Mål-bogen:

Her er så MÅLBOGEN. Lavet I mixed media I glade farver.

     

     

Det er en ‘opskriftbog’ I løsblade fra Kvickly der har fået nyt liv som min konkrete målbog.

Bagerst er der tomme sider hvis nu der dukker noget op undervejs. Sjov at lave, med mange tanker undervejs netop handlende om målene.

I morgen tidlig måles vi – spændende.

Kl 6 I morges gik jeg 3 km på løbebåndet. God start.

I dag rystesammen med det nye hold. Jeg fik et *attack* af Parkinson og måtte trække mig tilbage. Det var som nogen havde slukket mig på en knap. Jeg fik slappet af og kunne deltage I aftensmaden. Den går man jo ikke gerne glib af

I aften har jeg malet på stof. En bærepose fra cchobby.dk. Malet med acryl, lavet min egne stempler og trykket, samt dekoreret med tush. Er spændt på resultatet I morges.

Nu er det så MÅL-tid igen….

…. altså tid til at sætte MÅL for min næste periode på Gudm Livsstilshøjskole.

Denne gang er det det fysiske der er I højsæde – med element af rytme I sig.

Rytme er vigtigt pga Paarkinson – har jeg læst – men ikke helt forstået. Så nu er der masser musik I form af snart nyanskaffet lille harmonika, korsang og zumba på programmet. Stadig er jeg gladest for Kreativ, men da jeg har fået indrettet arbejdsbord på værelset så kan jeg supplere timerne med fritidssysler. Dejligt.

Link til højskolen kommer I morgen.

Jeg er træt nu – sov godt til jer   … eller måske God Morgen

Lidt fest sku’ der da være….

… så jeg startede med tage fjer’en I håret og så gåi seng klokken 10! Natteravnens endeligt … mon?

Vågnede lidt I 12 af naboens fyrværkeri og SPRANG derefter ind I 2011.

Og blev VEL modtaget. TAK!

I hånden havde jeg de sædvanlige småmønter  som giver rigdom I det nye år. Om det virker? Tja jeg har altid haft hvad jeg har brug for … mest rig på glæder og menneskelighed, mindre af guldet …. så det virker da på een eller anden måde, ikk’??

Efter nytåret kom der gang I maleriet. Jeg er ved at lave mål for de næste 3 mdr’s højskole-ophold. Det bliver en lille art bog – men mere om det senere

Iøvrigt blev jeg “lillesøster” endnu engang I nat – da min yngste Lillebror fandt navnet på vores ældre storebror på 63 – som indtil nu har været *ghost* iblandt søskendeflokken. Nu mangler der bare at findes een – den ældste af os alle 8 – som efter sigende skulle være een pige

GODT NYTÅR

TIL JER

ALLE

FRA SIFFE

 

Familietræf

I går var det den årlige familiesammenkomst med SvigerFamilien . En dejlig afslappet årlig tilbagevendende begivenhed. Det kaldes tryghed.

Jeg har ingen billeder derfor ovenstående. Rolig flydende vand der spreder ringe. Sådan er Svigerfamilien. De spreder kærlighed og glæde I mig.

Tak for det! 

Ro I Roen!

Så er roen flyttet ind. Uden at nævne hvor lidt jeg egentlig har skullet gøre I denne jul, ja så er det åbenbart rigeligt til at aktivere min lave STRESS-tærskel. Med deraf følgende besværligheder. Ingen nævnt ingen glemt

Nu I dag er der så faldet ro over feltet.

Der er kommet *sugekopper* (aka vinterdæk) på Silverbacken så nu kan jeg færdes omkring sikkert.

Nu skal den pakkes I morgen og jeg drager afsted ud I verden. Ingen katte jeg skal bekymre mig om. Håndværkeren ser efter huset I mens. Så alt flasker sig.

Mellemsten var sidste dag I sin lejlighed. Jeg nåede at give en lille hånd med. Dejligt! Nu er han og kæresten etableret I Storstaden. Rar tanke.

I perioder har jeg åbenbart glemt *tilliden* til Universet – og lade stress’en flytte ind. Men det er nu ellers sjældent det sker. Der går længere og lænngere imellem det sker. Godt tegn.

Jeg har glemt at planlægge pauser, holde pauser, mærke efter mig selv.At lade en dag gå mellem de forskellige opgaver jeg tildeler mig selv. Vejem er lang til ny Livsstil ---- men men men det kommer

Nu vil jeg male lidt, strikke lidt og sumpe lidt – rækkefølgen ikke prioriteret

En bid Minder …

Min Mor  døde – som bekendt – i august. En sorg der fordøjes i bidder. Denne kasse er en af de gode bidder. Og den er SÅ meget min Mor som var hun til stede i stuen.

Den er fuld af lynlåse, snører, bånd, skråbånd, rib, borter og meget meget andet. Noget er nyt, andet er gammelt skåret af gardiner osv. Der er bånd jeg kan huske fra jeg var ganske lille pige – og som jeg var fascineret af. Hun er vokset op med en supersparsommelig mor, hvilket præger os alle – på en god måde.

Min mor var ganske kreativ når hun havde det godt –hvilket er mange år siden. Alligevel gemte hun alle sine *gyldne* sager – til hvis nu….

… og nu sidder jeg så med dem, og lader dem give en ekstra dimension til mine Journal-sider. Som denne:

Den er ikke færdig – men de 3 elementer  danner sammen en god begyndelsetil endnu en side I GudumJournalen.

Jeg tror jeg dykker videre i kassen! Og tanker og minder om min Mor. En dejlig syssel.

De sidste 2….

HOME SWEET HOME : acryl på lærred 30x30cm

DE 3  acryl på lærred 30x30cm

.. måske er de ikke helt færdige …. men jeg kan li’ farverne … de er mere glade end de sidste mange år.

Mine personer synes jeg ser glade, kærlige og fredfyldte ud …. så dejligt!

Fotos er med lysgenskin – farverne er ‘gladere’ in nature

Paradiset er Lige Nu…..

I morges saksede jeg lidt I en bunke. Uden megen tanke – bare hvad der faldt I øjnene.

I aften lavede jeg denne forside på min lille Journal jeg skal ha’ med igen til Gudum.

Det er nu pudsigt som ens underbevidsthed styrer een … hovsa en smiley!

Lidt Vemodigt!

Her ligger Dolly og snuer. Sidste dag I sit gamle hjem. I morgen drager hun – med sønnen Gustav – til øen Bornholm – til sine nye jagtmarker. Hun kender ikke til rejsestress!

Det gør unge Gustav heller ikke. Her fra yndlingspladsen pt. Strygebrædtet!

Han er en klatrekat – elsker at snue oppe på skabe – mon ikke bornholmske hølofter vil være et scoop?

Jeg glæder mig – når nu først beslutningen ER taget. Men jeg vil savne dem om 3 mdr når jeg vender tilbage igen. Vemodigt? Ja – det er det da. Mange års katteholdet sluttes nu.

I denne FamilieTid:

MENTAL HOSPITAL PHONE MENU

Hello and thank you for calling The State Mental Hospital.

Please select from the following options menu:

If you are obsessive-compulsive, press 1 repeatedly.

If you are co-dependent, please ask someone to press 2 for you.

If you have multiple personalities, press 3, 4, 5 and 6.

If you are paranoid, we know who you are and what you want, stay on the line so we can trace your call.

If you are delusional, press 7 and your call will be forwarded to the Mother Ship.

If you are schizophrenic, listen carefully and a little voice will tell you which number to press.

If you are manic-depressive, it doesn’t matter which number you press, nothing will make you happy anyway.

If you are dyslexic, press 9696969696969696.

If you are bipolar, please leave a message after the beep or before the beep or after the beep. Please wait for the beep.

If you have short-term memory loss, press 9. If you have short-term memory loss, press 9. If you have short-term memory loss, press 9.

If you have low self-esteem, please hang up our operators are too busy to talk with you.

If you are menopausal, put the gun down, hang up, turn on the fan, lie down and cry. You won’t be crazy forever.

If you are blonde, don’t press any buttons, you’ll just mess it up.

This coming week is National Mental Health Care week. You can do your part by remembering to contact at least one unstable person to show you care.

(Well, my job is done …..Your turn!)

LIVSFARLIGT:

Jeg har mange undskyldninger for IKKE gå ud!

I 2011 MÅ jeg finde årsager til IKKE at blive inde!

I will sing a song for you…

…………… næh … jeg lader Ingrid synge istedet for.

En smuk Sang. En smuk stemme.

Mens jeg jeg tankerne flyde tilbage gennem året.

Tid til at gøre op hvad der er sket, hvad jeg har opnået I dette år..

Dagen derpå!

I får lige billedet af min ZEN-KO – jeg er så glad for den ;-)

Den bedste JUL i mange år!

Vi var os 4 – Mor med Sønner.

Jeg blev hentet af yngsten klokken 14. Vi fik  handlet julemad inden lukketid kl 15 ;-) Endte med en 5 kg’s flæskesteg og en 3½ kg and. Om der var mad nok? Jeps. Nej selvfølgelig blev flæskestegen skåret op – det var den mindste vi kunne købe – nu har sønnerne flæskesteg i fryseren. Jeg skulle stå for tilberedningen og var rimelig i gang – men det er svært når ens højre arm vælger denne dag at strejke på. Men så ankom de 2 ældste og gik fluks i køkkenet – HVEM FA’EN HAR OPDRAGET DEM?

Nu kan Mellemsten kreere en traditionel julemiddag – det kunne han i forvejen – det var mere koordineringen jeg kunne stå for.

Da anden skulle synkes – kom Trivial på bordet. Genius udgaven - for første gang. Vi holdt først pause da Slow-brain her var ved at vinde ;-)

Da vi havde valgt ikke at ha juletræ – ja så røg pakkerne på og under sofabordet. Jeg må indrømme vi sad ned og sang! Men til gengæld læste Mellemsten så Jule-Evangeliet højt for os andre.

Når vi pakker gaver op er det den yngste der vælger en pakke først, læser op og giver, vi følger alle med oppakningen – og kommenterer, gætter undervejs. Den der har fået pakken vælger den næsten osv. En dejlig måde at give gave på – både indpakning og indhold bliver set.

Derefter kom der knas på bordet – drengene spillede spil, mens Mor-her strikkede og kommenterede flittigt fra sidelinien – for til sidst at blive fragtet hjem af yngsten. Med masser af sne-fygning og snak undervejs. Imens rydtede de andre op i køkkenet.

Det bedste ved aftenen er at vi havde fået givet slip på de stressende PLIGT-traditioner og fik en afslappet juleaften uden forudgående stress. Med mulighed for at nyde samværet med hinanden i stedetfor.

Da jeg kom hjem nød jeg Midnatsmessen fra Rom.

I dag skal jeg nyde roen og gaverne. Strikke og male – lade tankerne flyde ;-)

DAGENS CITAT:

Christmas isn't a season. It's a feeling.
Edna Ferber

Så ka det osse bli jul på Planeten !

Årets juletræ står i Gudum – på Højskolen.

Julen er HJERTERNES FEST mere end al det udenom. Vi har besluttet at springe over det traditionelle juletræ – og jeg glæder mig til at se hvad vi så finder på at danse rundt om ;-) For danse rundt og synge – JA det skal vi da.

Så vi visualiserer nok hvert vort grantræ, mens vi danser rundt om  …. ja hvad ???+

Maden bliver traditionel nok – altså hvis jeg når til Brugsen inden kl 15. Yngsten har vagt på brandstationen og de 2 ældste kommer fra Storstaden. Og jeg sidder her i Igloen og mangler en kane!

Nu skal gaverne lige pakkes ind og jeg skal *gøres i stand*  - det sidste nok det mest krævende ;-)

Det bliver en dejlig aften med Sønnerne.

 

GOD JUL

TIL JER ALLE!

INDPAKNING AF USB

Øverst er Sønnens USB-stik i en hjerteæske påtegnet hvidt mønster.

Nederst ses gaven til den ene svigerdatter ;-)

Jeg er nu ganske tilfreds med de små æsker. Købt som julerest i Brugsen. Malet x 2 med sort og dekoreret med hvid permanent POSCA-tus. Derefter lakeret med decoupagelak=limlak. Nemt og enkelt!

MIN ZEN-KO

Her ses min ZEN-KO – Smuk og beroligende 

Købt i Netto, malet hvid x2 , derefter  tegnet med sort permanent POSCA-TUS = min yndlingstus.

Sidst – men endnu ikke gjort – skal der lægges skygger og lakeres med decoupagelak.

Sidste-Øjeblik JulegaveIdé

YngsteSønnen kan være svær at få ønskeliste fra. Altså en tiilpas konkret een – farve, størrelse, osv.

Derfor bliver årets gave et USB-stik med et brev til ham. Der har jeg sat et link til hjemmeside med det ønskede *element*  og et beløb han kan bruge. Mor’en medbringer notebook og dankort. Så kan vi sammen vælge og bestille gaven selveste juleaften! Hyggeligt.

På den måde får han hvad han ønsker sig og bliver fri for bytteriet da enten Mor’en tager fejl eller han glemmer hvad har ønsket sig ;-)

Idéen kan frit  benyttes ;-)

Den er hurtig, nem og god til yngre ;-)

I morgen kommer billede af hvordan den pakkes ind – samt en ZEN-KO!

Dejlig dag … samt opfyldning af garnlageret!

Dagen er forløbet lækkert.

Først viste det sig at Bofællesskabet *Sure Gamle Mænd*(altså dette her område ;-)) også rummer mindst een yngre. Da først 3 af de gamle var kørt forbi en fastkørt bilist (= undertegnede) stoppede en yngre og ved fælles hjælp fik vi Silverback’en fri af snedriverne.

Tak for hjælpen – du navnløse – gid flere af din art flytter hertil ;-)

Derefter var der frokost i Staden med fødselsdagsbarnet. Ummmm – han er dejlig, min søn.

Så var der afgang til hans lejlighed hvor vi pakkede sammen og gjorde rent.

Sønnen skulle køre mig hjem og mens han fik pakket sig sammen gik jeg forbi den lokale kvalitets-garnbutik. For at afprøve modstandskraften?

NÆH NEJ – for simpelthen gradvis skære garnforbruget ned. Altså forbruget af nyindkøbt garn.

Købte jeg noget? Jeps ;-)

 

POLO af Hanne Falkenberg – når jeg nu ikke kunne få Da Capo!

TILLYKKE TIL SØNNEN!

Årets korteste dag gir årets længste nat!

Jeg ved det - for for 27 år siden blev sønnike født kl 2 om natten ;-)

Det var en lang nat!

Men trods alt- besværet værd ;-)

I dag skal vi pakke din lejlighed – du og kæresten flytter sammen. I har *bestået* de første 2 prøver – at TAPETSERE sammen og SAMLE ET IKEA-SKAB sammen. Kan man det kan man alt. Så jeg er fuld af fortrøstning ;-)

 

En lillebitte GENMANIPULATION! Tak!

Eller hvad …?

Det må da være et bestemt gen jeg mangler. Fra barnsben har mine *arbejdsborde* set sådan ud. Havde jeg ikke arbejdsbord var det ofte spisebordets ene ende der endte som ovenstående. Hvilket sønnerne jo så er vant til. Når min mor – i sin tid - sagde Ryd op .. blev min søsters bord helt rydtet, mens min ordenssans allerhøjst rakte til *pæne* bunker rundt omkring og som voksen udviddedes bunkerne sig med skuffer og kasser.

Jeg kunne godt tænke mig en lillebitte genmanipulation så der blev skabt en smule mere plads omkring på bordet. Vov bare ikke at fjerne noget – for mangfoldigheden skaber inspiration.

Så jeg tror jeg springer genmanipulationer over og lever videre med mig selv som jeg er ;-)

Det går lidt op i Jul og hat og briller…..

 

Når man har en følgesvend der hedder PTSD (jeg tror det er ham der driller) ja så skal der ikke så meget til før stressen dukker op.

Siden jeg kom hjem, samt de sidste uger i GUDUM, har jeg haft en indre uro, begyndende angst, og tilsidst også forhøjet blodtryk igen med hvad deraf følger.

Det var vildt grænseoverskridende at afholde udstilling med fernisering osv. Jo da jeg er taknemmelig, glad, stolt og meget mere. Men da jeg havde sagt ja til udstilling – ja så have jeg det som på billedet ovenover.

LAD MIG KOMME IND

Jeg havde bevæget mig ud af mine *trygge* rammer = isolationen, depressionen, og havde valgt livet en stund. Det er i sig selv angstprovokerende og så at være centrum for en fernisering, ja det var direkte ANGSTEN selv.

Ydermere foreslog Krea-læreren at jeg til foråret skulle indlevere 5 billeder til censureret udstilling for at se om de kunne blive optaget.

Så jeg savnede(savner) tiden hvor der ingen krav var til mig. Hvor jeg bare kunne sidde og strikke.Uanset om det var trist og mørkt –ja så var det kendt.

Nu har jeg bestemt at JEG BARE LEGER, som jeg har gjort indtil nu. At hvis der er noget der er værd at indlevere ja så gør jeg det. Men jeg maler ikke *med henblik på* indlevering udstilling osv. For så bliver maleriet produktorienteret, hvor det indtil nu primært er selve processen. Altså fordi det er SJOVT at male, lege, klippe klistre, býgge forme, strikke osv.

LEG BARE MED ;-)

FLOWERPOWER I MISS YOU!

Nattens Journal. ´FLOWER POWER I MISS YOU!

Jeg er glad for jeg voksede op skyggen – eller snarere LYSET – af flower power. Peace, Love and Understanding er et væsentlig anderledes budskab end det fremmedhad/angst der hersker i dag. Det må være svært for ungdommen at fastholde et positivt syn på livet.

Little Pinkie is playing

Nr 1 af 2 med Little Pinkie Acryl på lærred –plakatstørrelse – som det måske anes er der males med fluoriserende farver der giver genskær i blitzen.

Mit første forsøg med Encaustik = voksmaling. Der er genskin i fotografiet  men det er en Prinsesse der venter på sin ridder der er bag hende till hest. Voks/Mixed Media på lærred 30x30cm.

Jeg er nu ganske tilfreds da det som nævnt er første gang jeg arbejder med voks.

 

2 nye sider fra min Journal.

Jeg arbejder i flere forskellige bøger. Når jeg ikke kan finde den ene ja så arbejder jeg i den anden ;-)

Svær tid

De af jer der læste med for 2 år siden I vil nok huske jeg tog til Kina med en kræftsyg veninde. Efter en kort opblomstring efter Kina – hvilket ikke blev taget alvorligt herhjemme – ja så synger det nu på sidste vers. Nu er der konstateret kræftknuder i begge bryster på over 7 cm. Hvilket Veninden har gjort opmærksom på flere gange. Hun har valgt at slutte behandlingen af sin kræft, som nu er  næsten – overalt.

Dette skal ikke være et klageskrift over behandlingen i DK. Men et skriv om hvordan Veninden vælger at møde sin sidste tid.

Det er en svær tid. For Veninden selv. For familien. For Venner, Kolleger og Veninder.

Vi har ringet sammen mens jeg var i Gudum og efter konstatering af brystkræft kunne jeg høre at nu opgav hun at kæmpe mere. Til januar er det 3 år siden hun blev diagnosticeret. Sidst i november i år havde hun sin sidste arbejdsdag. Indtil da har hun passet sit job – til sidst dog kun 2 dage om ugen. Men alligevel.

I dag var jeg på besøg. Med en pose med strik til hende. 2 sjaler, 1 par sokker og 1 par halvvanter. Hun er mager, hun er træt og bleg da jeg kommer. Det er svært at holde tårerne tilbage. Hun kan kun ligge på sofaen. Hun er blevet så lille så lille. Hun der er en Amazone af energi, eller var snarere. Men hun har bevaret sin indre sejhed, selvom hun har mistet sit røde hår, signalet om kampklar. Hun har en bog hvori hendes tanker om begravelsen er beskrevet. Mand og børn har hun snakket med. Hun siger åbent Nu vil jeg ikke kæmpe mere. Nu går det som det går.

Hun har ingen smerter. Bliver behandlet med smerteplaster. Men  er utrolig træt. Hun kan knap slæbe sig afsted på krykker,  eller selv sætte sig op, hun venter på en kørestol.

Mens vi snakker pusler manden omkring. Serverer kaffe og hjemmebag, som datteren og svigersønnen har bagt hjemme hos Veninden. Manden laver konfekt i køkkenet og mine problemer bliver af en helt anden dimension. Vi snakker om hvor hun vil dø – hjemme eller på hospitalet. Hun er ikke bange, hun har sin tro. Den har båret hende igennem sygdommen fra starten af. Undervejs har vi været uenige om vores tro, men lader det nu ligge. Vi tror begge – det er det vigtigste.

Efter et par timer drog jeg afsted igen. Veninden havde fået farver. Vi havde grinet og snakket – nok mest mig om Gudum. Jeg takkede hende for den gode Veninde hun er og har været i de 20 år vi har kendt hinanden. Hun har givet mere end hun er klar over. Det bliver svært at tage afsted til Gudum igen. Men telefonen er der jo og jeg kører hjem når og hvis hun har brug for det. Men kender jeg hende ret så er hun sej…..

Det sværeste var at tage afsted på besøget. Jeg gruede for gråden. Imorgen vender jeg tilbage med ugeblade , striktøj og ikke mindst snakketøjet ;-) Det er ikke svært.

Nye billeder ……

Give me your Heart, Please Please Please:

Feeling SMALL:

Just LOOKING at LIFE LIFE:

I WONDER:

Farverne er ikke helt rigtige. Og mon ikke der som vanligt kommer små efterjusteringer når jeg har gået og set på dem et par dage ;-)

Næste skridt er at blive bedre til at fotografere dem. Nu er spejlreflekskameraet kommet hjem igen. Til Januar er der undervisning i Foto på højskolen. Jeg melder mig til !

NU SKAL DET VÆRE!

Så er der udbrudt GARNSTOP i 2011.

Planeten er blevet  invaderet af store mængder af GARN – der har formeret sig ud over alle rum ude (garagen) og indenfor - derfor det drastiske skridt .

Endvidere er der begyndt at indfinde sig GARN i større mængder på GUDUM LIVSSTILSHØJSKOLE.

Så nu skal det være!

Betingelserne er få og til at huske:

Ingen GARNKØB – 2 gange dog tilladt:

1. Forårskøb - selvvalgt

2. Strikkefestivals-køb i efteråret.

Hvorfor så dette forbud?

Fordi der skal styr på økonomien og jeg gerne vil både på Højskolen igen, til Strikkefestival og gå Camino’en.

Og så må man jo vælge. Denne gang *tabte* garnet ;-) - men jeg har jo så meget at meget af det er glemt og gemt. Så det er nyt når det dukker op!

På billedet ses en lille del af lageret ;-)