mandag den 8. december 2008
Min "nye" Strikkestol
UDFORDRING ... Vis mig dit Garnlager.....
I'll walk the line...2
Den valgte så den anden vej tror jeg det må være.
Min lærdom må være : SKRIV OM DET! eller SNAK!
Men når der nu ikke er een i nærheden - og det mærkes for tungt at gribe telefonen ... ja så er SKRIVE på Bloggen altså åbenbart også virksomt ;-)
Da jeg rejste mig for at finde ud af om det ville vælte til den ene eller den anden side ... gik jeg lige ud med skraldesækken først, efter selvfølgelig lige at ha kravlet i rent tøj og lidt morgenvask, fik fat i en støvsuger på vejen ind, og når jeg nu alligevel var ude tømte jeg aske fra brændeovnen, tændte op, støvsugede stuen efter en lettere oprydning, fik båret garn ind i garnlageret, tog lige et par billeder - inspireret fra Blogland - men mere om det senere - fik printe opskriften(som jo er gratis i december) til Halsduken 2008 ud, båret brænde ind, har jeg glemt noget ?.... ja så bær over med mig ;-)

Nu vil jeg sætte mig og strikke på Halsduken 2008 ;-)
.... og nyde min rydtelige rene stue, mens jeg hører radio P4
I'll walk the line...
Skal jeg stå op ... eller gå i seng?
Skal jeg læse .. eller strikke?
Skal jeg gå tur ... eller blive inde?
Skal jeg ..... eller .....?
Nu har jeg vandret lidt rundt i Blogland og på Webstrikkerne. Rastløsheden forsætter. Jeg møder ingen undervejs. SURT!
Det er mandag. Sådan en rigtig grå kedelig trist stille tyst u-livelig Mandag.
Valget er HVAD fylder man/jeg iind i sådan en dag? Når nu jeg ingen PLIGTER har? Altså andet end dem jeg giver mig selv.
Sådanne dage kan ende godt. Kan ende skidt.
At holde sig på linen og ikke falde til nogen af siderne. Enten den triste eller den overgearede med masseindkøb på nettet. Men bare holde balancen MIDT PÅ!
Det er kunsten. Ja.
Jeg har helt glemt HVORDAN er det nu jeg kommer videre sådan en dag. Med sådan en følelse indeni. Ikke angst. Bare uro'en før. Rastløsheden.
Engang lyttede jeg ikke til sådan en følelse. Jeg havde så travlt med at komme på arbejde og have travlt med at arbejde og travlt med at komme hjem og have travlt med at være hjemme med indkøb, rengøring, børn og hvad nu ellers jeg havde travlt med.
Nu er det jeg har lært .... skulle have lært .... at LYTTE og MÆRKE ... mig selv. Jeg har bare glemt ...
HVAD ER DET LIGE JEG SKAL GØRE ....- NÅR DAGEN STARTER SÅDAN HER?
søndag den 7. december 2008
ADVARSEL ... for SVAGE sjæle.....
GÅ IKKE IND PÅ WEBSTRIK.DK!DU BLIVER FRISTET OVER EVNE!
SELVOM GARNLAGERET BUGNER!
SELVOM JULEN NÆRMER SIG!
SELVOM UNDSKYLDNINGERNE SNART ER OPBRUGT!
SELVOM STRIKKEKØEN ER ALEN-LANG
JA HVAD SKER DER SÅ?

SIFFESELV .... lader sig lokke af denne uforlignelige Vest i Vendestrik!
På trods af ovennævnte ankommer den snarest til Planeten.
HVORFOR SÅ?:
Lige mine farver
Første gang jeg ser den
Det er jo Søndag
Man skal jo være GOD ved sig selv.
Har I ikke hørt om Adventsgaver?
Ser nem ud at strikke.
Behøver I flere (dårlige) undskyldninger?
Behøver jeg at sige jeg GLÆDER mig?
Behøver jeg at sig HVOR den findes? Ja da her hos Katrinelund.
øhhh... GODMORGEN .... + lidt strik
GARN: 3 nøgler Noro SilkGarden fra lageret!
På billedet ses hvor meget der blev til rest! = garnenden.
Knapt 2 nøgler til selve tørklædet og 1 nøgle plus rest af nøgle 2 til kant og spiraler.emt at strikke
pind nr 5 - hæklenål nr 5
HOT or NOT: Absolut HOTHOTHOT
lørdag den 6. december 2008
Når BURDE-LISTER hjælper ... et lille FIF til andre *hjernelammeramte*
Det virker - næsten hele listen klaret - uden jeg opdagede det ;-)
Resten er UDSAT - til jeg gider igen.
vaske op - ugentlige dag......................DONE
ringe til Brandmanden........................DONE
ringe til Veninden..............................DONE
rydde op i Atelieret.............................DONE
rydde op i stuen..................................DONE
støvsuge........................................................NOT DONE
finde krukker til mine potter.....................NOT DONE
gå en tur............................................DONE in Blogland ;-)
ordne regninger............................................NOT DONE
vaske tøj.........................................................NOT DONE
ordne badeværelse................................DONE
.... derudover set PokalSemifinaler i Herrehåndbold ... sådan nogen LækkerBasser .... især ham Snorri fra Island , Frida ... han er dælme da god!
GOG vandt. Selve finalen bliver 27.december. Jeg glæder mig!
Endvidere strikket en ½ sok færdig og startet på nummer 2.
TUSIND TAK FOR HJÆLPEN TIL OPSKRIFTEN - JEG FIK ET LINK AF JANNE ;-) - SAMT TILBUD OM HJÆLP ANDETSTEDSFRA.
nU KAN JEG KOMME VIDERE.
HJÆLP til mønster??....EFTERLYSNING!
Jeg kan simpelthen ikke HUSKE hvor jeg fandt det.
- hvor alle bøger, løsblade mm fandt en plads
- er det ikke lykkedes mig at genfinde opskriften.
Ellers må jeg vel sætte mig ned og tælle!
BURDE-dag
Jeg BURDE -
- vaske op - ugentlige dag
- ringe til Brandmanden
- ringe til Veninden
- rydde op i Atelieret
- rydde op i stuen
- støvsuge
- finde krukker til mine potter
- gå en tur
- ordne regninger
- vaske tøj
- ordne badeværelse
- .... phhhuiiiii .... jeg er helt luftløs ....
Hmmm nå men istedet sidder jeg og strikker Herresokker. Gør mig umage - det er en gave til en Herre - strikket for en anden til hendes far - så de skal være flotte.
Jeg ser osse ØRNEN - nået til afsnit 11 - 12 - køber dem sammen med EkstraBladet - hver fredag.
Det er nu noget DR kan lave - dramaserier.
Så BURDE-listen er strøget. Der sker, hvad der sker i dag. Måske kan jeg slette noget i aften - måske ikke. Og det er OK ;-)
fredag den 5. december 2008
Ild og Vand ... eller Brandmanden og Snemanden .... eller endnu en gang SiffeService

Brandmanden gav mig denne i fødselsdagsgave bl.a.
Deraf overskriften.
En lille fortælling er at Brandmanden ikke læser bøger og vist sslap igennem skolen uden. Mærkeligt med en mor der ÆDER dem (tidligere...men snart igen!)
Brandmanden satte sig ved festen og LÆSTE! i netop denne bog. Fik ædt sig gennem et kapitel - han kan jo sagtens læse - men havde lærere der desværre fik han opposition igang - gennem alle år fra 1.klasse. Nå fred med det.
Da vi senere snakkede og jeg udtrykte min glæde over bogen som jeg var igang med sagde Brandmanden: "Snemanden ..... ja øhhh ... det ku da være man sku læse en bog - den var egentlig ganske spændende - selvom jeg kun læste første kapitel!"
Behøver en anmeldelse være længere? Siger dettte ikke alt om forfatteren Jo Nesbø? Han formår at fænge hos en ung mand der har undgået samtlige bøger gennem hele sit liv. Det kræver en vis skrivekunst at ku´dette .... og det kan han altså denne norske forfatter.
Bogen kan købes her.
Jeg må da lige tilføje at bogen er en af de sidste i en serie med den alkoholiserede kriminalbetjent Harry Hole og hans lidt slingrende vej gennem kriminalgåder - både i Norge og bl.a Australien. Serien er en af mine mangegangegenlæste krimier.
PS: Efter min fødselsdag tænkte jeg *Jeg kan da lige så godt købe de sidste i serien - som sagt så gjort - søndag morgen med morgenhjerne. Da pakken ankom stod begge bøger på min hylde ;-) Hurra for sorte huller.
En fugl i hånden ... eller lidt om Drømme....
I dag fortalte jeg om Drømmen til min SAmtalePartner i København.
Drømmen starter i en gade i en by. En for mig ukendt mand kommer gående med en Kanariefugl i bur. Sammen går vi ind i en forretning. Manden giver buret med fuglen til forretningsejeren mens jeg bare står og venter. Ejeren lukker fuglen ud. KanarieFuglen flyver først rundt i den mørke forretning og derefter ud af de åbne døre op mod en hel lys himmel og byens tage. Jeg går osse ud af forretningen og kigger efter fuglen. Den vender om fra den store frihed - og flyver tilbage mod den hånd jeg rækker op mod den. Den lander på hånden.
Så vågner jeg. Med dette lille lysegule kræ i hånden, vidende at jeg skal være varsom og øm da den er sart og sårbar, men samtidig stærk fordi den kan synge så smukt! Jeg er samtidig overbevist om det er en han, da det er de eneste der synger. (Om det er ret ved jeg ikke - men i drømmen er det)
Se det var en ganske dejlig fortællende drøm. Jeg har billedet i mit hoved og en eller anden gang må netop det billede males eller tegnes eller .....
HALLOSÅ ... er hun ikke bare tidligt oppe i dag?
Måske et lille kig i en garnforretning? ---- Nå Nej ... ikke købe mere garn ... var det jo jeg skulle ... eller snarere ikke skulle.
I går var der noget godt i noget skidt. Mest af alt pakket ind i noget skidt.
Een af Veninderne ... hende den *gamle* ... eller længst kendte ..... var i telefonen. Jeg holdt jo hjemmeslappeafdag. Hun har kræft i stadie 4 men forsætter sit liv - næsten uanfægtet. Jeg er fuld af beundring for hendes styrke.
Nu vil hun forsøge at få behandling i Kina. Ellers går hun jo på Rigshospitalet til kemoterapi ... som skal starte igen her i december. Der er ikke så meget mere at gøre. Men hun tænker altså Kina. Og såørger så mig om jeg vil følge med. I 5 uger. Jeg er sygeplejerske og taler OK engelsk og hun ønsker ikke at være alene og ingen i familien kan følge med.
Hvad siger man så?
Jeg sagde JA. Selvfølgelig. Hendes begrænsninger er fysiske - mine mentale. Men turen er først ind i det nye år. Så jeg har tid til at forberede mig. Hun ved jo hvordan jeg har det. Og jeg kan jo bare sove mens hun er til behandling hvor jeg ikke kan følge med.
Ellers kan vi tegne sammen, læse sammen, strikke sammen. Tage en taxa til strikkegarnsmarkeder (det er der vel i Kina), bestille takeaway, drikke the i en salon?
Mest af alt er jeg rørt over hendes tillid til mig. Og bange for ikke at kunne leve op til den. Men jeg forsøger at holde fast i det første.
Det er en gave at blive spurgt.
torsdag den 4. december 2008
Er det bare mig?
I dagens debat i Folketinget - omhandlende tilbagelevering af kriigsbytte bl.a. fra 1658-59 fra Sverige - lovforslaget stillet af ovennævnte parti! Man vil gerne have krigsbytte tilbage fra Sverige.
HALLO der --- har I glemt det er den GLOBALE tidsalder vi lever i?
Med Sveriges højhastighedstog tager det mig ikke længere tid at komme til Stockholm end det tager at komme fra Skagen til Nationallmuseet i myldertiden og danske togtider.
Sverige blev udråbt som arrogante, uforskammede mm. .... samtidig fremført i et bedrevidende arrogant nedladende sprog!
HALLO der ---- har I LYTTET til jer selv?
Der blev brugt ca 2½ times debat - i forhold til knap 1 times debat om PSP- samarbejdet (Politi-Sociale-Psykiatri).
Dagens clou stod den Radikale kulturordfører for:
"Hvad med at sørge for tilbagelevering af krigsbytte fra krigen i Irak - som Danmark deltog i med støtte fra DF? Krigsbytte der har været til salg på danske auktionshuse." (citeret efter hukommelsen)
Dagens folketingsdebat kan følges på DR2 ....... og indimellem er det nu ganske underholdende. Visse partier formår endda at fremstå fornuftige.
KalenderHalsduk 2008
Mens sidste års Kalenderhalsduk endnu ligger og kror sig i -færdig men ublokket - i strikkekurven vælger jeg at begynde på dette års JuleHalsduk - efter samme *skæring*. 24 mønsterstrik - frigivet 1 pr. dag. Se det er en JuleKalender jeg forstår!onsdag den 3. december 2008
Og hvor var det lige jeg var i dag?
Da jeg stod op i morges og så mig selv i spejlet, tænkte jeg: " Hold da op hvor ser hun dog godt ud!..... Hun må da vises frem i dag;-)"
tirsdag den 2. december 2008
I'm back!
I dag står det på mere nydning. En anelse oprydning. Måske en tur til Staden? Hvem ved?.
fredag den 28. november 2008
onsdag den 26. november 2008
Huske-råd:
Udsat for STRESS i flere år -
Vil sige at du har været i situationer du ikke selv er herre over, og ikke kan *gå ud af* når du selv ønsker det. Det kan være reelle situationer eller at du oplever dem som sådan.
Jo mere stresset du er, jo mere handler det om oplevelse af situationen
Derfor:
For at komme *fri* af STRESS -
Gå kun ind i situationer du kan forlade når du selv vil
RÅD 2:
Mål ikke dig selv med den du VAR, men med det du ER eller KAN BLIVE.
Min Engel
.... og denne fik jeg i sommer af min Veninde.
Nu har den fundet sin plads. I sikkerhed på bordet, hvor den våger over mig når jeg arbejder ;-)
Jeg ved jeg altid skriver om Veninden. Bag dette ord befinder sig forskellige kære væsener. Skabt af det samme solide Venindestof.
Denne Veninde er kendt gennem snart 20 år. Vi har studeret sammen. Og deler samme tro på livet. Hun gennemgår lige nu en større kamp for sit liv. Så jeg sender hende alle mine gode tanker. Hun er ikke til at slå ud. Og kommer trods sin sygdom her på lørdag. Jeg glæder mig!
mandag den 24. november 2008
Tak til min kære Veninde.....
Sammen fik vi bakset mit Karlekammerskab ind i Atelieret. Så nu er der ved at være færdigt. Elektrikeren kommer dog først 2.uge i december ... så endnu trækkes der forlængerledninger rundt.
På Lørdag kommer Vennerne og Familien til Kaffe og Tag-selv-kage-bord. Sidste år var første gang siden overfaldet at jeg orkede gæster og indførte så en Gæst-Light-Udgave. Og det blev en vældig succes på 15 kvm. Og en hel del mennesker. Mange forskellige slags kager og kaffe og thé en masse.
Jeg håber det bli'r lige vellykket denne gang. Angsten er allerede i fuld gang i kroppen, men jeg fastholder mig LYSTEN til at ha gæster, og gentager gerne for mig selv:
Angst er KUN en følelse, KUN tanker ... det er IKKE mig!
Og gentager jeg det ofte nok .... tja så *overlever* jeg vel osse på Lørdag med glæde.
