Travolta er stadig i sit cover. Jeg har gjort det forsømte - bevæget mig ind i Blogland. Rækken af ulæste indlæg er nærmest kilometerlang - svarende til dagens dårlige samvittighed.
Jeg får ikke læst.
Så nu er det indrømmet. Alle jer kære folk der er medlæsere og kommentatorer her - jeg beklager min forsømmelighed.
Samtidig overvejer jeg ordet Blogkrise (Tak for ordet Miri). En sådan er nemlig ved at udvikle sig her på Planeten. Hvorfor skriver jeg egentlig? Er der noget jeg skriver der kan være væsentlig for andre? Nu er det jo sådan at jeg skriver mest for mig selv. At andre kan læse gør at jeg er mere kritisk og ikke ryger ud i for mange ord (hvad nogen dog har ret til at mene) - især når tiden løber NED ad bakke drukner jeg følelserne i ord. Har tidligere gjort det. Som om man kan skrive sig fra angst, skyld og skam. Det virker til en vis grænse - men derefter er følelserne tilbage uden ord. Så er det jeg maler eller tegner - for kun at lægge yderligere sten til min kritik af mig selv! Sluttelig er der kun følelserne tilbage - helt nøgne og krævende.
Jeg har valgt at være ærlig på bloggen. Ikke udkrængende mit inderste intime sjæleliv - men det liv hvor følelserne til dels har frit flow. Jeg vil gerne berøre emner på en sober, nærværende måde. Emner det er svært at tale om. Emner som på en eller anden måde stadig er TABU.
Det er stadig TABU at vise sine følelser offentligt. Det opfattes som krænkende andres private rum. Som svagt. I dagens DAnmark må man ikke være svag. Man skal fremstå stærk, viljefast, selvstyrende, målrettet. At gi slip på sin kontrol offentligt krænker andre mennesker. Der er dog visse rum hvor det er tilladt. Hos psykologen, terapeuten, nogle hospitaler. Selv hos praktiserende læger kan selv lettere følelsesudbrud virker grænseoverskridende. Vi tolererer billeder af krig, vold, lemlæstelser i avis og andre medier, men naboens gråd kan vi ikke tåle at høre eller se. Gråden hører til i Terapeutens, behandlerens rum - ikke vores fælles. Det gør os utilpasse.
Der er visse emner der er TABU.
Jeg har boet sammen med en Alkoholiker. Han erkendte sin *sygdom*, men endte alligevel med at tage sit liv - begå Selvmord. Et andet Tabu-emne. Jeg kan erkende min mand er død. Jeg kan erkende at han var alkoholiker. Jeg kan erkende at flyttede fra ham, for at vise at jeg ikke kunne acceptere alkohol og 3 drenge sammen. Det måtte være enten eller.
Jeg er psykisk syg - med Depressioner. Endnu et område, hvor der mere hviskes i krogene end tales åbenlyst. Et benbrud er mere socialt acceptabelt. At tale om Depression får altid/ofte et vist præg af tud og tårer eller at et sammenbrud nærmer sig - Lad mig komme væk.
Først når Alkoholikeren er alkoholfri, Narkomanen er stoffri kan der komme en vis stædighed i stemmen og en vis offentlig anerkendelse af deres sygdom. Vi kan møde hende.
Når den depressive har sine depressioner og møder uvasket usoigneret frem af tågerne, eller alkoholikerne dufter af sprit og snøvler, så mødes de oftest med væmmelse. Jeg forstår det godt. Jeg har været der. Jeg er selv veget væk og gået udenom. Været fuld af ikke-erkendte fordomme.
Jeg har ingen løsninger. Kun tanker.
Min Blogkrise trænger sig på. Hvor går grænsen. Skal jeg nedlægge Planeten? Skal jeg gøre den Privat? Jeg kunne godt tænke mig at det var muligt at gøre den selektiv privat. For måske er jeg ikke parat til at kæmpe for et mere åbent offentligt rum. Forstå det nu ikke sådan at jeg mener vi skal flæbe i flæng. Jeg plæderer for en større accept omkring disse TABU'er. At ordet Omsorg får en bredere folkelig betydning. Så når den næste Fulderik, Narkoman, Overvægtige og Psykisk Syge mødes - så er det med et forstående glimt i øjet. At der smiles til. At der genkendes. At der ikke bliver tavshed når den 12-årige søn svarer: Han skød sig på spørgsmålet om Stedfaderens død.
I dag dag er det ikke anerkendt at være flygtning. Da jeg begyndte at arbejde med flygtninge i 1999 var der en stor forståelse og omsorg for disse mennesker. Da vi nåede frem til 2005 var den offentlige mening fuldstændigt ændret - først i år blev meninger offentlig polariserede ved 2 massive fronter overfor hinanden. Bare tænk på valget 2007. Hvad der endte med at blive fokusområde og hvad der siden hændte. Hvor mon de irakere er i dag? I dag er det næsten TABU at vedkende sig at arbejde med Flygtninge. Dette bare nævnt som et billede på hvro hurtigt det kan skifte - i den offentlige fælles forståelse.
Ingen vokser jo op med tanken: Når jeg bliver stor vil jeg være en Psykisk syg, en Narkoman, Alkoholiker, Flygtning og Overvægtig! Og Helst før jeg er 30!
Hmmm... det blev vist en lang smøre. Relativ ucensureret - Hvis I er nået hertil har I valgt at læse mes. Sig ikke I ikke var advaret! Dette ville ha været et af de selektivt private indlæg - istedet blev det offentlig.
Jeg ved ikke om essensen er tydelig. Men det er nok et tilbagevendende emne på Planeten ;-)
torsdag den 9. oktober 2008
Vi tager liige en omgang til med Travolta
Den lækre Gut!
I dag bliver det A lovesong for Bobby Long - en ældre Travolta, men med sædvanlig charme der skinner igennem et skurvet ydre. Det er en stille kærlighedsfilm med humor. Så vidt jeg husker. Melder tilbage hvis den er helt gal med hukommelsen.
I nat har jegnemlig været med speedbåd til ANholt, der i sagens natur var placeret midt i Skagerak og solgte Læsø Sydesalt. Jeg blev fanget i et art kviksandområde, mine meget unge hjælpere havde det med at forsvinde. En husbåd brændte ned og sank. Jeg kom dog til den anden ende af øen - til en fuldstændig uoverskuelig banegård hvor togene hele tiden kørte for snuden af mig. Kom tilsidst ombord og blev mødt af bedstemødre med småbørn på armene. Den ene viste mig en hue strikket i elastikgarn! Lyder det tosset? Er De forvirret? Er der noget at sige til hovedet værker og jeg er forvirret? Se med næste gang - SoapDokumentaren Siffes Sælsomme Søvnerier - Nu uden Mord og Myrderier. Forvirret fremgang. JA.
onsdag den 8. oktober 2008
Det kom til at handle om noget helt andet...det skulle mest handle om film:
Det meste af dagen tilbragt på den ene tilbageblevne Vandbøffel, mens der ses film.
Jeg er vild med Travolta ... jo ældre jo bedre. Han har en ægte tyngde der bare når ud over scenekanten. Måske snuppper jeg en ny Travolta i morgen.
En anden film er med Whoopi Goldberg ... stavet ret? ... EDDIE - hedder den, noget hvor hun er basketballtræner. Ingen dybere essens. Bare ren hyggefilm.
Til aften var der så Larry Flint vs American People på DR2 - rigtig god. Bagefter endnu en yndlingsserie Frost på DR1.
Er det underligt nakken er stiv og hoved værker. Nu vil jeg se sengefjer. Håndværkeren har sat fluer i mit hoved. Han sagde for sjov: Få et Ovenlysvindue i kompensation - Nu ser jeg ovenlysvinduer overalt i mit lille lyserøde træhus! Ligge og se stjerner og kigge op i bøgetræet - inden jeg skal sove! Tænk bare .... Mmmmm.... man kan vel osse få ovenlys uden kompensation ;-)
Jeg må bare ha luft:
Håndværkeren gik hjem i går - det forb..... tag gør knuder. Eller snarere Tagfirmaet Rias gør knuder. Først sender de det forkerte gummilistebånd. Kun fordi Håndværker virkelig ER en god Håndværker opdager han fejlen inden vi starter taglægningen. Så måtte vi vente 1 uge på at få den rigtige liste, som de så leverede et forkert sted. Igen reddede Håndværkeren os.
Så forventer vi alt er som det skal være og begynder på første tagplade, som er den sværeste - den skal skæres til og tilpasses mit gamle hus. Jeg er nu så godt *kørende* at jeg deltager i byggeriet - jaja lidt da. Vi får bakset og bakset og bakset med 7 meter lange plader, skinner og lister. Og lor..... duer stadig ikke. Jeg ringer til firmaet - efter at ha sat mig ind i fagsproget .... taler med en ung fløs (undskyld) ... som oplyste at han ALDRIG havde hørt om lignende spørgsmål. Da jeg spurgte hvorlænge han da havde været i firmaet ..... 14 dage?... blev han tavs. Han oplyste efter adspurgt sit bagland at vi bare skulle *volde*(hans udtryk) skinnen, så vil det gå!
Vi voldede!
Jeg ringede igen. Og påstod nu at det gik altså ikke! Efter længere palaver går det op for Fløsen at de har sendt en forkert skinne. De har lavet en tastefejl! Og at Konen i telefonen vidste hvad hun atlte om. Han blev tavs!
Så nu venter vi igen!
Så blev jeg ringet op og oplyst om at de lovede nye ting - istedet for dem som var ødelagt ved den anbefalede *vold* - ikke kom i morgen som lovet, men først fredag og kun noget af det da der er restordre på dele af det ønskede! Nu var Konen i telefonen en anelse kølig ... og begyndte at tale om kompensation for forløbet og ventetiden. Hun tilbød endda at tale med en overordnet. Han blev tavs! ... men mente sig istand til at tale med sin chef!
Foreløbig har det kostet os 10 arbejdsdage - der enten er tilbragt med at vente og med at forsøge at ting til at passe sammen som absolut ikke kan sammenføjes. Og kun min iboende stædighed og Håndværkerens gode håndværkeri gør at vi ikke affinder os med at *volde* et helt tag! Nu skal jeg komme med et forslag til kompensation ... så vil de afgøre det internt. Den tygger jeg lidt på! Hvordan kompenseres for forventningens glæde der usættes ... og udsættes ... og ....
Er der noget at sige til at jeg holdt mig nær en Vandbøffel i dag?
I får lige et billede alligevel...
.... for til RØDT hår hører vel RØDE støvler:
I forløbne 3 år har fodtøjet fortrinsvis været gamle gummistøvler og billige Clogs.
Nu er der i anledning af De Rødhåredes Dag investeret i ovenvist RØDE støvler.
Den RØDE farver er knyttet til RodChakraet - ifølge asiatisk filosofi.
*Chakra* er sanskrit og betyder hjul - underforstået energi*hjul* som vi har fordelt fra haleben til isse.
Og RodCharakraet er base for den gode sunde jordforbindelse, for tillid og tryghed, det fysiske legeme, danner *roden* for vores eksistens. Det er herfra vi udtrykker vores livsvilje, selvopholdelsesdriften og overlevelsesinstinkt.
Et ganske godt sted at starte på et nyt liv!
Vidste du at…
.. I det gamle Kina havde man en tradition, at når folk var raske, gav de deres læge et vist honorar. Når patienten blev syg, betalte han derimod intet for konsultation og behandling. Til gengæld måtte lægen hænge den røde lampe op ude foran sin dør, der fortalte at patienten var syg. Det gjaldt om at holde patienterne raske – ingen røde lamper.
PS: Jeg har sat forskellige link ind ... da der er mange forklaringer på Chakra. Een er ikke mere rigtig en de andre, men som med alt *ikkefysisk* kan det ikke forklares med vores Hverdagssprog og videnskaben har endnu ikke frembragt sprog klart nok, til at beskrive disse energicentre. Dog bliver det mere og mere anerkendt at Chara, meridianer og Livsenergien Qi. Bl.andre se her , jegvar ikke klar over man ligefrem kunne købe det ;-)
Oveni Bøtten...
... og som følge af flere år med Stress, PTSD og Depressioner med deraf følgende ringe kost, har jeg nu fået den fornøjelse at tabe mængder af hår dagligt. Jeg har tyndt hår, men i rigelige mængder. Og til at starte med tog jeg det ganske roligt. Nu har jeg efterhånden store bare pletter rundt omkring på hovedet.
Da jeg var *ung og smuk* - for ca 3 år siden - blev mit hår farvet og permanentet et par gange om året. Uden problemer. De sidste 3 år er denne selvpleje selvsagt røget ud af kalenderen. Jeg tror det er sket en enkelt gang. Så det er ikke kemikalier der hærger hårbunden.
Jeg tænker snarere at den manglende sunde kost udgør basis for problemet.
Jeg kunne selvfølgelig gå til min læge ... men egentlig orker jeg det ikke ... ventetid, forklaringer og bagatellisering er hvad jeg frygter. Jeg har heller ikke lyst til Binyrebarkprodukter
Men jeg synes nu det er ved at være et åproblem. Håret er medvirkende til at gøre mig til den jeg er. Så at miste det er endnu at frontalangreb på min vaklende identitet.
Så hvad gør en klog?
Angriber den lokale helseshop og indkøber Henna til håret - både pulver, cremefarve og HennaHårshampoo. I den tanke at Henna er et naturprodukt som vil pleje hårbunden og samtidig vil min leverpostejfarvede paryk antage en smuk maghonipræget glød og glans. Jeg kunne se det for mig!
Samtidig bliver morgen medicinen øget med Silica og Total-B-vitamin. De skulle begge styrke håret.
Så hvad gør en klog?
Farver selvfølgelig håret med Henna i går aftes (sidespring:...inden Wallander på DR1 kl 22)... det er dejlig nattemørkt, da resultatet viser sig, mørk glat, glansfuldt. Så soves en nat og der ståes op i megen solskin og blå himmel = megen lys = MEGET STORT CHOK da der i spejlet viser sig en RØDHÅRET HEKS og slet ikke *The redheaded girl* der forventedes.
Jeg er nærmest SELV-LY-SEN-DE.
Hmmm.... det vokser ud af sig selv sagde butiksdamen ... og jeg har jo garn nok .... så det er vel bare at sætte sig og strikke, mens jeg venter ;-)
PS: Det sjove er at der hvor håret er faldet af er hovedbunden rigtig flot hennafarvet ... nærmest som en rødprikket badehætte med lange røde filtet uldgarn sat på. OG NEJ I får intet billede!
Da jeg var *ung og smuk* - for ca 3 år siden - blev mit hår farvet og permanentet et par gange om året. Uden problemer. De sidste 3 år er denne selvpleje selvsagt røget ud af kalenderen. Jeg tror det er sket en enkelt gang. Så det er ikke kemikalier der hærger hårbunden.
Jeg tænker snarere at den manglende sunde kost udgør basis for problemet.
Jeg kunne selvfølgelig gå til min læge ... men egentlig orker jeg det ikke ... ventetid, forklaringer og bagatellisering er hvad jeg frygter. Jeg har heller ikke lyst til Binyrebarkprodukter
Men jeg synes nu det er ved at være et åproblem. Håret er medvirkende til at gøre mig til den jeg er. Så at miste det er endnu at frontalangreb på min vaklende identitet.
Så hvad gør en klog?
Angriber den lokale helseshop og indkøber Henna til håret - både pulver, cremefarve og HennaHårshampoo. I den tanke at Henna er et naturprodukt som vil pleje hårbunden og samtidig vil min leverpostejfarvede paryk antage en smuk maghonipræget glød og glans. Jeg kunne se det for mig!
Samtidig bliver morgen medicinen øget med Silica og Total-B-vitamin. De skulle begge styrke håret.
Så hvad gør en klog?
Farver selvfølgelig håret med Henna i går aftes (sidespring:...inden Wallander på DR1 kl 22)... det er dejlig nattemørkt, da resultatet viser sig, mørk glat, glansfuldt. Så soves en nat og der ståes op i megen solskin og blå himmel = megen lys = MEGET STORT CHOK da der i spejlet viser sig en RØDHÅRET HEKS og slet ikke *The redheaded girl* der forventedes.
Jeg er nærmest SELV-LY-SEN-DE.
Hmmm.... det vokser ud af sig selv sagde butiksdamen ... og jeg har jo garn nok .... så det er vel bare at sætte sig og strikke, mens jeg venter ;-)
PS: Det sjove er at der hvor håret er faldet af er hovedbunden rigtig flot hennafarvet ... nærmest som en rødprikket badehætte med lange røde filtet uldgarn sat på. OG NEJ I får intet billede!
tirsdag den 7. oktober 2008
Johnny Cash the Cats catch
Det gør lidt mere ondt ved dette morgensyn. Jeg tror det er en Sangdrossel af de yngre Johnny har fanget. Jeg aner ikke hvordan at han kan det. Men dagligt op til flere hjembragte markmus, spidsmus og altså osse enkelte af Planetens flyvende indboere, finder døden i hans kløer..
Han har udviklet sig fra en skræmt indendørs lejligheds kat til et fuldbefaren medlem af Planetens jægerkorps.
LilleLuiii ser beundrende til og leger gladelig farlig musejæger med ligene.
Han har udviklet sig fra en skræmt indendørs lejligheds kat til et fuldbefaren medlem af Planetens jægerkorps.
LilleLuiii ser beundrende til og leger gladelig farlig musejæger med ligene.
mandag den 6. oktober 2008
Når Universet rotter sig sammen!
Lige præcis når jeg har samlet min RegnormeRygrad sammen og skreget ud at der er GARNSTOP så bombaderes jeg med mails om helt abnormt fristende Garntilbud som jeg må sige frister mig ud over alle grænser!
I flæng skal nævnes:
Nusse og Nørkle: Prøv liiige at se det LimeGrønne Gedifra Fiocco
Garnsalg: lidt strømpegarn kan man vel altid bruges?
Uldstedet: der lokker med både garn og nye kurser
123knit.com: pruuuhhh.... peruvian Highland ... se lige farverne Hindbærsorbet(bare navnet!), Pink, Lilla....
Markno: der har uld til futter + lidt gratis flydende Latex ved storkøb
Se det sidste er jo næsten NØDVENDIGT da jeg lige har lavet et par tøfler til mig selv!
Jeg tror nærmest Universet sender mig prøvelser! Men indtil nu - holder det stadig. Mon det er som rugestop? De første 3 dage er de sværeste? ... eller er det 3 uger... 3 måneder....?
Jeg kunne blive ved - men det frister - så her kommer lidt andet strik!
Fundet i Restlageret (det lyder da ikke som om jeg har så meget vel - det er jo bare rester ;-))
Ca 6 nøgler Wienna a 50g. Derefter filtet - her gik det lidt galt. Fik bare puttet dem ind, tænkte mig ikke om, satte maskinen på normalvask 40 grader. Så da de kom ud var de barnehåndsstore. Så i vand med dem. Hive trække hive ... og Vupti ... et par lidt uregelmæssige tøfler. Nu mangler der bare lidt --- hmmm Lilla .... pynt. Måske en blomst. Måske en sål. Måske lidt snøre.
Med lidt træning er det en OK måde at reducere Restlageret - ret Kvikt tænkt Siffe! Måske skal jeg være bekymret for om lageret holder et helt år?
I flæng skal nævnes:
Nusse og Nørkle: Prøv liiige at se det LimeGrønne Gedifra Fiocco
Garnsalg: lidt strømpegarn kan man vel altid bruges?
Uldstedet: der lokker med både garn og nye kurser
123knit.com: pruuuhhh.... peruvian Highland ... se lige farverne Hindbærsorbet(bare navnet!), Pink, Lilla....
Markno: der har uld til futter + lidt gratis flydende Latex ved storkøb
Se det sidste er jo næsten NØDVENDIGT da jeg lige har lavet et par tøfler til mig selv!
Jeg tror nærmest Universet sender mig prøvelser! Men indtil nu - holder det stadig. Mon det er som rugestop? De første 3 dage er de sværeste? ... eller er det 3 uger... 3 måneder....?
Jeg kunne blive ved - men det frister - så her kommer lidt andet strik!
Fundet i Restlageret (det lyder da ikke som om jeg har så meget vel - det er jo bare rester ;-))
Ca 6 nøgler Wienna a 50g. Derefter filtet - her gik det lidt galt. Fik bare puttet dem ind, tænkte mig ikke om, satte maskinen på normalvask 40 grader. Så da de kom ud var de barnehåndsstore. Så i vand med dem. Hive trække hive ... og Vupti ... et par lidt uregelmæssige tøfler. Nu mangler der bare lidt --- hmmm Lilla .... pynt. Måske en blomst. Måske en sål. Måske lidt snøre.Med lidt træning er det en OK måde at reducere Restlageret - ret Kvikt tænkt Siffe! Måske skal jeg være bekymret for om lageret holder et helt år?
Kineseren
Netop afsluttet Lydbogen: Kineseren af Henning Mankell
Og den må genhøres. Min opmærksomhed svandt hen da den slet ikke var som jeg forventede. Her havde jeg gået og glædet mig til en klassisk krimi a la Wallander-typen. Men nej. Den begynder da som en sådan men spreder sig så ud til snart sagt alle kontinenter over flere århundreder.
Ikke at dette er skidt. Mankell har tidligere i sine Wallander-bøger bevæget sig fermt bl.a. til Sydafrika - men slet ikke i disse mængder som i Kineseren.
At der kommer lidt om Kina ind havde jeg dog forventet, men mest som en enkelt kineser i Sveriges undergrund.
Når nu det er sagt - så kan jeg ikke rose den nok. At mine forventninger var anderledes gør ikke bogen ringere. Og jeg glæder mig nu utrolig meget til genhøret - da forventningerne nu er på plads.
Han skriver som vanligt fængende. Hans personbeskrivelser er troværdige ligeledes hans hændelsesforløb. Jo de er da kringlede men det skal en god krimi jo være. Utænkelige for andre, men ikke uladesiggørlige.
Det er svært at skrive om en bog hvor halvdelen er gået lige gennem hovedet - så måske vender jeg tilbage igen når genhøret er sket.
Men jeg fortryder nu ikke købet. Og det siger meget!
Rent teknisk viste det sig *umuligt* at overføre bogen til iPod. Jo den kunne da godt komme derover, men afspilningen skete derefter helt tilfældigt. Og jeg tror det er fordi bogen er indtalt som musikfil på ca 12 CD'er. Og ved overspilning til mp3-fil er filnavnene ikke ændret - så min iPod afspiller efter andre numre end ment. Hmmm... forkert beskrevet ... måske nogen fatter hvad der er sket ... det virkede ikke uanset hvad jeg gjorde ved iPod'en,Pc'eren . Så jeg måtte høre den via pc'eren. Dvs hvergang jeg forlod stuen røg der lige et pat særninger eller 2. Det hjalp jo heller ikke på forståelsen eller koncentrationen.
Nu vil jeg forsøge med en anden lydbog for at se om min gamle iPod svigter eller om det er Kineseren!
Og den må genhøres. Min opmærksomhed svandt hen da den slet ikke var som jeg forventede. Her havde jeg gået og glædet mig til en klassisk krimi a la Wallander-typen. Men nej. Den begynder da som en sådan men spreder sig så ud til snart sagt alle kontinenter over flere århundreder.
Ikke at dette er skidt. Mankell har tidligere i sine Wallander-bøger bevæget sig fermt bl.a. til Sydafrika - men slet ikke i disse mængder som i Kineseren.
At der kommer lidt om Kina ind havde jeg dog forventet, men mest som en enkelt kineser i Sveriges undergrund.
Når nu det er sagt - så kan jeg ikke rose den nok. At mine forventninger var anderledes gør ikke bogen ringere. Og jeg glæder mig nu utrolig meget til genhøret - da forventningerne nu er på plads.
Han skriver som vanligt fængende. Hans personbeskrivelser er troværdige ligeledes hans hændelsesforløb. Jo de er da kringlede men det skal en god krimi jo være. Utænkelige for andre, men ikke uladesiggørlige.
Det er svært at skrive om en bog hvor halvdelen er gået lige gennem hovedet - så måske vender jeg tilbage igen når genhøret er sket.
Men jeg fortryder nu ikke købet. Og det siger meget!
Rent teknisk viste det sig *umuligt* at overføre bogen til iPod. Jo den kunne da godt komme derover, men afspilningen skete derefter helt tilfældigt. Og jeg tror det er fordi bogen er indtalt som musikfil på ca 12 CD'er. Og ved overspilning til mp3-fil er filnavnene ikke ændret - så min iPod afspiller efter andre numre end ment. Hmmm... forkert beskrevet ... måske nogen fatter hvad der er sket ... det virkede ikke uanset hvad jeg gjorde ved iPod'en,Pc'eren . Så jeg måtte høre den via pc'eren. Dvs hvergang jeg forlod stuen røg der lige et pat særninger eller 2. Det hjalp jo heller ikke på forståelsen eller koncentrationen.
Nu vil jeg forsøge med en anden lydbog for at se om min gamle iPod svigter eller om det er Kineseren!
Jeg GLÆDER mig:
.... jeg ved ikke, hvor jeg skal gøre af min Glæde ;-)
Lige nu sidder jeg midt i min minimale stue omgivet af kurve, poser og kasser med garn, maling, udklip, gamlebøger og blade, lærreder, tegneblokke og lignende ....... og jeg GLÆDER mig!
Til at mit Atelier, Værksted, Udestue ... Havestue ... eller hvad det nu skal kaldes .... til dette nye RådeRum er færdiggjort. Til indflytning, udflytning, ibrugtagning, indlevelse og udlevelse af mine drømme.
For det er en Drøm.
At få mit eget Atelier. At tage mig selv alvorlig. At Leve....
Lige nu sidder jeg midt i min minimale stue omgivet af kurve, poser og kasser med garn, maling, udklip, gamlebøger og blade, lærreder, tegneblokke og lignende ....... og jeg GLÆDER mig!
Til at mit Atelier, Værksted, Udestue ... Havestue ... eller hvad det nu skal kaldes .... til dette nye RådeRum er færdiggjort. Til indflytning, udflytning, ibrugtagning, indlevelse og udlevelse af mine drømme.
For det er en Drøm.
At få mit eget Atelier. At tage mig selv alvorlig. At Leve....
Her ses det fra forsiden af huset. Både den ene og den anden Forside ;-)
Hvis jeg vender hovedet ser jeg dette..... en skyggefuld ..... eller solrig plet ... alt som man tager det:
Går jeg gennem Atelieret kommer jeg til Dækket på Terrassen. Her er MorgenPladsen ... hmmm ... nok snarere formiddagspladsen med sol..... og eftermiddagskaffen osse med lidt sol...
Kigger jeg ned ses dette: -----!!!
Kigger jeg lidt op ser jeg dette - mine potter - der stadig -trods manglende pleje - blomstrer villigt:
Løfter jeg hovedet helt får jeg vuet ned i Baghavn aka Engen ... nu med Lupiner, Valmuer og Klokken8Blomst.... håber jeg da ;-)
søndag den 5. oktober 2008
TrædeStene er Nødvendige....
Når nu der er indført GarnKøbsFri Zone på Planeten har jeg valgt at udlægge trædestene ... eller Åkandeblade ... som jeg kan springer til ... tid til anden...
Første sten må være til Jul! Een gang garn!
Veninden ønsker sig Uld til at filte med. Og vil gerne på et Fåremarked. Hvis jeg tager med er (lille) garnkøb tilladt.
Er der nogen der ved hvor der er et sådan marked? ... men mon ikke det først er til foråret det kommer?
Det må så være Anden Sten! Omrking Påske er Een gang garn tilladt igenigen.
Mon jeg så kan holde mig frem til Oktober?
Neeej ... Tredie Sten må være omkring Sankt Hans. Lidt garn til HekseHåret er tilladt ;-)
Første sten må være til Jul! Een gang garn!
Veninden ønsker sig Uld til at filte med. Og vil gerne på et Fåremarked. Hvis jeg tager med er (lille) garnkøb tilladt.
Er der nogen der ved hvor der er et sådan marked? ... men mon ikke det først er til foråret det kommer?
Det må så være Anden Sten! Omrking Påske er Een gang garn tilladt igenigen.
Mon jeg så kan holde mig frem til Oktober?
Neeej ... Tredie Sten må være omkring Sankt Hans. Lidt garn til HekseHåret er tilladt ;-)
No more YARN!
Nu er det NU!
Huset bugner!
Planeten sprækker!
Jeg ender med at sidde i en krog og ikke kunne bevæge Pindene!
Derfor dette NØDVENDIGE ONDE:
NO MORE YARN!
Jeg har indført ØJEBLIKKELIGT garnstop på Planeten!
Kan jeg overholde dette?
Vides ikke MEN JEG FORSØGER SGU'....
(jo.....det er nødvendigt at bande - dette er alvorligt!)
Ingen Mål uden Grænser ;-)
Indtil næste STRIKKEFESTIVAL i Svenborg 2.-4. Oktober 2009
Jeg siger det ikke til andre end Jer - TÆNK hvis jeg fejler ;-)
...........................
Jeg vil få strikket, hæklet, filtet,nørklet..... så meget som muligt!
... mens der endnu er plads til at bevæge pindene.
..........................
Jeg har et hav af ufærdige begyndelser liggende omkring mig.
..............................
Lissom tankerne i hovedet har været hurtige begyndelser og ufærdige endelser.
Nu er tiden så kommet.
Orden omkring mig, giver orden i mig!
Der skere mere og mere.
Opvaske forsvinder.....
Støvsuger suger.....
Gulve vaskes... (nå nej ... ikke HELT endnu ... men næsten)
Tøj ordnes...
Bad bades......
.......................
Snart er mange af livets felter finkæmmet og praktiseret,
sat i orden,
og fundet en skrøbelig struktur...
Formiddagen bruges til at få Sjælen tilbage i kroppen efter nattens besøg.
Efter frokost - som nu er blevet vanlig - gøres "pligter" ...
......som dog ikke er pligter, men er glædelige funktioner der nu fungerer igen.
Tænk, jeg kan VASKE OP!
Det er de små hverdagsting der glæder ;-)
Jeg kan ikke forklare hvordan en sådan glæde føles.
........................
Det er Hverdagen der er Livet!
fredag den 3. oktober 2008
The missing Link ;-)
... det er åbenbart røget ud og kom først frem her til aften:
Lidt fotos fra forleden og hvad turen førte med sig ;-)
Hvordan man husker?
For et par dage siden fik jeg en kær sms fra Brandmanden.
"Kære Mor" Stod der " jeg elsker dig af hele mit hjerte"
Selvfølgelig blev jeg helt rørt da jeg læste den. Og glad.
I går takkede jeg ham for den - med ord.
Ved du hvorfor jeg skrev? spurgte han.
Næh vel fordi du savnede mig? svarede jeg håbefuldt smilende
Jo da , men jeg så noget i TV om et lille barn der kom på hospitallet med en redder og der fik barnet taget blodprøver - skulle stikkes altså - og så var det jeg fik det helt underligt i kroppen, og kom til at tænke på dig, og blev utrolig trist........
Nu måtte jeg grødet sige : jeg er altså helt rørt nu ... jeg tuder .... du har oplevet præcist det samme da du var helt lille ....... ca 2 år. Du var så syg og blev indlagt og de kunne ikke stikke dig og jeg måtte holde dig ... det var SÅ frygteligt ......
Vi snakkede lidt sammen om dengang.... det er ikke een af fortællinger i familien ... nok fordi det var en streng tid .... og lige netop den episode er ikke omtalt.
Hvordan han kunne huske det ved jeg ikke. Han husker heller ikke konkret situationen, men blev så påvirket af det han så i TV at det må være andet og mere end selve TV-billederne.
Men helt sikkert har han "husket" det der skete. Så ubehageligt det var.
For mig har jeg siden diskuteret med mig selv om det var OK at holde sit barn? Men de kunne ikke ramme og som Dialysesygeplejerske havde jeg stor erfaring. Ikke at jeg stak ham - det var dog grænsen. Men en Mor der fastholder sit barn mens nogen stikker nåle i - det må sgu være et rædselsoptrin af de slemme.
Men han har nu tilgivet mig - så det har jeg osse. Og han blev rask.
Men sindet er nu utroligt.
"Kære Mor" Stod der " jeg elsker dig af hele mit hjerte"
Selvfølgelig blev jeg helt rørt da jeg læste den. Og glad.
I går takkede jeg ham for den - med ord.
Ved du hvorfor jeg skrev? spurgte han.
Næh vel fordi du savnede mig? svarede jeg håbefuldt smilende
Jo da , men jeg så noget i TV om et lille barn der kom på hospitallet med en redder og der fik barnet taget blodprøver - skulle stikkes altså - og så var det jeg fik det helt underligt i kroppen, og kom til at tænke på dig, og blev utrolig trist........
Nu måtte jeg grødet sige : jeg er altså helt rørt nu ... jeg tuder .... du har oplevet præcist det samme da du var helt lille ....... ca 2 år. Du var så syg og blev indlagt og de kunne ikke stikke dig og jeg måtte holde dig ... det var SÅ frygteligt ......
Vi snakkede lidt sammen om dengang.... det er ikke een af fortællinger i familien ... nok fordi det var en streng tid .... og lige netop den episode er ikke omtalt.
Hvordan han kunne huske det ved jeg ikke. Han husker heller ikke konkret situationen, men blev så påvirket af det han så i TV at det må være andet og mere end selve TV-billederne.
Men helt sikkert har han "husket" det der skete. Så ubehageligt det var.
For mig har jeg siden diskuteret med mig selv om det var OK at holde sit barn? Men de kunne ikke ramme og som Dialysesygeplejerske havde jeg stor erfaring. Ikke at jeg stak ham - det var dog grænsen. Men en Mor der fastholder sit barn mens nogen stikker nåle i - det må sgu være et rædselsoptrin af de slemme.
Men han har nu tilgivet mig - så det har jeg osse. Og han blev rask.
Men sindet er nu utroligt.
torsdag den 2. oktober 2008
Positiv Psykologi
Det lyder så stort. Og er det måske osse.
I øjeblikket er jeg fanget af området ...
..............en del nye bøger er kommet som netop omhandler *positiv psykologi*.
Endnu er jeg kun ved begyndelsen.
Jeg er stødt på flere bøger hvor jeg råber: "JES - det er lige det jeg mener" eller "Åhhh bare jeg havde skrevet det!" eller "Gid dette var udgivet før!"
Det skal siges jeg kun har skimmet bagsider, referater og korte tekster.
Men måske er det her mine forsøg på at læse skal genoptages?
Gennem mine år som både sygeplejerske, speciallærer og ikke mindst skoleleder er jeg gentagne gange blevet spurgt: Er du altid så Positiv?
Jeg er blevet anklaget for at være naiv, godtroende og meget andet.
Men nu er det så jeg finder genklang i disse nye(?) strømninger. I stedet for at fokusere på skidtet (som jo selvfølgelig SKAL ud) så netop finde det lille frø af positivitet der er i enhver situation.
Sidestille det positive med det negative - som psykologien ellers har for vane at fokusere på.
Barbara Fredrickson:
"Jo flere positive følelser vi skaber, jo bedre rustede og jo mere modstandsdygtige bliver vi overfor fremtidige udfordringer"
Jeg har linket til en kort beskrivende tekst der beskriver værdien af Positive Følelser.
En måde at skabe positive følelser på er f.eks ved at skrive Taknemmelighedsdagbog. (Med Miri in mente). Hver aften skrive 3 ting der har glædet dig i dag. Og 3 ting du glæder dig til i morgen. Det hjælper een til at blive mere fokuseret og opmærksomt nærværende.
Hmmm ... jeg kan ikke rigtig finde ind til essensen i det jeg skriver. Jeg er vist søgende endnu. Nu kommer der snart Taggart på DR2 ... så jeg vil lægge hjernen på hylden, hive middagen ud af ovnen og sammen med LilleLuiii slænge os på en Vandbøffel: Måske strikke lidt?
I øjeblikket er jeg fanget af området ...
..............en del nye bøger er kommet som netop omhandler *positiv psykologi*.
Endnu er jeg kun ved begyndelsen.
Jeg er stødt på flere bøger hvor jeg råber: "JES - det er lige det jeg mener" eller "Åhhh bare jeg havde skrevet det!" eller "Gid dette var udgivet før!"
Det skal siges jeg kun har skimmet bagsider, referater og korte tekster.
Men måske er det her mine forsøg på at læse skal genoptages?
Gennem mine år som både sygeplejerske, speciallærer og ikke mindst skoleleder er jeg gentagne gange blevet spurgt: Er du altid så Positiv?
Jeg er blevet anklaget for at være naiv, godtroende og meget andet.
Men nu er det så jeg finder genklang i disse nye(?) strømninger. I stedet for at fokusere på skidtet (som jo selvfølgelig SKAL ud) så netop finde det lille frø af positivitet der er i enhver situation.
Sidestille det positive med det negative - som psykologien ellers har for vane at fokusere på.
Barbara Fredrickson:
"Jo flere positive følelser vi skaber, jo bedre rustede og jo mere modstandsdygtige bliver vi overfor fremtidige udfordringer"
Jeg har linket til en kort beskrivende tekst der beskriver værdien af Positive Følelser.
En måde at skabe positive følelser på er f.eks ved at skrive Taknemmelighedsdagbog. (Med Miri in mente). Hver aften skrive 3 ting der har glædet dig i dag. Og 3 ting du glæder dig til i morgen. Det hjælper een til at blive mere fokuseret og opmærksomt nærværende.
Hmmm ... jeg kan ikke rigtig finde ind til essensen i det jeg skriver. Jeg er vist søgende endnu. Nu kommer der snart Taggart på DR2 ... så jeg vil lægge hjernen på hylden, hive middagen ud af ovnen og sammen med LilleLuiii slænge os på en Vandbøffel: Måske strikke lidt?
Er man Kvik eller ej?
Som skrevet før vil jeg vaske Brandmandens tøj!
Så langt så godt ;-)
Men hold da op hvor kan så lille en opgave vælte et stort læs.
Min nyvundne daglige struktur står får fald
..... huset samler skidt sammen,
opvasken dynger sig op uforvarent jeg ikke er hjemme,
medicinen ligger til langt op ad dagen.....
men så er det at KvikkeSiffe får en idé!
Hvad med at tage vasketøjet med ud på Næsset?
Give det en gang vask på Planeten og lade det tørretumlesig i luften under den høje Hæg?
Ja Joooee... da...... det KAN man jo osse godt gøre!
Nu nøjes jeg med at hælde snavset tøj i sorte sække og drage hjem til min tryghed.
Hælde i maskine og hænge op i luften!
Se, det er nu noget andet end en minimaskine og 3.salslejlighedsluft
- selv om der er 40-tommer-TV og et lækkert køkken.
En ekstraGODTE:
Brandmanden må komme til Planeten for at få sit tøj Igen!
Alle kneb gælder når en mor vil se sine unger. Ikk´?
SilkeborgSyner ;-)
Øverst ses Lidt af garnhøsten i Silkeborg, samt hvad der indtil videre er frembragt.
Og det ene billede jeg fik taget på turen.
Selvfølgellig Tante Lilla.
onsdag den 1. oktober 2008
Gå nu Nat...
... ja det sagde jeg ... men liige et par ord på vejen.
I dag oplevede jeg et gensyn med mit tidligere jeg. Et ganske rart gensyn. Chefen ringede - sad i en kø på vej hjem fra jobbet. Han var stolt og brugte lige sin Mutti til sparring. Han har udviklingssamtaler med sine medarbejdere - et felt jeg er/var ganske velbevandret i. Nu kunne vi lissom *udveksle erfaringer*.
FEDT!!
Den tager jeg med i seng ... følelsen ... glæden ... det giver vel gode drømme ikke?
PS:
Iøvrigt har jeg engang hørt at når man drømmer om huse er/kan det være et billed på en selv. I nat drømte jeg om et megastort spændende hus med masser af rum og sengepladser der var ved at blive sat i stand. Der var mange hjælpere i drømme - af den gode art.
Det billed kan jeg nu godt bruge ;-) - det er da væsentlig bedre end at ha mareridt.
I dag oplevede jeg et gensyn med mit tidligere jeg. Et ganske rart gensyn. Chefen ringede - sad i en kø på vej hjem fra jobbet. Han var stolt og brugte lige sin Mutti til sparring. Han har udviklingssamtaler med sine medarbejdere - et felt jeg er/var ganske velbevandret i. Nu kunne vi lissom *udveksle erfaringer*.
FEDT!!
Den tager jeg med i seng ... følelsen ... glæden ... det giver vel gode drømme ikke?
PS:
Iøvrigt har jeg engang hørt at når man drømmer om huse er/kan det være et billed på en selv. I nat drømte jeg om et megastort spændende hus med masser af rum og sengepladser der var ved at blive sat i stand. Der var mange hjælpere i drømme - af den gode art.
Det billed kan jeg nu godt bruge ;-) - det er da væsentlig bedre end at ha mareridt.
Dagens dont
Vaskedag for Teenageren - som fremover går under navnet Brandmanden ;-)
Han er kun hjemme fra Sønderjylland sent fredag aften og skal tilbage til kasernen søndag aften. Derfor blev der kaldt på Mor. Og hvor jeg nyder det. At jeg ka' igen.
Så idag har jeg fyldt hans fryser - ikke med lækre hjemmelavet - men med sunde frostmiddage. Jeg plantede mig for det nye 40 tommers TV - tænk jeg ku læse tekster! - greb fat i strikketøjet - ja jeg havde da sat vaskemaskinen igang først. I dag nåede jeg 2 maskinfulde. I morgen må jeg tage yderligere et tørrestativ med til ungersvenden. Et med stil - siger han - et stål og læder ;-)
Hmmm.... han får nu et billigt hvidt med vinger.
Der bliver ingen StrikInn i København for mig i morgen aften. Jeg er så træt så man skulle tro jeg var GÅET til Silkeborg og tilbage igen - uden hvil ;-) - så der hviles i disse dage. Rart vejret er til det.
Ellers er jeg som Egern'erne igang med at forberede efterår og vinter. De har forøvrigt ædt de fleste af mine valnødder - fra mit eget Valnøddetræ .... det er lykke. Det er dem velundt - jeg håber bare de gemmer til vintertiden.
Jeg samler også forråd. En stak lydbøger - selvfølgelig krimier - de hører utallige gange via min lille iPod. Et fantastisk instrument. En pose garn må der osse til - jeg fik jo næææsssten ikke noget med hjem fra Silkeborg , vel?. Lidt spændende opskrifter - foruden Ruth's Kaunitrøjer, Lissette's Kaunisjal, Empirevesten fra Designclub(tror jeg) - sidst set hos Ditogdut.dk - jamen så faldt jeg ganske brat for Christel Seyfarths Valmuesjal - blev set strikket i det jyske. Det må da være et Vinterprojekt ... mmmmm .... jeg tror liiige jeg skal tage den med ro ... inden jeg bisser helt af Planeten.
Jeg må også beslutte om jeg skal fyre med brænde eller briketter og få det bestilt. Endnu kan en sådan beslutning trække i langdrag. Jeg gik lige glip af tilbud i DavliBrugsen!
Surt at være Sløv!... men sjovt at være Siffe - i dag.
God morgen til jer morgenfriske ... Godnat til Natteravnene ... jeg entrer Annekset nu.
Han er kun hjemme fra Sønderjylland sent fredag aften og skal tilbage til kasernen søndag aften. Derfor blev der kaldt på Mor. Og hvor jeg nyder det. At jeg ka' igen.
Så idag har jeg fyldt hans fryser - ikke med lækre hjemmelavet - men med sunde frostmiddage. Jeg plantede mig for det nye 40 tommers TV - tænk jeg ku læse tekster! - greb fat i strikketøjet - ja jeg havde da sat vaskemaskinen igang først. I dag nåede jeg 2 maskinfulde. I morgen må jeg tage yderligere et tørrestativ med til ungersvenden. Et med stil - siger han - et stål og læder ;-)
Hmmm.... han får nu et billigt hvidt med vinger.
Der bliver ingen StrikInn i København for mig i morgen aften. Jeg er så træt så man skulle tro jeg var GÅET til Silkeborg og tilbage igen - uden hvil ;-) - så der hviles i disse dage. Rart vejret er til det.
Ellers er jeg som Egern'erne igang med at forberede efterår og vinter. De har forøvrigt ædt de fleste af mine valnødder - fra mit eget Valnøddetræ .... det er lykke. Det er dem velundt - jeg håber bare de gemmer til vintertiden.
Jeg samler også forråd. En stak lydbøger - selvfølgelig krimier - de hører utallige gange via min lille iPod. Et fantastisk instrument. En pose garn må der osse til - jeg fik jo næææsssten ikke noget med hjem fra Silkeborg , vel?. Lidt spændende opskrifter - foruden Ruth's Kaunitrøjer, Lissette's Kaunisjal, Empirevesten fra Designclub(tror jeg) - sidst set hos Ditogdut.dk - jamen så faldt jeg ganske brat for Christel Seyfarths Valmuesjal - blev set strikket i det jyske. Det må da være et Vinterprojekt ... mmmmm .... jeg tror liiige jeg skal tage den med ro ... inden jeg bisser helt af Planeten.
Jeg må også beslutte om jeg skal fyre med brænde eller briketter og få det bestilt. Endnu kan en sådan beslutning trække i langdrag. Jeg gik lige glip af tilbud i DavliBrugsen!
Surt at være Sløv!... men sjovt at være Siffe - i dag.
God morgen til jer morgenfriske ... Godnat til Natteravnene ... jeg entrer Annekset nu.
tirsdag den 30. september 2008
Jeg nøjes ....
.... med en fællestak til alle jeres positive kommentarer til sidste indlæg. Ikke fordi jeg ikke værdsætter kommentarer, men jeg er bare helt målløs ;-) ... og endnu lidt slap i koderne.
Nu er det snarere weekendens løjer der stadig trækker tænder ud. Billedligt talt altså. Så jeg har bare gået ture, nydt Planetens natur og kælet med katte. Både Johnny men især Luiii er noget nervøse om hun nu forlader dem igen. Luiii følger med overalt selv op på stigen da udhænget skulle males. Han miaver højt og kalder ... så den har stået på kærlig kattenusseri.
Mandag aften dukkede den ene Veninde op og endte med at savle over noget af mit nye garn. Hun er ellers af den ikke-strikkende art, men udfolder sig frit bag en symaskine. Dog faldt hun for noget ultrablødt og bestilte fluks et tørklæde. Hun har ellers tidligere nægtet at modtage pga hun mener strik kradser. Nu er hun altså blødgjort.
I dag dukkede den anden Veninde op ---- efter døgnvagt --- så der stod bare snak og strik på skemaet. Og det passede lige i mit tempo. Endnu en gang garnsnak, garngramsen og garnkiggen. Hun er ved at være overbevist om at *for meget garn* - findes ikke. Det er jo mit *rødvinslager* og hun nød en god årgangsgarn a la Noro og Kauni. Vel temporeret og dekanteret er der jo ikke noget der slår ... især KauniGarn.
Jeg må sige at jeg mere og mere er blevet Kauni-Lover. Efter at ha' set Ruths opskrifter in live og mødt Lisettes udvalg in vitro er forelskelsen brudt ud på fuld blus. Jeg fik jo en kegle garn med hjem - foto følger nok i morgen - og sammen med det allerede PlanetTilpassedeKauniLager har jeg nu garn til et LisetteTørklæde, en Rabarbertrøje og en Efterårstrøje - nok strikket i den rækkefølge. Jeg har det ligesom et barn - Maven er mæt før Øjnene - jeg kan slet ikke nå at strikke i den fart der tilgodeser min utålmodige sjæl.
Nu overvejer jeg en deltagelse i strikinn torsdag aften - som foreslået af Susanne ;-)
Mit Sociale gen kalder på yderligere stimuli.
Nu er det snarere weekendens løjer der stadig trækker tænder ud. Billedligt talt altså. Så jeg har bare gået ture, nydt Planetens natur og kælet med katte. Både Johnny men især Luiii er noget nervøse om hun nu forlader dem igen. Luiii følger med overalt selv op på stigen da udhænget skulle males. Han miaver højt og kalder ... så den har stået på kærlig kattenusseri.
Mandag aften dukkede den ene Veninde op og endte med at savle over noget af mit nye garn. Hun er ellers af den ikke-strikkende art, men udfolder sig frit bag en symaskine. Dog faldt hun for noget ultrablødt og bestilte fluks et tørklæde. Hun har ellers tidligere nægtet at modtage pga hun mener strik kradser. Nu er hun altså blødgjort.
I dag dukkede den anden Veninde op ---- efter døgnvagt --- så der stod bare snak og strik på skemaet. Og det passede lige i mit tempo. Endnu en gang garnsnak, garngramsen og garnkiggen. Hun er ved at være overbevist om at *for meget garn* - findes ikke. Det er jo mit *rødvinslager* og hun nød en god årgangsgarn a la Noro og Kauni. Vel temporeret og dekanteret er der jo ikke noget der slår ... især KauniGarn.
Jeg må sige at jeg mere og mere er blevet Kauni-Lover. Efter at ha' set Ruths opskrifter in live og mødt Lisettes udvalg in vitro er forelskelsen brudt ud på fuld blus. Jeg fik jo en kegle garn med hjem - foto følger nok i morgen - og sammen med det allerede PlanetTilpassedeKauniLager har jeg nu garn til et LisetteTørklæde, en Rabarbertrøje og en Efterårstrøje - nok strikket i den rækkefølge. Jeg har det ligesom et barn - Maven er mæt før Øjnene - jeg kan slet ikke nå at strikke i den fart der tilgodeser min utålmodige sjæl.
Nu overvejer jeg en deltagelse i strikinn torsdag aften - som foreslået af Susanne ;-)
Mit Sociale gen kalder på yderligere stimuli.
mandag den 29. september 2008
Mentalt Marathon .... eller I did It ;-)
.... eller snarere et halv-marathon ... ca 24 timer med lidt god vilje og oprunding opad.
Hvad jeg snakker om?
Ja Silkeborg da - StrikkeFestivallen da.... i smukke spiselige omgivelser... kan anbefales....
Aldrig har jeg oplavet noget lignende eller overlevet noget lignende....
Jeg blev talt ud af døren på Planeten af Chef-sønnen, der samtidig bestilte færgetid. Med 1½ time til afgang måtte jeg jo bare få pakket sammen og lastet mig ind i bilen. Filosoffen sagde: "Hvis du ikke kommer afsted har du spildt en hel uge med kvabbabbelse! DET vil ærge dig."
Så ingen vej udenom.
Ankommet til Silkeborg erkendte jeg det nyttige ved en GPS ... hvilket jeg driller sønnerne med at JEG ikke at har brug for ... men et er Bil at føre et andet er bykort at læse! Silkeborg og omegn er nu smuk, men Vandrehjemmet svært at finde.
En smuk farvestrålende Frida modtog mig med knus i døren. ...... Og så var stemningen skabt.
For mig. Trygheden indfandt sig .. smilende ansigter kiggede op ... nogle genkendende andre nysgerrige på den rare måde.
Glæden indfandt sig mange gange ... små glædesbomber bombaderede mig....Susanne i sin smukke røde bluse.... endnu en Susanne der strikkede på en smuk grøn vest .... Tante Lilla i lilla strikkende lilla ... Gitte Ditogdut i sin grønne Empirevest ..... Hanne fra Randers ... med det smittende humør ... Lisette fra Nordenfjords (i hvertfald nord for mig).... Lisestrik.... Jane fra Malmø der fik fat i det pink garn før mig .... Anne fra Hvidovre i rød jakke - mon du købte RØDT garn?....Ruth med sine smukke årstidsopskrifter fortalte om brug af Ecxe l....... har hovedet glemt nogen ... er glæden ved mødet med jer i behold i kroppen.
TAK til alle Jer der gjorde mit første StrikkeFestival-forsøg til en GOD oplevelse .... og slet ikke den sidste. Og TAK til Susanne der har arrangeret hele det her halløj!
Behøver jeg at sige at jeg har sovet siden jeg kom hjem lørdag? ....
Hvad jeg snakker om?
Ja Silkeborg da - StrikkeFestivallen da.... i smukke spiselige omgivelser... kan anbefales....
Aldrig har jeg oplavet noget lignende eller overlevet noget lignende....
Jeg blev talt ud af døren på Planeten af Chef-sønnen, der samtidig bestilte færgetid. Med 1½ time til afgang måtte jeg jo bare få pakket sammen og lastet mig ind i bilen. Filosoffen sagde: "Hvis du ikke kommer afsted har du spildt en hel uge med kvabbabbelse! DET vil ærge dig."
Så ingen vej udenom.
Ankommet til Silkeborg erkendte jeg det nyttige ved en GPS ... hvilket jeg driller sønnerne med at JEG ikke at har brug for ... men et er Bil at føre et andet er bykort at læse! Silkeborg og omegn er nu smuk, men Vandrehjemmet svært at finde.
En smuk farvestrålende Frida modtog mig med knus i døren. ...... Og så var stemningen skabt.
For mig. Trygheden indfandt sig .. smilende ansigter kiggede op ... nogle genkendende andre nysgerrige på den rare måde.
Glæden indfandt sig mange gange ... små glædesbomber bombaderede mig....Susanne i sin smukke røde bluse.... endnu en Susanne der strikkede på en smuk grøn vest .... Tante Lilla i lilla strikkende lilla ... Gitte Ditogdut i sin grønne Empirevest ..... Hanne fra Randers ... med det smittende humør ... Lisette fra Nordenfjords (i hvertfald nord for mig).... Lisestrik.... Jane fra Malmø der fik fat i det pink garn før mig .... Anne fra Hvidovre i rød jakke - mon du købte RØDT garn?....Ruth med sine smukke årstidsopskrifter fortalte om brug af Ecxe l....... har hovedet glemt nogen ... er glæden ved mødet med jer i behold i kroppen.
TAK til alle Jer der gjorde mit første StrikkeFestival-forsøg til en GOD oplevelse .... og slet ikke den sidste. Og TAK til Susanne der har arrangeret hele det her halløj!
Behøver jeg at sige at jeg har sovet siden jeg kom hjem lørdag? ....
Abonner på:
Opslag (Atom)