mandag den 15. marts 2010

Jeg er lidt forelsket ;-)

I dag lykkes tingene åbenbart …. eller osse har jeg bare fået forår i brystet ;-)

I dag var det NEMT at ringe til Revisor og få en snak.

Få tilsagn om hjælp til  at klare SKAT’s venlige forårshilsen.

Måske er det i dag jeg skal købe ny bil?

Selvom det er mandag ;-)

Hjortedræberen er ved at uddø.

Den brøler på sidste vers efter bilsynet i fredags.

Den var nu hyggelig så længe den holdt. En “ drengedrøm” kan den vel kaldes? (… amn taler jo sjældent om pigedrømme vel?)

Nu må *fornuften* tage over.

Jeg er lidt forelsket i en Suzuki Wagon R

getpic.aspxBilledet er fra Bilzonen

En rest af et skilt:

engelskilt

…..mon ikke det taler for sig selv ?

Huseftersyn!

musvitbo

Så er der gang i boligjagten ;-)

Begge Mejsekasser er nu beboet.

Hyggeligt!

Jeg kan følge med fra Vinduet.

søndag den 14. marts 2010

Luiii går igen?

luiiisgenfaerd

Plusli sidder han udenfor min havedør!

Jeg må da lige kigge godt efter.

IMG_2794Her ses Luiii – og han er IKKE hvid på bryystet ;-) 

Det gav da lige et gib!

lørdag den 13. marts 2010

STRIKKEFRONTEN: noget om UFO’’er…..

u hendesverden 36 2009I Hendes Verden nr 36 2009 fandt jeg denne opskrift. Den måtte da lige prøves!

Den er strikket i Noro, jeg fandt Snadness PAlet lokalt.

Mønstret er Entrelac eller Neverkont. Som gav mig kvaler  efter den danske opskrift i bladet for ½ år  siden. Og den blev lagt til side. Plusli dukkede en tanke op*Jamen det er jo bare lissom SuperKarla’s sjal! .. af Karen Noe* …. og den har jeg jo strikket  (altså bortset fra kanten somligger i UFO-Kassen. Den erkendelse hjalp .. og jeg fik strikket min Entrelac-halsedisse , som ser sådan ud:

entrelachalsdisse Og jeg er ganske godt tilfreds. Sjov at strikke. Varmer godt. Og jeg fik brug for min SjalsNål hjembragt fra Kina. Der er brugt 100g Sandnes Palet – farveforløbene er ret lange derfor den store forskel på enderne. Der må vist strikkes et par pulsvarmere til ;-)

Endnu en UFO-sag:pulsvarmere graa Et par Pulsvarmere i Skyggestrik. Det anes vist lige ;-)

Strikket i strømpegarnsrester.

onsdag den 10. marts 2010

tirsdag den 9. marts 2010

Tirsdag Tudedag!

IMG_2794

Ham her – Luiii Armstrong – er nu taget til de evige musejagtmarker. Ikke fordi han var den store jæger så det er nok til De evige Madskåles Himmel han er draget.

I sidste uge – var vi hos dyrlæge fordi han ikke tissede, så blev han behandlet, fik medicin med hjem og speciel kost. Dette har åbenbart ikke hjulpet for idag var han igen plaget af smertefuld vandladning og vi måtte afsted igen.

Og denne gang kom han ikke med hjem. Hans blære var fyldt af en stor sten. Og hans fremtidige katteliv ville være præget af dette.

Normalt ville jeg have hjembragt ham og begravet ham på Planeten – men et motoriseret pælebor til den frosne jord har jeg  ikke ;-)

Så nu er yngstekatten Donny faderløs – med jeg tror nu ikke han mærker det så meget ;-)

Han har jo Onkel Johnny – The Cat in Blackmorgennus med johnny

Typisk mandage…..

“Hvis du bliver inviteret til en fest, er det sikker en fejltagelse. Vær sikker på, at de giver dig skylden, hvis det regner. , Æslet  

Min indre  Æsel-personlighed dukkede op igår for fuld styrke. Det *plejer* at være søndage –men for at bekræfte reglen – var igår  så undtagelsen.

Der sad jeg så og var *Æsel* det meste af formiddagen. Jeg forsøgte med strik – men det er sgu svært som æsel!

Så lidt radio, lidt tegning,  lidt vejrtrækningsøvelser, men lige fedt hjalp det – ÆSEL var kommet for at blive åbenbart!

Måske havde det noget at gøre med *en venlig hilsen* fra SKAT på 40.000,- altså som jeg skal betale!

Plusli tog fanden ved skidtet. Det er for pokker vel Kvindernes Kampdag. Lidt Amazone må man vel være. Og der kom gang i droget. Ringe til SKAT – ingen kontakt. Ringe til Bank – kontakt og aftale om møde på fredag. Måske  er det ikke så slemt endda. De sidste 5 år har jeg ikke kunne deltage i *min* økonomi – men bare lade den klare sig selv, både hvad angår hussalg, huskøb, pension osv. Medicinen har holdt det hele på afstand – så jeg har egentlig ikke være økonomisk bekymret. Jeg kunne jo i den sidste ende ikke gøre noget ved det.

Men NU kan jeg.

Jeg vil i  hvert fald forsøge at genskabe mit gamle overblik over økonomien. Jeg har altid syntes det var sjovt at få pengene til at strække til. Og jeg har været god til det. Både som privatperson og skoleleder.

Mon ikke det kommer igen?

Nå men for at fejre SKAT – eller måske drikke gravøl – inviterede jeg 2 af sønnerne i byen til middag. Men det kan 2 unge mænd ikke med få timers varsel. Så jeg købte en lakse-spinat-tærte, en pose lakridsfisk og holdt fest for mig selv i går aftes.

Endnu en glæde før mandagen var forbi var et opkald fra den lokale LYSTFISKER-butik. Mine nye LaCrosse-støvler var kommet:

lacrosseroser

 ROSER på en mandag og fremover hver dag ;-)

I det mindste glæder jeg mig over at jeg HAR bestilt Højskolen. Men yderligere rejseplaner er skudt lidt ud i fremtiden.

Til gengæld får jeg så mulighed for at nedbringe Garnlageret ;-)

søndag den 7. marts 2010

STRIKKEFRONTEN: lidt nyt… plus UFO-udrydning!

Først er der VenindeTjenesten. Det er færdigt men mangler at blive blokket.

enlyseroedsky Det er nærmest en lyserød sky. Strikket i Mohair i et enkelt bladmønster og med en enkelt blondekant strikket på.

sarahs (2)

Mønstret ses bedst med en mørkere baggrund.

IMG_2825 Nu håber jeg Venindes datter bliver glad. Og selvfølgelig Veninden selv ;-)

En enkelt UFO (ufærdige opgaver) fortjener at vises selvom den ikke er færdig.

Nemlig HAP-sjalet i Kauni en grågrøn dejlig farve.

hapgrå Kanten er strikket med mønster på hver 4.pind og med traditionel peekkant.

IMG_2828Sjalet er strikket på pind 4 – 5

Som sidste projekt et nyt tørklæde i Noro Sockyarn.

Jeg har strikket sokker af dette garn, men dem bryder jeg mig slet ikke om at gå med. Farverne er derimod ikke til at klage over ;-)

norotorklade

Opskriften er fundet hos Sy en lap 

Tak til Hanne ;-)

ENDELIG!!!!

I går ringede Brandmanden plusli og ½ time efter ankom min*gamle* hjørnesofa.

Brandmanden ‘lånte’ den ved flytningen da jeg for det første ikke havde plads og for det andet han manglede til sin nye kæmpestore lejlighed.

sofahjoernet Nu er den så flyttet hjem i gen. Lidt præget af ophold i en ungkarlelejlighed – men ikke mere end en tur i vaskemaskinen kan klare – så der rumler den nu!

ungkarlesofa

Værre er det når 2 ungersvende skal flytte en råhvid sofa i en kassevogn! Det sætter spor ;-)

Mon støvsugning og lidt forsigtig sæbevask kan redde den?

Jeg glæder mig til at FLYDE i den – for selv de endnu få solstråler varmer Sommerstuen op.

Måske i morgen? På:

KVINDERNES KAMPDAG!

file.php

Jagten på Forår fortsætter! .. eller .. Starten på en tærte ;-)

“Det er klogt at spørge nogen, hvad man leder efter, før man begynder at lede efter det. “

Peter Plys

Hvad har styrke nok til at tilsidesætte Kong Vinters manglende tilbagetrækning?

I een af potterne finder jeg svaret.

Rabarber. Selvfølgelig!rabarber

Hvad er mere livskraftigt  end en rabarber på vej op gennem isen? (Den kan ses i midten af billedet)

Måske skulle jeg ligefrem dække den og drive lidt?

Eller skal jeg lade naturen gå sin gang?

Hmmmm…. svært valg …. men mens jeg overvejer baner Rabarberen sig nok videre frem til en Tærte ;-)

lørdag den 6. marts 2010

Fredags-Wellness

“Vi er bundet til vores krop som en østers til sin skal “

Platon

voemmehal

Ja det er altså det øverste skilt det handler om.

Nu er det – snart – vanligt at bruge fredag eftermiddag i  Holbæk Svømmehal.

Ikke at der er noget særligt Wellness over den – brusebadevandet er koldt, sauna’en er lille, pigepersonalet er oftest nogle små gimper – men for det meste er der god plads – måske derfor?badedragten

Jeg får et lidt køligt bad – men det er jeg jo vant til ;-)

Så bliver jeg varmet lidt i saunaen og så ind i hallen

iført badetøfler med blingbling og en lidt mindre diskret badedragt ;-)

 

badetøfler

Man kan jo gøre en dyd af nødvendigheden ;-)

Jeg undgår den sure pligt med ‘10 baner motion’ og flyder bare rundt i det lune børnebassin der ofte er næsten tomt.

Her muntrer jeg mig med lidt bassin-gymnastik og får de ubrugte led og muskler bevæget igennem.

Jeg får endnu en tur i saunaen, bliver cremet god ind og tørret og sat håret….

Det er rart igen at kunne mærke sig selv – sin krop, sit sind – positivt!

Helt uden jag.

Ren nydning

Bagefter venter der X_FACTOR og Det nye Talkshow

Hmmmm…….

Om medicinnedtrapning….

Hvis du er nødt til at gå gennem helvede, bliv ved med at gå.

Winston Churchill

Nu er jeg helt færdig med Mirtazapin…..

For 1 uge siden tog jeg sidste ½ dose til natten.

Denne uge har været i spændt venten på hvad der så ville ske - yderligere? Ville depressionen vende tilbage?

BOIING … og så var jeg i helvede igen?

Eller hvad kunne jeg forvente?

Hvad der skete er:

Jeg har sovet uroligt når jeg endelig faldt i søvn.

Jeg har tabt mig yderligere 1 kg

Min konstante sult er forsvundet

Jeg sover 8 timer mod tidligere 10-12

Jeg er mere klar i hovedet om dagen

I nat har jeg sovet godt – og ikke mindst DRØMT behageligt.

Generelt er jeg osse blevet mere realistisk i min tænkemåde… fornuften er ved at indtage sin vante plads … fx kan jeg besøge en GARNFORRETNING uden at købe garn! Stort fremskridt!

….

Hvad der skyldes ‘stop i medicin’ eller min ‘almindelige gradvise bedring’ – ja det ved jeg jo ikke – men rart er det i alt fald.'

Jeg ved godt at tilbagefald af depression først vil vise sig om 2-3 uger, men uroen for at den plusli sænker sit mørke over mig – ja den uro har jeg da pt konstant.

Min plan er at afvente stabilisering – tale med Steen min psykiater – og MÅSKE tage næste præparat-nedtrapning om et par måneder.

Det bliver så LYRICA – smukt navn til angstreducerende medicin ;-)

Bivirkningerne til dette smukke præparat er også øget appetit, – måske mister jeg helt appetitten efter medicinnedtrapningen ;-)

Samt visse ufrivillige rykkende bevægelser, Dem har jeg i højre hånd – især når jeg skriver på computeren – eller skriver i hånden. Som tidligere skrivelærer er håndskrift af stor betydning for mig. Især min egen. Nu ligner det fluelort – undskyld mit franske.

Svimmelhed og træthed kan osse tilskrives dette stof!

Jeg er glad for jeg – engang – i et andet liv ,-) - også var sygeplejerske. Jeg er vant til at planlægge og observere.

Det er en stor hjælp – både for at jeg tør og at jeg gør ;-)

fredag den 5. marts 2010

Endnu mere forår

akelejerne

Her er det Akelejerne der kigger frem i Akeleje-bedet foran huset.

Jeg glæder mig til de små Ballerina-Blomster nikker i solen!

Mmmmm……….

torsdag den 4. marts 2010

LIVSKVALITET

livskvalitet

TJAaaaa…. hva’ ska’ jeg sige………

“De færreste er klar over, at nogle mennesker må anstrenge sig enormt bare for at virke normale”

Albert Camus

Gad vide om det er anstrengelserne værd?

Her er min nye Fladskærm!

minnyefladskærmluii

Ja her sidder *den* så!

Luii forfremmet til Fladskærm!

Plusli blev Luii min flotte røde 2-årige hankat urenlig, stille og småtissede blodigt urin.

Afsted til dyrlægen!

Fuldbedøvelse

Tømning og skylning af en fuld blære

Forskellige prøver og undersøgelser af blod og urin.

Medicin mm

…. og WUPTI så har man en ny FLADSKÆRM!

Altså det SKULLE ha blevet til  en fladskærm. For der røg hele opsparingen der skulle ha givet Planeten et nyt udsyn til verden!

Dyrlæger er sgu dyre ,-)

Nå men nu er Luii i bedste velgående – dog en anelse fornærmet over at *THE BALLS* er klippet samtidig.

Fladskærmen kommer nok hvis den skal.

Gid han må leve længe for den pris!

tirsdag den 2. marts 2010

Så må vi osse ha’ lidt forår på Planeten ;-)

foraar

I år bryder Vintergækkerne for alvor gennem sneen.

Kun det lette tøvejr gør at de kan ses – inden det nye snefald kommer sidst på ugen.

Tsk tsk ….

mandag den 1. marts 2010

Det siger vel sig selv ;-)

savner sommer

Beklager de ubehjælpsomme bogstaver ;-)

Det er svært at være nøjagtig når man er rastløs.

Så tager utålmodigheden over og jeg MÅ bare bli’ færdig! Og så bli’r resultatet derefter. Men udtrykket er jo ikke mindre sandt!