Fra Svigerinden modtag dette helt fantastike sæt øreringe og vedhæng. Det er koral og helt ubeskriveligt smukt.
Det har hængt på mig siden jeg modtog det
Denne taske har spøgt i mit hoved og plusli skrev Dit og Dut om jeg ville ‘overtage’ den. Ja selvføli! Gitte har hjemmegjort den flot og perfekt. Tænk lyserødt skind
Livet er for alvor vendt tilbage på Planeten.
Veninden med barnebarn på vej til Storstaden falder indenom og overnatter. Barnebarnet er behjælpelig med ‘vinduespudsning’!
Dagene før er StrikkeVeninden fra Sverige – faldet indenom – dejligt gensyn og gode snakke. Dagen imellem var det en’gammel’ kollega der gjorde mig glad med sit besøg. Vi aftalte at holde en fælles KREA-DAG i nær fremtid.
For tiden er jeg uden transport (læs bil) –og når livet udvider sig – følger behovet med.
Når jeg sammenligner med for bare 1 år siden – er forskellen/fremskridtet helt utroligt. Jeg er taknemmelig.
Fredag skal jeg til LIVE udsendelsen med Skjulte Talenter og lørdag (måske) se Ørkenens sønner.
Fabelagtigt EfterVådt Efterår! Det er EfterGodt --- trods valg, trods regn, trods lidt af hvert!
Nu skal kontrollen over økonomien tilbageerobres!
Så OP på Barrikaderne, Siffe!
Sådan en karl er flyttet ind her. En anelse støjende, jeg forventer dog det vil hjælpe når jeg lærer at indstille den.
Det jeg sætter mest pris på lige nu er navnet der møder dagligt: DU KA’
… OG SELVFØLGELIG ka JEG det!
Så nu har mit værksted en varmekilde og kan bruges i vinterhalvåret.
Det er osse Molly’s ‘legeplads’ – hun sætter sin spor – dejligt med liv i huset.
Her se Kirsten og Knud - de jyske venner – når de ikke er her, repræsenteres de af disse to. I maverne er disse:
Siffes Sentenser i Lucky-stars.
I Hver stjerne er en håndskreven sentens. Ord til eftertanke. Fold stjernen ud og læs.
Tages i brug efter behov.
Foldning af en LuckyStar ses her:
Jeg overvejer det stærkt!
Sidst var det OMDREJNINGS-TÆLLEREN.
Idag var det speedometeret. Det var totalt ude af trit. Det stod helt stille … så lod jeg tankerne ‘beame’ det … trak vejret trak vejret trak vejret….
Det var på vej hjem fra en hård dag hos FYS’en.
Ja jeg er startet og bliver gennem’tæsket’ brystkassen og højre arm …. idag osse bundet sammen med sort gaffa ,,, neeej da men noget der ligner men er kinesisk woodooplaster.
Alien’en ? … jo i de der film begynder elektriske apparater at opfører sig underligt når Aliens nærmer sig. Og ikke kun min bil, osse mobiltelefonen, fjernsynsantennen(stueantennen), den bærbares opførsel, kogepladen …. Alle anordninger er periodevis ude af trit.
Nå .. det er jo bare spekulationer … og ved sidste tjek var jeg bare et ganske almindelig menneske, sårbar, nem at skræmme…. med en livlig fantasi (
Som regel er det tegn på overanstrengelse … kan jeg virkelig få det? Jo … for jeg har valgt at LEVE .. og ikke lade mig begrænse af angsten når den dukker op i sine forskellige finurlige forklædninger. Tværtimod .. så tage det som tegn, advarsel, huskeregel … når jeg skræmmes af speedometer, af omdrejningstællere,mm så er det en måde at fortælle mig på – SLAP SÅ AF SIFFE … sæt dig og strik, gå dig en tur, klap Molly… og nu gør jeg det så!
Går tidligt i seng.
Godnat, sov godt eller godmorgen og god weekend.
I det mindste står bænken der. Og jeg har SELV skruet beslagene på hegnet! Og jeg er RÆVESTOLT! Det er gjort med venstre hånd hvilket er en del sværere end det lyder. I sær da Molly var yderst ‘hjælpsom’.
Samtidig er hun en meget lidt stillesiddende model … her er hun dog i et af sine rolige øjeblikke ;-)
Dejligt med lidt liv i huset.
PS Nu har jeg tilmeldt mig til den censurerede udstilling i Næstved Kunstforening.
Jeg er simpelthen for træt til at formulere mig. Kørte Veninden videre på hendes færd, besøgte bagefter en god ven. Dejligt – begge dele. At kunne. At være. At leve.
Min omdrejningstæller er rendt af med mig og signalerer nu ro på for en stund – I min iver efter og glæde ved at mærke livet igen er jeg ved at løbe mig selv over ende.
Pudsigt nok viser det sig ved angst der koncentrerer sig Madam Blå’s omdrejningstæller . Jeg bilder mig den løber løbsk og at bilen snart kører itu.
Min ‘teori’ er nu bleven afvist af diverse adspurgte motorkyndige. Madam Blå’s omdrejningstæller er skam OK.
Det fik mig så til at tænke på om det ikke bare var min *egen omdrejningstæller* der forsøgte at advare mig og få mig til at sænke farten. Min stresseksem er blomstret op, muskelspændinger, hovedpinen, overspisning og sukkertrang osv alle faresignalerne blinker – og jeg taler om bilens omdrejningstæller!
Hvor ‘dum’ har man lov at være?
Nu er der dømt stillestund for en tid.
Der skal lige bruges energi til at fokusere på SiffeSelv. På motion, kost, afspænding.
En ny livsstil passer ikke sig selv. Lissom Molly skal den plejes – med kærlighed og omhu.
Tilbage til de gode vaner endnu engang.
NU!
Morgenstunden nydes. En enkelt Stillestund hvor Molly ka’ fanges af kameraet. Ellers er det fuld hvalpeleg eller total ‘liggendød’. Ingen gylden mellemvej hvad aktivitet angår.
Veninden fra Langeland er dumpet ind på Planeten. Har indtaget sin plads på morenSolbænken da Molly og jeg endelig kommer op.
Bænken er straks døbt i kaffe og hedder nu Betty’s Bænk.
Solrig dag til alle.
… selvom LIVET er godt at mærke. Jeg mangler mine stille strikkestunder og overvejer at genindføre noget tilsvarende uden strik.
Måske er det nemmere at hækle?
Pauser – indebærer osse evne til at sige NEJ. Til at skrue ned for det stræbsomme indre der VIL ALT lige nu.
I dag er en STILLEDAG – ingen krav kun muligheder.
Masser af mulighed for PAUSE – f.eks som lige nu ;-)
GOD DAG TIL ALLE!
Mellemsønnen har købt denne bog, nyudgivelse, læst den og opfordret mig til at læse den.
Det er godt!
Det er 10 år siden sønnernes stedfar – min ‘mand’ – valgte at tage sit liv.
Det er en historie for sig selv.
Denne historie handler om at være efterladt til en nær person der vælger livet fra. Som voksen er det et uforståeligt valg - nogen gange. For et barn aldeles ubærligt.
Jeg spekulerede dengang og i lang tid og stadig indimellem hvordan børn hjælpes i en sådan situation. Vi talte om det skete, vi så Gert – en afslappet fredfyldt Gert , vi skrev breve, tegnede, lagde brevene/digtene i kisten, jeg deltog i at gøre ham i stand. Alt dette sammen med hans familie.
Jeg mødte ingen forståelse fra yngstens skole 4.kl., (samme skole som samtidig brillierede ved projekt Børn i sorg-beredskab!!!), mens de 2 ældste blev mødt af stearinlys og omsorg da de kom i skole igen.
Jeg håber denne bog er et middel til at bryde tabu omkring selvmord, kan forkaste myterne om og foragten for det menneske der vælger denne svære udvej.
For mig er det en svær bog. Det er som at kradse i et sår fuld af snavs. Snavset er den skyldfølelse der aldrig kan forsvinde, men for hver gang jeg renser såret kommer der en ny lettelse og trøst.
Så jeg er taknemmelig for sønnen der selv nu som voksen vælger at tale/læse om det.
Det er en oplevelse det er nødvendigt at forholde sig til på sin egen måde. Uanset hvor meget/lidt der er gjort i selve situationen. Vi har talt meget i starten og derefter efterhånden som det er poppet op. Alligevel er der ‘noget’ der ikke er hørt/forstået. Derfor er sådanne bøger velkomne. Denne er med foto af de ‘efterladte’ – tidligere bøger har været anonyme.
Nu mangler jeg bare at gå rundt om den tilstrækkelig mange gange , for så endelig at åbne den.
Tak for taletiden!
… jeg har brug for plastikposer i forskellige rødlige, gule, orange, lilla,pink, lyserøde farver …. brugte selvfølgelig. Så hvis du har gamle glemte, krøllede poser – som evt er på vej til ‘the plastic Heaven’ – er jeg taknemmelig aftager. Jeg betaler selvfølgelig for fragten.
Send blot en mail til siffes @ hotmail.com
På mit toilet hang en plakat fra Arken.
*Betyder den meget for dig?* spørger den nys afrejste Veninde.
*Næh – hvorfor det?* Spørger jeg.
*Hæng dog et af die egne op der! Der er jo vægplads.* svarer Veninden.
Og nu – efter overvejelser – er skridtet taget. Et af mine store billeder hænger nu oppe på mi væg til beskuelse. Og det endda et sted hvor det knap ka udgåes at blive set.
Tak for Veninder.
Gårsdagens citat lød sådan:
Quote of the Day
Every failure is a step to success.
William Whewell
…. set i det lys er jeg nu tilfreds nok med maleriet i sidste post.
Så er det jo bare et skridt mod succes.
Og hvem tager ikke gerne det!
…. og er det vist osse ;-)
Tegnet i aftes med 2 hunde omkring mig. … trænger til nogen justering … men budskabet er da klart….
Molly har visit af sin ven Trold.
Han er en sort ‘herre’Puddel som aldeles ikke ynder ‘småtøser’. Meeen han affinder sig og fortrækker til bussen når Molly bliver for slem.
Her fanget i et YDERST sjældent øjeblik.
I dag er programmet fri leg. Billedet skal rettes til i dagslys, haven kalder … dejligt …. jeg kværner grene, klipper buske, planter roser … (dræber dræbersnegle!), leger med hunde, nyder at leve, ….. skulle der smutte en enkkelt opvask ind … ja så tager jeg da den med …..
GOD DAG TIL ALLE …
Langt om længe kom der et møde i stand mellem 4 af os halvsøskende – 3 mødre og 4 ‘børn’.
Hvis vi en dag formår at samle os alle er vi 8 med tilsammen 5 mødre og en enkelt far. Som for enkelte af os var mere eller mindre ukendt. Jeg mødte ham først som 28 årig. Min nytilkommende storebror på 63 år, kendte hverken til ‘os’ 7 andre eller sin biologiske far.
På billedet er det SiffeSelv og lillesøster Putte. I mine øjne ligner vi hinanden – hvilket glæder mig meget – både ydre og indre, samt sysler.
Vi er flankeret at hhv lillebror og storebror. Vi mangler 2 storesøstre, 1 lillebror og 1 lillesøster for at være fuldtallig. Næste år forsøger vi at samle ‘os’ med familier. Mest af alt håber vi at finde Connie vores ældste søster.
Tak til Putte, Kristian og Per for en dejlig lørdag i Ebeltoft. Og dejlig at møde svoger Ove, niecer/nevø Najare , Ane og Tønnes.
Næste år kanske er Ole, Ulla, Oline og Connie måske tilstede.
Pudsigt er det at vokse op som en ud af 2 søstre, for at knopskyde med søskende til 8 stk.
… inden lyset slukker.
Det er vist det det handler om. Denne fart, denne gøren, denne karruseltur af et liv.
Det jeg frygter mest er DEMENS.
Så jeg vil gøre alt det jeg har lyst til og mod på at gøre. Slut med at lade træghed, angst og andet skidtværk styre.
Sandsynligheden for demens er ikke stor alligevel får det mig til at tænke. Og TAK for det.
6. ACCEPT
En anerkendelse af det, der er. Accept er en forudsætning for at være mindful. Accept er evnen til at forstå, rumme, tolerere det, der er – og en betingelse for selvudvikling. Det gælder også accepten af egen utålmodighed, aversioner og mistillid
I dag er det stadig ACCEPT jeg funderer over og tumler med. Svært men absolut ikke umuligt.
Samtidig er min stræbsomme side begyndt at prikke til mig.
4. IKKE-AMBITION
At være ambitiøs er gift i forhold til mindfulness. Stærke ambitioner splitter bevidstheden, åbner for stress og begrænser vores evne til at udnytte nuets muligheder
Som det ses af billedet øverst er der nu lavet lidt *sager* såsom visitkort, musemåtter , notesbøger med mit maleri. Lidt reklame for Siffes Univers. Ret vellykket med egne ord.
Så en forening af ACCEPT og IKKE-AMBITION er en ganske udmærket opgave mens jeg kører til Søskende-træf i Jylland.
… og rundtforbi Tindbæk og måske helt til Gudum – skitseblok følger med.
Mit ‘engstykke’ virker. Nu er dyrene vendt tilbage og nipper, mens jeg nyder.
Hyggeligt.
Jeg er på vej til staden i dag. Til BBH. Ældsten dukker op for at være ‘hundesitter’ i Madam Blå.
Mine forventninger til besøget er alen-høje, så høje at det næsten er umuligt at leve op til dem.
Molly slapper godt af i sine nye omgivelser. Følger mig rundt hvor jeg færdes. Enkelte små uheld er der sket … hun virker nu klog sjov og lærenem.
Vi har været i byen en ½ time hver dag så hun kan lære mylderet at kende. Endnu har hun ikke vist sig bange eller utryg – bare træt af alle de nye indtryk.
.. en skitse. Her udført med Tus og træpind. Det er flere år siden jeg har lavet skitser efter model. Sjovt er/var det da vi gjorde det på Gudum.
Den ovennævnte er vist et forsøg på den første type skitse.
…og dette en detaljeskitse af falkeøje.
Vi var på Museet for religiøs kunst. Storm P var udstillet. Hans malerier og tegninger har nu altid fascineret mig, Især hans snurrige opfindelser.
Museumsgæster er fortrinlige skitsemodeller da de ofte står stille i længere tid ;-)
Når nu strikningen er delvis lagt på hylden er det rart at ha en anden syssel.
Højre arm finder sig ikke i at strikke, når jeg tegner/ maler smider jeg pind, pensel eller tussen over i venstre hånd – og den fungerer. Så mon ikke det går?
Lige nu er der meget forskelligt på pindene – der strikkes kun på et par pulsvarmere. Det er jo med at være i god tid.!
Nogle gange kommer tilfældet een tilhjælp. Jeg havde en ‘malerbund’, oplægget var mennesker i rum, jeg spildte noget tush over lærredet og dermed fortællingen. Der er mange lag på billedet. Temaet har jeg gået med længe uden at kunne komme det nær. Hjemme var jeg igang og så kommer billed 2 så frem i Gudum.
What are we figthing for? 50 x 50 cm
Gad vide hvor mange jeg har i mig?
A peace of Cake – 20 x 20 cm
I lost my candyfloss 20x20 cm
The blue Princess & The blue Prince
Begge 20x20cm
Og inspireret af en nutidig rap-duo -
Boing Boing Livet det går op og ned.
2 stk a 30x60cm
¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨
Da jeg så småt er ved at få gang i ‘forretningsdelen’ og sælger af billederne ja så har Planeten udviddet sig og er opgraderet til Univers.
Herfra kan du bl.a sende mine motiver som E-Postkort til nær og fjern.
På Siffes.dk kan du se mere til Siffes Univers. Det er stadig i skabelsens begyndelse – og at skabe …. er at leve for 2. gang ;-)
Velkommen til Siffes Univers!
.. tja måske er det ikke lige det der forbindes med ovenstående billede!
Må jeg præsentere jer for Molly fra Mors – en ægte nordjysk HIH-hund. En sjælden dejlig race. Hun hoppede lige op i Bussen – Madam Blå - på WesterHaws-ruten. Nu bor hun sørme her på Planeten. Og imødegår en fremtid som Bus-Hund – hvilket hun nyder. Jeg har stadig min *frihed* og har nu en ledsager med mig.
Dette år er og har været hektisk. Hr Parkinson er for alvor flyttet ind og er nu på tålt ophold.Som modvægt lever jeg for tiden lidt i overhalingsbanen – i det mindste i forhold til sidste år.
Det er endnu for tidligt at lave *årsopgørelse* , dog er en lille mellemregning på sin plads.
Imorgen er det tid for Hr Parkinson at træffe sin nye neurolog på Bispebjerg. Måske ‘hænger jeg min hat’ på en krog der ikke kan bære – jeg forventer en del af besøget.
Jeg er netop kommet hjem fra en uge med maleri på Gudum Livsstilshøjskole
Det var en givende uge med inspirerende ‘malerister’ og dygtige, sjove undervisere fra art-club.dk
Mit første ‘landskabsmaleri’ kom for dagen…
Paragliding ved Bovbjerg fyr.
At horisonten er skæv skyldes mine fotografiske evner ;-)
Nu kalder Molly … Hav en god dag.
Nå jaaa Morgen er det jo ikke ;-)
Min inspektion af Planeten er min morgennydelse, vågne-op-tur-med-kaffen.
Nu er den forreste terasse omkranset af roser. Jeg kan gå lige ud og opleve dem gennem søvnslørede øjne.
Min have er ikke indrettet efter en overordnet plan. Jeg forsøger. Jeg tænker, indretter, forestiller mig, køber ind, vender hjem med planterne …. og så sker det.
De vælger deres eget sted at stå.
Roserne var købt til at stå nær skellet. Nu er de vandret hen til terassen, hoppet ud af potterne og har stukket rødderne i jorden. Dermed giver de mig hver morgen en nydelse.
Ghislaine de Feligonde … uudtaleligt i morgenstunden. Så er Chinatown mere mundret.
Længe savnet og nu er den her. Endda 2 stykker. Som en hjemvendt ven.
Sidst ankommet er denne Sommerfuglebusk. Mørk lilla. Den har endnu ikke fundet sit sted i haven og står i potten. Den lokker og lokker. Og kalder sommerfugle til sig. Så måske skal den osse bo nær terassen.
Nu vil dagen forsætte.
Idag tæller jeg de lyse timer.
Jeg skal til Kalundborg – til røngten af skulder og bryst.
Min fantasi fejler intet. Det er utroligt som sindet er i stand til at producere skræmmende billeder. Derfor focus på solen i dag.
Danmark er smuk – at køre igennem sådan en højsommerdag som i dag.
