fredag den 23. januar 2009

TRIP TO CHINA

Ja .. nu sker det.

Veninden .. vil afsted. Rigshospitalet vil ikke operere, kun give mere kemo.

Så hun er parat til at tage afsted. Jeg har meldt mig klar til at tage med som støtte. I går fik jeg bestilt nyt pas, idag bestilt medicin og vaccinationer.

Jeg sørger for garn og pinde, pensler, akvarel og blokke. Min lille Lyserøde her kommer med og mit nye kamera. Desuden en kuffert med medicin til ca 5 ugers forbrug. Veninden finder billetter og tider.

Vi tager nok afsted næste uge ... sidst på ugen eller lige først i ugen efter.

Stedet er FUDA CANCER HOSPITAL i Guangzhou - bedre kendt som Canton. Guangzhou er osse *hovedstaden* i provinsen. Rimelig tæt på HongKong.

Der er en anden kvinde fra Holbæk der har været igennem samme tur - hvilket hun beskriver godt på sin blog. Hun er netop kommet hjem ... med positive resultater.

Rejsen kan arrangeres vha Kirurgirejser.dk ... nu må vi se om det bliver med dem. Eller måske vi bare selv rejser. Veninden og jeg er begge vante rejsere ... uden guider. Så hvorfor ikke denne gang.

Hvis der er nogen der har idéer, forslag eller andet tager jeg imod med TAK.

Både med hensyn til Strik, garn, ture, mad, flyrejser, klima, osv

Post nr 900 ... eller MADMEDMOR

Ja det er altså ikke postnummeret på Planeten ... men jeg er nået til indlæg nr 900! På ca 2 år.

Det er nu ikke det, der har forhindret mig i at komme omkring på Planeten, men for engangs skyld har jeg haft dejligt "travlt".

I går havde Befalingsmanden og undertegnede 1. dag i vores nye madklub.
MOR køber ind og ankommer til Befalings-Boligen, hvor Sønnen pakker ud og under Mor's kyndige vejledning kreerer et lækkert måltid til 2.

Han er jo *undskyldt* ... for sin manglende madkunnen ... da jeg har været syg det meste af hans teenagetid. Så nu skal det manglende indhentes.

Og hold da op hvor det var en dejlig aften.

Vi fik spaghetti med kødsovs og salat med feta. Vi fik en snak om økologi, køkkenhygiejne, om hvordan farver har indflydelse på vores humør og en god regel er at få alle farver repræsenteret i et måltid.
Mine elever grinede altid af mig, når jeg pakkede mine farverige måltider ud. Men fristet blev de da ;-)

Så blev håndboldskampen nydt på den store fladskærm, mens Sønnen faldt i søvn i sofaen.

Han skal op klokken 5 om morgen for at være på job klokken 7.
Jeg tænker med gru på 2 år siden da han skulle op for at nå toget til teknisk skole. Det var mit mareridt. Nu klarer han det selv.

Sådanne drenge skal ikke *trues* (i mangel på bedre ord) til at gå i skole, men ud og rive i tingene sådan som Sønnen kom det. Hans sidste 2 skoleår i 10. og Teknisk var bare spild af tid og masser af dårlig erfaring.
Hans møde med Beredskabstyrelsens voksne positive mænd/kvinder blev hans redning.
Jeg kunne godt unde andre unge samme oplevelse.

Nu snakker han om videreuddannelse, om HF en gang, han ved at han mangler viden, og han er parat nu og motiveret til at tage fat.

MOR er GLAD ;-)

tirsdag den 20. januar 2009

OH-BAM-A-DAY

HISTORISK

det er hvad denne dag er.


Klokken 16 sidder jeg i TV-stolen, Strikke-stolen, Kaffe-stolen

for at overvære Præsident-indsættelsen fra første række.


HISTORISK
fordi
- det er første gang en "black american" skal bo i Det Hvide Hus
- det vidner om nye vinde over USA

- første gang en amerikansk præsident er YNGRE end mig

(nååå ... det regnes ikke med?)
Jeg er een af de mange der er glade for amerikanernes valg af ham her:

Nu håber jeg han lever op til bare nogle af forventningerne
om mere FRED

om mere MILJØ

om mer af "altdetgode"

....hvad det så end er?

LYKKE TIL OBAMA

FRA SIFFES PLANET

mandag den 19. januar 2009

Jeg KAL'er!!!!

3 stk er jeg med i.
Knit-A-Longer
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~




Jeg strikker et Hedebindesjal i noget gevaldigt KITCH-garn.

Men FARVEN ... den er lækker ;-)

Jeg er snart færdig - skal bare lige finde ud af hvor stort jeg ønsker det.

Bagefter kommer der nok et sjal til på pindene.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Er et Svensk tiltag - JanuarSocken er virkelig en udfordring ;-)

Med en masse snoninger strikket fra tåen og op.

Jeg er nået til hælen på 1.sok.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Den sidste KAL er med webstrik

Dette år bliver det SKYGGESTRIK

Jeg er startet med Lepidoptera

- altså bare navnet ikke?

- men det er bare et par enkle håndledsvarmere.

Jeg er færdig med den første og begyndt på den anden!

Sådan!!!

Der STRIKKES og TÆNKES på Planeten!

lørdag den 17. januar 2009

Vil I se Giraffen???

Jeg lader liiige billederne stå et øjeblik ..
som FØR-TRÆPORTRÆTTER ;-)
Dagen er gået ... laaang som et par år.
Veninden ankom fra sit arbejde kl 9.
Jeg var oppe før F......!... selv ... og nød det faktisk.

Mine TRÆMÆND ankom præcis klokken 8 og gik igang med at larme. Katte, fugle og andet levende krøb i skjul. Naboerne forholdt sig tavse. Jeg tror faktisk de er mest på færde i min hjerne.

Klokken 15 gik stilheden i front for at ankomme larmende i morgen tidlig for at nedlægge endnu 4 træer. I dag nåede de med en vis omgang liftbøvl at halvere de 4 højeste. Mens de arbejdede havde Veninden og jeg travlt med at holde gang i pindene og servere varm kaffe.


PUHA ... det gir luft. Både mentalt og Planet-isk


Jeg har sovet siden. Nu er der VM i HerreHåndbold ... så jeg smutter!
Danmark vandt .....selvfølgelig! .... over Brasilien!

fredag den 16. januar 2009

STRESS STRESSSTRESSSTRESSSSSS....

Imorgen kommer 2 mand høj med lift undsoweiter for at tynde ud i træerne på Planeten.

Og det kan altså sende Fruen ud i en gang OverSTRESS ... af bekymringer .. om hvordan det nu skal gå med 2 fremmede mænd indenfor grænserne ...hvordan taler man nu lige med mænd??..... men det er nu ikke det værste ... skrækken for hvad naboerne gør er større .... Fruen ser en strøm af Naboer komme løbene for at angribe hende !!!!

HALLO DER!

VÅGN OP!!!!
Hvad skal nu det til?
Som Veninden siger ... det kan da kun glæde dem der kommer mere lys og luft. Iøvrigt er det dine træer, på din grund, ikke engang i skel......

Jeg kan dog kun danne skræmmebilleder i massevis.
Bare den hjerne dog lige ville tage en pause!

Nu skriver jeg en seddel og deler ud ... for at tage de kære naboer i opløbet .... og advare dem om evt. gener i morgen formiddag.

TAK til NISSEN...

... hvem det så end er ;-)

Jeg er netop vågnet og åbner døren for Posten, som afleverer en bogpakke.

Hmmm .. tænker jeg ....Hvad har jeg nu bestilt? Eller er det lydbogen jeg har glemt at AFbestille?

I dag ankom denne bog:

Bestilt den 12.januar i år 2009!
Lige før jul ankom denne bog:

Jeg tror det var fra Australien!

Begge bøger er betalt.
Adressen er rigtig!
Det være NISSEN .....
.......eller måske en BOG-ENGEL?

Jeg TAKKER Universet for begge.
Nu vil jeg lige vågne rigtig ... og fundere lidt ;-)
.. .....over Nisser og Engle

torsdag den 15. januar 2009

AWARD....

Jeg er beæret ... med denne AWARD fra Tante Grøn ... en varm Kvinde i Blogland. Netop at blive kaldt .....Kreativ Blogger ... glæder mig.

Og jeg overraskes over få den tildelt. Jeg er slet ikke flink til at lægge ord omkring i de blogs jeg besøger ... så at jeg huskes ved en sådan tildeling gør mig rørt. Dybt.
TAK KARIN !



Regler for denne award er:


1. Vinderen kan kopiere denne Award til hans/hendes side.


2. Lav en link til han/henne du fik Awarden fra.


3. Nominer mindst 7 andre blogger.


4. Lav link til disse på din blog.


5. Læg besked på bloggene til de nominerede.Jeg sender den videre til:
Ja det venter jeg nu med ... måske når jeg det slet ikke ...
men jeg tænker da på Fridas blog, på Losarinas mor, på Tanterne Grøn Brun og Lilla, på Legehuset, på iHannahs, A knitting chick ...og en til jeg ikke lige husker men det kommer nok. det var Gitte med DitogDut
Ikke alle link er lavet og videregivet ... hovedet rammer tasterne når hovedet nikker af træthed ;-)
Godnat for nu .....

Jamen Tiden GÅR bare ...

I dag går den til Staden til en af samtalerne.
Det er OK - nu. Ikke mere så skræmmende. Men som altid når jeg har en aftale til en bestemt tid er jeg stresset og sover ½ meter over madrassen....
... og DET er altså anstrengende skulle jeg hilse og sige, fra Fruen.
I nat er jeg blevet bestjålet for fotoapparatet, den bærbare -.... og vinduet på førstesalen er smadret ....bare fordi jeg ikke gav et gammelt tæppe væk .... ØH HOV vent lige lidt ... jeg har da ingen førstesal her???? .... og den bærbare skriver jeg jo på .... og fotoapparatet står på sin plads????......
De der drømme er altså fandens livagtige ;-)

Ellers er det jo Fugletællingtid igen.

Så jeg har faktisk ret travlt.
Endvidere lokkes der med endnu en KAL på webstrik ... i SKyggestrik... eller hvad med et Bindesjal ... hmmmm... jeg ku' da godt lige begynde på ..........

tirsdag den 13. januar 2009

I'm BACK !!!

Efter en travl uge - med besøg i hver sin ende af landet - har jeg nu sovet ud.

Dril med det tekniske gør at jeg først lader høre fra mig nu.
Nu er Den lille Lyserøde ryddet lidt op - så jeg håber besværet er overstået for denne gang (bank under bordet)

Efter Haderslevturen i fredags ... kom turen til en StrikInn hos Pia i Malmø.
Jeg har hørt at det er sundt at grine ... så jeg føler mig aldeles supersund ... efter den tur. Det må der gerne komme flere af!

Selvom jeg har sovet en del, så er der da osse røget lidt garn over pindene.
Nu er Kringletoppen fra Jytte Slente færdig.
FACTS: Opskrift Jytte Slente Kringletop fra 123knit
Garn: Silk Tweed 3 bundter resy ca ½ bundt ialt 250 g
Pind: 4.5 mm
Om den er HOT ... tja mangler lige et par ekstra hænder på ryggen til en gang montering .. sååå... hvem ved..... men lækker at mærke

Jeg har osse fået monteret PulsVarmerne fra Ravelympics 2008 --- de blev færdige ... men MONTERING! .... SUK.... det er nu ikke min lyst ... men nu er det gjort og de ER altså bare så lækre!!!

FACTS: Bisonokseuld(eller er det mon moskusokse???) fra eBay incl opskrift ,, jeg husker selvfølgelig ikke hvorfra....eller hvor meget ... selektiv hukommelse er indimellem godt. Garnrest til lille halsedisse ... tror jeg.
Pind: 7 mm
HOT or NOT: absolut HOTHOTHOT

Slutteligen har jeg meldt mig til SokkeKAL med svensk site.

Stickamera's sockklub 2009
Sidste dag for tilmelding er 15.januar og derefter til marts igen.
Første sok er absolut en udfordring. Opskriften er på engelsk .... det kan jeg sådan nogenlunde rent strikketeknisk. Men opslagningen er ny, udtagningen er ny, sokken strikkes fra tåen ... nyt for mig ... og der er snoninger i rigelige mængder.

Sådan skal de ende med at se ud! Hmmm.......

søndag den 11. januar 2009

Striksager: ... Der må være en Blonde ...

DaseDagen brugt med færdiggørelse af en ½ blonde til et sjal strikket for 2 år siden. Opskriften har været bortgået .... men fremkommet af StrikkeKurvens gemmer ved en RydOpDag.
Nu er et Lyserødt sjal med Blondekant færdigt.

FACTS: 3 nøgler af Kvickly's mohair
Pind nr 5
Oppskrift fra ugeblad - gammelt
Det er OK ... varmt ... sødt.. lidt indre Prinsesse når hun fryser ;-)

Et Flæsesjal manglede lige at få hæftet ender og kreeret en lukning.
FACTS: Opskrift fra Fandango nr. 1060
150 g Fiori mohair fra BC garn
Pind nr 10 hæklenål 8
Lukning: en strikket *Rosenknap* ... den er OK.

lørdag den 10. januar 2009

Kort Nyt.... eller Hold Kæft hvor Fyn er bred!

Efter et par dage med fuld aktivitet er der ren afslappelse i dag.

Fredag skulle Teenageren ha' overrakt sin udnævnelse til Befalingsmand i Beredsskabstyrelsen.

Dette foregik i HADERSLEV!
Så der var jo ikke andet at gøre end at bevæge sig dertil ... hvis jeg ville overvære seancen.

Og hvilken MOR ville ikke dette?

Efter mental forberedelse torsdag var der afgang fra Planeten klokken ½ 8 fradag morgen ... hvilken i PlanetTid svarer til klokken ca midt om natten.

Op kom jeg dog og med rimelig ro i sindet drog jeg afsted.

Uden GPS, men udstyret med ruteplan fra KRAK.dk. Bare over 2 broer og til venstre ... det er da nemt nok ;-)

Alt gik OK

Jeg lader billederne tale for sig selv!
Mor var og er stolt ;-)

Hvorfor FYN er bred?
Jo da.... turen hjem forekom ENDELØS.... så undervejs måtte den lille Røde stoppe og tage en Powernap..ca midt på Fyn... som altså syntes at fortsætte i det uendelige .... så jeg var først hjemme igen efter mørkets frembrud.

Med et enkelt øje på klem sov jeg til X-factor og videre til middag i dag.

I morgen skal jeg den modsatte vej.... dog med chauffør ;-)

Nemlig til Strikinn i Malmø hos Pia

onsdag den 7. januar 2009

Morgen(hmmm)-gæster ;-)

Det myldrer med MorgenGæster
EgernPelle tropper som vanlig op efter nødder og kerner
I dag medbragte han en enkelt Halemejse

... og en lidt forfrossen Ringdue
... plus selvfølgelig alle de andre
spurve, solsorte, mejsefugle, finketyper....

RART MED LIDT SELSKAB..
... der forstår at dele stilhedens glæde
- her taler ingen med mad i munden.

tirsdag den 6. januar 2009

Striksager:

Denne HalsKlud er i vaskemaskinen til filt.
Jeg tror den blir god!
FACTS: 3 nøgler Tove i grå, lysgrå og olivengrøn
pind 5mm
opskrift fra netgarn.dk
vaskes på 40 grader

Så er der denne røde Vest på tværs i retrillestrik
FACTS: Kauni farveskift ca 300 g (skønnet)
pind ca 3mm
opskrift fra Bettedesign
Jeg tror den blir brugt godt,
- men jeg skal nok vænne mig til det kropsnære ;-)
Så er der lige disse Futter...

Nu er et sidste par på pindene til Veninden ...

... altså den tredie af dem, samt hendes Barnebarn

FACTS: 100g uld pr voksne par + lidt til pynt

pind 7-8mm strømpepinde

vaskes 2 gange på 30 grader finvask + lidt sæbe

På Pindene lige nu er foruden *det vanlige* såsom

- 1½ sok, Halsduk'en, VendestrikVest o.l....

Ja så er Jytte Slente's Kringletop fra netgarn.dk lige ankommet og hoppet på pindene.

Det tegner godt .... Orange Lys forude ;-)

mandag den 5. januar 2009

Frida's forudsigelser.....

I dag skrev Frida til mig ... at hvis jeg ændrede mit syn på Stress, fra at være negativt, til at det er OK .... ja så ville det hjælpe mig!

Mandagens The Secret-sentens lyder i sin fortættede enkelthed:

"Peace comes from knowing that good is all that excists"

Så jeg må bare se min følelse af Stress som værende GOD. Tjaaa det er skam nemmere at se det gode i Stress fremfor forsøge at se det i Angst.

Dagen her vel i sin stilhed været OK.

Tandpinen afløst af hovedpine - spændinger fra tændernes kamp.

Alligevel fik jeg nusset mit lille hus, hørt lidt af lydbogen. Vasket hår - og nusset katte. Strikket.

Overvejer iøvrigt om Dollys navn ikke skulle være Gretha Garbo? ... for missepigen er ligeså sky som ovennævnte .... men pyt ... hun reagerer på navnet Dolly og måske smitter det lidt af på hende.

Hun kan dog spise sammen med de andre. Og vandrer kry rundt i stuerne efter mørkets frembud. Gad vide hvad hun vil gøre til sommer?

Jeg sender lige en Engel ud .....

Nu er mine savnede Hverdage endelig kommet.

Og åh hvor de stresser!

Tandpinen er overstået ... så Tandlægen slipper .... et stykke tid endnu.

Men der er så meget jeg gerne vil og som jeg SKAL og BØR. Selvom jeg ved det er småting ... set i mit Gamle Livs Lys ... så er det i dag noget der stresser.

Jeg tænker BØR ... SKAL ... og disse ord er stressende. Og selvom jeg forsøger at udrydde dem så popper de uforskammet op i hovedet.

Jeg BØR besøge Svigermor, Mor, Ældstesønnen osv..
Jeg SKAL finde mit PAS......
Jeg BØR ...... få en kalender så jeg får styr på mit liv...
Jeg SKAL nå at strikke dit og dat ...
Jeg BØR begynde at male ...

... og jeg ku bli ved.

Enten er det tankerne der skaber de urolige drømme om natten eller osse er det de urolige drømme der skaber tankemønstret....

Endnu en nat med urolige drømme .. som sætter spor i dagtimerne.
Jeg ved godt følelsen af Stress er min følgesvend efter overfaldet og årene med for meget arbejde. Som regel kan jeg omgå den. Og den er en mere velkommen gæst end Angsten.
Men jeg håber - på et idspunkt - at kunne leve foruden disse to ildesete følgesvende. Lige nu må jeg bare behandle dem som gæster i mit hjem. Hvis jeg småsnakker med dem når de stikker hovedet frem - bliver de vel så oversete at de forsvinder.

Jeg sender lige en Engel ud .... for at skabe fred og ro i min stue..... og sætter mig for at strikke og lytte.

søndag den 4. januar 2009

Lytteratur


Det LYTTER jeg til.
HAVETS KATEDRAL:
Ildefonso Falcones’ romandebut er en stærkt underholdende, læseværdig og farverig roman om livet i Barcelona i 1300-tallet, om kærlighed og svigt, om gode og onde mænd og kvinder
Den minder om Jorden søjler af Ken Follett.
Men foregår i Barcelona i middelalderen.
En God fortælling.

Middagsbesøg


I dag kom der fint besøg til frokost:

- både FASANHANEN og BRANDMANDEN indfandt sig.

Den ene udenfor til frø i frossen græs.

Den anden indenfor til Omelet med Bacon.

Begge blev mætte og virkede umiddelbart tilfredse.

Brandmanden drog afsted til Haderslev, til endnu en uges undervisning. Afsluttet med eksamensbevisoverdragelse på fredag.

Jeg glæder mig til at se ham i sin uniform sammen med alle de andre mænd!

Min lille søn ;-)

Her er så stille nu ...

Dagen er startet tidligt. Efter en nat fuld af underlige drømme. Ikke mareridt, men næsten. Mange af *mine døde* optrådte. Og det præger morgenstemningen - lidt.
Mon ikke en god Lytte-Bog kan bringe blodet tilbage i årene?

Og dulme en stadig dunkende tandpine. Jeg er ved at overgive mig. Jeg tror Tandlægen vinder!


lørdag den 3. januar 2009

OprydningsPauser....




Hvad der lige i dag i min oprydningspause - får mig til at besøge hendeher - ja det ved jeg ikke. Det er længe siden sidst - men hun er en gevaldig inspiration for mig.

Måske fordi jeg - i en anden oprydningspause - satte mig og arbejdede - altså det jeg forsøger at kalde MIT arbejde.
Det er kun forberedelser endnu.

Ekkart Tolle er forfatter og har skrevet NUET's KRAFT. Foruden den iHannah henviser til.
Jeg har læst dem og er facineret af hans enkelhed. Især hans arbejdsbog er god at fundere over.
Det er som sådan ikke nyt. Bare en forlængelse af hvad jeg ellers har af erfaring fra meditation, new age-tankegang, mindfullnes, The Secret, PeterPlys Tao osv.
At jeg lige støder på det idag er for mig et godt tegn.
ROD tiltrækker ROD.
ORDEN tiltrækker ORDEN.
KREATIVITET tiltækker KREATIVITET.
Og jeg ku' da bli' ved ...
Men jeg stopper her . Pausen er forbi!
Små skridt er OK ;-)