Før og Efter ;-)

 

 

Jamen der er da sket noget  ;-) på Planeten.

Søndags-Mumlerier

Fortiden bor jeg i en Glasklokke.

Sammen med ham der Parkinson.'

Selvom han jo endnu ikke er der rigtigt.

Jeg gør som jeg plejer i vanskelige tider. Jeg søger opplysninger. Jeg GOOGLER og GOOGLER alle afskygninger af ordet, Og bliver ført vidt omkring i Mr Parkinsons rige. Ikke alt er lige smukt, eller lige nyttigt, men indimellem er der små guldkorn der kan få mig til at FØLE at jeg kan GØRE noget selv. Og ikke bare vente passivt på en diagnose. For uanset om ÅRSAGEN er den ene eller den anden ( medicinbivirkning/ægte vare) så er VIDEN godt.

PARKINSON er ikke en Livstilssygdom. Der er ingen skyld begravet. Det er ikke fordi jeg har spist forkert, motioneret for lidt, røget for meget eller lignende. Så på den måde er det en *behagelig* (hmmm) sygdom. Fri for skyld og skam, bare uheldig.

Den er synlig – indimellem – og ikke som en psykisk sygdom TABUbelagt og fordømt.

TANTERNE spurgte igår hvordan jeg kunne lade så rolig?

Jamen sådan reagerer jeg når en Livskrise melder sig. Glasklokken ramler ned om mig, jeg indsamler viden, jeg går i *handle-mode*, bliver praktisk, virker upåvirket og overskudsagtig og først efter en rum tid reagerer jeg følelsesmæssigt. Det er både en styrke og en svaghed.

Ligedan nu. Jeg opsøger, jeg læser, jeg snakker, jeg lægger planer, jeg skriver, jeg tegner. Men jeg sover dårligt. Jeg funderer meget.

Så en dag revner glasset og virkeligheden trænger sig ind.

Jeg håber bare jeg er beredt til den dag.

Som man råber får man svar

Igår *jamrede* jeg lidt, eller snarere sendte en bøn ud i Universet.

Og idag kom så svaret.

Hvem sagde VENTETID!

Bispebjerg *scanningcentral* venter mig d. 12.august.

Og det synes jeg er OK-hurtigt nok.

Det er bare midt i mit Højskole-ophold.

Så nu skal jeg vælge om jeg skal forsøge at ændre tiden eller vente med Højskolen til senere?

Jeg tror det bliver at vente med Højskolen.

Ventetid

Ja jeg ved godt den har været kort.

Man kunne gå 9 mdr. og vente på om barnet var en dreng eller pige.

Vente 3½ år på at få sin uddannelse…

Vente 5 år –uvist – på at blive *normal* efter depressionen.

Så venter man lidt på rødt lys eller på færgen, toget eller bussen. Eller på at maden bli’r færdig.

På forår, efterår, varmen, sneen og Nytåret

På at sønnerne ringer – men her kan man jo bare selv ringe…

….. og selvom det først var i tirsdags at ordet Parkinson meldte sig ind i livet på Planeten, ja så er VENTETIDEN begyndt at kunne mærkes.

Måske kan jeg SELV gøre noget her? Jeg overvejer nemlig selv at kontakte Bispebjerg Hospital for at melde mig klar til en afbudstid til en hjernescanning.

Er der nogen der siger UTÅLMODIG?

Jamen det er jeg,

Jeg vil vide det NU!

Er det en BIVIRKNING eller KRONISK?

Kan jeg forsætte mit frie SINGLELIV eller må jeg indgå et uønsket PARTNERSKAB med ham Mr. Parkinson?

Dette er ikke en KLAGEsang – mere et udtryk for hvad der fylder i disse dage.

Jeg takker jer alle for de søde kommentarer under sidste ppost – det luner ;-)

Hvordan sluger man en Kamel?

I går gik med at sluge en Kamel!

Eller i det mindste kigge på den Kamel der blev serveret for mig.

Hvor – tænker I nok – serverer man nu Kameler?

Jamen det gør man da hos Neurologer bl.a.

Jeg ringede i går – og 1 time efter befandt jeg mig selv på en briks, hos en kompetent kvindelig neurolog. Det var jo først i torsdags jeg nævnte min problemer med min højre arm for min egen læge og plusli var det altså alvor.

Kamelens navn er PARKINSON – Hr. eller Fru ved jeg ikke, men det får vel vise sig.

Der er knyttet et lille måske  til – ikke til navnet  - men til årsagen.

Måske er det pga min antidepressive medicin, men desværre tyder det mest på den ægte vare. Fordi det er halvsidig (både arm og ben) og fordi det ene medicinpræparat jeg stadig får ikke ofte har den bivirkning.

Hvordan får man så has på sådan en kamel – stor eller lille? er næste spørgsmål der melder sig – i det mindste hos mig.

En bid ad gangen lissom med elefanter.

Tænke, snakke, tænke igen, opsøge viden, snakke, frem male værste scenarie, frem male bedste scenarie. tænke, opsøge viden, strikke, snakke, gå tur, spille computerspil, snakke ….. Sønner og Veninder stod for skud.

I det mindste kender jeg nu – næsten - Kamelens navn. Og lissom med min Elefant (depressionen) gør det, den nemmere at sluge. Underligt nok.

Alt i alt kom jeg frem til at Elefanter er sværrere både at sluge og at fordøje end Kameler.

Nu venter jeg på en hjernescanning på Bispebjerg Hospital – så vil den  vise sig - Kamelens årsag.

SøndagsTræf:

Hos familiens ældste – Oldemor Aase i Ishøj – der blev 89 år og SELVFØLGELIG havde bagt minimum 5 kager selv, til hele selskabet på 10-15 familie-medlemmer da vi havde fødselsdags-søndagstræf.

Her er 2/3 af mine aflæggere afbilledet.

Efter en Samler kommer en Spreder…..

… sagt om generationer.

Jeg er afgjort en SAMLER …. af snart sagt alt … nå nej  så mest garn da.

KatteDatter Dolly er så afgjort en SPREDER – ikke nok med hun spreder sine gener ved at spytte P-pillerne ud, hun SPREDER sine killinger overalt i huset.

O g så SAMLER jeg dem igen. I KatteKurven.

Eller jeg forsøger.

Vender jeg ryggen til fordeler hun igen sine killinger i hver sin kattekrog i stuen, på en Garnhylde eller under sofaen. Godt der kun er 2 killinger – for de ligger aldrig samme sted sammen!

Måske vi bare leger skjul og jeg er for dum til at regne DET ud?

Nå jeg må lige SAMLE mig igen og tage et KATTEKILLINGEKIK ;-)

Tajarutit

Da jeg endelig fik lettet mig ud af tristheden –og gik ud og tømte postkassen lå der en pakke til mig.

Fra det højeste Nord.

Fra en kær StrikkeVeninde der servicerer de NordGrønlandske sygehuse (?-måske mindre steder endda).

Jeg kneb en tåre – eller to. Jeg tror tristheden ophævedes i det sekund.

 

Og jeg fik øje på solens sidste stråler.

Tak Jane!

Tajarutit betyder iøvrigt Pulsvarmere ;-)

Der fulgte garn –lækkert lækkert, lyserødt selvfølgelig.

samt lilla perler, perlenåle og en lækker opskriftbog med.

Der mangler en overskrift!

Egentlig mente jeg at ha foreberedt mig på *dyk*.

Alligevel rammer det mig i nakken og sender mig til tælling.’

Samtidig ved jeg osse at jeg rejser mig ígen.

Tour de France 2 dage i stolen, lidt telefonsnak, lidt facebook-spil og ikke at forglemme strik eller hækle lidt er trøst. Ikke at forglemme katte og killinger.

Samt RO.

I morgen er der Familiebesøg. Altså jeg skal ud af huset. Og det bliver rart ;-)

Men jeg ka da stadig strikke …

Igår ku jeg ikke logge på derfor tavsheden.

Besøget hos revisor var livsbekræftende. Første gang jeg mødte hende in real life. Positiv – smilende – hjælpsom.

Bagefter til lægen.

Egentlig troede jeg hun ville sige : Bare rolig – en nerve i klemme – det går over.

Men det sagde hun ikke, til gengæld venter en tur til Neurolog og en hjernescanning – måske.

Jeg blev trist. Men ingen is. Frugt.

Ugen har været lidt skidt – indtil jeg kom hjem. Der lå et sødt brev fra min Mor. I dag snakkede jeg så med hende. Ikke om sygdom, men om hendes minder.

Dejligt.

Lidt Lækkert …

I Hjemmet denne uge (nr.27/2010) er der 2 dejlige sjaler.

Dette er hæklet i Bomuld  - Designer ikke nævnt. Jeg tror det er et gammelt klassisk sjal.Mon ikke jeg har garn på hylden.?

Pudsigt så jeg et sådan sjal for ikke længe siden, men glemte hvor og har søgt lidt. Og så kom det i dag mens jeg købte TRØSTE-ISEN.

Dette er et strikket sjal i Anemone-mønster i Silke og Mohair.

Designet af Karen Noe

Een af mine yndlings-designere

Mon ikke det finder vej på pindene?

Dejligt at finde roen  igen med lidt strikkenyt ;-)

Bag Skranken….

….. sidder et lille menneske.

Kender I det?

Når man ikke harlyst til at vise sin sårbare ubehjælpsomhed, men man har trukket det forkerte nummer, den forkerte dag eller det fforkerte tidspunkt.

Jojo hun smiler skam sødt – uden at præsentere sig.

Til hende må jeg fremstamme de ord jeg kløjs i og allerede der trækker hhun vejret tungt og smilet bliver stramt – eller strammere. Ikke et øjeblik når det øjnene.

Det handler om SKAT.

Om hun ikke KAN eller ikke VIL hjælpe ved jeg ikke. Men hjælpe gør hun ikke.

Ud af hendes mund kommer ord på et sprog jeg ikke forstår. De tæsker mig nærmest. Hun er fornærmet over jeg ikke forstår. Allermest ramt, rejser jeg mig op og får endelig formuleret mit problem med vrede og fyynd i stemmen på almindelig dansk så rådhuset kunne høre det. Det hjalp – lidt.

Jeg skal plusli betale 3000 kr pr mdr resten af året. Det er jo ikke så meget mente hun. Hun kunne ikke forklare hvorfor, eller om jeg om 6 mdr ville få en ny regning. Hun kunne faktsik kun få mig til at føle mig uendelig dum.

Alligevel gik jeg derfra uden at få klarhed. På min vej ud kom tårerne, men osse smilene fra de mange andre klienter. Det er ikke alle man har lyst til at græde overfor. Og slet ikke hende her.

Uden på gaden kom jeg i vejen for bil – den smilede bare og vinkede sødt.

Jeg ringede til min revisor – som vil hjælpe trods hun tager på ferie på fredag. Hun smiler bare…..med stemmen…. og hjælper mig selvom jeg ikke husker hvad hun sagde sidst.

Derfor ISEN øverst –

STOR FED TRØSTE-IS

Øhhh glemte jeg at sige at da jeg derefter isen tog til lægen . er det først i morgen jeg skulle være der.

Så afsted igen i morgen ;-) - uden is.

 

Dronning….

Ja Ingrid – hedder denne Pelargonie. Den skiller sig absolut ud fra de andre ikke adelige pelargonier. Rart med et royalt islæt på terassen.

Idag skal jeg på Læge-visit. Blodprøverne – som jeg forventer er normale – skal gennemgåes. Og hvis min fornemmelse passer så er det jo hurtigt klaret.

Mere urolig er jeg for styringsbesværet af især min højre arm. Ingen kræfter i armen, den spjætter og sitrer. Kan knap skrive,  børste tænder, tegne, opvaske (hvilket nu ikke plager mig ;-) ,men alt det jeg normalt går og gør, gør jeg så ikke mere med højre, men med venstre, hvilket er en del akavet. Men allige vel rart man har to arme! Husk at værdsætte det i hverdagen hvad der *funker*.

Kan man virkelig blive “hjerneskadet” af en depression?

Ja selvfølgelig er jeg nervøs – uden at male fanden på væggen – for  selvom jeg er stoppet med det meste medicin er det blevet værre. Og jeg troede helt klart det var bivirkninger.

Nå men vel ikke større problemer end en SommerIsVaffel fra Hjørnekiosken kan klare ;-) Lidt sommer skal jeg vel holde!

Prinsesse ….

New Dawn – duft og sødme

Knap 1 år gammel og allerede så smuk.

SUK  - hvad kan det dog ikke blive til?

Jeg fandt en *ny * knap på kamera’ et = tættere på og skarpere. Dejligt!

Barnepige…

Dolly fik lige en pause, mens jeg passede de to små.

De har endnu ikke fået øjne, den bagerste lige ved. Han er en han.

Den trefarvede een hun.

Lige nu afprøves der navne.

Som vanlig fra musikkens verden.

Er det en Daimi eller en Madonna?

Mon han skal hedde Leonard (Cohen) eller en Donny (Osmond)?

Hvad synes du?

Aftenbesøg på Planeten ;-)

Dette kære væsen besøgte mig her kvart i 10 mandag aften. Gik og fouragerede i haven. Jeg sad med åbne døre og kunne følge dens færden.

Forunderligt!

Happy-week Juli

Blomstrende roser, Sønnebesøg, Mit Tourhold *Siffes Recycling* og et færdigt Promenade-sjal…

Livet er fuld af glæder – her er bare få af mine fra den forløbne uge ;-)

Søndagsgæster – med historie:

Disse dejlige mennesker brugte en Søndag *the fourth of july* til en visit på Planeten.

Vi tilbragte dagen i skyggen med indtagelse af deresmedbragte friske frugt og urteté.

Med sig havde de osse 2 kasse med blomster *med historie*

Til hver enkelt af disse blomster er der en historie. Det er aflæggere fra oldemor, farmor, og andre fortællinger.

Jeg elsker sådanne planter.

Mine egne *historiske* planter står stadig på *den gamle* adresse. Den hvide Julerose fra Mors kolonihave, buskrosen fra en gammel kær veninde, rosen fra mit første hus…… osv.

Måske kan jeg nu have held mine nye planter med  historier ;-)

TILLYKKE TIL SØNNEN

Yngsten fylder 21 i dag……

Prøv lige at se hvor dejlig han er ;-)

Det er hårdt at være MOR

Først føder man, så ligger man på vagt, for til sidst at splatte helt ud i varmen.

Dolly har jaget Johnny og Gustav ud af huset.

Det er hårdt for hende. De 2 af killingerne måtte afsted til de evige … hun er simpelthen for mager til at opfostre dem. Den trefarvede og den *store* grå er tilbage. Nu vi se om hun kklarer dem.

SIFFES RECYCLING:

Så er der gjort klar til årets næste store begivenhed.

Holdet er sat til Tour de France. På opfordring af Mellemsønnen deltager jeg med eget hold på TOUR’en ;-)

Du kan nå det endnu HER

HAPPY JUNE

Så er JUNI forbi – men er samlet her med denne måneds overskrift:

KEEP FOCUS!

KEEP FOCUS!

KEEP FOCUS!

KEEP FOCUS!

KEEP FOCUS!

SEJR:

Et lille skridt for menneskeheden

Et KÆMPESKRIDT for mig!

Nu er der *taget hul på* de næste 5 kg

Jeg nærmer  mig ½-delen af MÅLET.

Måske var det den der første  hmm løbetur jeg tog i går? ;--)

Der er nogle magiske grænser ved sådan et vægttab. Hvergang jeg nærmer mig står vægten stille eller øges – længe længe længe, for så lige plusli at tage et hop nedad.

I dag vil jeg svælge lidt i sejren ….. og ellers bruge rusen til at få muget ud i båsen!

UDSYN:

Inspiret af hende her – kær blogger -kommer et billede af een af mine - endnu få - roser på Planeten. Ukendt, duftende, hvid, endnu ikke så høj – stod her forsømt. Alle min engelske roser fra Staden står endnu på den gamle adresse. Måske kommer der endnu flere her med tiden.

Hvad mener jeg med UDSYN?

Jo nu har det de sidste 5 år handlet om MIG MIG OG ATTER MIG!

Spændende ja – men dræbende kedsommeligt i længden

Interessant ja -– men dræbende kedsommeligt i længden ;-)

Nødvendigt ja – men dræbende kedsommeligt i længden

Nu er tiden så kommen til at få blikket revet væk fra navlen og rettet udad igen – som engang – men på en sundere måde. I det mindste en gang imellem.

Der ER et liv stadigvæk – udenfor Planeten.

Første skridt var GUDUM – livsstilshøjskolen og samværet med dejlige mennesker. Et KÆMPESKRIDT var det. 6 uger. Nu kommer  så  endnu et skridt - nemlig 2 uger på GUDUM til august.

At skifte fokus kræver fokus.

Og fastholde fokus kræver  ??? ja hvad kræver det???

Det er der jeg er nu!

Et ganske udmærket sted ;-)

HÆRVÆRK

YngsteSønnen træder i karakter som Havemand.

Halvvejs gennem Pilen i Mosen.

Så står Hasselskoven for tur. Udtynding – beskææring.

Jeg gruer – min tryghed trues!

Men jeg er glad for at få det gjort – jo mere lys kommer ind på Planeten. Alt det døde og mørke skæres væk så nyt liv kan træde i stedet.

En god metafor for mig ;-) og mit Liv Nu.

Måske kan jeg  også skabe et nyt UDSYN?

Det er på tide at vende 180 grader – et nyt perspektiv – ----

Kattefødsel midt i VM……………

Godt det var en kedelig kamp :-) Japan - Paraguai

Hele dagen har Miss Dolly fulgt mig. Den sædvanlige rappenskralderi er blevet afløst af kælen hunkat. Og så ved jeg hvad der er ved at ske.

KILLINGE-TILSYNEKOMST!

Jeg fandt kassen frem lagde en pude i, men det synes Donnaen ikke om. Bliver mere påtrængende – Jamen så fat det dog Kone.

Efter et par forsøøg blev vi enige om at jeg skulle sidde i Strikkestolen, Kassen stå ved siden af og der skulle et tæppe over.

Så der hoppede hun op skrabede lidt og faldt til ro, mens VM startede. Jeg strikkede og kiggede lidt til hende og lidt til kampen.

Så ringer Veninden og mens vi snakker kommer 2 små killinger til verden – uden et kny fra Dolly.

Hun er stadig stor så jeg tror der kommer flere! – men lige nu - pause.

Så jeg fik set Straffespark-konkurencen.

TAK Dolly – du er nu en kær kat.

Kat i fad….

Gustav har fundet et nyt YndlingSted …………..her tilbragte han det meste af dagen igår ;-)

Promenaden

… af Hanne Falkenberg strikket færdig.

Mon Monterings-Åge kommer forbi snart?

HAPPY-WEEK

Denne uge har budt på  meget male-sjov. Mixed Media og ætsninger.

Samt færdiggørelse af Promenaden fra Hanne Falkenberg. Nu skal den bare lige monteres, vaskes og tørres. Pudsigt nok var der fejl. Men de kan ikke ses – og jeg orker at leve videre med den viden ;-)

Ugens bedste var nu alligevel Mellem-Sønnens uanmeldte cykelbesøg Skt. Hans aften.

Det kan gerne gentages ;-)

Medicin-afvænning:

Nu har jeg så smidt endnu et præparat helt og aldeles.

Det er nu slut med LYRICA – mod angst.

Mens jeg alligevel døjede med eftervirkninger af sidste *trappetrin* kunne jeg ligeså godt tage næste skridt med. Måske lidt vel over modigt, men jeg er så træt af *side-virkningerne* af medicinen så NU skulle det bare være.

Hvordan er det så gået?

• Humøret sank en eller to etager – men er vist ved at stabilisere sig. Og ikke på kælderniveau ….
• Drømmene er IKKE vendt tilbage
• Angsten ej heller – og dog  jo, men jeg kender den nu  og kan tænke – det er BARE angst – og stoppe op og mærke efter
• Stadig træt, men sover nuu kun 8 timer.
• Min INDRE KRITIKER brøler en del højere end normalt, men jeg forsøger at leve med ham/hende.
• Samtidig kan jeg FORHOLDE mig til mit liv. Deltage en anelse mere aktivt med frie valg til en vis grad –  Babysteps er nu bare OK.

Det som jeg vel mærker mest er det manglende SELVVÆRD.

Hvordan genskaber man det?

- og kan man det?

Den der dybe inderste følelse af at være OK

Fuld af medicin døser jeg bare og mærker livet gennem en vatvæg. Uden medicin mærker jeg livet.

Jeg må acceptere at være *faldet i søvn* for 5 år siden for at *vågne* nu og finde ud af at acceptere de forandringer der er sket i mit liv.

Jeg kunne IKKE - og ville heller ikke - ha undværet medicinen. Uden den var jeg ikke i live i dag.

Nok for idag -

SIFFE-SERVICE

Gratis musik til låns og genlån og genlån

og……

Smart af Bibliotekerne at servicere os dovne lånere på denne måde.

Så godt som nye cd’er kan downloades og høres med det samme. Efter een tid kan de så ikke høres mere men kan jo så bare genlånes og genlånes og …..

Jeg er typen der – ufrivilligt ganske vist – egenhændigt har betalt for Holbæks *nye* bibliotek pga  manglende aflevering til tiden.

Det sker ikke mere.

Undskyld ;-)

Tralalaaaa ...musik til opvask .. husk at vrikke til ;-)

Skt. HANS-aften…

Heksen *fløj* herud på en lånt racercykel ;-)

Dejlig surprise for Mutti.

UFO – på PROMENADE……….

Endnu en GAMMEL ufo er fundet frem. Fra forår 2008 tror jeg, omkring flytningen til Planeten.

Hanne Falkenberg’s Promenade i tomatrød mm. Pludselig – på den sidste vinge – løb garnet ud. Om der ikke vaar mere eller det var tabt vides ikke. Men det var i depressionernes tidsalder – så Promenaden forvandledes til en UFO.

Så fredag den 18.6.2010 ringede jeg til Sommerfuglen i Kbh. hvorfra kit’et kom og ville købe ligdt ekstra garn så det kunne blive færdigt. LØRDAG d 19.6.2010 lå ekstra nøgle i postkassen.

Se DET er SERVICE! – både fra butik og designer.

Nu er den så igang igen. Kun ret, glade farver, en ren PROMENADE – tur.

HAPPY-WEEK:

Øverst -

SuperKarla’s Ønskekappe/sjal. På et tidspunkt en KAL hos webstrikkerne – selve sjalet belev hurtigt færdigt. Men KANTEN…………. den kunne jeg simpelthen IKKE finde ud af … så den overgik til en længe henlagt UFO ………. vi taler mindst 2 år. Så fandt jeg den frem igen og fandt ud af kanten ….. sådan! Nu er den færdig og ses i midten.

Derefter nyt på pindene – inspiration fra en STRIK-INN hos Dorthe i Snertinge. Et stort SKYGGESJAL – ja nu må vi se hvor stort det bliver ;-) - udelukkende TV-strik. Strikkes i Kauni fra lageret – noget af det kan ses andetsteds på billedet – en skuffefuld Kauni … een af mange ;-)

Ugen har øsse budt på en masse Mixed Media – leg. Sjovt.

Haven har budt på lidt fugle-nydning og udendørs-VM set på den Blærbare.

I dag byder på bilafhentning i købstaden og derefter –måske – en tur i Ikea. Efter kasser til dimser og dutter. Hvis ellers humøret holder – jeg tror jeg må forbi SKATTEMOR igen idag.

DAGENS Kim Larsen - Kom igen [live @ Dronning Margrethe 70 år] [HQ]

SIFFESERVICE – VM:

Billede lånt fra TV2 – viser Ghana’s straffesparksskytte  Asamoah Gyan der sikrede Ghana en 1-0 sejr over Serbien: Ja jeg nyder altså VM.

Hvis nogle er begyndt at trættes over al den VM-fodbold i TV er her en række tips til at kunne nyde kampene ;-)

Læs bare videre hos

 

PETUNIA

 

SIFFE-SERVICE:

Nu kan de osse følges på FACEBOOK – mange gode tilbud. En god og hurtig Internetbutik med kunstartikler.

Så meget for VANEDANNELSE:

Hvor er det svært!

Lige nu står der tre skåle med salat i køleskab – en med broccolli, een med marinerede røde bønner og een med ærter og majs.

Så man skulle mene det var ligetil at fylde tallerknen med sund mad – som beskrevet her. '

Men de 3 skåle er ikke meget væærd. De er lige til at fodre komposten med. De har stået 1 uge på køl og ser triste og sure ud.

HVORFOR SÅ DET?

Fordi det er SVÆRT at holde FOKUS. Jeg ved det er en undskyldning. Men ellers har jeg ingen forklaring.

En HVERDAG er fyldt med alverdens små gøremål  der med tiden udvikler sig til vaner. Mange af mine gøremål er efter 5 års uvirksomhed mentalt nærmest afvænnet – helt ned til den daglige tandbørstning, som nu dog er en vane igen. Men også at stå op, tage tøje på, creme på huden, tøjvask, hårvask, indkøb, oprydning, betale regninger, sport osv.

Alt det jeg lissom bare gjorde med venstre hånd mens jeg  ellers levede mit liv med arbejde og børn og fritid. Det bruger jeg nu megen enrgi på atter skal blive til VANER.

Samtidig skal jeg ændre nogle af de GAMLE (USUNDE) VANER til GODE SUNDE VANER.

HVOR STARTER MAN?

Jeg tror jeg er begyndt lidt over det hele.

En gammel viden dukker svagt ffrem fra tågerne, en form for 4-trinsraket om bevidsthed?, vaner?, læring? – jeg husker ikke hvor den stammer fra - her beskrevet med mine ord:

1. Det man ikke *ved* gør man ikke

2. Det man *ved* men endnu ikke gør

3. Det man *ved* og gør men skal tænke over

4. Det man *ved* og gør uden at tænke

Jeg tænker jeg er startet på trin 2 og endnu er der på flere områder. Og så cykler jeg frem og tilbage mellem 2, 3 og 4. Det er nu en fed fornemmelse når jeg kan erkende – bagud – at nu er der endnu en VANE forankret på trin 4.

F.eks. min ugentlige tur til svømmehallen. Som jeg pluslig *huskede* i fredags, I form af – det plejer jeg jo at gøre. Her på Planeten er PLEJER nemlig et velkomment ord – endnu.

Impulsivitet går ikke godt i spænd med PTSD.

Nu vil jeg gå ud og rydde køleskabet for sure salater i den bevidsthed at jeg er GODT på vej i min VANEDANNELSES-PROJEKT!

HAPPY-WEEK

Happy-week skulle gerne udkomme hver søndag. Med billeder af – nogle – af  UGENS GLÆDER.

Denne uges HAPPYNESS – øverst fra venstre:

Masser af hæklede Oldemors-firkanter til et stort tæppe. Hæklet i Fabel – Garnstudio’s strømpegarn. Bliver meget smukke.

Havens gule flor er afblomstret. Tilbage er Mælkebøtternes skulpturelle frøstande. Jeg elsker dem ;-)

Jeg fik afleveret Vesten til Svigerdatteren. Et strikkekit fra MARKNO. Sjalsnålen er hjemmelavet af linfjordsdriv*tømmer* og en turkis fra Indien, Hjembragt af min mand for mange år siden. Svigerdatteren blev rigtig glad. ( Hun kommer fra Thisted – lige nordenfjords.)

Så har jeg malet hver dag. Eller tegnet. Eller lavet collage. Eller ….. Brugt mange farve. Forsøgt at forblive i livets lyse sider. Jeg nyder PROCESSEN. Men HADER produktet.

Et billede der ikke er med er af Moster. Hun fejrede sin 70-års dag i denne uge. Jeg ved ikke om hun vil afbildes her – så jeg nøjes med et stort

 

TILLYKKE

Mandagstema: Have

Der er en HAGE ved alt … tænkte jeg da jeg først læste ugens MANDAGSTEMA – HAGE.

Måtte lige tygge lidt inden det gik op for mig at detselvfølgelig var HAVE – der mentes.

Så meget for mit kendskab til vort brodersprog ;-)

Se andre tolkninger her.

Jeg elsker MÆLKEBØTTER – og har mange af dem.

De er såå smukke på hver een tid.

Hvidtjørnen er også smuk – ude i haven – indenfor lugter den ilde.

Og solens lys gennem bladhænget….. taler vist for sig selv.

Desværre kan jeg ikke afbilde GØGENS kuk…….

men det må fuglekassen syymbolisere.

SIFFE-SERVICE: En lille lækker sag…..

Ja det ER jo IKKE mig, men denne her:

En lille handy MUS til den bærbare.

Ledningen ruller sig op når den ikke bruges,

men *hænger* stadig fast i maskinen så de ikke bli’r væk fra hinanden.

Den er købt for en 50’er i TIGER’en.

Kan anbefales til andre der ikke ynder den der *pegeplade* ;-)

Gode Naboer ;-)

  Her bor Hr og Fru Smutte -

- de har travlt i disse dage ;-)'

Jeg tror det er en StorFamilie

De bor lige uden for mit vindue -

så jeg kan se dem lande.

My left hand…

Min højre arm har styringsbesvær. Jeg har svært ved at skrive, jeg skal koncentrere mig helt utroligt og alligevel tager det megatid at sætte min underskrift f.eks. Desuden kommer der nogle spjæt der sætter mærkelige spor.

Steen min psykiater mener ikke det er medicinbivirkninger. Og jeg “glemte” at spørge lægen i mandags.

Så nu bruger jeg venstre hånd mere og mere, til tandbørstning, skrue skruer i,  og lignende.

Og nu er tiden kommet til at øve “håndskrivning” med venstre hånd.

Da det samtidig er den højre hjernehalvdel der styrer den kreative del af een – ja så er det vel bare en fordel.

Og det kan jo ikke nytte noget at sætte sig ned og græde og spildt mælk vel?

Hele 3 ting på een gang?…..

Ålestegning udsat!

… men kun til imorgen.

I dag indholdt rigeligt foruden og Yngsten sov længe så han var helt indforstået.

Heldigt nok for den gode fiskemand havde udsolgt idag, og fik hjem til i morgen.

Nu er der bestilt 1 kg Ål i bytte for samling af Kommoder.

Rart at se sønnen.

Rart at stege ål igen til sin søn.

Rart at få samlet kommoder.

Idag var en snakkedag, Havde lige glemt hvordan jeg har det bagefter. Træt som een … ja vælg selv.

Efter snak … tur i bank, tur på pensionskontoret, tur til skat…. havde parkeret i den ene ende af byen og GIK hele vejen rundt! Gav gode tegn på pedometret.

HHjemme igen faldt sko, taske, trøje, cowboybukser af undervejs ind til sengen … sov i 2 timer.

Godt jeg udsatte ÅLESTEGNINGEN!

Men nu har jeg 3 rare ting et glæde mig til i morgen ;-)

Kampen med KOMMODEN!--- eller lidt om en HANDYPRINSESSE og STEGTE ÅL!

Har jeg fortalt det?

Næh… kun at det vist lykkedes mig at samle min reol selv. Om den stolthed der fulgte med. Atter at kunne selv.

FED FØLELSE.

Den berettes der om til sønnerne. Den burde jo bæres med til Projekt Samlingafkommode. Men NEJ! Alt stolthed piblede af og ud og væk da Kommoden var hentet ind fra bilen. Pakken åbnet og vildledningen skimmet.

Tilbage var gelé-klumpen fra tidligere med  en udtørret grødhjerne.

Efter en uges natlig stepdans over alle delene, ringede jeg så till sønnerne – 2 af dem – og bad om hjælp.

Svaret var NEJ. Du ka jo godt selv. Husk ppå hvor stolt du blev ikk’?

MØGUNGER!!!!

Nu har jeg så gået og ulmet over det svar. Haft ondt af mig selv, været sur,  sparket lidt til KOMMODEN, kigget endnu engang i vildledningen, mærket hjernegrøden koge på.

Egentlig er det ikke skide fedt at gå og være sur og selvynkende når man går rundt helt alene. Det virker altså bedre når der er nogen der opdager eller bemærker man er sur.

Så i dag ringede jeg så til Ældsten, som bor længst væk for at sende llidt SELVynk i hans retning. Jamen en Prinsesse samler da ikke selv sine Kommoder vel?

Han bed nu ikke på ;-)

Jo da – du er jo en HANDY-PRINSSESSE!… siger han – FILOSOFFEN

Hmm.. den kunne jeg ha ‘ undgået. Endnu engang ud til KOMMODEN – der jo er helt udskyldig i dette – den bare ligger der og ligger. Mere og mere bleg blir den. Tænk hvis den ALDRIG blir samlet?

10 skruer skrues i.

SEJR!

Vildledningen studeres igen. Hjernegrøden brænder på. Det lugter fælt! Ulmer ud af ørene. Men INGEN angst!

Hmmm… måske steg en løsning op ad asken?

Jeg ringer endnu engang til Yngsten – Brandmanden. Siger: hvis jeg nu laver STEGT ÅL i morgen, vil du så samle mine KOMMODER ? (bemærk nu i flertal – der er nemlig een til i bilen)

Svaret faldt prompte. JA DA!

Så nu skal jegkun steppe en nat til – også er gulvet ryddet og der er en GARNKOMMODE og en DIVERSE-STOF-KOMMODE samlet og klar til indflytning.

Sådan kan en HANDY-PRINSESSE osse klare sig ;-)

Nu skal Ålene bare fanges og steges!