onsdag den 30. april 2008

Med respekt for mig selv.... SiffeStegeSo ;-)

.... vil jeg nu køre til Staden og kigge på en Stegeso. Osse kaldet en Römertopf. Min gamle er åbenbart forlist i en flytning.

Jeg har klaret mig med en mindre patéform med låg - men vil gerne ha' en *rigtig*. Nu er jeg begyndt at spise 'rigtig' mad igen - rigtige måltider. Og ikke bare sukkerpåfyldning.
Ovnmad er nemt og overskueligt - lige netop hvad jeg har brug for. I stegesoen hældes råvarerne i og så passer det sig selv indtil det er færdigt!

Se det det kan Siffe overskue og imens kan hun strikke.

Så Stegeso'en er et must.

Når jeg er tilbage på Planeten (som TømmerJan har døbt Paradiset!) så kommer der billeder af nyt på Strikkefronten og af TerasseProjektet. Glæd Jer bare - i almindelighed.

Det er dette jeg skal undvære....

..... ifølge BOGEN

Min absolut nødvendig Morgenkaffe - 2 krus hammerstærk - som det vel ses - InstantKaffe!

Det overvejes stadig .... mens Kaffen nydes ;-)

tirsdag den 29. april 2008

Jeg gentager åbenbart mig selv!

Jeg gentager åbenbart mig selv!

Hvergang jeg svarer en kommentar så kommer det 2 gange - ved slet ikke hvad der sker.
Bær over med mig ;-)

Jeg gentager åbenbart mig selv!

Hvergang jeg svarer en kommentar så kommer det 2 gange - ved slet ikke hvad der sker.
Bær over med mig ;-)

Jeg synes godt nok det er vildt.....

..... at Siffes Planet gæstes af Indien og Saudi Arabien!

Det sætter Bloggeriet i perspektiv at ha' en sådan *Gæstebog* på siden.
Ikke at jeg tror alle kan læse hvad der skrives - men bare det at min side besøges ;-)

Min Dag

Sad endnu engang hos 'min' psykiater - lang snak, ny medicin som skulle hjælpe på stressfølelsen og angstanfaldene.

Egentlig er jeg træt af medicin! Træt af tristheden. Træt af at mit liv er blevet så anderledes. Egentlig går jeg daglig og venter på at vågne op til en travl arbejdsdag som skoleleder på en asyl-skole! Hvem gider lige vække mig?

Bagefter er jeg hudløs træt, men må jo på apoteket. Vejen går forbi boghandleren - jeg går ind - hen til reolen - ser på lydbøger - men tiltrækkes af ukendte årsager til bestsellerhylden.

Så nu har jeg denne bog :



Hvis jeg havde fulgt alle de 'goderåd'-bøger jeg med tiden har investeret i - så ville denne her ikke være nødvendig.

Hvorfor kaan jeg så ikke komme ud af butikken uden?
Hvorfor tror jeg endnu engang at DENNE GANG virker skidtet?

Tjaaa .... jeg ville være rigere hvis jeg vidste det.

Men nu prøver jeg altså igen. Bogen svarer godt til det jeg ønsker mit liv skulle leves som. (Jeg tror dog ikke jeg bliver en slim-line som den smukke lady på omslaget - men bare sundere)

Forløbet er bygget op over 10 uger hvoraf de første 2 er langsom introduktion og udrydning af 'dårlige' varer og vaner. Mine madprodukter er nu allerede økologiske og rimelige sunde. Det jeg skal afvænne og som bliver sværest er nok sukkeret. Og ikke mere KAFFE!

Nu får vi se. Jeg vil først læse bogen og så vælge en passende uge at starte på selv kostændringen. Jeg tror jeg lader de 2 første uger vare et stykke tid.

Små skridt fører osse viden om!

Måske kan jeg vække mig selv?

mandag den 28. april 2008

Endnu en grund til at udrydde Dræbersnegle...

Hmmm ... jeg kan åbenbart ikke lade være.... med at Blogge altså:



Fik denne her fra LilleBrorMin fra Grønland - Gad iøvrigt vide om de har Dræbersnegle der?

Jaja jeg ved godt de ikke har hus - men med de stigende CO2-afgifter - så må denne type snegl vel osse ku betegnes Dræbersnegl ;-) ?

Faktisk elsker jeg MælkeBøtten!

.... så HVORFOR denne udryddelse?
Bare en ytring!

BlogTvivl?

Føler mig aldeles ud'blogget'!

Mulig Pause forestår.
....
Hvad gjorde jeg/vi før bloggen?
Hvilke behov er det der opfyldes ved dette aldeles unyttige skriveri?
Eller ... Er det unyttig?
Og hvis ikke ..... Hvilken nytte ... og for Hvem?

TerasseProjekt påbegyndt!

Panikanfald kureres eminent med Mælkebøtte-udrydning!
Men men men ....... Hvor dum må man være?

1½ times indsamling lige præcis der hvor den forreste terrasse skal være!
Så nu vokser der i det mindste ikke Mælkebøtter UNDER terrassen ;-)
.... men til gengæld masser rundt om!


Her ses begyndelsen til den bagerste Terrasse

søndag den 27. april 2008

Hvad der venter....

1311 poster står der.

Det er hvad jeg endnu ikke har læst - på diverse blogs - i disse computer-down-tider. Endnu overlever jeg med den til dels larmende blæser. For hvordan skal jeg dog undvære Nettet en tid mens Bæstet er til reperation?

Jeg har ikke mod på selv at udskifte blæseren. Endnu.

Jeg tror jeg vil forsøde dagen med at læse et par blogs - indtil Bæstet blæser hjernen helt ud ;-)

Ellers ville jeg bare sige GodMorgen til Jer alle! - Endnu en Søndag truer!

lørdag den 26. april 2008

Beredskab nr 006 ..

.....ses her:

Godt træt - men glad - er i gang med Stort Kørekort, røgdykkeri, skære biler i stykker og alm fysisk træning.

Min LILLE Teenager er blev en stor plysset ungersvend ;-)

Vi mødtes lidt tilfældig i går i Holbæk og han skulle selvfølgelig prøvekører Samurai - som dog ikke kom på linie med hans Honda!

Typisk for Teenageren blokkede han lige moren for lidt 'nødvendigheder' - og vi endte sammen i Kvickly's restaurant - hvor Moren blev ret så pinlig ved både at fotografere sønnen og blive så rørt over samværet at tårerne trillede lidt.

Han bar dog over - og nød maden.

fredag den 25. april 2008

Taaa ----Daaa .... SÅ er den her:

Min *Hemmelighed* ser dagens lys!

Jeg har fået fingrene i denne dejlige Suzuki Samurai:

Hjemkørt onsdag fra SønderJylland af Siffe selv - med god hjælp af Chefen og 2 hunde.

Nu siger jeg TAK til Alto for lang og tro tjeneste.

Den skal nu sælges af Teenageren!

TILLYKKER TIL SØNNEN

TÆNK
26 ÅR SIDEN
JEG FIK LOV TIL
AT MØDE
NETOP DIG!
TAK FOR DET - SØN

tirsdag den 22. april 2008

Lidt SØDT til de SØDE ;-)

Kig ude til HØJRE ..........

Der er et kort - der kan jeg se hvorfra i verden min blog besøges.

Det synes jeg altså ligegodt er sjovt!

Du kan få den ved at klikke på kortet og følge linket videre.

PS: I morgen kan du forhåbentlig se min HEMMELIGHED ;-)

SPØJST! .... og lidt surt!

Man må gerne
- bruge motorplæneklipper hele dagen
- bruge motorsav hele dagen
- og køre på minispeedway-motorcykler på helligdage
- ha' børn der råber og skyder med legemaskinpistoler
- og meget meget mere
- skælde ud på konen rigtig højt

men man må IKKE
- ha' en hund der gør kun lidt - når vi leger!

HUSK DET SÅ SIFFE

Min kære Bagbo - der stod bøjede over sin kære motorsav i bededagsferien fortalte mig at mine hunde ANGREB hegnet - ALTID når naboerne var i haven. Han inddrog med en altfavnende bevægelse vel de fleste af de vintertomme huse i område.
Det er nu meget godt gået når det lige skal siges at jeg jo tilbringer mange af døgnets lyse timer i mit eget mørke på min sofa. (Som altså står INDE i huset og hundene er der sammen med mig!)
Jeg må sige jeg følte mig velkommen!

Nu har jeg rekreeret alle de svar jeg skulle ha sagt da han "angreb" mig her til formiddag. Det gav lige 1½ time under tæppet!
- Goddag - har vi to hilst på hinanden?
- Ja de hunde gør de hader motorsave!
- Det er nu osse træls at de gør - det har du ret i ;-)
- Jamen jeg hedder da Siffe! Og du hedder....?
- .... hold da op for et humør , mon ikke vi skulle hilse en anden dag?


Gid jeg kunne skyde Planeten i omløb og finde et absolut mennesketomt sted at lande - for mennesker .... altså!
Generaliserer jeg? Ja da - min ret i dag!

(Jeg tror jeg sætter mig i haven med min absolut MEGET larmende bærbare .... så vil han nok foretrække hundene!)

Jeg - en GARNSAMLER!

Jeg vidste jeg ikke var den eneste ;-)
SE HER

søndag den 20. april 2008

Trods Støjgener....

... et lille pip fra Planeten.

Maskinen larmer stadig - det er 'blæseren' der er gået. Så ikke noget med lange surferture på Nettet før Siffe får sig taget sammen til et visit hos PC-doktoren.Men en lille tur på Planeten er vel ok.

Men egentligt så sker der bare det at jeg nyder tiden IRL (in real life) i stedet for:
Jeg tegner og beregner Terrasse-projektet.
Jeg strikker på mit runde sjal fra Elizabeth Zimmermann.
Jeg leger med 'the dogs'.
Jeg nusser i haven og klipper en gren hist og pist.

Men bedst af alt:
Jeg holder AmbassadørTræf - dvs alle sønnerne har været hjemme og vende. Uden at skulle slæbe flyttekasser, ordne bil, male hus osv.
Men sætte sig til bords og nyde godt af mors mad, slumre på en Vandbøffel og spille bold med 'the dogs'.

Hav det nu godt i Blogland. Kigger forbi jer når maskinen er iorden igen!

mandag den 14. april 2008

JammerKlage!

Sammenbrud nærmer sig!
Jeg sidder her i en frygtelig støj - den bærbares motor er ved at crashe totalt!
Så der bliver nok stille på Planeten for en stund - men vender snarest tilbage!
PS - Tak for de sidste kommentarer jeg ikke har fået besvaret - nu begynder her at lugte - jeg slukker for en tid ;-) Hav en god uge ;-)

lørdag den 12. april 2008

Mens jeg lytter....

...strikker jeg. Det er rart, roligt og regelmæssigt!

Jeg er igen igang med Elizabeth Zimmerman enkle opskrifter.

Hendes Knitters Almanak kan absolut anbefales. Babytrøjen var rimelig hurtig og skal bare monteres - det varer ofte længere tid ;-)

.Sjalet er det runde som er et matematisk produkt. Zimmerman giver løsningen på det enkle. Jeg strikker det i Evilla art yarn - det ultratynde 8/1 - ren uld. Babyundertrøjen er strikket efter opskrift fra Markno - det er en str. 3 mdr - Har de virkelig været så små? Den næste tror jeg, jeg strikker større. Mangler lige halskant og knapper.

Hvordan man får kontakt med sønnerne ;-)

Man sender en sms og skriver:

Jeg har købt en Honda!

Ringede de hurtigt? Jeps!

Så nu fører Mor - Alle 3 hoppede på den og ringede tilbage:

Har du købt BIL?

fredag den 11. april 2008

Åhhh Honda min Honda....!

Hvad optager Siffe sådan i disse tider?
At hun ikke får passet sin blog?

Jamen se bare her - må jeg præsentere:
Min nye sambo - Hr Honda!


Alle mine gode gæster har store bekymringer om min store græsplæne.
Hvordan skal jeg dog få den slået?
Forslagene har været mange
- en Robot (koster mere en huset :-))
- en havetraktor (koster et ½ hus )
- købe en 'mand'
(den mulighed er slet ikke ringe - men hvis han sku' komme her sku han da ikke rende rundt i haven Vel? - spild af god mand )

Nå men i går tog jeg turen omkring Bauhaus
- efter nøje studie af græsslåmaskiners verden på Nettet.
Og den unge mand jeg fik fat i anbefalede mig så dette røde vidunder!
Der er vist ikke det den ikke kan.
Hvad er forskellen på den og så den der SilverRally model ? - spurgte Siffe
Han fik helt blanke øjne da han henåndede:
"Det er en HONDA motor - den kender du da? Vel?"
Da Teenageren jo netop HAR en Honda ja så var sagen klar!
Så idag skulle Honda'en samles - simpelt - bortset fra der er en stang og 2 skruer tilovers!
Og så gik turen rundt - hånd i hånd - Den triller bare deruda.
Den er terrængående og selvkørende.
Det vil nok tage mig et par timer når græsset begynder at vokse rigtigt.
Den nedbryder alt og laver enhver gren til 'hakkelse' den møder på sin vej.
Og det er dejlig og rar motion.
Og ærlig talt ville jeg føle mig fjollet på en minitraktor ;-)

onsdag den 9. april 2008

Hun bli'r da aldrig klogere!

Nu gør hun det igen.
Skriver et 'morgen'indlæg på bloggen. Gad vide hvordan det går? ;-)

Een ringer og spørger : Hvordan er din dag gået?
Jeg svarer: Tja jeg har strikket lidt og gravet brombær med Frida!

Efter lidt snak kommer det så: Ja jeg ville da gerne ku sige jeg har strikket og gravet brombær - hvor lyder det dog rart. Jeg gider ikke arbejde mere.

Det forstår jeg godt. Siffe FORSTÅR det godt. Mon jeg fik sagt det i telefonen?

Hvad jeg sagde var:
Det skal du nu ikke ønske dig! Jeg ville hellere på arbejde. Jeg vil hellere være sund træt af at være sammen med andre, at have gjort dagens arbejde og MÆRKE det på min krop.
Min dag består jo af andet end sstrik og FridaGraverier. Jeg fortæller jo ikke at jeg ramt af udmattende tristhed lå på sofaen nogle timer - at jeg kun mærker uro og rastløshed men ikke mærker mig selv. Ikke turde gå ud af huset af skræk for at møde andre. Trygheden findes kun her!
Nu fik jeg vist ikke sagt alt det lige præcis sådan. Men lidt af det. Jeg fik ikke sagt jeg blev så trist, så trist. Selvom jeg selv husker tankerne om den totale frihed - dengang jeg selv var fortravlet af arbejdslivet. Men jeg var nu glad for at arbejde - trods travlheden. At være nødvendig - at kunne - at mærke - at grine med andre.

Jeg fortæller det der er godt, for at DET bliver min historie. Jeg tror nemlig på at - Vi er/bliver, det vi fortæller. Sproget definerer os. Hvis jeg fortæller om alt det jeg IKKE kan, så bliver det mit liv.
Nu vil nogen påstå - at det ER jo allerede dit liv. Ja men jeg VIL ikke lade det fylde mere end det gør.

Mine tanker denne morgen og i aftes efter snakken er og var: Er dette et liv? Vil jeg det?

Og indtil videre, ja så må dette kaldes et liv. Og som jeg kan læse rundt omkring på mange andres blogs har alle jo deres at kæmpe med. Jeg er 'glad' for at min 'kamp' kun handler om mig og ikke om ægtefæller der er ramt af svær sygdom, om børn der er syge på en måde der mærker dem for livet og meget andet.

lige nu er dette mit liv og det jeg lever. Og Vilje? - DET har jeg da ikke ;-)

tirsdag den 8. april 2008

Skal - Skal Ikke?

Jeg overvejer nøje og meget om ikke Dagens Sure Opkog om den lille Ytringsfrihed skal slettes?

Egentlig er det vel bare formiddagen almindelige (i denne tid) mørketanker der får overtaget. Normalt er jeg positiv overfor mennesker der gider dele deres tanker med mig. Før har jeg undres over hvor besværligt det måtte være at leve i en sådan verden hvor bekymringer dominerer.

Det er fjernt fra mit grundliggende livssyn. Som nok er - eller snarere har været - ret positivt og uden den større skræk for fremtiden. Og det er jo dette livssyn jeg skal pleje fremfor *angribe* andre for deres!

Disse mennesker er jo bare fulde af omsorg for mig. Og Tak for det!
Jeg er kommet til at 'Opkoget' får lov til at blive stående - som skræk og advarsel til mig selv om hvad sådan en morgentræt stemning kan medbringe. Jeg er træt efter sidste uge og efter planlægning af Terrasser. Og denne udmattelse viser sig i sådanne negative tanker!

Al Begyndelse er svær ...

.... der skal fjernes Brombærbuske. Dem med masser torne. Dem der smager godt - altså bærrene! Alligevel må de lade livet for her begynder min TræTerasse;-)

Hvad Siffe ikke *kan* det kan Frida da - og så tager Albert over når Frida har gjort det meste ;-)

Mit arbejde bestod i at sætte spaden i - og trække den op igen. Samt komme med hundelyde om begejstring! Vi ka' - vi tre!

Johnny - the Cat - lå bare og kroede sig i stolen, mens vi tre andre knoklede!

Ytringsfrihed .... i det små! ... eller ... Jeg -en LIVSNYDER!

Hvad gør man?

Nogle mennesker tiltager sig retten til at ytre sig om alt! (Jaja Ytringsfriheden - jeg ved det)

Her i mit lille Paradis får jeg indimellem gæster der begynder at dele deres viden og deres bekymringer med mig.

*Det træ der skal du fælde - det skygger for solen! - det falder snart og lander på dit hus! - den gren er syg! - gælder din forsikring? - hvad med naboens træer?*
Hallo der - det var jo NETOP derfor jeg faldt for stedet - de enorme høje og flotte træer! De skyggefulde pladser under træerne - jeg er ikke den der sidder meget i solen!

Eller

* Du kan da ikke slå al det græs - hvordan vil du holde det? - du skal skifte det tag - det plankeværk er ikke holdt - du skal også lige rydde op på Terassen*
Jeg har aftale om at der kommer een og slår græsset! Plankeværket kan jeg nok nå at male endnu - jeg har jo ikke tænkt mig at flytte i morgen! Rydde op - jeg troede der VAR ryddet op ;-) (nå OK så lidt ryddet da ;-)

* Pileflethegn! - de holder kun 3 år så skal de skiftes - det er dyrt *
Sig mig er jeg den eneste der vil ha' Pileflet og hvad gør andre mon?

Eller vedrørende mit UdeBad:

*Hvad vil du gøre om vinteren i 40 graders frost? - Vi bliver jo alle ældre - og mageligere!*
*Det bliver du da træt af!* ' Nå - men du kan jo bare bygge det ind så*
Mon jeg ville lave et UdeBad - hvis jeg ikke havde tænkt på det? eller hvis jeg ville bygge det ind? Hvad med Vinterbadere? *bygger* de osse bare ind?

HØR LIGE HER:
Jeg har kun boet her i knap 5 mdr - om VINTEREN - og hvad have og træfældning angår så VIL jeg bo 1 år før jeg begynder at kappe toppe eller fælde hele træer. Jeg vil FØLE årets gang før jeg begynder at ændre den TANKE der fra start har formuleret denne smukke have.

Måske emmer jeg af *jegkandasletikketænkeselv?* * Vad bareindovermig* Jeg tror det er ganske almindeligt når mennesker (mig) i lang tid har ligget underdrejet og bare været sort i hovedet, så er det tilladt at kommentere ALT. Havde jeg ikke været stresset i forvejen ville jeg da blive det af alle disse velmente kommentarer! Og det ER velment og slet ikke ondt for der kommer ingen onde mennesker her på Planeten. Det er bare den sårbare overflade der berøres og det jo sundt at jeg begynder MÆRKE noget!

Jeg VED GODT det er GODT ment, men Hold Da Kæft hvor er jeg træt af det. Hvad med bare at nyde NYDE denne plet og mine drømme. Jeg købte KÆRLIGHEDEN og ikke FORNUFTEN af denne enkle grund: Her er ganske enkelt helt vidunderligt dejligt med høje træer, skyggefulde pladser, mulighed for udebad, her er praktisk og GODT NOK til mig.

HMM kan andre ikke KAN jeg GODT selv ;-) Jeg - en LIVSNYDER

Planer for udeliv! ..... eller ..... På den ene side ......

I går fik jeg besøg af Tømren. Vi snakkede *mine Planer om Terasse*. Han var god til at lytte og forstå mine tanker.
Bagsiden af huset som vender mod det meste af haven og som er dækket at sol morgen, formiddag og ud på eftermiddagen. Der skal strække sig en Terasse langs med hele huset fra Anneks og rundt om gavlen af huset. Ved Gavlen skal der indrettet et udendørsbrus og krog til Bord mm. Engang med tiden skal der tilføjes et Gæstehus(eller Atelier til mig) til drengene. Det er på nordsiden af huset over mod *Frugthaven*. Brusebadet bliver rammet ind af Taksen og Brændely samt evt Pileflethegn. Svingdøre mod Terassen. Indtil Gæstehuset/Atelier bygges skal der være espalier med Clematis, Roser eller Kaprifolier.

Ved Anneks og Garage - på bagsiden bygges et halvtag til havemøbler om vinteren, trillebør, krukker ogsåvidere - også dette kommer til at få trægulv således jeg kan *køre* tunge blomsterkrukker uden at skulle bære dem.

På denne side af huset kommer der altså mindst 50 kvm Terasse - Mon ikke det er nok ;-)?

Det var *den ene side* .... lidt mere om *den anden side* senere!

mandag den 7. april 2008

Flueben'et der forsvandt!

Det eneste sted jeg elsker FlueMøg er på - eller snarere i - computeren. Her skal der være 'flueben' de rette steder for at skidtet virker. Åbenbart har jeg fået fjernet et enkelt for meget for bæstet ville ikke på Nettet!

Det trådløse net fungerede fint. Alt var OK - jeg kunne bare ikke få forbindelse. Normalt er det jo noget med kabler og telefonforbindelse - men alt det var godt. Jeg har brugt meget at weekenden på at finde det *forsvunde ben*.

Så flyttede jeg den bærbare over til spisebordet her mandag middag - nu skulle det være. Ikke at komme på nettet er godt nok billigt - men surt!

Og TÆNK - det at flytte sig fysisk gjorde at jeg fik øje på en anden vej ind og dermed mødte det *glemte ben*. Jeg fik markeret i rubrikken og NU .... er jeg her igen ;-)

PS: Men spørg mig ikke hvad jeg gjorde - Vel!

lørdag den 5. april 2008

Total I-Hi-tid

Når alle søger ud søger jeg åbenbart ind!
Denne gang med Lydbøger

Så dagene tilbringes med LYD i ørerne
- små nusseri som Strik, Tøjvask og Små Tanker

fredag den 4. april 2008

MorgenMail fra Pædagogen:

Det er sgu dejligt lige at kunne bruge sin morgen på at læse om hvad ens mor har lavet de sidste par uger siden man så hende. Om vandbøfler og veninder og alt for meget garn...:-)Jeg kunne ikke lige finde ud af hvor på siden jeg ville skrive til dig så du får da bare en lille mail istedet. Ikke at jeg vil så meget vil bare lige sige at du har en søn i KBH der går og tænker på dig (og også en i hvidovre og holbæk hvis jeg kender dem ret 8-P) Kram

Dette var hvad der ventede mig i mailen til morgen!
Kan det blive andet end en GOD dag?

onsdag den 2. april 2008

SuperKarla-KAL 2008

Egentlig skulle jeg bare strikke SuperKarla's sjal, men købte også de 2 andre mønstre når nu ......

Så begyndte jeg på Halsduken .... og nu er jeg fanget .... den er sjov og dejlig at strikke og ... jeg skal bare liiiige nå et mønster til inden jeg .......

Da garnet til Kappen osse kom hjem måtte jeg lige igang med Ponchoen og nåede de 2 trekanter inden Halsduken trak igen.

Halsduken strikkes i Alpakka (grønblå) fra Drops - pind 3.5 - det bli'r lækkerlækkerlækker.....

Jeg er nået til mønster 7


Sjalet strikkes i Karen Noe's Ombré (Skiftegarn i grøn/petrol) 8/2 - dejligt at strikke i - sjovt at strikke''

Ponchoen strikkes i Kauni 8/2 EK - som osse er i grønlige nuancer

hmmm ... der er vist forår på Planeten ;-)

Så her kommer lige en KomplimentærFarve

.... det TomatRøde Promenadesjal fra Hanne Falkenberg ;-)

Ryggen er færdig og der er slået op (gaaab ca 4-500 masker) til højre vinge:

tirsdag den 1. april 2008

AprilsNar!!! Siffe dog ;-) du....

....Hopper i med begge ben!
Chefen ringer og fortæller at han og kæresten (som jeg jo først lige har truffet) - de venter altså Barn! Sammen!
Siffe jubler - højlydt - dog mens hun tænker - det ligner nu ikke ham? - alligevel TILLYKKE TILLYKKE -TILLYKKE - Hvornår skal det være .......?
Samtidig tænkes : Juhuu der kan strikkes !
Han ku' nu godt ha' holdt den længere - men her griner han og udbryder APRILSNAR!!
Jeps Vi er vel aldrig for gamle til at ta' fusen på Mor'en - vel?

BUMP....

..... foråret fløj lige ind i mit vindue!

Der huserer Humlebier på Planeten.


De tror osse de kan flyve gennem vinduer ;-)

søndag den 30. marts 2008

Måske sku' dagens tidligere indlæg belære mig om ikke at blogge om formiddagen!
(Ja Ja klokken var næsten 12 - jeg ved det - men ihukom nu at det er sommertid - at os Nattedyr ikke er mennesker på den tid afb dagen ;-))

Tak for søde ord fra Frida og Miri.

Jeg har Klappet Garn resten af formiddagen. Nu har jeg været i DagliBrugsen og købt ind til lækker frokost - den første med rugbrød længe! Mums!

Når jeg erkender hvor jeg 'er' mentalt - ja så rykker det altså!

Og så hjælper det atb Klappe Garn - Tak til Miri for det udtryk

Dybt at falde.... Lidt om Livets Tyngdekraft

.... ikke mere klynk - bare et lille pip.

Jeg er ved at vænne mig til - være forberedt på - at noget der smides op i luften har en enorm tendens til at falde ned igen!

Ligeledes med Liv, Lyst, Glæde ......

Nu er balancen bare at baske så meget med der der små vingestumper jeg efterhånden har udviklet mig - at jeg ikke SMASKER helt ud ved den nødvendige landing.

Når jeg i disse dage læser blogs - ser alt så lyst ud, smukke billeder, rene hjem, lækker idérig mad, stearinlys på den 'rette' måde, - en idyllisk verden udenfor min Planet - mit Akvarie.

Planeten føles som en sump - der er ingen friske blomster i vasen, bunker af bøger, blade, uorden og skidt hober sig - ikke bare i hjørner men på alt tilgængeligt areal. Nu osse ude. Det gamle SofaBæst ligger udenfor og stønner i regnen. Hynderne fylder på terrassen sammen med vaskemaskine og tumbler, rester af halvtømte flyttekasser. Indkørslen er pløret helt op - mine blomsterkrukker lever en forhutlet tilværelse samme steds.

Hvor er Siffe dog henne?

Hun sidder i sin lænestol - grusomt påvirket af de der to fremmede Vandbøfler der har trængt sig ind på hendes trygge område. Hun strikker. Hun læser de levendes blogs. Hun forsøger at kommentere. Hun forsøger at tilrane sig plads i tilværelsen - med 2 nye Vandbøfler.

TÆNK der skal så lidt til. En uges fyldig - men positiv - aktivitet - en ændring af det trygge vante miljø og der kræves rekreation på højeste HjernePlan.
I går slukkede vi lyset klokken 20.13 - Bogstaveligt talt. Jeg har ikke tændt endnu!

Jeg tror jeg vil strikke lidt!

Jeg tror jeg vil se på min GarnSamling!

lørdag den 29. marts 2008

TrøsteGarn og deslige ... eller .... Jeg - en GarnSamler

Som lovet billeder af Turkis'e Trøstegarn fra i går:


Hov - sneg der sig liiige et par Økologiske Bøgestrikkepinde med i posen? Jeps det gjorde der fra Butik Ursula i Holbæk. Billige og med den fordel de kan fornyes een ad gangen hvis een knækker eller mistes.

Dette er Kauni fra Lynghøjgårds Butik = Lisette. Jeg tror der skal mere af den lyng/rosa farve - nok til en Kimonojakke - tror jeg. Det er ekstremt lækkert at strikke med. PT på pindene til SuperKarla Kappe

Sidst men ikke mindst :

Strømpegarn fra Markno - hun lokker - hun frister og jeg lokkes og fristes åbenbart ;-)

Veninden siger .... forsigtigt: Du er da nok klar over du ALDRIG får strikket af al det garn ikke?

Siffe siger .... sikkert: Jo Da .... men det er jo heller ikke formålet ... jeg er er GarnSamler - lissom andre samler på frimærker eller god Rødvin! Jeg nyder det, dufter det, mærker det .... og forærer det væk enten som nyt garn eller strikkede produkter ;-)

LilleTyv ... hurtig morgenhilsen....

... bare for at dele:

Jeg har jo sat en kurv ud med redemateriale til småfuglene .... men hvem *låner* også til sit bo:

Nu må jeg fylde kurven igen efter Nugga har tømt kurven helt ;-)

Ellers står den på ren Vandbøffelridning i dag - efter en hård uge. Måske er jeg tilbage senere - det plejer jo at lysne efter kl.14 og dagens LilleTyv gav humøret et hurtigt løft.

God Lørdag til Alle

fredag den 28. marts 2008

VandbøffelBilleder

Så er Vandbøflerne indendøre - med hjælp af Veninden! (De er knap så slidte som det synes på billedet - det er genskin fra blitzen)





Tak for jeres søde rare positive lunende kommentarer på sidste par indlæg. Jeg har læst med hjertet men er fuldstændig udmattet (;-)) af at slæbe på Vandbøfler og Gamle sofabæster! Og det efter en længe behøvet snak i Kbh. med min dejlig psykolog Lars.

Hmmm selvfølgelig måtte der trøstegarn med hjem - turkis alpakka til et KAL 2008 - svensk Tørklæde! Billede af det i morgen - altså garnet - ikke tørklædet ;-)

Jeg nåede at få orden før X-factor. Skrev jeg 'jeg'? Jeg mener selvfølgelig Veninden. Hun fik lige støvsuget, flyttet glasskab, vasket op .... og var hun her en 3 kvarter sådan cirka? Tjaaa vi fik osse tid til at drikke HasselChokoladeThe fra min Påskeven. Selv KaffeSøsterSiffe fik drukket sin the.

Og så kørte jeg Veninden hjem - kl ½ syv - hun sku nemlig ha gæster klokken 7 til spisning og sku da lige handle først! Fik jeg nævnt jeg hentede hende fra job?

Suk (dyyyybt) .... hun er fantastisk altså!

Hmmm ... det var meningen dette kun sku være et kort indlæg .... og nu slutter jeg altså for jeg skal se slut på X-Factor! Jeg slænger mig lige på en Vandbøffel ;-)

torsdag den 27. marts 2008

Siffe Sejrer - SÅDAN!!! - eller Nye Liv på Planeten ;-)

Som det vist er skreven før er Siffes Sofa brudt sammen og jeg mener BRUDT sammen. Sidste aften før Teenageren flyttede - så man må sige at den har tjent sin tid ud og kender værdien af at vælge det rette tidspunkt!

Nu kan jeg - Siffe - kun nænsomt krybe sammen i den ene krog - mens midten af sofaen rammer gulvet ;-) Så det siger vist sig selv at der pt ikke siddes ej heller ligges i sofaen!

Og det savnes!

Alvorligt!

Hvad gør en Siffe så?

Jamen hun anskaffer sig da 2 vandbøffellædersofaer fra Den Blå Avis til den formidable sum af 100kr pr styk + en hjemtransport med 3x34 fra Greve til Kisserup! Helt af sig selv. Uden Veninde - eller Sønne-Hjælp!!

Det siger vist sig selv - at transporten var væsentlig dyrere end begge Vandbøfler tilsammen!

Nu står de så og gumler ude på terassen! Gør de - de 2 Vandbøfler - ret Hyggeligt men svært at komme omkring! De ankom som 'selvhentersæt' i en kæmpekassevogn - hvor chaufføren var af den gamledags type der selvfølgelig hjælper en enlig Quinde med at lænse dyrene indenfor - det var mørkt - det var koldt - det var vådt - det var smattet - men ind kom de og står nu og falder til her på Planeten.

Nu skal det gamle dyr ud af folden og de 2 nye ind i huset! Hmmm 20 kvm? 2 sofaer?
Jada - de er nemlig søde små lysebrune - patinerede - bløde og ikke mindst SOLIDE!

Hos familien jeg handlede med oplevede jeg GAMLE Siffe komme til syne. Den gamle energi, lyst til at snakke med andre mennesker, letheden ved kontakten, smilet på læben, ingen kanten sig omkring. Jeg blev budt på kaffe og vi fik en snak om - ' at lysne trælofter' - børn osv. Hygsomt.

I morgen kommer der billeder - altså hvis dyrene er kommet indendøre. Jeg tvivler godtnok på at jeg kan bakse 3 sofaer ud og ind alene. (Men måske prøver jeg alligevel - jeg er vel Siffe)

Nok er Siffe sej - men hun kender snart sine grænser ;-) Mon ikke der kommer en veninde eller en søn forbi - en af de nærmeste dage?

Livet ER sg' dejligt! LEV DET SÅ - GØR!

VenindeTur.....

.... det blev en rigtig dejlig dag.

En fantastisk dag faktisk!

Vi ER jo Veninder af en grund. Og det blev en lang snak om Live, Børn og selvfølgelig død-
Og det er befriende at kunne tale om Døden. Om hvordan vi kæmper hver vores kamp - hun for livet og jeg med livet! Om ligeværdigheden i det eller den manglende ......

Hun er nået til - Jeg er ikke at være bange for døden.
Jeg er samme sted. Vi har begge vores tro. Grundfæstet i Biblen - hver på vores måde - men basis er ens.
Jeg kunne sige - *Det er svært at komme, fordi jeg holder så meget af dig og fordi jeg tuder. Jeg er bange for at miste dig!*

Veninden siger - Det er jo ikke den bedste tid jeg kan se frem til, mine børn er voksne og godt i vej. Det er beskæmmende at se sig i spejlet. (hun nærmer sig 60 år). Hun er en terrier af type.
Hun var meget afklaret også at hun vil miste håret. Hun som altid er så smuk og stilfuld. Rødhåret - både af sind og skind.

Da jeg kom havde hun 'mine' hjemmestrikkede sokker på. Jeg havde yderligere 2 par med til hende.
På mandag skal hun i Kemo-behandling for første gang.
Vi tudede begge lidt. Men mest god snak og vores gamle grin.

Nu KAN jeg godt komme igen!

Hvis det ikke var fordi.....

..... natten var fuld af mareridt, blev jeg helst i søvnen i dag.

Nu trænger jeg til ferie. Selvom igår var dovendag - blev der bagt! Bage-ånden kom plusli over mig, mens jeg dovnede den og det blev et Brug-Hvad-du-har-Brød. Langtidshævet med fetaostevalle i.
Smagte ganske udmærket trods det var udelukkende hvedemel der blev benyttet.

Jeg er overvældet af tankeræs i hjernecellerne.
Har brug for en On-Off knap, som en kærlig person gad trykke på.

Det er jo bare en overfyldt indtryksverden, der nu giver sig til kende.
TømmeHus, FlytteTeenager, SkriveUnderIBanken, LånePenge, VentePåPension, SovePåSofaDerBraserSammen, MødeNySvigerKæreste, PåskeMiddag og nok en masse andet ligger som i en udsalgsrodekasse med tilbud til en 10'er.

I dag står der BankBesøg, samt et besøg hos en kær Veninde der har fået kræft i Underlivet - hvilket allerede har spredt sig!

Hvor er jeg et skarn at klage mig!

Det er så ulige hvad vi kæmper med og for.
Hun for Livet, jeg med livets spøgelser.

onsdag den 26. marts 2008

Dovendag

... så jeg læner mig lidt op af denneher (som den *dovenkrop* jeg nu er!)
Håber ikke der er copyright?
Men jeg holder så meget af netop den blog!

tirsdag den 25. marts 2008

ATS ... At Tænke Sig.....

.... jeg ku' bare lige snuppe Påskeopvasken inden jeg tog ind til Teenageren.
Det er LÆÆÆNGE siden jeg bare lige ku det!
Jeg ka ikke sige hvad der gør at jeg kan eller ikke kan.
Veninden siger hun har aldrig haft det så skidt hun ikke ku klare en opvask.
Så hun forstår det ikke.
Men hun accepterer det.
Og siger: *Jeg kan jo SE det på dig*
I dag ku jeg så SE mit køkkenbord!
YES!
Det er fremskridt!
Jeg troede faktisk aldrig jeg skulle nå til at måle fremskridt på en opvask ;-)

De sidste krampetrækninger.......

Nu skal kaffen lige synkes, hundene lige luftes, brændeovnen lige fyldes, Siffe lige shines
.... og så afsted til Teenageren - der sidder alene i en Kassebil - parat til at flytte!
Men flytteholdet er forsvundet ;-)
Chefen er til Poker i England med gutterne, Pædagogen på job i sin Klub, vennerne har endnu ikke fri før fire og så er der kun MOR tilbage!
Hvad gør hun?
Hun rykker ud - med kost, spand og bløde råvarer.
NU SKAL DER FLYTTES
til 3.sal!

mandag den 24. marts 2008

Ude til Højre

.... har der et par dage kunnet ses et nyt billede
- under Planet-Bestyrer-rinden
Det er de 3 Planet-Ambassadører
Teenageren - Chefen og Studenten(pt. = Pædagogen)

Så skete DET!

Når man klynker sker der åbenbart ting og sager ;-)

Nu skal jeg ikke sove på sofaen mere!

Teenageren har fået NØGLEN til sin Lejlighed!

Og sover der i nat!

Han er overmådemegetmere LYKKELIGERE end jeg
men ikke meget ;-)
Nu er alle Sønnerne i andelslejligheder, så de er godt ivej!












Nu er det KLYNKETID!

  • SOFAEN JEG SOVER PÅ ER VED AT BRASE SAMMEN!
  • OPVASKEN STÅR DER ENDNU!
  • JEHOVAS VIDNER VÆKKER MIG AF FORMIDDAGSLUREN!
  • JEG MÅ PILLE OP HVAD JEG STRIKKEDE IGÅR!
  • ALBERT OG FRIDA VÆKKER MIG FRA MIDDAGSLUREN!
  • JEG KAN IKKE FINDE UD AF HVILKET GARN JEG SKAL BRUGE TIL HALSDUK OG KARLAS PONCHO - SÅ JEG BLEV NØDT TIL AT BESTILLE NYT!
  • MIT FJERNSYN FLIMRER HELT VILDT!
  • JEG ER IKKE PÅ SIKKER JEG BESTILTE DET RETTE GARN TIL PONCHOEN - SÅ JEG BLIVER NØD TIL AT BESTILLE NOGET MERE!
  • JEG GIDER IKKE SOVE TIL EFTERMIDDAG!
  • DET SNER! - DET ER SMUKT - OG GANSKE TYST!
  • JEG HAR SGU IKKE RIGTIG NOGET AT KLYNKE OVER! SHIT! FOR SÅ ER DER ALTSÅ IKKE NOGET VED AT KLYNKE!

søndag den 23. marts 2008

Påskedag i Solskin på flere niveauer.

Vågnede klokken 7! Og var VÅGEN og ved godt mod. Det er sørme år siden. Så kaffe blev nydt i morgen solen.

Dagen er gået rigtig godt. Lammesteg med grillede kartofler, salat, feta, oliven, maser af hvidløg, kage med chokolade, valnødder og glasur. Alt lykkedes - ikke i gasovn - men i min lille bordovn. Det køkken skal nok bli godt.

Chefen var dog syg, men insisterede på at ville vise kæresten frem. Teenageren kom alene og var hundesulten. Studenten sov her og var 'praktiske gris' om formiddagen.

Det eneste spil vi havde var Danmarksspillet - de spillede i hold mens jeg strikkede og forsøgte at være vågen.

Dagen er gået meget bedre end jeg har turde håbe. Jeg holdt mig vågen, men har tænkt mig at flade voldsomt ud - enten med strik og TV eller bare sofaslængerier og en GodnatBog.

I morgen tager jeg opvasken. Her er ryddet op. Her er rart. Jeg ku være mor igen. Men glemte selvfølgelig at ta billeder. Men de er i mig.

Skridt -Skidt ;-)


Gårsdagens Skridt

Tja her behøves vel ingen tekst? ;-)

I dag kommer Sønnerne ;-)

lørdag den 22. marts 2008

Monstre trives i mørket!

Gårdagens tristhed sprang udi fuld flor ved dagens indkøb.
Selvfølgelig - da vognen er fuld af vare, puttet på transportbåndet og tastet gennem kassen.
Og så virker KORTET ikke!
Jeg hader det og det er sjældent jeg forlader mig på betalingskort, men holder mig hellere til
cool cash.
Men - her - i mit nye liv - vil jeg jo udfolde mig uden småneurotiske undvigelser og tro på bl.a. betalingskortets velsignelser. Det skal nævnes der er 20 minutter i bil til en hæveautomat - så der er også lidt magelige og benzin -CO2-økonomiske hensyn.
I morgen skal jeg bespise sønnerne og møde Chefens kæreste for første gang.
Så jeg har trisset lidt rundt og bekæmpet småmonstre og deres lumske ledsagere Tristhed og Angst.
De der små monstre som både ser og siger: "støvfnuller,uorden, tykhed, roderi," - hvor andre ser kreativitet, liv og trivelighed.
Jeg har - med vilje - udsat indkøb og planlægning til Lørdagen.
Og indtil videre har jeg sådan set vundet over Småmonstrene
- men jeg skal lige love for de sejrede en runde i Dagli'BBrugsen!
Efter at ha' forsøgt betaling med det usle svigefulde kort ca 4 gange, mens køen voksede og jeg blev rød i hovedet under hatten - som min rødprikkede trøje - (det siger sig selv jeg ikke ligefrem er usynlig) - så måtte jeg be' om TimeOut.
Dommeren =Kassemanden - nikkede bekræftende til mit forslag om at komme igen senere med et andet kort.
Jeg husker ikke hvordan jeg kom ud,
- men så dem der ikke så mig i deres travlhed med at vende øjne.
Ude i bilen på vej hjem - græder jeg, panikken har et fast tag - jeg kører selvom jeg ved jeg ikke BØR (fyordet) - men ringer så til drengene (alle veninder er på påsketur) - og får hjælp.
Panikken flytter sig ud af mig og jeg kan børste småmonstrene af mig, mens jeg stadig tuder.
Det er Ældstesønnen der beroliger Mor.
Han genkender det der med svigefuldebetalingskort!
Vel hjemme ringer jeg til min DagliBrugs - vedkender mig vognen med varer jeg forlod ved kassen.
Siger at der kommer nogen og henter dem før de lukker.
Brugsmanden forklarer
- de har skam kørt varerne på køl, at de skam osse har åbent i morgen, at det der med kort tja det har alle vel prøvet........
SE Sådan var det ikke gået i Kvickly Xtra!
Nu finder jeg roen ved lidt råkost og en kop kaffe.
Støvsugeren er fundet frem.
Bagefter skal de sidste småmonstre sgu' ud af det her hus !
Ska de sg*