere?
Jeg tror det bliver at vente med Højskolen.
Ja jeg ved godt den har været kort.
Man kunne gå 9 mdr. og vente på om barnet var en dreng eller pige.
Vente 3½ år på at få sin uddannelse…
Vente 5 år –uvist – på at blive *normal* efter depressionen.
Så venter man lidt på rødt lys eller på færgen, toget eller bussen. Eller på at maden bli’r færdig.
På forår, efterår, varmen, sneen og Nytåret
På at sønnerne ringer – men her kan man jo bare selv ringe…
….. og selvom det først var i tirsdags at ordet Parkinson meldte sig ind i livet på Planeten, ja så er VENTETIDEN begyndt at kunne mærkes.
Måske kan jeg SELV gøre noget her? Jeg overvejer nemlig selv at kontakte Bispebjerg Hospital for at melde mig klar til en afbudstid til en hjernescanning.
Er der nogen der siger UTÅLMODIG?
Jamen det er jeg,
Jeg vil vide det NU!
Er det en BIVIRKNING eller KRONISK?
Kan jeg forsætte mit frie SINGLELIV eller må jeg indgå et uønsket PARTNERSKAB med ham Mr. Parkinson?
Dette er ikke en KLAGEsang – mere et udtryk for hvad der fylder i disse dage.
Jeg takker jer alle for de søde kommentarer under sidste ppost – det luner ;-)
I går gik med at sluge en Kamel!
Eller i det mindste kigge på den Kamel der blev serveret for mig.
Hvor – tænker I nok – serverer man nu Kameler?
Jamen det gør man da hos Neurologer bl.a.
Jeg ringede i går – og 1 time efter befandt jeg mig selv på en briks, hos en kompetent kvindelig neurolog. Det var jo først i torsdags jeg nævnte min problemer med min højre arm for min egen læge og plusli var det altså alvor.
Kamelens navn er PARKINSON – Hr. eller Fru ved jeg ikke, men det får vel vise sig.
Der er knyttet et lille måske til – ikke til navnet - men til årsagen.
Måske er det pga min antidepressive medicin, men desværre tyder det mest på den ægte vare. Fordi det er halvsidig (både arm og ben) og fordi det ene medicinpræparat jeg stadig får ikke ofte har den bivirkning.
Hvordan får man så has på sådan en kamel – stor eller lille? er næste spørgsmål der melder sig – i det mindste hos mig.
En bid ad gangen lissom med elefanter.
Tænke, snakke, tænke igen, opsøge viden, snakke, frem male værste scenarie, frem male bedste scenarie. tænke, opsøge viden, strikke, snakke, gå tur, spille computerspil, snakke ….. Sønner og Veninder stod for skud.
I det mindste kender jeg nu – næsten - Kamelens navn. Og lissom med min Elefant (depressionen) gør det, den nemmere at sluge. Underligt nok.
Alt i alt kom jeg frem til at Elefanter er sværrere både at sluge og at fordøje end Kameler.
Nu venter jeg på en hjernescanning på Bispebjerg Hospital – så vil den vise sig - Kamelens årsag.
Hos familiens ældste – Oldemor Aase i Ishøj – der blev 89 år og SELVFØLGELIG havde bagt minimum 5 kager selv, til hele selskabet på 10-15 familie-medlemmer da vi havde fødselsdags-søndagstræf.
Her er 2/3 af mine aflæggere afbilledet.
… sagt om generationer.
Jeg er afgjort en SAMLER …. af snart sagt alt … nå nej så mest garn da.
KatteDatter Dolly er så afgjort en SPREDER – ikke nok med hun spreder sine gener ved at spytte P-pillerne ud, hun SPREDER sine killinger overalt i huset.
O g så SAMLER jeg dem igen. I KatteKurven.
Eller jeg forsøger.
Vender jeg ryggen til fordeler hun igen sine killinger i hver sin kattekrog i stuen, på en Garnhylde eller under sofaen. Godt der kun er 2 killinger – for de ligger aldrig samme sted sammen!
Måske vi bare leger skjul og jeg er for dum til at regne DET ud?
Nå jeg må lige SAMLE mig igen og tage et KATTEKILLINGEKIK ;-)
Da jeg endelig fik lettet mig ud af tristheden –og gik ud og tømte postkassen lå der en pakke til mig.
Fra det højeste Nord.
Fra en kær StrikkeVeninde der servicerer de NordGrønlandske sygehuse (?-måske mindre steder endda).
Jeg kneb en tåre – eller to. Jeg tror tristheden ophævedes i det sekund.
Og jeg fik øje på solens sidste stråler.
Tak Jane!
Tajarutit betyder iøvrigt Pulsvarmere ;-)
Der fulgte garn –lækkert lækkert, lyserødt selvfølgelig.
samt lilla perler, perlenåle og en lækker opskriftbog med.
Egentlig mente jeg at ha foreberedt mig på *dyk*.
Alligevel rammer det mig i nakken og sender mig til tælling.’
Samtidig ved jeg osse at jeg rejser mig ígen.
Tour de France 2 dage i stolen, lidt telefonsnak, lidt facebook-spil og ikke at forglemme strik eller hækle lidt er trøst. Ikke at forglemme katte og killinger.
Samt RO.
I morgen er der Familiebesøg. Altså jeg skal ud af huset. Og det bliver rart ;-)
Igår ku jeg ikke logge på derfor tavsheden.
Besøget hos revisor var livsbekræftende. Første gang jeg mødte hende in real life. Positiv – smilende – hjælpsom.
Bagefter til lægen.
Egentlig troede jeg hun ville sige : Bare rolig – en nerve i klemme – det går over.
Men det sagde hun ikke, til gengæld venter en tur til Neurolog og en hjernescanning – måske.
Jeg blev trist. Men ingen is. Frugt.
Ugen har været lidt skidt – indtil jeg kom hjem. Der lå et sødt brev fra min Mor. I dag snakkede jeg så med hende. Ikke om sygdom, men om hendes minder.
Dejligt.
I Hjemmet denne uge (nr.27/2010) er der 2 dejlige sjaler.
Dette er hæklet i Bomuld - Designer ikke nævnt. Jeg tror det er et gammelt klassisk sjal.Mon ikke jeg har garn på hylden.?
Pudsigt så jeg et sådan sjal for ikke længe siden, men glemte hvor og har søgt lidt. Og så kom det i dag mens jeg købte TRØSTE-ISEN.
Dette er et strikket sjal i Anemone-mønster i Silke og Mohair.
Designet af Karen Noe
Een af mine yndlings-designere
Mon ikke det finder vej på pindene?
Dejligt at finde roen igen med lidt strikkenyt ;-)
….. sidder et lille menneske.
Kender I det?
Når man ikke harlyst til at vise sin sårbare ubehjælpsomhed, men man har trukket det forkerte nummer, den forkerte dag eller det fforkerte tidspunkt.
Jojo hun smiler skam sødt – uden at præsentere sig.
Til hende må jeg fremstamme de ord jeg kløjs i og allerede der trækker hhun vejret tungt og smilet bliver stramt – eller strammere. Ikke et øjeblik når det øjnene.
Det handler om SKAT.
Om hun ikke KAN eller ikke VIL hjælpe ved jeg ikke. Men hjælpe gør hun ikke.
Ud af hendes mund kommer ord på et sprog jeg ikke forstår. De tæsker mig nærmest. Hun er fornærmet over jeg ikke forstår. Allermest ramt, rejser jeg mig op og får endelig formuleret mit problem med vrede og fyynd i stemmen på almindelig dansk så rådhuset kunne høre det. Det hjalp – lidt.
Jeg skal plusli betale 3000 kr pr mdr resten af året. Det er jo ikke så meget mente hun. Hun kunne ikke forklare hvorfor, eller om jeg om 6 mdr ville få en ny regning. Hun kunne faktsik kun få mig til at føle mig uendelig dum.
Alligevel gik jeg derfra uden at få klarhed. På min vej ud kom tårerne, men osse smilene fra de mange andre klienter. Det er ikke alle man har lyst til at græde overfor. Og slet ikke hende her.
Uden på gaden kom jeg i vejen for bil – den smilede bare og vinkede sødt.
Jeg ringede til min revisor – som vil hjælpe trods hun tager på ferie på fredag. Hun smiler bare…..med stemmen…. og hjælper mig selvom jeg ikke husker hvad hun sagde sidst.
Derfor ISEN øverst –
STOR FED TRØSTE-IS
Øhhh glemte jeg at sige at da jeg derefter isen tog til lægen . er det først i morgen jeg skulle være der.
Så afsted igen i morgen ;-) - uden is.
Ja Ingrid – hedder denne Pelargonie. Den skiller sig absolut ud fra de andre ikke adelige pelargonier. Rart med et royalt islæt på terassen.
Idag skal jeg på Læge-visit. Blodprøverne – som jeg forventer er normale – skal gennemgåes. Og hvis min fornemmelse passer så er det jo hurtigt klaret.
Mere urolig er jeg for styringsbesværet af især min højre arm. Ingen kræfter i armen, den spjætter og sitrer. Kan knap skrive, børste tænder, tegne, opvaske (hvilket nu ikke plager mig ;-) ,men alt det jeg normalt går og gør, gør jeg så ikke mere med højre, men med venstre, hvilket er en del akavet. Men allige vel rart man har to arme! Husk at værdsætte det i hverdagen hvad der *funker*.
Kan man virkelig blive “hjerneskadet” af en depression?
Ja selvfølgelig er jeg nervøs – uden at male fanden på væggen – for selvom jeg er stoppet med det meste medicin er det blevet værre. Og jeg troede helt klart det var bivirkninger.
Nå men vel ikke større problemer end en SommerIsVaffel fra Hjørnekiosken kan klare ;-) Lidt sommer skal jeg vel holde!
New Dawn – duft og sødme
Knap 1 år gammel og allerede så smuk.
SUK - hvad kan det dog ikke blive til?
Jeg fandt en *ny * knap på kamera’ et = tættere på og skarpere. Dejligt!
Dolly fik lige en pause, mens jeg passede de to små.
De har endnu ikke fået øjne, den bagerste lige ved. Han er en han.
Den trefarvede een hun.
Lige nu afprøves der navne.
Som vanlig fra musikkens verden.
Er det en Daimi eller en Madonna?
Mon han skal hedde Leonard (Cohen) eller en Donny (Osmond)?
Hvad synes du?
Dette kære væsen besøgte mig her kvart i 10 mandag aften. Gik og fouragerede i haven. Jeg sad med åbne døre og kunne følge dens færden.
Forunderligt!
Blomstrende roser, Sønnebesøg, Mit Tourhold *Siffes Recycling* og et færdigt Promenade-sjal…
Livet er fuld af glæder – her er bare få af mine fra den forløbne uge ;-)
Disse dejlige mennesker brugte en Søndag *the fourth of july* til en visit på Planeten.
Vi tilbragte dagen i skyggen med indtagelse af deresmedbragte friske frugt og urteté.
Med sig havde de osse 2 kasse med blomster *med historie*
Til hver enkelt af disse blomster er der en historie. Det er aflæggere fra oldemor, farmor, og andre fortællinger.
Jeg elsker sådanne planter.
Mine egne *historiske* planter står stadig på *den gamle* adresse. Den hvide Julerose fra Mors kolonihave, buskrosen fra en gammel kær veninde, rosen fra mit første hus…… osv.
Måske kan jeg nu have held mine nye planter med historier ;-)
Først føder man, så ligger man på vagt, for til sidst at splatte helt ud i varmen.
Dolly har jaget Johnny og Gustav ud af huset.
Det er hårdt for hende. De 2 af killingerne måtte afsted til de evige … hun er simpelthen for mager til at opfostre dem. Den trefarvede og den *store* grå er tilbage. Nu vi se om hun kklarer dem.
Så er der gjort klar til årets næste store begivenhed.
Holdet er sat til Tour de France. På opfordring af Mellemsønnen deltager jeg med eget hold på TOUR’en ;-)
Du kan nå det endnu HER
Så er JUNI forbi – men er samlet her med denne måneds overskrift:
KEEP FOCUS!
KEEP FOCUS!
KEEP FOCUS!
KEEP FOCUS!
KEEP FOCUS!
Et lille skridt for menneskeheden
Et KÆMPESKRIDT for mig!
Nu er der *taget hul på* de næste 5 kg
Jeg nærmer mig ½-delen af MÅLET.
Måske var det den der første hmm løbetur jeg tog i går? ;--)
Der er nogle magiske grænser ved sådan et vægttab. Hvergang jeg nærmer mig står vægten stille eller øges – længe længe længe, for så lige plusli at tage et hop nedad.
I dag vil jeg svælge lidt i sejren ….. og ellers bruge rusen til at få muget ud i båsen!
Inspiret af hende her – kær blogger -kommer et billede af een af mine - endnu få - roser på Planeten. Ukendt, duftende, hvid, endnu ikke så høj – stod her forsømt. Alle min engelske roser fra Staden står endnu på den gamle adresse. Måske kommer der endnu flere her med tiden.
Hvad mener jeg med UDSYN?
Jo nu har det de sidste 5 år handlet om MIG MIG OG ATTER MIG!
Spændende ja – men dræbende kedsommeligt i længden
Interessant ja -– men dræbende kedsommeligt i længden ;-)
Nødvendigt ja – men dræbende kedsommeligt i længden
Nu er tiden så kommen til at få blikket revet væk fra navlen og rettet udad igen – som engang – men på en sundere måde. I det mindste en gang imellem.
Der ER et liv stadigvæk – udenfor Planeten.
Første skridt var GUDUM – livsstilshøjskolen og samværet med dejlige mennesker. Et KÆMPESKRIDT var det. 6 uger. Nu kommer så endnu et skridt - nemlig 2 uger på GUDUM til august.
At skifte fokus kræver fokus.
Og fastholde fokus kræver ??? ja hvad kræver det???
Det er der jeg er nu!
Et ganske udmærket sted ;-)
YngsteSønnen træder i karakter som Havemand.
Halvvejs gennem Pilen i Mosen.
Så står Hasselskoven for tur. Udtynding – beskææring.
Jeg gruer – min tryghed trues!
Men jeg er glad for at få det gjort – jo mere lys kommer ind på Planeten. Alt det døde og mørke skæres væk så nyt liv kan træde i stedet.
En god metafor for mig ;-) og mit Liv Nu.
Måske kan jeg også skabe et nyt UDSYN?
Det er på tide at vende 180 grader – et nyt perspektiv – ----
Godt det var en kedelig kamp :-) Japan - Paraguai
Hele dagen har Miss Dolly fulgt mig. Den sædvanlige rappenskralderi er blevet afløst af kælen hunkat. Og så ved jeg hvad der er ved at ske.
KILLINGE-TILSYNEKOMST!
Jeg fandt kassen frem lagde en pude i, men det synes Donnaen ikke om. Bliver mere påtrængende – Jamen så fat det dog Kone.
Efter et par forsøøg blev vi enige om at jeg skulle sidde i Strikkestolen, Kassen stå ved siden af og der skulle et tæppe over.
Så der hoppede hun op skrabede lidt og faldt til ro, mens VM startede. Jeg strikkede og kiggede lidt til hende og lidt til kampen.
Så ringer Veninden og mens vi snakker kommer 2 små killinger til verden – uden et kny fra Dolly.
Hun er stadig stor så jeg tror der kommer flere! – men lige nu - pause.
Så jeg fik set Straffespark-konkurencen.
TAK Dolly – du er nu en kær kat.
Gustav har fundet et nyt YndlingSted …………..her tilbragte han det meste af dagen igår ;-)
