Det stormer i det små – men lyder stort i et lille træ-omgivet Træhus. Egentlig burde jeg gå ved et vestvendt hav og blive blæst igennem, Men jeg sidder her og sidder.
Nu er morgen-bloggerne læst. Enkelte endog også kommenteret. Ikke alt er sagt og skrevet. Blogger havde det med at drille og slette mine valgte ord før de udkom. Sådan er livet jo engang imellem.Det sletter.
I morgen får jeg svaret.
Jeg har forsøgt at undgå at være for urolig. Jeg er ikke istand til at ændre noget. Det er som det er. Det eneste jeg KAN gøre er ACCEPT – og det er så det jeg forsøger. Endda rimelig vellykket.
Jeg har en ro indeni som jeg ikke har haft længe. Og føler mig parat til at tage imod det der kommer.
En lille del af mig forsøger at komme fri. At ændre det som sker. Den del råber på IS, Chokolade, indkøb af garn, svælgen i alt for at flygte …. men det er kun en mindre del.
Gudskelov har Sønnen lånt bilen … så enhver flugt er for besværlig til at Siffe gider rejse sig fra strikkestolen ;-)
I stedet bruges tiden på andet:
Endnu et babytæppe til salg, Farverne er – som det forrige blå – ikke mine foretrukne, Men jeg forsøger at ramme noget andet end mine pangpinkturkis-og-lime-farver, Men mon ikke de kommer igen? ;-)
Jeg vil gerne have en anden baggrundsfarve på bloggen – men kan sg’ da ikke huske hvordan!
Jeg skal ordne ‘butikken’ på Amio.dk – fotografere produkterne, finde ud af opsætningen osv… for en gangs skyld har jeg ‘travlt’, føler mig ‘brug for ‘ … og ja jeg ved godt muligheden for salg er ringe for HVEM vil dog købe noget af mit? UPS var der lige en lille grim stemme midt i det hele??? … ud med den ;-)
Jeg skal lave min sunde frokost og nyde at nu er der knap 1 kilo til den store grænse – så er vægttabet rundet de 15 kilo alene i år.
Jeg skal også ringe til Rideklubben – men det venter jeg nok med til efter i morgen.
Imorgen får jeg svar – er det en Storm eller bare et lille Vindpust? Indeni mit hoved?
