fredag den 21. november 2008
torsdag den 20. november 2008
I gider ikke se TV hos mig!
For hver gang jeg kommer til at rykke til min digitale stueantenne gider den ikke modtage signaler mere. Eller hvis det suser i trætoppene. Eller det regner rimeligt meget.
Så der skal en STOR portion tålmodighed, fantasi og evne til at udfylde sorte huller for at følge med enhver serie på Skærmen. Især polistiske diskussioner får et underligt indhold når hver femte ord er ukendt ;-)
Min hjerne opdager først sent at der har været udfald - men har rimelig svært ved at undvære morderen i en krimiserie! Så kan jeg bruge laaaang tid til at udregne komplottet ;-)
Næste års vigtige projekt må være at få en Flagstang med en Antenne i toppen!
MajStang i November
Der kommer bilende Gæster
.....og Håndværkeren er nervøs for skader fra Stenbænken.
Så da han liiige kom forbi lavede han denne
MAJSTANG i NOVEMBER ;-)
... en AdvareStang for Bakkende Bilister!
onsdag den 19. november 2008
2 år
Altså Bloggen her.
I dag.
Planeten har nu ellers eksisteret længere. Min egen verden. Sådan een har jeg altid haft. Indeni mig selv.
Forskellen er at nu skriver jeg om den. Offentligt.
For skrive - eller tegne - eller fantasere ... det har jeg vist *altid* gjort.
I går fik den lille Røde kravlet ind til den lokale GArnbiiks. Og købt lidt garn. Bare sådan i tilfælde af ....
Ikke de røde orange farver jeg havde tænkt - mere afdæmpet. Kaffe Fassett's strømpegarn. Samt lidt ensfarvet - til endnu et Spider-tørklæde.
Hvorfor nu kalde det Spider? Fordi det lyder lidt bedre - i mine ører - end Edderkoppe-tørklædet. Og fordi jeg netop sidder og ser Spiderman-filmen.
Der var WarnerBrothers-udsalg i den store Kvickly. Så jeg forsynede mig. Det er tiden nu.
LilleBrorMin - fra det kolde Nord - skrev om en guide til varme drikke. Den gav lige det sidste skub i retning af at få indkøbt kakaopulver. Så i dag nydes varm kakao blandet op med *Soyabønnefløde* og kogende vand. Smager himmelsk. Egentlig kunne bønnefløden undværes, men sammen med lidt nescafé og kakao'en giver det en himmelsk drømmemundfuld.
Hmmm jeg synes ikke jeg orkede at skrive? ... men det gør jeg åbenbart!
Ellers har min kære HåndværkerVen lukket af for vinteren og er gået i hi. Han har hængt gardiner op, sat gulvpap på for at skåne gulvene i vinter, sat lister alle vegne der var listekrævende og renset tagrender og lagt blad-net i. Han tænker for mig. Og handler på mine vegne.
Det sidste han gjorde før han forlod Planeten var at grave den gamle Lyslampe frem og sætte den til. Så nu er her lyst.
Jeg har aldrig været så hjælpeløs før. Heller aldrig givet mig selv lov til at være det. Jeg har kunnet alt selv. Eller snarere ment at det SKULLE jeg kunne.
Nu kravler jeg ind i min krog. Med varm chokolade. Med en Spider på nålen. Med fyr i brændeovnen. Nu TILLADER jeg mig selv at være sårbar og tudevorn. At være ubehjælpelig(er det ordet?) og skrøbelig.
Så ved jeg STYRKEN vil vende tifold igen. Når det er tid.
mandag den 17. november 2008
DøgnVariation?
Lige nu er jeg parat til at bekæmpe alle verdens dæmoner - men om morgenen......! .... jeg er ikke i stand til at bekæmpe en fjer! ..... knap nok fjerne dyne og komme op.
Det har været sådan siden overfaldet. Og undrer mig stadig. Det er almindeligt ved depressioner .... og jeg ved ikke om jeg skal tage det som et tegn på tilbagefald. Sammen med det øgede søvnbehov og lysten til sukkerholdige sager ..... tja så savner jeg lige et lys i mørket.
Tilbagefald gider jeg ikke.
I morgen graver jeg Lyslampen frem. Gavner den ikke konkret så virker den vel som et symbol for mig.
Et lys i mørket.
Man må bruge de kneb man kender!
Håndværkeren siger noget pænt: Han vil hænge mine gardiner op i Atelieret .... og jeg tuder. Igen denne tudevorenhed .... nå han er mand han kan ta det ;-)
Hvad er OK ved dette?
- At her er rimelig orden omkring mig efter Atelieret er åbnet. Nu mangler jeg bare mit skab kommer ind. Og elektrikeren kommer.
- At jeg kan putte mig i hjørnet og strikke/hækle. Jeg skal kun passe på mig selv. Jeg kan sågar få (næsten) alt bragt, hvis det skulle være.
- At jeg har garnlager - af de bedre
- At jeg har mange gode opskrifter - og venter på flere fra Bookdepository
- At jeg kan affinde mig med frostretter
- At jeg har min blog med tilhørende blogvenner
- At jeg kan tale i telefon med mine Veninder
- At jeg har mine lydbøger
- At jeg har mange gode film på DVD
- At jeg kan tage DR2
- At jeg kan tegne når jeg lyster, eller male
- At jeg har en smuk have med smukke træer
- At fuglene kommer til mit foderbrædt
- At jeg har mine to katte Johnny og LilleLuiii
- At jeg har både vaskemaskine og tørretumbler denne vinter
- At jeg har brusebad med varmt vand
Der er nok meget jeg ikke har med. Men jeg er Taknemmelig for det jeg har og kan!
Færdig arbejde!
Nu tænker jeg et i røde og orange farver - lidt Julet ;-) ??
Musical Doodling
Det er første gang jeg deltager i Ugens udfordring - som kun er 2.gang der er udfordret. Så jeg er med på 50% :-)
Egentlig bryder jeg mig ikke om at doodle efter noget bestemt. Så ryger idéen med at lade hjernen *løbe* frit. Men i denne tid er det OK ellers ville jeg nok slet ikke lave noget!
Jeg er heller ikke tilfreds med resultatet - men her kan ikke ylles op - det er tush - så må man bare lave en ny! ... eller affinde sig!
Og det gør jeg så.
søndag den 16. november 2008
Når man skal støvsuge........2
Jeg banker hul i isen - nedefra!
lørdag den 15. november 2008
OP(PE)TIDER + Edderkopper + Spiraler + Hvor er engelske bøger billigst?
Så det har jeg gjort i mine OP(PE)TIDER ;-) i dag.
På Bookdepository.com - som leverer frit og er væsentlig billigere end mange andre engelske bogsalgssider.
Egentlig var jeg blevet lokket til Knitpicks.com med et bogudsalg på 40%. Efter at ha kigget og *bladret* og valgt - ja så sender de ikke udenfor Amerika og Canada. Rimmelig skuffet Siffe!
Nu VAR jeg jo blevet fristet, så jeg kiggede da lige ind til *mine* gamle venner på Bookdepository.com bare for lige ......
... og sørme om de så ikke var BILLIGERE end samme bøger på udsalg hos Knitpicks.
Nu havde jeg jo tænkt mig at bestille for et vist beløb ... og for det samme beløb kunne jeg få 2 ekstra bøger med. Og dette uden at regne evt. fragt med fra de andre.
Nu sidder jeg så og hækler mens jeg venter på posten ;-)
Sådanne OP(PE)TIDER er ikke at foragte!
.... og hvad jeg strikker?
Dette lækre tørklæde i NORO-garn.
Der kommer skam spiraler i enderne!
Opskriften er fra Tante Grøn i Odense!
Hvis du vil undgå¨at være Morgengrim ... så SOV indtil middag!
torsdag den 13. november 2008
TILLYKKE med det FØRSTE år i Kærligheden
Behov for *Ingenting*
Men en positiv IngenTing.
Som ingen krav. Som ingen pligter. Som kun .... jeg kan ikke finde rette ord uden det bliver højtravende ... og det er jo for værdiladet.
Nå men jeg pjækker igen. Dennegang fra Meditation.
Jeg vænner mig til.
Mit nye rum. Atelieret. Nu er der jo åbent land. Der skal erobres, indtages. Langsomt skridt for skridt. Bord, sofa, staffeli, gangveje, sidde-ro, lyshed.....
Alt er nyt.
I dag har jeg lyttet.
Liza Marklund - >En plads i solen.
Samt En af Mari Jungstedt - hmmm... jeg kan ikke huske navnet?
Jeg har osse lyttet til mig selv - og hvad jeg reelt kan. Og jeg kan se at det er ikke stilheden ved meditationen der skræmmer , men kravet om kontrol.
Så GIV SLIP - det er jo osse et af de 7 principper for Mindfulness
Jeg strikker futter. Endnu et par - røde - er færdige. Denne gang med en orange pyntekant.
Jeg fik hentet garn til Edderkoppe-tørklædet.
Samt sørget for sønnen der er ramt af en forkølelse, dagen før den store tur til Kamerika - Caribiske hav - rundtur! Den heldige slyngel. Nu har han næsedråber og sugetabletter og C-vitaminer .... han skal jo flyve 8 timer i morgen. Jeg under ham han blir rask og kan nyde turen.
onsdag den 12. november 2008
Det Handler om at være TRYG!
Hvor meget har jeg lånt?
Hvad er renten?
Hvor er mine forsikringer?
Hvad koster de egentlig?
Hvad dækker de?
osv.
Nu i dag - hvor jeg alligevel *pjækkede* fra Malegruppen - fløj telefonen i hånden og en rundringning gik i gang. Tjekke forsikringer!
Først til mit 'gamle' forsikringselskab. Hvor mit helårshus havde været forsikret. Og mine biler. Men de kendte nu ikke noget til et Fritidshus.
Så til TRYG - hvor jeg har en ejerskifteforsikring - og egentlig mente at ha fritidshus osse. Men næh nej - den var skam opsagt i år den 1. marts!
Med min hjerne's udu in mente - brokkede jeg mig ikke, men undrede mig blot over - ikke at kunne huske dette.
Om de mon vidste hvor den så var flyttet hen?
Jo da Runa Forsikring oplyste den rare assurandør hos TRYG.
Men øhhh ... der har jeg da ingen forsikring?
Jo det måtte jeg ha for de havde da bedt om at den blev lukket hos TRYG.
Nu rullede der en indre film for mig som omhandlede små forsikringshajer i form af luskede forsikringselskaber der kabrede kunder hos de store....
TRYG-assurandøren hældte flere billeder ind i mit hoved om disse SLEMME små selskaber. Han fandt endda tlf.nr. på RUNA. Selskabet viste sig at være bl.a. Lærerstandens - så måske var en forsikring der ikke helt umuligt.
Jeg ringede.
Flink dame fandt ingen Siffe hos RUNA. Slet ingen overhovedet!
Hverken ny eller gammel adresse, cpr.nr., helår eller fritidshus.
Jeg eksisterer ikke!
Ringe tilbage til TRYG!
Sig mig lige hvordan det kan lade sig gøre at nogen kan opsige MIN forsikring hos jer - uden at jeg får en NY forsikring hos dem?
Det kan kun lade sig gøre hvis TRYG har oplyst MIT policenr. på MIT fritidshus - til een person der telefonisk har bedt om det!
F.eks har den nye ejer af mit 'gamle' hus forsikringer hos RUNA og har - måske - ringet og bedt om policenr. for at opsige ... hmmm ... men jeg har jo aldrig haft TRYG før?
Det er faktisk ret så U-TRYGT!
Jeg har gået i 8 mdr. UDEN forsikring på mit hus - det være sig stormskade, vandskade osv. Selvom jeg har en police liggende. Som så bare er blevet opsagt af en udenforstående. Er der noget at sige til skifter til mit gamle selskab - når først den nye police fra TRYG er ankommet til Planeten.
Jeg TAKKER fordi mit indre redningsblink gik igang og åbenbart fungerer igen - bare jeg lytter til mig selv.
Hvem ringer rundt og tjekker forsikringer - så jævnligt?
SiffeService slår til igen:
Jeg TAKKER for mit selektive syn ;-)

Nu er alle tegne- og malergrejet flyttet ud på arbejdsbordet.
Det gav god plads i stuen - der fremover blive Strikkestuen ;-)
Det kræver energi.
Ikke så meget det at flytte grejet.
Mere at *indtage* nye rum. Nye indtryk.
Lissom da døren i stuen blev lavet - det tog mig en uge at vænne mig til hullet i væggen.
Så det passer mig fint at Håndværkeren tager hjemmedage.
Jeg har brug for al aktiv hjernekapacitet til at fordøje nye indtryk. Osse selvom de er gode.
Derfor har jeg valgt at skippe Malegruppen i dag.
Jeg må passe på ikke at lægge sten på sten på Stressmuren.
Hmmm... måske skulle jeg flytte affaldet udenfor vinduet?
Jeg ser det tydeligere på billedet end i virkeligheden.
Jeg takker for mit selektive syn ;-)
Gå nu Nat....
Atelieret er ved at blive indrettet. Sønnen var her og hjalp lige med at slæve .... og snakke .... og give knus...... Den ene Vandbøffel har overlevet månederne under en pressening udenfor ben-enden af huset. Det er det rare ved læder - det er lige til at tørre af - så er det flot igen!
Nu er mit hus snart indrettet - sådan hvor skal hvad foregå. Nu er stuen blevet til Strikkestue, Atelieret er et Maleri og Annekset er blevet til en Sy-sselGang - der hvor symaskine har sin plads.
De første par penselstrøg er strøget på et lærred. Hvor jeg dog elsker mit sted på jorden. Hvor kan skidt dog udvikle sig godt. Jeg er taknemmelig.
Mit kreative Værkstedshjem putter sig. Møffer lidt sammen og nyder livet. Derfor bliver det til sen Nattergang for Siffen.
Endnu et par Alfesko - dennegang grønne - kører rundt i maskinen. Det næste par bli´r røde!
I morgen skal jeg til maling - rart!
tirsdag den 11. november 2008
GodMorgen ... øhhh.... tja ... GodDag.....
mandag den 10. november 2008
Siffes LinkService tilbyder:
billed fra dr.dk
En plads i solen
10.-12. - første fjerdedel
13.-15. - første og anden fjerdedel
16.-18. - første, anden og tredje fjerdedel
19.-21. - alle fire afsnit
En syg Håndværker .... og Jeg burde være Bjørn
Egentlig betyder det mere for ham end for mig. Jeg kerer mig ikke om lister og gerichter. Nu er gulvet lagt. Der mangler 1½ brædt. Men det kan bruges.
Jeg siger * Gå dog i hi, Håndværker!* Men jeg tror nu han møder op med sønnen for at færdiggøre indvendig i Atelieret. Han vil gerne at det byder sig til d. 29. november, hvor der holdes Kaffebord og Tag-selv-med-Kage for Fru Siffe.
Så har Planeten 2-års fødselsdag og Fruen Selv fylder en hel del mere.
Så rummet skal fyldes med mennesker. Jeg glæder mig. Jeg ængster mig.
Jeg skal nå at rumme rummet først. Befolke det med malergrej og tegne-serier. Mine egne. Med møbler. Bare en Vandbøffel og et Malerbord. Resten får vente.
Måske min rastløshed stammer derfra?
Jeg burde blive banket ned i en sofa med et strikketøj og en film.
Jeg kan jo altid starte et nyt strikketøj. Hvor jeg ikke skal tænke. Gid jeg kunne få flyttet bunkerne. Jeg gider ikke gå til kursus hvis det koster så mange dage bagefter.
Angsten har ikke en etikette, hvorpå der står, hvad der udløser den. Jeg mærker den bare og bliver endnu mere urolig og rundforvirret af at gætte. Er det Kurset? Er det mig? Er det Rummet? Er det rodet omkring mig? Er det *sygdommen*...... Ør i hovedet JA - det er hvad det kræver.
Jeg glæder mig til Januar - så er julen overstået. En trist tanke - mig glade Julegris. Nu kan jeg ikke vente til vinterfreden sænker sig. Rastløshed kræver Alenehed. Mørke. Søvn.
Egentlig ved jeg ikke hvad der er bedst? Mareridt - hvor jeg sover - eller Angst - hvor jeg er vågen?
I dag savner jeg søvnen og glæder mig til det er tid til at gå i seng igen. Der føler jeg mig tryg. Trods mareridt. For i søvnen VED jeg at jeg sover. Underligt nok. Det er dagen efter mareridt at de fylder mig.
Jeg er nu rimelig træt af denne evindelige analyseren. Jeg har læst 2 bøger - måske er det det der kræver for megen energi? ... jeg kunne blive ved med finde årsager, vende og dreje dem i hovedet.
Nu husker jeg! Det er NU jeg skal tænke : Det er kun Tanker!Det er kun Følelser. Det er IKKE mig! Meditationens fokus er jo at kunne skelne mellem sigselv og tankerne. At sætte sig udenfor sig selv og betragte sig selv tænke. Uden at dømme eller forklare. Bare betragte.
Se det er en kunst - jeg skal huske det!
Det bedste øjeblik på dagen:
søndag den 9. november 2008
Stolt!
lørdag den 8. november 2008
STRESS + Grænser.....
Garn - det skarn!
.... og så blev der mørkt!
fredag den 7. november 2008
Mindfulness
1. BEGINNER’S MIND
At møde verden med et åbent sind uden forbehold, forestillinger, antagelser. En svær indgang til livet, der strider mod vigtige værdier om at være oplyst, vidende, rationel etc.
2. IKKE-BEDØMMELSE
Gør op med den indre-kommentator, der bedømmer alt ud fra os selv og vores egne værdier, på skalaen: Godt, skidt, neutralt. Igen strider det mod vores opdragelse og moderne livssyn ikke at skulle forholde os kritisk bedømmende til det, vi møder. På vejen mod mindfulness skal vi stadig skelne, men uden at tillægge det ene værdi frem for det andet.
3. AVERSION OG TILTRÆKNING
Langt det meste af det, vi gør – hvis ikke alt – stammer fra to motiver: Tiltrækning eller frastødelse. Vores tanker, følelser, handlinger tager afsæt i denne akse mellem afsky og begær. Bare det at begynde at iagttage vores egne aversioner og tiltrækninger giver en smule frihed.
4. IKKE-AMBITION
At være ambitiøs er gift i forhold til mindfulness. Stærke ambitioner splitter bevidstheden, åbner for stress og begrænser vores evne til at udnytte nuets muligheder.
5. TÅLMODIGHED
Al vækst og udvikling tager tid, vi kan ikke forcere hverken kroppens eller sindets processer, og selve utålmodigheden kan bremse udvikling. Vi skal lære, at vi ikke kommer nogen vegne, før vi slipper ideen om at skulle nogen vegne.
6. ACCEPT
En anerkendelse af det, der er. Accept er en forudsætning for at være mindful. Accept er evnen til at forstå, rumme, tolerere det, der er – og en betingelse for selvudvikling. Det gælder også accepten af egen utålmodighed, aversioner og mistillid.
7. LET GO
Dagsregn
torsdag den 6. november 2008
Fra Autostrada til Bymæssig Bebyggelse!
En Klokkeblomst - alene NAVNET!
Tanke? - øjebliksbillede uden lyd!
Erfaring
onsdag den 5. november 2008
Gå Nu Nat ....
Øh - Kortlæser????
et digitalt Sony spejlrefleks.
Det kan det hele - jeg skal bare lære det ;-)
Så jeg spørger og spørger og spørger og ...
... indtil vi nåede til KORTLÆSER!!!!
For hvad f... *^%% er det???
Det skulle sidde på min Bærbare - den lille Pinke sag
og jeg svor nærmest på at DET gjorde der ikke!
Jeg har jo nærmest sovet med den pinke sag siden den ankom. jeg kender hver en tomme af den - ud og ind - og selv om den er under ½ år - ja så er jeg sikker på at sådan en sag som Kortlæser - det havde den altså ikke!
Med skam at melde:
Siffe tog fejl (bemærk brug af person - ikke JEG, men Siffe - hun kan bære det kan hun) - for min Pinke HAR en kortlæser. I fronten. En lille bitte ridse i lakken - hvor dette kort sad:
Bemærk dette er et kort fra Pink og ikke fra mit *gamle*digitale - som viste sig til min store undren også at indeholde et kort.
Nu har jeg i samfulde flere år siddet og fumlet med ledninger svage batterier USB-stik osv - når jeg bare har kunnet hive kortet ud og sætte det ind på Pink! - og en - to - Vupti - så er billederne på skærmen!
Se det kan Kvinder osse ;-)
Til Dem der ikke er trætte af mit gulv!
Fyrretræ - Brede - Smukke - Lyse - Glatte - Stemningsfulde -
Det som Kvinder kan....
Inden jeg kører må jeg lige snakke med trælasten, betale regninger/rykkere via Netbank - ups var der en gang Garn? imellem - tage skraldeposerne med ud, huske malerkurv, en stak lærreder, samt halvfærdige billeder, smutte forbi drive-in efter en KaffeLatte med Donut, - recitere indkøbseddelen i hovedet, ankomme 20 min for sent til maleriet, male i 3 timer, pakke sammen igen, bære det hele retur til bilen, ringe og afmelde tandlægetid pga en stadig snotfyldt næse, køre via Netto efter en vasketøjskurv til Filosoffen, købe julebånd når de nu er på tilbud, gå videre til DyneLarsen efter Gardiner til Atelier, lige tage en stak plastbøjler med til Teenagerens skjorter når man nu er der, ud i bilen igen, ringe til Filosoffen og sige at nu er Vasketøjskurven indkøbt - han behøver ikke, nikke smilende til en handyman der peger sigende på mit baghjul - der er en anelse fladt -, vurdere om hjulet skal skiftes - , ind i bilen igen, køre forbi postkassen med brevet om den nye indkørsel, køre videre, recitere indkøbsseddel endnu engang, gå i DAvli, købe dagligvarer - havde glemt indkøbslisten - fandt lige MANGE og jeg mener MANGE lærreder på tilbud - så de måtte med når de nu er der, betale, huske at tjekke kassebonnen - det smutter ofte, køre hjem, beundre Håndværkerens gulv der nnu er ½ færdigt, tømme bilen ad flere gange ........
.... lande her foran computeren for at lede efter en kortlæser på den bærbare. De påstår den ER der?
Hvorfor? - til mit (måske) - nye digitale Sony spejlreflekskamera - som jeg ønsker mig!
Og så er jeg bare mig.
Jeg tror Kvinder med børn og mand, kan kreere en endnu mere multitaskende dagligdag end min. Lige nu er jeg bare så stolt. For det er et godt tegn på at jeg fungerer igen. Men også signal om Tag den nu med ro!
Ikke flere dyk - tak!
Nu vil jeg vinde garn! Mit smukke EvillaDraculaGarn - vist i forrige indlæg.
tirsdag den 4. november 2008
Ret skal være Ret! .... eller MAD på bordet!
VenindeMad
Veninden ringede og ankom med kurven fuld af mad. Jeg havde nu elers tilbudt at stå for serveringen - Hvem har ikke en Frost-Ret eller 2 i fryseren?
Men hun havde skrællet og krydret forskellige rodfrugter hjemmefra, smidt dem i et ildfast fad og drønet herud til mig.
Ovnbagte og serveret med creme fraiche med dild-i, ja så var der dømt Dejlig VENINDE-Mad.
Til kaffen havde hun hjemmebagte amerikanske kæmpecookies med.
Bagefter tog hun da lige opvasken!
Jeg fandt de fine glad frem - for rødvin var der osse.
Og jeg nød det altsammen.
Hvad jeg gør til gengæld?
Jeg kaster garn efter hende indimellem - gerne rødt - gerne uld.
Og GARN - se det KAN jeg ;-)
Hvad har du gang i?
Så gik der tid med det....og lidt om Høns!
Kør en tur på omlastningen med affald!
Enkel overskuelig - lige til at gå til opgave - tænker I?
Ja - og det tænkte jeg osse. Og har tænkt det længe - medens det småt brændbare hobede sig op i bunker dog under presseninger udendørs.
Først anskaffede jeg mig en bil med antræk. Der er jo grænser hvad en lille rød ALto kan rumme bagi.
Så ankom der en anhænger på Planeten!
Næste skridt var at fylde skidtet på traileren!
..... og så stod det lissom stille ..... i laaaaaaang tid!
Men så gik der jo tid med det!
Nu er det så at jeg kom til at tænke på en Høne jeg havde sammen med Bonden. Vi havde lavet en ny hønsegård og mine 6 høns og ene hane Hans - blev sat fri. De 5 høner og Hans opførte sig som sådanne nogle høns har ry for - de gik omkring og var utrolig dumme og spiste og nød livet.
Men den sjette - Høne - hun var aldeles anderledes. Da hun kom ind i gården - som var dannet af stadig voksende graner med hønsenet imellem - jamen, så spadserede hun rundt langs hegnet - med hovedet på skrå - og tog lissom bestik af situationen - hvor højt er hegnet? Hvor er døren? Hvor langt ned går grangrenene? osv.
Jeg satte mig med kaffen og nød hønsenes frihed og kiggede da også på hende Høne. Min kaffe var både drukken og bleven kold, mens hun forsatte med sine runder i hønsegården - kiggende på hegnet, lågen og granerne.
Efter et par timer - hvor Høne havde spankuleret rundt og rundt - så pludselig satte hun af! Nu var hun ikke en lille let Gammel dansk landrace - men en gedigen gul Orpington. Så der skal vilje bag før vingerne bær.
Billedet lånt fra - klikpådet
Ud kom hun.
Synd var det - for hønsegården var kun en nattegård. Så de andre spankulerede ud af lågen - da jeg åbnede den. Men stolt var Høne - alligevel. Hun havde jo gjort det på sin egen måde, og tog sig tiden til at finde sin vej! ;-)
Jeg kørte idag - efter at bilen først nægtede at starte - det klarede jeg - men alligevel sad jeg med angsten i kroppen - og talte til mit bedre jeg, hele vejen til omlastningen og tilbage.
Og så var jeg kom til at tænkte på Høne .....
Nu er traileren fyldt med endnu et læs - og mon ikke jeg har fundet vejen?
mandag den 3. november 2008
Jeg går planken ud....
NETOP
Ja lige præcis netop NU - så mærker jeg en ulmende spirende boblende lyst i maven ........ til at kreere lækre hjemmelavede småretter til mig selv.
Hvad gør en klog så?
Hun åbner fluks en lækker posesuppe a la Thai, snupper en kasserolle og opvarmer skidtet. Mens det ulmer videre på blusset kastes 2 bålbagte indianerbrød i ovnen.
Se det er HELE 2 ting på een gang!
Det smagte godt.
Kogelysten er gradvist stilnet. Kan man sige sådan?
Nu får vi se i morgen om der stadig er gløder tilbage? Eller det bare var en enkelt ko på gangen. Eller er det svale?
Slatne grøntsager gider jeg altså ikke mere. Så der skal virkelig være bål-i-brand i lystovnen=maven-min før jeg går på indkøb efter ny basiskost til egen madlavning.
Men det ku' nu være ret så lækkert!
Se hvad jeg har fundet:
Kalorieregler for Julen og andre Højtider(hænges op på køleskabsdøren)
Da vi nu nærmer os den kære Juletid, er det meget vigtigt, altid at have Kaloriereglerne i erindring:
1. Hvis du spiser et eller andet og ingen ser det, så har det ingen kalorier
2. Hvis du drikker en light-drik (cola etc.) og dertil spiser en plade chokolade, så bliver kalorierne altid ødelagt af din light-drik.
3. Hvis og når du spiser sammen med andre, er det kun de kalorier, du spiser mere end de andre der tæller.
4. Spise, som indtages i forbindelse med medicinske formål, f.eks. varm chokolade, rødvin, cognac, tæller ALDRIG.
5. Jo mere du omgås fyldige personer i din hverdag, desto slankere virker du selv.
6. Spise, som bliver indtaget i forbindelse med underholdning, (popcorn, jordnødder, limonade, chokolade eller kandis) f.eks. når du ser video eller hører musik, indeholder ingen kalorier, da det ikke spises og opfattes som næring, men som en del af underholdningen.
7. Kagestykker og anden bagværk indeholder ingen kalorier, hvis man brækker små stykker af og spiser det styk for styk, fordi fedtet fordamper hvis kagen brækkes.
8. Alt, hvad der kommer fra knive og af gryder og fra gafler som slikkes, under og i forbindelse med madlavningen, indeholder ingen kalorier, da det jo er en del af madlavningsprocessen.
9. Mad og spise der har den samme farve har også det samme kalorie- indhold (f.eks. tomater og jordbærmarmelade, svampe og hvid chokolade).
10. Spise, der er frosset, indeholder ingen kalorier, da kalorier er en varmeenhed.
Sådan er det bare!!!!!!!
Kalorier er ganske små dyr, som bor i klædeskabet og om natten syr dine klæder om i mindre udgave.
Ovenstående tekst er fundet hos Anette der er blogbestyrer på Kenja & co
Nu er det ikke fordi jeg er særlig Kalorietællende - burde være, men jeg har jo afskaffet ordet BURDE på Planeten - så ovenstående KalorieHuskeregler er ganske gode at have ;-)
God morgen god morgen
søndag den 2. november 2008
ØV ..... og så alligevel ikke ....
I går aftes gik det lissom i udbrud. Og natten er tilbragt med en rulle toiletpapir, et glas Panodil'er afbrudt af voldsom hoste og sprutnys fra bunden af kadaveret.
HOLD DA OP HVOR DET ER SYND.......for Siffe.....
Så jeg sendte en sms til chefen. Han skulle jo alligevel forbi med malergrejene fra forleden. Nu krævede jeg medynk! I form af flødeis og Rittersport!
Se så er der noget ved at være syg ;-)
Da først det var iværksat gik søndagen en anelse bedre. Strikketøj bragt over i annekset. Se det er jo der garnlageret befinder sig! Og jeg tror faktisk at garnlageret virker healende på snothoveder.
Efter is, chokolade og garn er jeg i bedring.
Det var dejligt lige at hilse på sønnen - som vanligt. Men isen var nu bedst!
Hvorfor tænker jeg altid på Den eneste ene ? Filmen i ved. Med hende den dejlige og så Niels Olesen. Der hvor hun trøster sig i sengen med grillmad og slik i lange baner. Lige plusli er det nok.
Så nu surfer jeg lidt før jeg atter hopper under dynen.
Og det var så den Søndag. Og den var ikke så skidt endda.
PS: jeg har også opmålt ruter i omegnen af Planeten - på hhv 2 -3 - 5 km. Til at gå eller cykle. Nu må der snart ske noget - på det plan! Og NEJ jeg skal IKKE løbe. Det er ikke min stil. Den glade vandrer - kaldes jeg
for godt er mit humør......tra la la la....
lørdag den 1. november 2008
Strikkedag
Er det så forkert at købe den? Min samvittighed er ren. Ellers kunne jeg få travlt med alle de opskrifter der er rundt omkring. Alt andet lige består strik af 2 pinde med tråd.
I øvrigt er det bevist at 2 aber i hver sin ende af verden *opfandt* det samme redskab. Uden at ha kontakt. Det er det man kalder kollektiv bevidsthed. Vel. Og som bl.a. Jung beskriver. Og hvem er jeg så at tvivle på mulighed for lignende *kollektiv* strikkebevidsthed ?
Samtidig fik dette kit fra Markno klemt sig indover grænsen i begyndelsen af Garnstoppet. Det er * det ½ - kongerige* - i den mest lækreste limegrønne farve. Sjalet er nemt at strikke - og ser flot ud , med sine 3 borte.Jeg har endda fundet ud af at mit målebånd fra søstrene Greene har cm på den ene side og inch på den anden.
Se det er en god opdagelse.
Ellers er dagen tilbrangt selvforsørgende i sofaen. Med masser af nys, strik og håndbold. Desuden fik jeg ordnet alle mine opskrifter der befandt sig rundt omkring. Så nu er det bare at gå til mappen og fristes .......
Er jeg vågen eller ....
Indtil nu er dagen tilbragt i seng og på sofaen. Og her forbli'r jeg i sikkerhed - for hvor er det dog synd for mig ;-)
Der er nu ikke noget der hjælper på en god gedigen gammeldags forkølelse end en varm brændeovn, en dyne og en stor portion selvmedlidenhed!
Her er jo ikke andre til at pusle om mig - end mig.
Jo og så selvfølgelig Johnny og LilleLuiii ....... LilleLuiii er dog mere krævende end han viser omsorg. Men Johnny - det kære kræ - viser en omsorg der er hans race værdig.
Til morgen lå der nemlig en stor fed rotte på mit gulv! Universalmidlet mod Fornølelser hos katte.
Mens Johnny kredsede knurrende omkring - kastende stolte blikke på sin menneskemor - mig.
Nu var det jeg var fornøjet med fornølelsen. Næse og øjne rinder - så jeg kan hverken lugte eller fokusere på synet. Men en ROTTE - det var det.
Johnny ville gerne dele med mig - men ikke med LilleLuiii. Så han greb det døde dyr mellem kæberne og røg ud af kattelemmen.
Og så blev vi lidt uenige.
Jeg ville ikke ha den ind igen, mens Johnny gerne ville . Vi enedes om et kompromis. Han lagde den lige udenfor døren og kom ind og fik sin belønning.
Stolt er han jo - det kære kræ. Og alt andet lige så fortjener han ros. Johnny Rottedræber.
Nu overvejer jeg om det er nødvendigt at fotografere kræet - altså det døde. Effekten af et billede her ville jo være rimelig stor - men glo på dyret igen?
Ja det lyster jeg ikke særlig meget. Måske senere.
Uanset om jeg ved at der lever rotter overalt - ja så bryder jeg mig altså ikke om at SE dem - ej heller døde. Men dog hellere det end levende. Nu må jeg så bruge weekenden til at overveje hvilke tiltag der er nødvendige.
Men Johnny? .... han forkæles i dag .... til LilleLuii's store fortrydelse .... det er jo hans priviligie.
fredag den 31. oktober 2008
Allerede træt!
En ny ret....
Halloween eller AlleHelgensaften?
Billedet venligst lånt fra TV2
Jeg har mine, jeg mindes. Ikke ved kirkegårdsbesøg, men i tankerne. Og ved at snakke om dem, med de andre mennesker der osse kendte dem. Fortælle historierne - Kan du huske dengang da...... Og hvis jeg er helt alene - så bare erindre de gode stunder vi har haft sammen.
Det er en rar skik ;-)
Hvis jeg havde kigget i Reolen!

3-1 til Siffe
Og det gik. Jeg var til Mindfulness Meditationskursus.
Da jeg kom ind på Klinikken var jeg den sidste og begyndte at føle afstanden til alle dem jeg forestillede mig kendte hinanden.
Det var rundkreds-møde og jeg mærkede allerede der lysten til at gå igen. Men jeg blev.
Hvordan jeg præsenterede mig? - Jeg sagde: Jeg hedder ...... og jeg er her bare. Hvad er dit mål? At være her i dag! Vel egentlig meget godt i tråd med Mindfulness - at være nærværende.
Og det lykkedes.
SÅ første mål i hus.
Vi lavede meditations-øvelser - efterfulgt af *runder* - her var jeg ærlig, - men kortfattet. Øvelserne kendte jeg fra min CD med Jon Kabat-Zin, men svære at udføre - da jeg brugte meget energi på bare at være sammen med de 6 andre. Men det lykkedes.
Andet mål i hus.
Kommer jeg næste gang? Ja jeg var så tryg til sidst at jeg kunne sige - jeg kommer igen;-)
Tredie mål i hus.
Hvordan blev der så scoret mod mig?
JO altså jeg var flad som en klud bagefter. Total opvredet og udglattet slasket. Så inden jeg fik set mig om overtog Siffe Trøstespiser rattet i den lille Røde og drejede ind hos McDonald - der desværre ikke var lukket.
Så med hjem på Planeten kom en menu og en is! Yummi! Men absolut IKKE en vane der skal gentages!
Så 1 mål mod Siffe.
Idag blir en total passepåmigselvdag - med indlagt TotalNydning
Håber I får en god dag !
torsdag den 30. oktober 2008
Første gang
Det må jeg vist øve mig lidt på.
Skammer jeg mig? - Næh - det ikke det. Det er bare så fjernt fra min virkelighed, der omhandlede et aktivt arbejdsliv udover de 65 år.
Nu er jeg 53 år. Og skal lige lære at mit liv omhandler meget andet end lønarbejde.
Dette er vel bare et skridt på vejen.
Måske kunne jeg osse præsentere mig helt anderledes?
Syng Dansk - dag
Nope .... jeg kvækkede!
Årets første forkølelse melder sin ankomst snigende om natten - den slubbert!
Måske kan jeg skræmme den væk med et par krus skoldhed kaffe?
Nope... virkede ikke!
Men jeg havde jo en Gyngestol der skulle hentes. Så íngen syg Siffe ... TAK!
Afsted kom jeg og nu er stolen hjemme. Jeg var i butikken 5 minutter før tiden udløb ... og sørme om der ikke stod folk og GLOEDE på MIN Gyngestol. Det var med misundelige blikke i ryggen, men søde smil, jeg fik betalt og slæbte afsted med kræet. Den er endnu i bilen - gulvet mangler jo i Atelieret. Så den kommer til at bo i den lille Røde lidt tid endnu.
Nu strikkes der - med fuld blus på ovnen, P4 i ørerne, en Jytte Slente-model om ryggen.
I aften udsætter jeg en del af mig for en kæmpeudfordring: Jeg skal til Meditationskursus - Mindfulness.
Nu håber jeg ikke det er et navlepillerkursus - det orker jeg ikke. Jeg vil bare have lidt flere teknikker til at finde roen i mig selv og kunne kontrollere angsten når den viser sig. Samt alt det andet *føleri* vi mennesker består af.
Nogen gange oplever jeg det er følerserne der har snor i mig og ikke omvendt. Med store mængder medicin, der dysser følelserne ned er det jo rart at mærke at de af dem, der slipper gennem medicinpanseret - at de følelser arter sig ordentlig. Med håb om at turde slippe medicinen på et tidspunkt.
I de 3 år jeg har være t syg - har jeg ikke været syg ;-)
Altså ingen influenza eller forkølelse her. *Kun* et antal depressioner. Jeg tager det som et tegn på at være næsten rask, når jeg nu bliver *syg*. Jeg må jo være ude blandt mennesker for at kunne blive smittet. På sofaen - med ryggen mod verden - slap der ingen vira ind. Så nu sidder jeg og glæder mig over at *mærke* livet i form af en kras hals!
Igen den mærkelige glæde over noget der tidligere kun var et irriterende indslag i mit travle liv! Jeg havde jo slet ikke tid til at være syg før - jeg levede vist i den tro jeg var uundværlig på min arbejdsplads. Hvilket viste sig ikke at være tilfældet ;-)
Hav en dejlig dag. - skrevet på den Pinke Bærbare i Sofaen! Endnu en glæde!








