"Njaaahhh" siger jeg "jeg har bare ikke vist det frem."
"Hvorfor?" spørger hun så.
Og jeg ved det faktisk ikke! Og dog alligevel ....... det handler vel om at vedstå sine laster..... at være sig selv bekendt, som den man er. Ikke at skamme sig! Hun er nemlig ikke AFHÆNGIG.
Ligesom når/da jeg trøstespiser .... så er det sjældent offentligt ... men lidt i skjul ......det er forbundet med SKAM ikke at kunne styre sig ... ikke at ha' kontrol.
Nu er lasten så ikke mere mad, men i stedet køb af garn.
Veninden siger: "Du får da aldrig brugt alt det garn ?"
Nej , men det er vel på en måde heller ikke meningen.
Lasten tilfredsstilles først ved køb, siden ved at det 'fylder' på hylderne, i kurvene, under sengen, i Vandbøflen nu hundene ikke mere bruger den (;-(..... og alle andre steder hvor der kan proppes garn ind. Derefter er der fornøjelsen ved at forestille mig alle de sager jeg kan kreere af garnet, alle de billeder af lækre kreationer på nethinden, fornøjelsen ved at være på udkig efter passende opskrifter - hvilket jo ofte fører til køb af strikkebøger og strikkekits med medfølgende lækkert garn - eller måske selv skabe et helt personligt mønster. Sidst er garn jo osse et bytteobjekt eller reelt så kan det jo sælges igen - godt nok til en noget mindre pris, men udfylder så pladsen hos en anden GARN-AFHÆNGIG.
Og giver mig mulighed for at starte forfra med et nyt garnkøb og ingen samvittighed for nu er der jo lidt tomt i gemmerne ......
LIV - det er hvad det er .... at udleve sine laster fuldt ud!
Og LIV skal LEVES!
En sådan Veninde er guld værd. Hun stiller gode ligefremme spørgsmål, som får mig til at tænke, reflektere. Og jeg kommer skam forbi skammen...... og får følelsen frem i lyset ... efterfulgt af en større befriende glæde.... Ligesom med Garnet - ikke mere nyde i smug ... kære Veninde ... når du kommer hjem fra din ferie er der ankommet lækkert garn fra Tyskland sammen med mine Harmony-pinde-sæt. Der er forhåbentlig osse kommet et sæt Soft Touch hæklepindesæt fra eBay, samt lidt mer *cirkuleringsgarn* fra en webstrikker.

Du skal osse se mit lækre Noro garn fra en anden webstrikker - det bliver til et lækkert sjal efter opskrift fra min nye sjalsbog Shaws-on the go. I samme bog er der et Clapotis-lignende sjal bare med snoninger - dertil nistret strømpegarn fra den lokale Garnbix.
Du skal osse se det sidste Flæsesjal - fra Eventyrgarn - jeg har strikket af det blødeste mohair/merinogarn, og hvilket sjal der skal på pindene efterfølgende .....

Samt endnu en bog med 250 forskellige lacemønstre - til jeg selv skal kreere sjalsmønstre ;-)













Den handler om de ikke-tilfældige tilfælde, at tage imod hvad livet giver, at sende positive ønsker ud - der ikke skader andre. Hvis jeg lader livet *flyde* sker det godt. Modstand skaber modstand. 
























Det Røde Runde Sjal fra Elisabeth Zimmerman Knitters Almanak - en lille drømmebog for strikkere. Borten er fundet andetsteds for at få en smukkere kant på sjalet. Jeg tror det bliver godt. Det er strikket af entrådet uldgarn fra et af de baltiske lande (jeg husker ikke hvilket.) Garnet er farveskiftende inden for røde nuancer. Strikket på pind ca 5. Også dette er fremragende TV-Bil- eller Bus- strik. Nemt at ha' med sig og mønstret kan varieres efter egen hjernekapacitet!
OH SKRÆK OG RÆDSEL - sådan så min garnpakke fra Lynghøjgård ud da den ankom med posten. Vi tjekkede lige indholdet som var ok og ikke beskadiget.
