mandag den 2. maj 2011
søndag den 1. maj 2011
Bakker og Dale
lørdag den 30. april 2011
fredag den 29. april 2011
torsdag den 28. april 2011
KUNJA-FUGL:
Nattens bedrift.
En KUNJA-FUGL. Af Gate-keeper-arten – endnu under udvikling. F.eks. hvad NEJ-signing angår. Indimellem er det jo godt at ku’ sige NEJ. Jeg tror denne fugl kender forskellen på det sunde positive og det usunde negative NEJ.
Den skal stå ved porten og være en slags garanti for at kun individer med positiv indstilling får adgang til Planeten.
Alle andre formenes adgang.
Til minde om min svigermor – der døde stille i nat. 89 år og klar til det sidste. Hun er det mest positive menneske jeg har mødt. Trods store sorger i livet. Bl.a. tabet af 2 sønner. Hun formåede at holde fast i livsglæden og livs-essensen – nemlig som omdrejningspunkt for resten af familien.
RIP
onsdag den 27. april 2011
A zombie survival-kit
En kær kær Veninde sendte dette til mig.
Altid rart at ha’ i baghånden hvis Zombien indfinder sig igen ;-)
Lige for tiden holder han fri – dejligt at ha’ hjernefunktion igen!
Jeg sætter nok mere pris på hjerner end tidligere.
mandag den 25. april 2011
Barndommens udsigt
Ældstesønnen - der fejrer sin 29 års fødselsdag i dag - ses her på toppen af Vulkanen.
Vi besøgte stedet hvor sønnerne voksede op. Kæresterne skulle jo se det meget omtalte vidunderlandskab med skov, skrænter, huler og - altså - vulkaner ;-)
Og Mor har så lige sneget sig med.
Vi boede på skråningen i en gammel grusgrav - med en fantastisk udsigt over Sjællands landskab.
Rart gensyn.
Ro i hjertet.
søndag den 24. april 2011
søndag den 17. april 2011
Veninde-Kvinde!
I disse dage er en SKØN kvinde flyttet ind. En ægte Jyde – et afkast et af HøjskoleLivets GoDER. Vi griner godt sammen, nyder de samme ting og ser muligheder fremfor begrænsninger.
Vi nyder livet og afprøver grænser hvilket medfører at PlanetLivet udviddes.
Ganske små skridt, men mange af dem, så kommer man langt omkring.
En af Dæmonerne på Planeten er nemlig den irriterende ANGST. Irriterende, men KonfrontationsMulig.
Hele tiden gå til grænsen af det mulige/det sikre – for så at stikke snuden indover. Når der er en følgesvend er det knap så farlig. Og den eneste løsning på Dæmoner er at SE dem i øjnene!
Fantastiske Liv. Jeg mærker jeg lever!
lørdag den 16. april 2011
Spørg mig ikke hvad det er ….
Farverne indtog den sorthvide.
Det er sjovt at lege.
Svært at give slip på eget krav om *skønhed*.
Idag kommer den skønneste kvinde på besøg – og overnatter.
Nyt skridt på min VEJ – Lukke mennesker ind.
Da jeg gik CAMINOEN sagde jeg : Et skridt ad gangen. Hvor ER det rigtigt! Og det er sådan jeg lever nu. Fokus på NU og næste skridt.
fredag den 15. april 2011
Nye Tusser
Fra Faber – såkaldt Manga-sæt. Pebrede Priser men supersuper GODE!
Ligenu leger jeg. For at lære tusserne at kende. De kan anvendes med både tynde og tykke strøg. Så nu er det ikke tussernes skylD hvis billederne *mis*lykkes ;-)
Det er lidt lissom at blive barn igen – og en GOD øvelse i at smide NEGATIVE KRITISKE tanker væk.
At de alligevel blander sig tjaa det er vel bare sådan jeg er ;-)Det er dejligt befriende at bruge tid på leg. Når jeg ser tilbage på tegninger fra de sidste år så er jeg glad for NU at se
farver, humor og livsglæde i dem jeg laver nu. DEJLIGT DEJLIGT!
Selv de sorthvide DOODLINGS er meget mere positive.
Så ingen tvivl her:
FABER ER FANTASTISK!
torsdag den 14. april 2011
På rette vej …. (og TAK til Hr. Parkinson).
Sådan har det været. Egentlig er det vel men som en joke. Det passer nu bare lidt for godt til mit liv.
Nu er det ved at ændre sig.
Godt nok spredt fægtning. Alligevel har både rengøring og madlavning indfundet sig på Planeten.
Som med meget andet gennem tiden med sygdom er det først BAGEFTER jeg oplever hvor svært det egentlig har været. Bagefter at jeg ser hvor LIDT funktionel jeg har været. Det er da en ganske god strategi at ha’- For hvis jeg oplevede det IMENS ja så ville jeg nok ha givet op. Kirkegård har sagt noget klogt om det.
Trods de sene nattestunder er jeg oppe tidligt – for mig altså. Jeg nyder kaffen og morgenbrød fra Årstiderne. Så er der lidt havearbejde der kalder – jeg fik sået til DriverrHuset i dag. Jeg mangler stadig at male enkelte vægge derinde – det får dog vente.
Efterr frokost kaldte en Barnedåb. Den blev set i køkkenet på den lille Notebook. Ganske smart når jeg selv skal sige det. For en ½ opvask forsvandt samtidig.
En masse andet af det jeg forstår ved LIV har været her i dag: malet, tegnet, gulvvask , lange snakke med dejlige mennesker, støvsugning, aftaler lavet…
Jeg NYDER det.
Jeg ønsker at RÅBE ud til alle mennesker at de skal VÆRDSÆTTE det de har. At det er vigtigt at prioritere i sit liv. At det er vigtigt at fylde sit liv ud med den man egentlig ER og VÆRE DET fuldt ud. Lad være med at kævle over småting. VærE GLAD for en opvask.
Tsk tsk …. og det skal komme fra mig .
TAK’ken til Hr.Parkinson er simpelthen fordi han satte mig i gang for alvor. NEGATIVE tanker bliver kastet bort med det samme. Det er der sørme ikke tid til. LIVET er lige NU og det hjælper han mig faktisk med at huske på!
Næste skridt er at TÆNDE STEARINLYS om aftenen.
Små skridt.
HUSK DET!
onsdag den 13. april 2011
Middagsgæster…
… Hr. og Fru Dompap fik ekstra frø,
Jeg fik nemlig lavet mit første varme måltid i maaaaange år. Altså varm mad efter opskrift.
I morges stod der kasser fra Aarstiderne.com udenfor min dør. Lækre sprøde friske duftende grøntsager, frugt, brød og fisk.
Altsammen økologisk.
Middagen bestod af Pizza med kartofler/løg/blå ostt og tilsidst et drys frisk ramsløg
Opskrifterne er på hjemmesiden, svarende til netop denne uges kasse.
Jeg ku’ godt.
Det smagte godt.
GODT!
Onsdags-Attack!
Flyverskjul!
Sidden hjemkomsten fra Guduum har dagene været fuldt opptaget. Nu fylder de osse ud om natten.Og så er det tid at være varsom.
Når – hvis – jeg får sovet i nat skal jeg ‘bare’ ind med Madam Blå og ha en ny rude ud og i.
Så kommer der en laaaang Pause. Pladsen foran TV indtages og det står på royal barnedåb som jeg selvfølgelig skal deltage i – jeg gætter selvfølgelig på Ingrid og Frederik – som navne til tvillingerne. Dertil strik i lange baner.
Maden er der sørget for. Nu skal den bare laves. I morgen tidlig står der nemlig kasser fra Årstiderne udenfor min dør. Det har jeg åbenbart bestilt ;-)
Noget godt sker der da i de sene nattetimer ;-)
Godnat og Godmorgen.
tirsdag den 12. april 2011
Tungtvejende Tirsdage….
I dag er det vådt at være due!
Åbenbart hele dagen.
Jeg sidder tørt indendøre og betragter.
Eftertænksomhed efter travle fyldte dage.
Reflektion er nødvendig. Derfor Velkommen til Rolig Regn.
Honda min Honda! Efterlysning!
Mens jeg var andensteds optaget – læs LivsstilsHøjskolen - er Honda forsvunden!
Nu er alle relevante bleven spurgt om jeg har udlånt en Honda til dem? Og alle som een har de rystet på hovedet.
Planeten er gennemtrawlet – ingen Honda har gemt sig.
Konklusion: Honda er Kidnappet!
Hun er en 3-årig velholdt frøken, rød som bare pokker, selvkørende, en eminent plæneklipper, sågodt som ALT-ædende. Billedet øverst er 3 år gammel, men hun ligner sig selv.
Det undrer mig bare at Honda er den eneste der er væk? Men hun er nu osse smuk! Løsepenge er endnu ikke afkrævet. Oplysninger modtages gerne i kommentarfeltet her.
PS Billedet øverst viser spor af det tidligere dyreliv på Planeten. En anelse sørgmodigt at den engang så dyrerige planet nu kun har en enkelt delekat ved navn Johnny tilbage. Jo og så selvfølgelig alle fuglene, egern’erne, ‘dræber’sneglene, sommerfuglene, edderkoppene, brumb …. hmmm…. her er vist rigeligt med dyreliv.
Sov godt eller Go’morn!
Your choice.
mandag den 11. april 2011
søndag den 10. april 2011
Lidt NYT:
Selvom jeg ikke selv er den store Madlaver mere så kan jeg da godt nyde en god MAD-BLOG.
I dag blev jeg anbefalet en ‘ny’.
Nemlig Tante Sød’s kan anbefales til de madglade. Absolut et besøg værd ;-)
Måske jeg kan få inspiration til nemme overskuelige retter.
Life isn't a matter of milestones, but of moments.
YngsteSønnen kommer i dag – tager sækkene med på Genbrugspladsen. Men først efter lidt nydning.
Roserne er klippet her til formiddag. Er der ikke noget med at de osse skal gødes nu? Den fil er vist deletet.
Potterne og plantekasserne på terassen er gennemset – få - lidt sørgelige rester - er tilbage. Hr. Parkinson mener alle potter skal kasseres og ingen nye etableres. Jeg er af anden mening. Gad vide hvem der vinder?
Inspektiionsrunde på Planeten. Et udvalg er nedsat for at komme med forslag om forbedringer af ‘UdkantsDanmark’. Foreløbig er Hr. Parkinson valgt til formand og jeg til sekretær. Så må vi se.
Laaaang snak i telefonen med god ven, fjæserier og bloglandsvisitter.
DET er en del af mine Moments i dag.
lørdag den 9. april 2011
Blogs!
Min lørdag formiddag har været en rundtur i det danske Blogland.
Utroligt som der er LIV rundtomkring.
Smittende og livsbekræftende.
TAK for det.
Kig med her og gerne ind:
Lidt om Ramsløgsalt
Lidt for de HækleGale - Grannyer med mange farver og meget andet
Lidt om livets sorger set gennem HUMOR
Lidt om et øjeblik
Lidt STRIK selvfølgelig
Lidt historie - d.9.april
Lidt Haveliv
Lidt om Glæder
Åbent Hus på Planeten ;-)
fredag den 8. april 2011
Højtryk på Planeten!
Vindstød af orkanstyrke afholder ikke en rigtig Quinde fra at hive højtryksrenseren frem og begynde at rense havemøblerne.
Mange år siden sidst! Så nu sku’ det være.
Jeg har da nogen erfaring med højtryksrens. Så det var da bare med at gå i gang.
Den lød godt nok underlig. Nærmest ‘lød’ slet ikke. Så vidt jeg husker plejer sådan een at larme rigtig meget. Men denne her var ganske lavmælt. Måske var den bare af den stille type?
Men nu sku det altså være - rengøringen – så efter ½ time tog jeg en børste til hjælp – det hjalp da lidt. Men drøjt var det da.
Først da jeg TÆNDTE for strømmen – fik jeg både LYD og EFFEKT.
Så nu står mine havemøbler hvide igen.
HAPPY-WEEK ….. eller STATUS 1. uge hjemme..
Denne 1. uge hjemme. Egentlig tænkte jeg – har jeg overhovedet nået noget? Lavet noget? Jeg har jo IKKE motioneret, ikke lavet varm mad, ikke fået det rene og ryddelige hus jeg forventede … så …. og mon ikke I genkender spiralen af negative tanker der dræner een for energi?
Så var det tid at gøre STATUS over 1.uge!
- sat system i medicinen vha ugedoseringsboks
- været hos Neurolog .. skifter til BBH som er PARKINSON-specialister
- været hos Læge – laaang snak
- flyttet rundt i Stuen arbejdsbordet sat foran vinduet
- aftalt udstilling(er)..STORT!
- LoppeJagt - røde hyacinthglas
- forsythiagrene sat ind i YndkingsFar’ens gamle vase
- karse sat til spiring i Loppefund det er vel snart Påske ;-)
- været til StrikkeCafé og købt garn!
- fyldt Køleskabet med sundt – har PLANER om madlavning f.eks i dag
- endelig fået en længe ønsket støvlebørste – mon ikke Håndværkeren skruer den fast?
- desuden en hel masse andet …. i flæng: frokost med Håndværkeren, hentet havestole fra den blå avis, fjæserier, blogget, strikket, vasket tøj, smadret bagruden i Madam Blå, fejet terasse, Revisorbesøg, aftalt tid med banken, fået tilbud på bagruden, været på posthus og ændret adresse….
PUHA det kræver altså snart en lille Morfar!
Jeg har da KNOKLET!!!!
torsdag den 7. april 2011
Og de bar stadig….
… KAGER ind! … og ind. …. og ind!
Der er fristelser overalt!
Var det ikke kager ja så var der massevis af garn. Og der røg da os 4 nøgler i tasken.
Hvorfra?
Fra hyggelig STRIKKE-CAFÉ hos Dorte i Snertinge.
Tak for en dejlig aften – med snak, strik og grin …. og ikke mindst de blågrønne kager!
Så bare lidt om STRIK da ...eller Strikkeposen der blev væk.............
onsdag den 6. april 2011
Det her handler slet ikke om….
…. en død Grævling.
Det handler om jeg i dag tog mod til mig og dermed fik arrangeret en udstilling af mine billeder i Maj. Det er ‘bare’ et vindue hos en Billedhandler på hovedgaden i Holbæk.
For mig er det store sager. At TURDE spørge. At turde tænke mine billeder er gode nok. Nu er det så gjort. Nu bliver det sådan.
Da jeg nu var i gang spurgte jeg mig lige for i Lægehuset og fik osse her en aftale.
Jeg var der alligevel. Til en snak med egen læge. En helt anden positiv oplevelse end gårsdagens.
Der findes osse ‘gode’ af slagsen
Nåeee……… Grævlingen?
Jo Den var kørt ihjel i Jylland og lå der og var til ingen nytte mere. Nu er den så afbildet her. Og jeg fik et nærmere kig sammen med Kirsten – min BUS-Veninde i det Jyske. Så at Danmarks største rovdyr – grævlingen - er ramt af Danmarks anden største dræber –bilen – er en trist ende for et flot dyr.
tirsdag den 5. april 2011
Rekorden slået! 11 minutter ialt.
“Inform all the troops that communications have completely broken down.”
Ashleigh Brilliant
Hjemvendt fra Neurolog.
Lidt baglæns i kraniet og fuld af forundring over mødet.
11 minutter og så var jeg ude. Iberegnet den tid hun brugte foran skærmen for at finde ud af hvem jeg nu var. Da jeg fik diagnosen varede det dog 13 minutter.
Med ryggen til mig og næsen i skærmen - lød det: nå hvonnen går det?
Hvad svarer man til det ?
Jeg sagde : Jo tak godt!
Jeg havde skrevet ned de kropslige forandringer jeg oplever – uden sortering eller om jeg mente det skyldes Parkinson eller ej. En kursist på Højskolen hjalp mig ved at lytte og skrive ned.
Neurologen var tavs – sagde så - det lød som om jeg havde haft et forlæg. Og om vedkommende der hjalp mig kendte til Parkinson?
Nu er det at jeg kanske tolker forkert. Men jeg tolkede det som et angreb og der gik hul på tårekanalerne. Udenfor min kontrol. SATANS!
Det sagde jeg til hende. At jeg følte det som et angreb. At jeg blev berørt – hvad hun jo osse ku se.
At jeg jo ikke havde forestillet mig at vandladingsproblemer kunne være et Parkinsonsymptom. Eller kramper under fødderne.
Osv.
Hun har jo aldrig spurgt mig, og jeg er ikke en person der beklager mig men en person der klarer mig. Endvidere fokuserer jeg på hvad jeg kan og ikke på hvad jeg IKKE kan. Det er bare ikke holdbar strategi i det danske sundhedssystem.
Selvfølgelig har jeg undersøgt og læst hvad jeg har kunnet, ikke at det forandrer mine symptomer, og Neurologen har jo netop ikke spurgt /fortalt mig om noget specielt.
Måske er det gammel vane ? Måske andre ville tolke anderledes? Det kan jeg tænke nu bagefter. Imens blev jeg bare sårbar udenpå og mest indeni. RAMT.
Tidligere har Neurologen ville sende mig til Demensklinik – fordi jeg mener mine problemer er mere cognitive end rent fysiske. Jo jeg har lettere nedsat funktion i højre side, men tager jeg medicinen er det ikke slemt. Jeg ryster ikke. Jeg nærmest bare fumlertumler. Som en brandert uden det sjove forspil
Jeg bad om at komme til en neuropsykolog. Det kunne hun så ikke henvise til. Så bad jeg om at komme til Bispebjerg Hóspital – som sammen med Århus er specialister. Der er ambulatorium og dermed osse sygeplejersker. Så nu venter jeg på en indkaldelse. – jeg håber på at få en bedre snak derinde.
Mere end 11 minutter.




