tirsdag den 6. december 2011




… med billedserien om Hr Parkinson og mig.
Den er blevet rigtig god!
Er trykt i 2 eksemplarer … så er det vel ikke så svært at skrive 1.oplag – solgt , i det mindste ikke efter jul ;-)

mandag den 5. december 2011

5. december

IMG_6907

… så er jeg med igen.

Jeg vil gerne lige gøre opmærksom på at alt er gjort med venstre hånd. ¨Både skrift, tegning og farvelægning. Jeg synes de er ganske OK ;-)

Forsinket Nisse …. 4. december

 

4.dec

…skyldes manglende båndbredde i Pilehuset. Beklager dybt ;-)

torsdag den 1. december 2011

Savner ... Savner ikke ....

Det er 1. december.

Endnu en af de dage der er fuld af medbetydninger - en allerede bestemt kontekst. Det er her jeg skal holde balancen. Ikke falde i SAVNEKRUKKEN, savnet af børn, nærværende familie, arbejdslivet .... alle de områder hvor der i dag tændes adventslys, granpyntes, appelsinspises ... og al det andet juleg(l)æderi-

Nogen gange er det nemmest at lade sig falde ned i en cremetyk savnesuppe og søbe rundt der fuld af selvmedlidenhed ...eller hoppe med og forkøbe mig i dårlige lyskæder, sære juleaggregater og påtaget *hvorerjegdogietfantastiskjulehumør*.....

Alternativet er at komme i gang, holde svingningerne i svung og gå på opdagelse i sig selv -

 HVAD ER JUL FOR MIG LIGE NU??

Hmmmm  dagens fokus mens jeg om lidt pakker træningstøjet for at komme til styrketræningen ... hvad jeg absolut IKKE gider.

GOD 1. DECEMBER TIL ALLE 


Den Blå Fugl......




En blå fugl er dukket frem i et hjørne af atelieret. Endnu undervejs. Mens den bryder frem fortæller den sin historie. Indtil nu bare at den er Blå, og har gummistøvler på. Måske handler det om at få Jordforbindelse?
Blå symboliserer Rum i 5-elementlæren. For en mere psykologisk tolkning er BLÅ udtryk for følelser, vandet, det underbevisdte i form af havet. Tænk bare på BLUES musikken …..
Så der står altså en FølelsesFugl i en krog i mit atelier. Gad vide hvad den vil mig ….? ;-)

Foran mit Lyserøde hus, byder en anden fugl vELKOMMEN til Planeten.
Den er anderledes. Fuld af skæmterier. Se bare dens farver. Den kan vist ikke være særlig alvorlig- Ikke særlig megen jordforbindelse heller, kan ikke stå uden støtte. Til gengæld smitter den alle med skøre indfald og positive smilende ydre.
Det er en KUNJA-fugl. Det eneste den kan sige er JA JA JA….
Min BedsteVen Viggo fandt hurtig ud af at spørge KUNJA om is i sommers. Istedetfor een af os voksne. Plusli sagde den bare ikke mere – det var tavshed istedetfor NEJ. En ganske udmærket strategi.
Jeg elsker at være i dette rum. Mit kreative frirum. Bare lade disse skabninger bryde frem og lytte til hvad de fortæller mig.
Den skarer begyndte at bryde frem i Gudum. Den første var Den aldeles anderledes And ,…mere om den senere….


onsdag den 30. november 2011

Morgenmødet jeg herlst ville være foruden,,,,

... under køkkenvasken i dat 'gamle' hus.
Molly blev mere bange end jeg ... så udstyret med gulvskrubbe og en pose mishagsytringer blev fru Rotte jaget på flugt!


Uffff.... I hate that shit ... men jeg har prøvet for mange år siden på en anden Planet i et andet land. Påen igen!



Når jeg sidder i mit køkken… eller lidt *Morale* … nok for meget … men jeg blev sgu ‘sur’!

 

udsigt

… ser jeg dette.

I overfaldes nok med mange billeder af denne slags fremover ;-)

I dag fik jeg nøglerne. Der er gået 19 dage siden købsaftale og 25 dage siden jeg så huset. Åbenbart er der da noget der fungerer.

Hvor jeg engang ville bekymre mig (og nok slet ikke købe) om jeg nu havde råd, om hvad nu hvis .. taget er råddent .. vinduerne BØR skiftes … huset skal sættes i stand … ja så berør det mig ikke i dag. Det er som om al min bekymringsenergi er brugt op i angstanfald. En gang  druknet i angst, i sort depression op over hovedet , ja så rør muligheden for et råddent tag mig ikke idag. (nu sku det ikke undre mig …..!)

Noget godt er der da kommet ud af al det der er sket.

Jeg fyldes af glæde. Er fuld af glæde.

Om jeg ville bytte? Tilbage til et arbejdsliv? Tilbage til at kunne fungere mentalt?

JA .

Så enkelt kan det siges. Selvom jeg idag kan fyldes af glæde over det jeg har, så er det dog stadig et parallelt liv ad et sidespor.

Hvor kom så denne tanke fra?

Jo jeg oplever stadig mennesker der ser fortørnet på mig. Når de ser mig glad, smilende for en stund tilfreds med livet. Som om det er forbudt for FP-førtidspensionister at være glædesfyldte, at være positive overfor livet.

Jeg BEHØVER jo IKKE at arbejde, jeg har en erstatning, jeg får jo pensioner…

JO jeg ER dybt taknemmelig! Nu er det slået fast!

At dette har kostet mig mere end andre er villige til at betale - hvis de sku/ku vælge, og at jeg IKKE fik et valg - det glemmes i farten.

Er der VIRKELIG nogen der tror DET er lykken? At leve på dette parallelle sidespor uden mulighed for at vende tilbage og fungere på lige fod med andre?

At jeg ikke beklager mig, ikke brokker mig, ikke er faldet i Ynkebrønden  - duer ikke.

IMG_6849

At jeg sparer energi sammen dagligt for at deltage i de små hjørner af livet som andre tager som selvfølge - tæller ikke.

Jeg skal åbenbart hellere sumpe og ynke, brokke og beklage mig – det er nemmere at håndtere, end at jeg er GLÆDESFULD, at jeg ikke er bange for at LEVE fuldt ud, at jeg farter rundt i MadamBlå med lyserøde blomster i forruden og en seng bagi, at jeg indimellem stadig drømmer om en fremtid og ikke BEKYMRER mig om farven på dugen, gardinerne og antallet af ens krus osv

Det GØR noget ved een når LIVET plusli slår en kolbøtte. Jeg er så heldig at jeg kan finde lyspunkter, at jeg er god til at mestre mit livs knuder  positivt --- det gør ikke kolbøtterne mindre voldsomme eller skadelige – det betyder at jeg VÆLGER at fokusere på lyspunkter og det positive.

Og tro mig det er et valg – muligt for mange ! Også IKKEFørtidsPensionister!

im in love with lajf

Tegnet med venstre hånd

tirsdag den 29. november 2011

Min dag begyndte....




… i nat. Stormen var knap løjet af, da jeg gik på Planeten med Molly i en stjerneklar nat. Køligt friskt.
Varm kakao og stearinlys på bordet. Klokken halv 4 gik jeg med god Samvittighed i gang med mit lille pakkebjerg der har boet på strygebrædtet en ugestid.


Gaver fra FØDSELSDAGS-GRUPPEN i webstrikkerne




fra Mariann et lækkert broderikit og CHOKOLADE!

























Ved siden af sikkerhedsnålen er det et koncept jeg gerne ville lægge navn til!



Fra Merethe og Anette dejlige bøger af Sys Fredens både strik og hæklerier --- jeg elsker BØGER --- og det lækreste Lace-garn af babyalpacca og Silke … ren luxus! Og et hjemmelavet Mariehønekort .. al det til mig !

































For hvor har det bragt megem glæde med sig. Fra Postbudet bragte ud, jeg afhentede og til de så lå og spredte glædesduft i Atelieret hver gang jeg giik forbi.
Så i nat nåede jeg til selveste åbningsceremonien – med varm kakao og stearinlys, samt god hjælp af Molly.


Fra Garnfreak – det lækreste kit til et tørklæde – et lidt udfordrende strik jeg glæder mig til at strikke


































Det er ikke indholdet, det er de hjemmelavet kort, små chokolader ( forsvandt inden fotograferingen), indpakning og hittepåsomheden.

Lisestrik og frk Vanman havde sendt en strikkepose –hjemmelavet , lige det jeg manglede . et spændende flæsegarn, jeg længe har ville prøve , samt et kir med Kauni til en top.




Vi kender jo knap hinanden, alligevel er der ramt plet. Og resten af natten fyldtes af opskriftlæsning, garngranskning med indlagt befamling og nusseri.

Fra Birthe -den beskedne strikker – kom 3 af Sys Fredens bøger.







































SUK – jeg vil begynde på det hele LIGE NU!!!! JEG VIL!!!!


TAK SKAL I HA' KÆRE FØDSELSDAGSGRUPPE ;-)

lørdag den 26. november 2011

Hvad pokker - strikker du stadig??




Ja da … enkelte lette sager, som dettte retstrikkede sjal med enkelte hulrækker. Nemt og enkelt!

Så er der dette BRYSTVÆRN til en nyfødt mor der ammer. Et lidt hjemmekonstrueret sag der varmer – ren uld – og gør det nemt at komme til. Mer om den senere.

Og så det traditionelle Julehalstørklæde til Filosoffen – i det blødeste strømpegarn der kan tåle maskinvask. Kald det bare erfaring ;-) Det er patentstrik , som faktisk er sjovere end jeg troede.

Loppefund

 

ganesh

Ganesha her er et hinduistisk gudebillede. Giver minder fra vores Indien og Nepal-tur.

Det er ikke selve gudebillede der dyrkes eller tilbedes, det er de bagvedliggende egenskaber. Og i den egenskab passer Ganesha fint ind her i et kristent hjem.

Ganesha symboliserer bl.a. ‘den der rydder forhindringer af vejen’ ….

Velkommen her … siger jeg bare

 

fredag den 25. november 2011

Her er ikke rart at være ….

 

IMG_6849

… i *YnkeBrønden*.

Jeg har oplevet at folk falder i og ikke kommer op igen. Om det er værst at være i den eller lytte til den der befinder sig i den skal jeg lade usagt.

Mon ikke I selv ved det? Og har prøvet det ene eller det andet?

I dag tænker jeg det er et trist sted at opholde sig og jeg gør mit til ikke selv at falde i. Må dog erkende at indimellem søber jeg lidt til mig og nyder selvmedlidenhedens tåre. Det er nødvendigt. For mig. Bare jeg ikke hopper helt ned i brønden. Og DET gør jeg ikke.

Jeg får billedet af Sidse Babett Knudsen i *Den eneste ene* hvor hun sidder i sin seng omgivet af junkfood, dvd’er og slik. Det er at søbe lidt fra YnkeBrønden ;-) ….. ikke at forveksle med ØnskeBrønden.

Og det billede frembringer smil på læben, hvilket gør det svært at YNKE igennem.

torsdag den 24. november 2011

I’m in LOVE with LAJF…

 

im in love with lajf

…. mon ikke det taler for sig selv ? :-)

Prøv at stå stille en stund.

Mærk dig selv

Sluk for tankerne

Lad dem flyve ud af hovedet

Træk vejret ned i yderste tåspids

Mærk din styrke vælde frem når du ånder ud

Fokuser på det du har som gør dig glad

Een glæde af gangen for hver åndedræt

Mærk dig selv

Tag glæderne med dig idag

Husk på dem.

 

onsdag den 23. november 2011

MorgenKaffeKruset…. eller Bed en Blind Se!

 

sanneskrus

… idag er Rosenkruset.

Det er smukt.
Både konkret og for mig symbolsk.

Når jeg bruger det sender jeg kærlige tanker til hende der gav mig det.

Jeg håber hun kan mærke det.

En del af sorgen ved at ha’ PTSD/Parkinson er den begrænsning der er i energien til f.eks sociale kontakter/aktiviteter. Det er hele tiden svære valg … og dermed fravalg.

Det har ikke været så klart for mig før. Min TID forløber laaaangsomt. Det er nødvendigt for ikke at fremkalde angst.

Ude i livet – fjernt fra Planeten – går livet hurtigt, ja det ligefrem løber eller snarere spurter afsted.

Jeg vælger indimellem at stikke næsen frem og deltage. Det koster!

Prisen er flere dages efterfølgende nødvendig isolation, samt enkelte ‘venskaber’ hvor ‘venner’ ikke rummer mine begrænsninger. Kan man ikke ‘spurte’ duer man ikke!

Som at bede en blind se!

Min *Krus-Veninde* er ligeså rummelig som MorgenKaffeKrus’et.

TAK for det!

Mit første forsøg ;-)……på en strikkeopskrift


387750_10150371792621172_649036171_8637764_441568876_s
….på at skrive en strikkeopskrift.
Til fri afbenyttelse ;-) …. hvis det lystes.
Det er et par håndledsvarmere. Enkle. Kan frit downloades her.
Godt begynderprojekt. Kanten kan udelades.


.... hmmm hvordan kan jeg vise den? Det er en pdf-fil ... og den er på min computer.

tirsdag den 22. november 2011

Langsomt Liv …..

 

IMG_6785

Jeg lader TID være TID.

For en stund.

Fordøjelse tager TID.

Så TAG tiden.

Til DIG.

søndag den 20. november 2011

Netværke...

....... er det jeg gør i disse dage.

Julemarked i Løvskal forløb godt. Jeg blev inviteret til Påskemarked i Bjerringbro med en flok dejlige, kreative og spændende kvinder. Glæder mig allerede.

Desuden opfordret til en fællesudstilling med en bronzestøber og stenhugger. Mere om det senere.

onsdag den 16. november 2011

Den Blå Fugl

 

blu

…. er på vej ud i verden.

Stadig i betragterens ringhjørne.

Er livet en kamp?

Er livet at miste?

Er livet sorger?

Ingen Overskrift!

 

moose

For der er ingen system i tankerne. Og det gør ikke noget. Idag var fyldt med lån, budget, afdrag, rater og en masse strukturelle ord og papir.

Det var selvfølgelig i banken. Jeg har med sindsro opgivet at ha overblik over min økonomi. Jeg har lagt alt over til min rådgiver. En stærk øvelse i TILLID. Egentlig ganske rart. Jeg har lagt bekymringerne fra mig for jeg vælger at leve og forfølge mine drømme.

For 2 år siden var drømmen at bryde min selvvalgte isolation. Så jeg tog på livsstilshøjskolen i Gudum. Og vendte tilbage dertil af flere omgange.

Nu har jeg dejlige rummelige livsbekræftende venner derfra. Det handlede osse om TILLID. At turde åbne op og tage dem ind til mig. Jeg er så hulens ræd for at svigte, for at blive forladt. Så aleneheden var/er knap så skræmmende.

Een af Vennerne har *skubbet* mig så jeg nu skal til julemarked i Løvskal i weekenden. Mit første. Jeg har både billeder og strik med.

Og jeg glæder mig. Denne indre uro som jeg har for uvane at kalde stress – det er nok glædens små bobler jeg forveksler. Den sunde spænding. Og jeg genkender den fra jeg tidligere skulle holde foredrag for fremmede, eller store møder med mit personale. Den spænding der skal til for at præstere og yde sit bedste.

Min vanlige kreativitet og arrangering kan jeg genkende i bidder. Og den er ÅH så velkommen. Jeg har 2 dage sammen med veninden til at forberede mig.

OG JEG GLÆDER MIG!

PS: hedder elg ikke moose på engelsk?

tirsdag den 15. november 2011

ListeTid eller Status:



Der er det med ORD.  Nogen gange sætter vi et ord på en stemning, oplevelse. Derved fastlåses oplevelsen og vores opfattelse af den.


Jeg siger: *Jeg er Stresset*, det kender jeg jo aldeles godt. Og måske falder det mig FOR let at sige og fastholder så mig selv i at jeg har det mindre godt.


Lige i disse dage er følelsen der. Jeg ryster indeni, hjernen koger. Det ligger lige foran mig at sige: *Jeg er Stresset*.


Så siger min 'coach': Ku det være andet?


..... og JA - Hun har da ret.


Det er en gammel glemt følelse indeni. Jeg er SPÆNDT. Jeg GLÆDER mig. Jeg BOBLER i maven. Og det kan da godt forveksles med STRESS. Det er den GODE Stress jeg bare helt har glemt. 


Jeg GLÆDER mig til JULEMARKED I LØVSKAL -


Så er der det med LISTEN:
Jeg elsker lister, eller status. Fremad eller bagud. At kunne krydse af - det har/vil jeg nået, eller Hov hvor har jeg egentlig nået meget! Denne er af den sidste type. Status over sidste 2-3 uger:


Været hos Frisør - farvet vipper og klippet
Købt nyt Sommerhus med fjordudsigt med talrige besøg hos mægler og bank
Mødt Mellemsønnens Svigerforældre
Mødt Mellemsønnens Svigerfamilie til Svigerdatterens fødselsdag
Været til Malekursus x 3
Vasket monsteropvasken op.
Malet billeder
Strikket poncho, pandebånd og pulsvarmere til Svigerdatteren
Fået lavet Styrkeprogram
Været til TEST hos Neuropsykolog i KBH
Lavet Postkort
Bestilt færgebilletter
Blokket ca 30 sjaler og tørklæder, pakket, vejet osv
Ferniseret billeder
Gået lange ture med Molly
Været på Julemarked her på TuseNæs med Svoger og Svigerinden
Næsten overholdt budget - SIC!!
.... og en masse andet .....


Og det jeg mærker er IKKE stress - det er bare mit LIV.


Fremad - listen er slet ikke så fuld:


Julemarked i Løvskal fra i morgen til 21.11.
Bankbesøg mhp sommerhus
Besøg af og hygge med StrikkeVeninde
Overtage Pilehuset d.1.12.
Fødselsdag i Pilehuset d.4.12
Styrketræne
Gåture
Øve Daglige rytme


Jeg vil forsøge at huske - at det er LIV'et jeg gerne VIL.
Og kalde tingene ved rette navn!










Været til







Synkronicitet…

Jeg386057_10150393620448827_52924038826_8412046_186252092_s har noget med ham her:

Da jeg for mange år siden var igennem en mindre køn skilsmisse lå *Håbets Hotel* på pladespilleren.

I gennem de næste mange år er jeg stødt på ham on and off. Hans livstemaer læner sig op ad mine. Og nu er han her igen. Med ny bog – en form for selvbiografi. Jeg håber at se den på gavebordet enten til den snarlige fødselsdag eller under juletræet. Jeg kunne nu osse være smart og give den til Mellemsønnen der elsker biografier ;-)

Hvad det har med ‘synkronicitet’ at gøre ? tjaaa …. jeg tror ikke på tilfælde. Jeg tænker der er en mening med at jeg ‘støder’ på Falch’en.

Denne gang hørte jeg DR P4 hvor han fortæller om sin måde at komme gennem sine dage. Han har lavet bl.a et morgenritual som indeholder bøn, læsning mm. Lige netop dette ord er VIGTIGT for mig. Jeg har længe banket mig selv med ord som orden, struktur, … nu er disse udskiftet med RYTME OG RITUALER. Disse ord passer meget bedre til mig og jeg kan mærke en genklang i maven.

Dette med at lægge mærke til ‘tilfældigheder’ og lytte til dem har jeg gjort i flere år. Jeg ser det som min daglige CAMINO – hvor sporene er lagt ud svarende til Caminoens malede gule pile eller gule muslingeskaller. Nu er det bare ikke pile, det kan være meget andet – bl.a Michael Falch – der bliver ved med at dukke op. Jeg betragter det som tegn. Tegn der viser mig min vej gennem livet.

Sådan er jeg kommet tørskoet til hvor jeg er nu.

Taknemmelig. For det som livet har givet mig og for det som kommer.

søndag den 13. november 2011

Det BUNKER sig op!

strikkesager til Løvskal

Denne gang er det dog gode bunker. Jeg ordner, sorterer færdigstrik til Løvskal Julemarked næste weekend.

Jeg vidste der var meget , men SÅ meget ? … Det blir rart at få sagerne i cirkulation. Egentlig har jeg været ganske flittig – jeg har foræret samme mængde væk i løbet af året.

Ting skal være i cirkulation. Sådan ville jeg gerne det var. Mit samler-gen  eller snarere *det-er-ikke-sikkert-det-er-nødvendigt-men-det-er-meget-rart-at-ha’-gen* er veludviklet, så jeg er i besiddelse af en del *bunker*.

De mentale bunker arbejder jeg med, jeg tror ikke ‘man’ kan udrydde dem helt, man kan sortere dem og lære indholde at kende, så er det meget nemmere at ‘tage mod’ det der kommer. Og der vil nok altid komme ‘noget’. Det er måden at takle dette ‘noget’ på og ikke så meget hvad det er – dødsfald, sygdom, tab af job…..

Søndage er ikke min yndlingsdag. Der emmer for meget af familie, hygge og parforhold. Og det er for megen kontrast til mit liv nu.

Dog tænker jeg:

Måske denne søndag bliver god?(Rimelig i det mindste)

HAV EN DEJLIG SØNDAG

…. jeg ‘bunker’ videre ;-)

lørdag den 12. november 2011

STRESS.. STRIK og STYRKE…

 

2011-11-11 16.48.38

Sådan en uge – 14 dages aktivitet - trækker tænder ud. Derfor nyder jeg disse dage hvor alt bare får lov at flyde. Og jeg flyder med. Jeg har lært at give slip …. sådan da.

Igår endnu engang ned forbi Pilehuset  nu er der sat SOLGT på TilSalg-skiltet og jeg kan glæde mig for alvor.

Billedet er taget fra indkørslen. Og vejen fører langs fjorden – Første STRESS-middel. Jeg glæder mig til mange ture – der er flere muligheder for ‘rundgange’ hvilket jeg bedst ka li frem for ture frem og tilbage.

Hjemme igen kommer pindene frem. Det andet STRESS-middel.

varmere roedeDet blev til disse håndledsvarmere. Bestemt til Frida på 9 år - tror jeg.

Frida bor i Jylland og jeg drager afsted med strik og malerier til Løvskal Julemarked i næste weekend. Kom bare og besøg os.

Torsdag fik jeg lavet styrkeprogram hos min Fys. Tredie STRESS-middel. Det har kostet en del argumentation. Når ‘man’ – jeg – kommer ind ad døren med Hr.Parkinson fylder han så meget at jeg IKKE ses. Da jeg ikke har været særlig god til at ‘STÅ OP ‘ for mig selv, har jeg ladet Hr Parkinson fylde.  Og det har betydet deltagelse på Parkinsonhold hvor jeg var aldeles malplaceret. Jeg er stærk og har brug for større udfordringer end at stå i rundkreds og forsigtig kaste bold til de andre. Den tid kan tids nok komme.

Indtil da vil jeg forsøge at styrketræne så meget at Hr Parkinson bliver trængt lidt i baggrunden.

Nu vil jeg besøge mit Udebad …. jeg tror det bliver ret så kvikt i dag …. ;-)

GOD WEEKEND TIL JER ALLE!

torsdag den 10. november 2011

Den blå fugl … undervejs

 

buebird get a flower

Tirsdag fik jeg papir på jeg har en hjerne. Rart!

Blev testet af neuropsykologerne. Min gru for at ha’ begyndende Parkinson-demens. Dette blev  afkræftet. Egentlig var jeg bedre end jeg troede. Mine *problemer* stammer mest fra PTSD som så forstærkes af Parkinson.

Alt det jeg gør er *godt* – mhp træning af krop og sind. Endnu en rar ting at få at vide.

Det mest synlige ved testen var den udtrætning der fulgte …. jeg sad og saldt i søvn efter den første time.

Det bedste var dog at jeg oplevede at jeg for første gang blev set som en HEL person(næsten) og ikke kun min *Parkinson*  som ikke er min bedre halvdel.

Og endnu engang blev jeg kaldt *UNG* … så som sådan er Parkinson jo ikke værst – åbenbart en sygdom hvor jeg fremstår som UNG!

Man må jo tage det gode med!

Og fokusere på det.

mandag den 7. november 2011

Mit Univers….

 

udsigt terassen

Siffes Planet er snart ikke mere ene –  i december kommer en ny Planet i mit kredsløb.

Billedet er udsigten fra denne terasse:

2956701

der er foran dette hus:

2956684

knapt 100m fra fjorden – foran er en  er fjordeng – med græsser. Engen ved siden af er med græssene køer. Det næstsidste hus på blind vej ud mod fjorden. Stille stille stille. Kun svanernes vingesus kan jeg høre.

Min drøm er muliggjort – vandudsigt, uforstyrret, alene og samtidig nær  andre. Det jeg har brug for med PTSD i rygsækken. Måske passer det ikke her Parkinson – jeg har dog ikke spurgt om hans mening!

Det lyserøde hus bliver min *arbejdsplads* – mit atelier. Når tanker flyver højt tænker jeg ‘måske afholde kurser engang i fremtiden’. Så flyver de altså osse højt.

Positiv tænkning bringer nu een langt. Jeg har længe tænkt at sku jeg ønske mig mere var det vandudsigt. Og så er det der plusli.

Send ud i verden hvad du har brug for – ønsk det – bed om det – at det kommer til dig UDEN at det skader andre – og det vil komme til dig. Det handler om at tage imod, være opmærksom på de tegn Universet sender dig, og ikke mindst sige Tak og være taknemmelig.

Pladsmæssigt er det stadig et mindre hus, de 2 huse tilsammen. Det er ok. Jeg har bare lidt langt mellem de 2 stuer ;-)

Nu kan jeg da bade inde.

 

 

 

 

 

 

 

 

r

Ear-rings green and red.

 

green earrings

I øjeblikket er det ansigtets stemninger der fascinerer mig. Åbenbart.

sol

Stemning fra Vesterhavstur i sommers. I bussenm sammen med kær veninde. Naturen er svær at gengive. For mig er det nær hybris at forsøge. Så jeg holder mig til min egen opfattelse.

En foreløbig skitse …. måske skal der arbejdes mere med den. Den får nu lov at stå til beskuelse i Atelieret.

portræt

Red Ear-rings.

Mine dejlige røde øreringe – daglig del af mig. Min kære Svigerinde har lavet dem.

I dag er forberedelse til neuropsykolog-besøg i morgen.

 

 

 

 

lørdag den 5. november 2011

Nattens Væsener ….

 

 engeltrold

… dukker frem.

Denne EngleTrold stod og tog imod mig til morgen, da jeg dukkede frem af tågerne.

Gad vide om der kommer flere?

GODMORGEN TIL ALLE OG GOD WEEKEND ;-)

fredag den 4. november 2011

STRIKKE MEDITATION…..

 

poncho

… er ganske anbefalelsesværdigt.

Jeg rammes af ubehageligt tankemylderbombardement når jeg bare forsøger at meditere.

Lader jeg derimod garnet glide gennem hænderne med et ubesværet mønster – så virker denne uendelige gentagelse af samme bevægelse beroligende og afslappende.

Jeg tænker ikke. Jeg mærker ingen angst. Jeg fokuserer på vejrtrækningen – ånd ind –pause – ånd ud – pause ….  på det sanselige ved garnet, mærker strukturen, ser farverne, på lydene i rummet og i mig selv.

Plusli er der en rytme – og når den mærkes og erkendes ledsages den af en dyb ro indeni.

Dette er når jeg strikker alene. Jeg kan bruge det hvis jeg rammes af angst ude blandt andre. Derfor medbringer jeg *strikketøjet* overalt. (Godt der ikke lovgives om strikkefri zoner.)

Jeg kan anbefale dette til andre der finder det svært at meditere – svært at slukke for den indre stemme.

Fat rundpinden og begynd – der kan strikkes simple tæpper, tørklæder o.a i begyndelsen, senere lacesjaler i enkle hulmønstre.

Produktet er her underordnet – det er ‘undervejs’ der er det vigtige.

Held og lykke.

søndag den 30. oktober 2011

Der strikkes da stadig ….

 

kringlevest

Kringlevest fra Jytte Slente - ½vejs – blandingsgarn uld+viscose – pind 8

poncho (2)

Poncho fra Hendes Verden – 15 omgange endnu – strikkes i Cosmo + 1 tråd Kid Silk/mohair  pind 8

hals sokker

3 par SoiralRagsokker til børn + halsedisse til Viggo + Molly ;)

ribtørklæde

Ribtørklæde i uld … laaaangt … nææsten færdigt. Pind 3 mm

Derudover er et prinsesvøb igang til en Prinsesse ;-)

Så nu jeg vist fatte pindene!

God Søndag

 

 

 

 

 

fredag den 28. oktober 2011

Virker gulerod ... eller skal jeg fatte pisken ?


Fandt et stykke chokolade i daag. På bunden af vasketøjskurven. Havde helt glemt jeg havde lagt belønning til mig selv ... i fald jeg nåede bunden ;-)
Gad egentlig vide hvor længe det har 'lagt' der?
Måske skulle jeg lægge en pose garn ... ville det så virke bedre???
Idéen hermed givet videre - virker kun hvis man husker det ;)