Søndags-Mumlerier

Fortiden bor jeg i en Glasklokke.

Sammen med ham der Parkinson.'

Selvom han jo endnu ikke er der rigtigt.

Jeg gør som jeg plejer i vanskelige tider. Jeg søger opplysninger. Jeg GOOGLER og GOOGLER alle afskygninger af ordet, Og bliver ført vidt omkring i Mr Parkinsons rige. Ikke alt er lige smukt, eller lige nyttigt, men indimellem er der små guldkorn der kan få mig til at FØLE at jeg kan GØRE noget selv. Og ikke bare vente passivt på en diagnose. For uanset om ÅRSAGEN er den ene eller den anden ( medicinbivirkning/ægte vare) så er VIDEN godt.

PARKINSON er ikke en Livstilssygdom. Der er ingen skyld begravet. Det er ikke fordi jeg har spist forkert, motioneret for lidt, røget for meget eller lignende. Så på den måde er det en *behagelig* (hmmm) sygdom. Fri for skyld og skam, bare uheldig.

Den er synlig – indimellem – og ikke som en psykisk sygdom TABUbelagt og fordømt.

TANTERNE spurgte igår hvordan jeg kunne lade så rolig?

Jamen sådan reagerer jeg når en Livskrise melder sig. Glasklokken ramler ned om mig, jeg indsamler viden, jeg går i *handle-mode*, bliver praktisk, virker upåvirket og overskudsagtig og først efter en rum tid reagerer jeg følelsesmæssigt. Det er både en styrke og en svaghed.

Ligedan nu. Jeg opsøger, jeg læser, jeg snakker, jeg lægger planer, jeg skriver, jeg tegner. Men jeg sover dårligt. Jeg funderer meget.

Så en dag revner glasset og virkeligheden trænger sig ind.

Jeg håber bare jeg er beredt til den dag.

Happy-week Juli

Blomstrende roser, Sønnebesøg, Mit Tourhold *Siffes Recycling* og et færdigt Promenade-sjal…

Livet er fuld af glæder – her er bare få af mine fra den forløbne uge ;-)

Søndagsgæster – med historie:

Disse dejlige mennesker brugte en Søndag *the fourth of july* til en visit på Planeten.

Vi tilbragte dagen i skyggen med indtagelse af deresmedbragte friske frugt og urteté.

Med sig havde de osse 2 kasse med blomster *med historie*

Til hver enkelt af disse blomster er der en historie. Det er aflæggere fra oldemor, farmor, og andre fortællinger.

Jeg elsker sådanne planter.

Mine egne *historiske* planter står stadig på *den gamle* adresse. Den hvide Julerose fra Mors kolonihave, buskrosen fra en gammel kær veninde, rosen fra mit første hus…… osv.

Måske kan jeg nu have held mine nye planter med  historier ;-)

Medicin-afvænning:

Nu har jeg så smidt endnu et præparat helt og aldeles.

Det er nu slut med LYRICA – mod angst.

Mens jeg alligevel døjede med eftervirkninger af sidste *trappetrin* kunne jeg ligeså godt tage næste skridt med. Måske lidt vel over modigt, men jeg er så træt af *side-virkningerne* af medicinen så NU skulle det bare være.

Hvordan er det så gået?

• Humøret sank en eller to etager – men er vist ved at stabilisere sig. Og ikke på kælderniveau ….
• Drømmene er IKKE vendt tilbage
• Angsten ej heller – og dog  jo, men jeg kender den nu  og kan tænke – det er BARE angst – og stoppe op og mærke efter
• Stadig træt, men sover nuu kun 8 timer.
• Min INDRE KRITIKER brøler en del højere end normalt, men jeg forsøger at leve med ham/hende.
• Samtidig kan jeg FORHOLDE mig til mit liv. Deltage en anelse mere aktivt med frie valg til en vis grad –  Babysteps er nu bare OK.

Det som jeg vel mærker mest er det manglende SELVVÆRD.

Hvordan genskaber man det?

- og kan man det?

Den der dybe inderste følelse af at være OK

Fuld af medicin døser jeg bare og mærker livet gennem en vatvæg. Uden medicin mærker jeg livet.

Jeg må acceptere at være *faldet i søvn* for 5 år siden for at *vågne* nu og finde ud af at acceptere de forandringer der er sket i mit liv.

Jeg kunne IKKE - og ville heller ikke - ha undværet medicinen. Uden den var jeg ikke i live i dag.

Nok for idag -

STRIKKEFRONTEN: lidt nyt… plus UFO-udrydning!

Først er der VenindeTjenesten. Det er færdigt men mangler at blive blokket.

Det er nærmest en lyserød sky. Strikket i Mohair i et enkelt bladmønster og med en enkelt blondekant strikket på.

Mønstret ses bedst med en mørkere baggrund.

Nu håber jeg Venindes datter bliver glad. Og selvfølgelig Veninden selv ;-)

En enkelt UFO (ufærdige opgaver) fortjener at vises selvom den ikke er færdig.

Nemlig HAP-sjalet i Kauni en grågrøn dejlig farve.

Kanten er strikket med mønster på hver 4.pind og med traditionel peekkant.

Sjalet er strikket på pind 4 – 5

Som sidste projekt et nyt tørklæde i Noro Sockyarn.

Jeg har strikket sokker af dette garn, men dem bryder jeg mig slet ikke om at gå med. Farverne er derimod ikke til at klage over ;-)

Opskriften er fundet hos Sy en lap 

Tak til Hanne ;-)

ENDELIG!!!!

I går ringede Brandmanden plusli og ½ time efter ankom min*gamle* hjørnesofa.

Brandmanden ‘lånte’ den ved flytningen da jeg for det første ikke havde plads og for det andet han manglede til sin nye kæmpestore lejlighed.

Nu er den så flyttet hjem i gen. Lidt præget af ophold i en ungkarlelejlighed – men ikke mere end en tur i vaskemaskinen kan klare – så der rumler den nu!

Værre er det når 2 ungersvende skal flytte en råhvid sofa i en kassevogn! Det sætter spor ;-)

Mon støvsugning og lidt forsigtig sæbevask kan redde den?

Jeg glæder mig til at FLYDE i den – for selv de endnu få solstråler varmer Sommerstuen op.

Måske i morgen? På:

KVINDERNES KAMPDAG!

Endnu mere Nedtrapning

En fredag for knap 4 uger siden begyndte jeg nedtrapning af min antidepressive medicin.

I går aftes slap jeg så af med Mirtazapin – helt. Det var  om aftenen jeg tog den – så igår lå jeg som en statue  i sengen og ventede på at søvnen skulle komme. Stiv af skræk for at natten ville blive helt uudholdelig.

Men men men helt mod forventet har jeg sovet godt.

Ikke flere drømme end vanligt – men heller ikke færre.

I dag – søndag – som vanligt er min værste ugedag – har jeg osse været fuld af uro og rastløshed, med en del morgentankemylder. Men samtidig var jeg afsted hele dagen igår til sammenkomst hvilket *normalt* medfører uro og rastløshed dagen efter. Og som sagt er det Søndag – min HADE-ugedag.

Så nu ser jeg med sindsro frem til at være foruden Mirtazapin.

SÅDAN!

Strikke-Fronten … og lidt Familiesladder:

Dette skulle være et billede af den Poncho jeg har strikket til min dejlige svigerdatter.

Men, men, men jeg glemte at få et ordentligt billede af den.

Så her er et fra opskriften i Hendes Verden – online.

De var her ellers i søndags. Sønnerne og Svigerdatteren. Til middag.

Lasagne og Drømmen fra Brovst.  Som vanlig bliver hytten fyldt af en vidunderlig energi. Grin og Gåder. Trods Yngstens ubehag efter en våd nat i byen ;-)

 

Her forsøges kreeret et oplæg til en fælles tattoo som de 3 brødre vil have tilfælles.

Tanken tiltaler mig trods alt.

Jeg tror ikke der kom et endeligt resultat.

 

De Børn de børn ..... ;-)

Ja nu er det mest Den Yngste, Brandmanden og ikke mindst BilEjeren det handler om.

Han ringede i går aftes, noget spagfærdig i mælet.

Jo om han da måtte låne min bil?

Hmmm så måtte der jo lige høres om hvad årsagen til det dog kunne være?
Han er jo i besiddlese af den sejeste DYT en ungersvend kan ønske sig.
Og det skal vides at der ikke er det der gøres for den øse!
Og KØRES der blir der, mest til jobbet langt herfra men osse fornøjelsesture.

Jo han og Veninden var kommet ned for køre en tur ...... pause......
... og så var PLADERNE klippet af og der lå en seddel!.....

(I parentes bemærket så havde jeg svært ved IKKE at grine højt!)

Hvorfor dog det?..... fik jeg spurgt?

Jo han havde jo ikke betalt vægtafgiften!
Om han ikke havde fået rykkere?
Jo ......

Nu kunne jeg jo ha valgt at være åh så moragtig belærende .....
..... men jeg tror han FÅR lært det nu ...
AT BETALE SINE REGGNINGER TIL TIDEN!...
eller i det mindste være klar over at det får en konsekvens...
... han har jo både PBS og budgetkonto , så det er rent sløs.
Jeg valgte at sige,,, så må du jo tage bussen herud ... Og han valgte IKKE at spørge om jeg ville hente ham....

Senere ankom han med Veninden som chauffør ....
Sådan en Brandmand kører åbenbart ikke med bus ..... hvilket jeg osse ville ha væddet om ;-) ... han er jo som Yngstemanden godt forkælet .... af mig og 2 storebrødre.... og vel vant til at vi klarer det...... og det gør vi jo ikke mere ......

I dag har jeg nu siddet og klukket lidt for mig selv, for det bliver vel uendeligt besværligt at få fat i de plader igen, og skal han bruge bil må han jo hjælpe med Morens indkøb osv......

Det er jo snart JUL ikke?

På Pindene ..... ;-)

Jo da der er stadig gang i strikkeriet

Der er gået tæpper i det:

Et smukt grønt med et simpelt Lace-mønster der hedder Faling Leaf -
Garnet er fra lageret og er en fornøjelse at strikke på pind 8
Det hedder Highlander og er 90% uld og 10 % nylon.
Jeg fandt det som billigt tilbud for ca 1½ år siden.
Der kom en ½ trøje frem førend det endte på Lageret.
Det bliver et stort vamset varmt tæppe da jeg har omkring 20 nøgler.


Det andet tæppe er i råhvidt superwash uld - Vital - 100% uld.
Mønstret er LaceKnitting med mønster på begge sider.
Pind nr ca 4,5
Det bliver utrolig smukt, men kræver en del ro at strikke.
Derfor det grønne - til mellemstrik og afslapning

SøndagsSysler....

Sønnen er igang i haven
........jeg nyder lydene ;-)

SØNDAGSLIV:

I dag kom så Formanden for Grundejerforeningen.
Jeg trak vejret dybt og forventede det værste.
Har netop modtaget en rykker for kontigent - sendt til en forkert adresse!
Så jeg havde jo en anelse.....

.... det havde Formanden osse.
Så vi fik en positiv rar snak og fik rettet adresse så jeg fremover får deres post her.
Da han gik sagde jeg TAK for det første rare ansigt i området hvilket fik ham til at replicere at det var et meget FJENDTLIGT område med GAMLE MANGEPRIGE beboere der troede de havde mere ret end nytilflyttere.
Nu var der stor udskiftning på vej og han arbejdede for en større venlighed.

Jeg tabte pusten.
Især fordi han på sin vej væk viftede i retning af mine *kære* bagboere.

Så jeg TAKKEDE ham for at min søndag - og fremover - ville blive bedre ;-)

(Nej jeg tror ikke bagboerne flytter men det var det med *de mangeårige beboere' og *fjendtligheden*. Endvidere spurgte han til mit befindende i stormen.... jeg tror det tiltaler ham jeg bor her så meget. Det var ihvertfald rart at møde et venligt menneskeligt ansigt!)

LUK Døren ....... der er vand i kælderen!!!!

Og NEJ ... for det første har jeg ingen kælder, for det andet regner det ikke i dag ;-)

Men endnu en strategi jeg åbenbart bruger.

Det kommer sig af at da jeg boede i *Palæet* og arbejdede ca 10 timer om dagen plus lidt om natten, motionerede, holdt liv i 3 sønner, eller snarere de satte liv i mig, samt det løse.....

.... en aften kom jeg sent hjem og skulle lige i kælderen hvor mit bad lå og hvad så jeg:
½ meter vand! OVERALT.

Min reaktion - LUKKE DØREN og gå i seng.

Dagen efter gentog det sig .... vandet stod stadig højt.
Jeg LUKKEDE DØREN og gik videre i mitliv.

Efter et par dage med samme mønster - da det omgivende arbejdspres fortog sig og jeg havde forholdt mig til vandproblemet mentalt, - kunne jeg rent praktisk foretage mig det nødvendige.
Flytte ting til tørre, anskaffe affugter dykpumpe, ringe til forsikring osv.

Jeg undgik panik, bekymringer og deslige ved at *lukke af* til jeg havde overskud til at forholde mig til problemet.

Alt gik i orden. Alligevel.

Måske ikke en særlig SMART måde at forholde mig til VANDPROBLEMER, men en tydelig måde at illustrere, hvordan jeg klarer *kriser* i mit liv. Og jeg kan tilføje -DEN VIRKER..... nu er det en talemåde ....blandt venner .... Alt ordner sig uden panik ;-)

For det første: Der er kun hul i taget når det regner!

For det andet: LUK døren hvis der er vand i kælderen!

PS: Jeg havde også bad på førstesalen!

GyngeMis

Jeg lader Billedet stå et øjeblik!

Nyd ham lige - min hund - LilleLuuiii

Stolt!

Nu har Brandmanden taget sin eksamen!

Min kære - for et år siden ekstremt skoletrætte - Teenager har netop bestået eksamen som Indsatsleder i Beredskabsstyrelsen.

Han kan søge job indenfor det almene brandvæsen.

Men bliver foreløbig i Beredskabsstyrelsen.

På et år har vores - og især hans - liv ændret sig.

Han gik på teknisk skole - skulle bankes op og afsted hver morgen - hvilket jeg slet ikke magtede - så det var en hverdag med tud og tårer.

Han oplevede flest negative ord fra skolen og hans indsats kaldte heller ikke på andet. Det var en nedadgående spiral.

Så skippede vi alt det fornuftige som de vanlige kanaler anbefalede.

Han forlod teknisk skole, som netop fyldt 18 år.

Søgte ind for at aftjene sin værnepligt i Beredskabstyrelsen,

måtte vente til april i år.

Derfor tog han ½ år som handicaphjælper hos en scleroseramt dreng om natten.

Vi flyttede fra huset i februar og han klumpede sig sammen med Mor på 35 kvm, boede nærmest i sin bil.

I april fik han en FED lejlighed, startede i Beredskabsstyrelsen, og blev mødt af *MÆND* i en mandeverden.

Og det var vist det han havde brug for!

NU er HAN en glad selvbevidst velfungerende ung mand med mod på tilværelsen.

Og MOR er stolt, glad og rørt.

ØV ..... og så alligevel ikke ....

ØV fordi jeg troede forkølelse var en kortvarig affære. Faltisk havde jeg helt glemt hvordan det er. Men NU husker jeg det.

I går aftes gik det lissom i udbrud. Og natten er tilbragt med en rulle toiletpapir, et glas Panodil'er afbrudt af voldsom hoste og sprutnys fra bunden af kadaveret.

HOLD DA OP HVOR DET ER SYND.......for Siffe.....

Så jeg sendte en sms til chefen. Han skulle jo alligevel forbi med malergrejene fra forleden. Nu krævede jeg medynk! I form af flødeis og Rittersport!
Se så er der noget ved at være syg ;-)

Da først det var iværksat gik søndagen en anelse bedre. Strikketøj bragt over i annekset. Se det er jo der garnlageret befinder sig! Og jeg tror faktisk at garnlageret virker healende på snothoveder.

Efter is, chokolade og garn er jeg i bedring.

Det var dejligt lige at hilse på sønnen - som vanligt. Men isen var nu bedst!

Hvorfor tænker jeg altid på Den eneste ene ? Filmen i ved. Med hende den dejlige og så Niels Olesen. Der hvor hun trøster sig i sengen med grillmad og slik i lange baner. Lige plusli er det nok.
Så nu surfer jeg lidt før jeg atter hopper under dynen.

Og det var så den Søndag. Og den var ikke så skidt endda.

PS: jeg har også opmålt ruter i omegnen af Planeten - på hhv 2 -3 - 5 km. Til at gå eller cykle. Nu må der snart ske noget - på det plan! Og NEJ jeg skal IKKE løbe. Det er ikke min stil. Den glade vandrer - kaldes jeg
for godt er mit humør......tra la la la....

At blive *Mærket* ......

... må vel være det jeg er blevet? Tagged af Anjoe fra Legehuset ;-)

Jeg skal notere 6 særheder om mig selv og derefter sende opfordringen videre til 6 andre Blogge!
Særheder .... hmmmmm..... har jeg da nogen? Hvad pokker er SÆRHEDER? Noget der gør mig til mig, måske?

1. jeg køber mere garn på trods af garnstop og besvær med at bevæge pindene for alt det garn der allerede er proppet ind i huset
2. jeg ikke bare samler på engle - både faste og åndelige - men jeg tror osse på dem!
3. jeg går med bare tæer det meste af året - altså indedøre
4. jeg tager kun bad udendørs hele året - og jeg ikke har et indendørsbad
5. jeg elsker bananer og flødeis
6. jeg snakker ikke før jeg har spist morgenmad og drukket 1½ krus instantkaffe - UDEN at blive forstyrret!

Hvem sagde SÆR?

De 6 udvalgte er: DitogDut ; Frida's lille Strikkehjørne ; Fru Tofts Univers ; Jeg elsker Syrener ; Lisestrik; Lise i Moskva

De er valgt udfra devisen - jeg læser dem, de skriver jævnligt, de er offentlige ;-) men om de har SÆRHEDER ?

JA det glæder jeg mig til at se .

Genopladning

I går kom der 2 sønner på een gang! Puha .... hvor det dog var og er dejligt. De var over det hele og ingen steder på een gang.

Den ældste Filosoffen - fuld af ord og nye bøger til studiet. Han kravler rundt på taget og maler hvor moren ikke kan nå. Han er inficeret af Moren og har nu hang til Lydbøger. Netop nu hører han Jorden Søjler. Efter maleriet graver han lige Morens blomster ned - så de kan overleve vinteren. Haven skal jo ikke anlægges i år - så det er lidt tilfældigt.

Den Yngste - Brandmanden - kom lige forbi. Ventede på at Vennerne dukker op til lidt fællesskab inden Brandmanden tager til Haderslev på videre uddannelse. Han bevæger sig med en nu grundfæstet selvtillid - og ikke bare det men selvværdet er osse styrket. Skal jeg save lidt? Så Morens kædesav bliver grundigt undersøgt - sikkerhedsudstyr findes frem og begge dele kommenteres nu livligt med stor sikkerhed. Værktøj må findes frem så kæden kan strammes. Moren undervises.

Imens dette foregår bobler jeg indvendig af glæde og taknemmelig. Sand i øjnene - tror - der trak tårer.

Jeg er Taknemmelig for det livet har givet mig. Og stadig lader tilflyde. Nu er batterierne fyldt op for en tid. Der er samlet ind.
Mmmm.... så Søndag - i dag - er LytteBog-dag. Er Stilledag. Er RetræteDag. Rart.

Vippen

Hver Morgen er en leg.

Jeg vågner siddende på en vippe.

Jeg kan Vippe Op ....

- eller jeg kan Vippe Ned...

Endnu ved jeg ikke HVEM der bestemmer Legen.

Endnu ved jeg ikke HVAD der afgør hvilken vej Vippen vipper.

Er det Kaffen?

Er det Solen?

Er det Tilfældet?

Idag gider jeg altså ikke lege med!

Søndag for ever...

... måtte det gerne være her på Planeten.

Ikke fordi den har været noget særligt. Måske netop derfor. Ikke noget særligt. Bare lidt flad i det.

Batterierne på kameraet er helt flade - så ingen foto's. Det er mine batterier osse efter en lang uge med cykelkøb i Storbyen med ældstesønnen, 5 dage med Håndværkerrier, en Venindedag, en StrikIn og Netmaskebesøgsdag, og i dag en tour til Teenageren med morgenbrød (hmmm..) kl. halv 12.

Teenagerbesøget bestod endvidere af et oprydningsraid, mens Teenageren fladede ud på sofaen. Så fladede jeg ud til Tour'en, mens vaskemaskinen tog sin tørn. 2 gange. Så var den flad og spyede vand ud hvor den ikke skulle.
Det fiksede Teenageren da bare lige! Hold da op - jeg synes lige det var i går jeg snørede hans sko!

Nå, men nu er han forøvrigt blevet Brandmand! Sådan een er god at ha' i familien. Da jeg gik lignede han nu mere en Vandmands-goppel end en Brandmand, som han lå der og flød ud på sofaen.

Hjemme på Planeten flød jeg videre med Touren ind i Italien og op i Alperne - der var nu ikke særligt fladt. Det er alligevel her det flade Kamera kommer ind i billedet - både Johnny og LilleLuuii blev foreviget, mens de lå og fladede sig i MIN Vandbøffel, ovenpå lyserøde LadySweater, tæppet og lammeskindet! Så jeg måtte nøjes med den anden Vandbøffel og et sølle Karkludestrik over fødderne. Så derfor ingen foto's i dag.

Nu kører Tv'et af sig selv i et hjørne. Jeg gider ikke rigtig noget. Egentlig er dagen ikke helt forbi. Selvom fuglene endelig holder mund. De skvaldrer hver aften helt utroligt højt, mens de sidder i hver sin trætop og praler larmende. Måske ku jeg bare lukke døren ud til dem. Men så kan jeg ikke høre regnen. Og Meget andet er der vel ikke at tage sig til?

Søndage er nu underlige. Mest har jeg ikke ku li dem. Men i dag er åbenbart noget særligt.
Fordi den ikke er noget særligt. Den er bare gået det ene øjeblik efter det andet. Hånd i hånd. Ingen pludselig huller. Ikke noget særligt! Bare en søndag.