mandag den 21. januar 2008
Dagens sene Essens.....eller Kunsten at sluge en hel Kamel
Denne gang handlede det om min ændrede stemning, identitet som Førtidspensionist og om mine egne fordomme......
Det at jeg plusli i fredag oplevede at vågne op til en ny fornemmelse. Væk var tungheden, trætheden, tankemylderet. Slet ikke på mit gamle stadie, men helt anderledes end sidste lange stykke tid hvor jeg nærmest har sovet livet væk. Jeg ku' handle på panikfølelsen før den fik kontrol over mig. Hvordan passer jeg på mig selv? Lader være med at tro at nu......? Lars er god til at fastholde mig i de små skridt. Så min opgave lige nu er .... at være i NU'ET. Sanse. Se, Mærke, Føle. Jeg kan ikke mærke mig selv - skyldes nok medicinen, men Naturen kan jeg både se og mærke og føle - små glæder.
Det andet handlede om identitet. Om at bygge sig selv op igen. Vælge hvad man - jeg - er på ny.
Som vanlig fik han vendt de negative fordomme jeg åbenbart har om Førtidspensionister (tjahhh.... men sådan tænker/tænkte jeg altså) Førtidspensionist = Syg = Ude af stand til at klare sig/mig selv
Men hvis jeg betragter Førtidspensionen som et ForsørgelsesGrundlag så *behøves* jeg ikke at være syg. Jeg kan tillade mig at 'kunne' ting og sager og ikke kun fokusere på sygdommen. Jeg fik også lige sat på plads at jeg er 'psykisk syg'. Igen een af de der termer der har tonsvis af medbetydninger for mig. Underligt nok negative, trods mit tidligere arbejde både som Sygeplejerske og Speciallærer, hvor jeg har mødt mange 'psykisk syge' og ikke følt mig frastødt - men mere tiltrukket.
I øjeblikket er jeg HatteDame, Fugleobservatør, HundeMor, PlanetBestyrerRinde, StrikkepindeFører, samt ikke at forglemme - Veninde.
Jeg har nu aldrig opfattet mig som fordomsfuld - men nu må jeg erkende at fordomme - JA dem har jeg altså osse et par stykker af. Gad vide hvordan det har præget min omgang med mine medmennesker? Kan jeg ikke lade være med at tænke. Måske går fordommene mere på selv at være/komme i en situation uden fuld kontrol? Hvad man jo ikke har hverken som psykisk syg eller førtidspensionist. Det er OK for andre men ikke for mig. Puha den er tung at sluge.....den kamel.
Make a choice.....
Samtale først klokken 16.
Og TÆNK alt det jeg kan nå inden - :
- Stoppe i Holbæk kigge på HATTE og besøge den influenzaramte søn (Chefen), lige gå i banken og hilse på min søde Bankdame - med en besked.
- Tage til Roskilde og købe en ny mobiltelefon uden abonnement - den gamle er i udu totalt - uanset hvilken knap jeg rammer sker der ikke en sk.. Og nu jeg er i Roskilde gå ned i den der lille GarnButik med det store udvalg .... og bare lige OSE lidt .... altså når nu jeg er der.....
- Gå på Strøgtur - forbi Lædersmeden i Vestergade og købe nye støvler som jeg kan farve røde - Hvor jeg har den idé fra? - Jamen selvfølgelig fra Dana i Blogland aka Den stramtandede Strikketante - den idé og brugervejledning er lige noget for hjernekoksede som mig!
- Hente en ny kat i Hvidovre .... din utro kattemor - lad nu lige ERnst bli' hel kold først - Men jeg savner altså kattelyde i huset. Uanset den første tid med alle tre dyr bliver med stormvarsel over Planeten. Katten er RØD hankat på 2 år. Kastreret og alt det der.
- Samle grene sammen på Planeten bistået af Frida og Albert. Dvs Een samler og TO spreder.
- Eller hvad med at køre ind og pakke hus?.... Nååååå nej.....
- Jeg ku jo osse vaske gulvet her .... hmmm ... jeg forstår nu godt den kommer til sidst ;-)
Nu sidder jeg jo her. Og hovsa ... nu er tiden vist inde til at Hatten sættes .... og jeg bare lige kører direkte til ind til Samtalen .... Alt det andet? .... Det var vist bare FLOW af positive tanker om alt det der ku' eller sku' bli' gjort. Det kan jeg jo bare gemme til en anden dag.
Jeg nåede ud i haven med Frida og Albert hvor vi mestensdels spredte grene! Og fandt nye veje.
I sol. Med tittende Vintergækker i græsset!
Suverænt!
All this I cant write in english, its about all the posibilities I have for today and what I choose. I was in the garden with the dogs and in Copenhagen for a talk.
Pigeon eller ....
OPsynsKvinden...Planet-Bestyrer-Rinden
søndag den 20. januar 2008
Gårsdagens job
Quick Quick Slow
Vel hjemme på Planeten klædte jeg om - og iført min flotte sorte 3/4lange kjole med blonder og flæseærmer, sorter leggings med blonder samt min *nye* sorte hat fra genbrug, følte jeg mig parat til at møde stormen, udfra den tanke at SKETE der nu noget - så var jeg da velklædt til de eventuelle brandmænd der skulle redde mig ud af faldne træer og tagbrædder!
(Der er nu noget ved mænd i uniform ;-)
- og jeg der kommer så sjældent ud må da benytte enhver lejlighed!)
Nu blev stormen jo ikke til noget (og TAK for det) og klokken lidt over midnat opgav jeg tanken om en sen brandmandsdate og gik i seng.
Men angstanfald - næh nej - det er der da ikke tid til når Hatten skal holdes på plads!
Så KatteDamen er blevet til HatteDamen!
lørdag den 19. januar 2008
Oh what a Snowdrop......
Then I becom wiser. What I didnt do, did LittleBrotherMine. He tells me that Vintergæk is SNOWDROP in english. How difficult was that?
Ja ja ja.
Næste gang skal jeg nok forsøge at bruge en ordbog ;-)
Især når jeg ligefrem får et link , hermed er Ordbogen videregivet. Men men men den koster desværre 99,- kr for et års abbonnement. Kun 2 opslag er gratis.
Ok next time I will try a dictionary. Specially when I got a link Ordbogen.com. BUT it cost 99,-kr a year. Only 2 tryes is free.
Så er det da godt nok billigere at LilleBrorMin fungerer som oversætter - TAK for det.
So its cheeper to keep LittleBrotherMine as a translater
PS: Iøvrigt forsøgte jeg med Erantis - det ku' ordbogen ikke finde. Men Erantis er her osse her på Planeten - lige udenfor mit vindue.
I tried ERANTIS but that couldnt the dictionary find. But I got it - here just outside my window.
fredag den 18. januar 2008
StormPrøven
God Morgen - Skue
Ja nu ved jeg godt klokken er formiddag, men derfor ønsker jeg alle en rigtig GOD morgen.
Jeg er oppe. Allerede før 9 i dag. Udhvilet. Lyst.
Til hvad?
Tjah .... måske bare livet ;-)
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
torsdag den 17. januar 2008
You Make My Day - Award
Tina - the knitting(and painting)chick har givet mig en *award* --- ja ja eee.... og sådan een skal man tage vel imod og tage vare på - så det gør jeg.Så forestil jer bare SiffeSelv her iført *bedste dynedress* modtage denne fornemme pris! TAK - til TINA
onsdag den 16. januar 2008
... gået til tælling....
Men men men så fandt jeg noget andet sjovt .... sidebarstickers!
Se dem selv .... Kaffoman - det er mig. Headcrabs lyder ulækkert og er ikke mødt på Planeten, og den sidste ..... Blev mindet om Thøger Seidenfadens *Mærk Verden* derfor kom den med på sidebaren. Skal ikke orståes anderledes ;-) Jeg er/var meget op/betaget af bogen og har læst en del i den. Ikke sådan fra ende til anden, men mere som opslag på de enkelte kapitler. God bog.
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Countet out!
It is my free Neocounter - it has stop counting. But I reach 25 country visiting The Planet. Well done.
So instead I found some sidebarsstickers - describing the life on the Planet - lots of coffee, no headscrabs and a little pain.
Kald mig bare Maude!
Nu er tiden dog ikke kun gået med dyneleg, næh der er skam sket en del på Planeten.
Ernst - the cat - er død. Nu var han blevet så skravlet, syg og støvet at tiden var inde til at sige farvel. En god gammel ven. Ernest the Lion, Hemmingway, Ernst Rævejager og Ernst Rottedræber. Det er nogle af de navne han lød gennem tiderne. Han havde aldrig kløer fremme - ej heller som killing. Hverken overfor Teenageren som var 8 år da vi fik Ernest med søster. Heller ikke hundene fik kløerne at mærke højst et sjældent hvæs. Ernst smed sig på gulvet og gjorde sig til. Nu ligger han under den store gran her på grunden. Ved de første vintergækker der titter frem. Sov sødt Ernst.
Min 'pensionssag' er gået iorden. Er jeg glad? Ja. ..... og Nej .... uforskammet skarn - tænker jeg. Mærk dog glæden. Men det er ikke nemt. Taknemmelighed er nemmere og det ER jeg. Taknemmelig. For at leve i et land hvor en sådan hjælp er mulig.
Men GLAD for at ha' mistet min erhvervsevne? Nej det er jeg ikke.
Jeg kommer nok til at bruge en del tid på at finde ud af Hvem er jeg nu?
Mit hele liv indtil nu har jeg arbejdet eller uddannet mig. Gerne samtididig. Nok af en angst for ikke at ku' klare mig selv. Og underligt nok er det der jeg havner! Livets underfundighed. Ja.
Bortset fra at sove - tæller jeg fugle. Den Store VinterFugleTælling 2008 ... og det er en ganske udmærket beskæftigelse. Jeg ser fugle jeg aldrig har set før.
Nu mangler der kun 2 ting før livet går langsomt igen: Lejlighed til Teenageren, samt at tømme huset. Når det er gjort er rygsækken vist tom .... for en tid.
...tears get to my eyes.....
I cant translate what ells he wrote, but it makes - tears come to my eyes. Here it comes in danish:
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Jeg har bedt Studenten (ældstesønnen) om at kommentere mit engelske - kan det forståes? Han har kunnet engelsk siden 10-11-årig da han begyndte på rollespil.
Han skriver til mig:
Har lige haft mig en stille morgen og haft tid til at læse din planet. Hvor er du egentlig en klog person.
Ang selve formen af det engelske sprog er du da tydeligt ikke fra oxford, men jeg har ingen problemer overhovedet med at forstå hvad du skriver, heller ikke når jeg ser bort fra at jeg selv er dansk. Jeg synes absolut du formår at udtrykke dine tanker vel på et sprog du som sådan mest leger med. Det er dejligt at lige kunne tage et smut ind i din verden som den er når vi børn ikke lige er der, og se nogle af de sider vi ikke kender så godt.
Er der noget at sige til det trak vand?
mandag den 7. januar 2008
Silent Sunday
And so be the rest off the day.
Nice, quiet noice.
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Sagte Søndag
... nogle dage må bare være stille. Ingen lyd overhovedet. Stilheden vækkede mig søndag morgen. Efter en uge's blæst om et træhus, var stilheden søndag morgen bare *støjende*.
Og sådan var resten af dagen.
Dejlig stille støj.
lørdag den 5. januar 2008
I have join the Facebook...
Yet I cant see the fun ? ... and I really have tryed!
Because I really dont know how to use it. I DO prefore ordenary e-mail!
Am I getting old? ;-)
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Jeg er kommet på Facebook. Fordi mine nevøer, mine sønner og en hel del snak ved valget 2007. Så DET måtte jeg bare prøve (stadig nysgerrig ;-)
Men jeg kan altså IKKE se det morsomme? - og jeg HAR virkelig prøvet!
Men jeg ved ikke hvordan jeg skal bruge det. Jeg FORETRÆKKER almindelig e-mail!
Er jeg ved at blive gammel? ;-)
Tak til Tante
Hvis du ikke allerede har set i ordbogen, så kommer her det jeg tror jeg ved om ordet. Jeg har vist læst det hos Bettina i Hjertet på vrangen. Ravelry eller Ravel har ikke nogen egentlig betydning, men det bruges i unravel - at trævle op. Ravelry kan være skabt ved en ordleg skabt ud fra forestilling om hvad det modsatte af at trævle op er.
Man kaster et spørgsmål ud i rummet og VUPTI - you got the answer!
fredag den 4. januar 2008
Curiosity kill's the cat...
I have got a new counter on the blog. Now I can see where my visitors comes from. And I am VERY surprise. I thought it was danish readers but I got some from CHILE, AUSTRIA, EUROPE, AMERIKA, GERMANY and GREENLAND off course. I can see the cities and that is good for my geography (hmmmm .... ) update!
And that is just fore the past 2 or 3 days, allso before I started in english. I think it must be a coincidens/accident? that people find the Planet. But they are so welcome.
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Man siger Nysgerrighed 'KILL'S THE CAT' - det håber jeg nu ikke for det er MIG der er nysgerrig og ikke Ernst theKat
Jeg har fået en ny counter/tæller på bloggen. Nu kan jeg se hvor mine gæster kommer fra, og jeg er MEGET overrasket. Jeg troede det vare kun danskere men der komme besøgende fra CHILE; AUSTRIA,EUROPA, AMERIKA, GERMANY OG GRØNLAND selvfølgelig. Jeg kan se byerne, hvilket er godt for opdatering af min geografiske viden (hmmmm...)
Og det er indenfor de sidste 2-3 dage, også før jeg begyndte med det engelske (if anybody can read that???) Jeg tror det må være en tilfældighed at folk lander på Planeten, men de skal være noget så VELKOMNE!
torsdag den 3. januar 2008
~To move - or NOT to move....
Yesterday evening I try to make a new blog on wordpress.com. because the Planet was so a mess. But I ended up cleaning the Planet and continuing here on blogspot. I know it now and I like my blog.
Moving IRL and the Blog the same time, THAT is to much. And I am SATISFYED with my Planet after all.
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
I går aftes brugte jeg en hel del tid med at lave en ny blog på wordpress.com. Planeten var blevet rodet og uoverskuelig, så noget måtte ske. Men efter en del forsøg endte jeg med at rydde op her på Planeten, for at forsætte her på blogspot.
At FLYTTE både IRL(in real life) og Blog samtidig - det ER dog for meget. Og egentlig er jeg ganske tilfreds med Siffes Planet ;-)
Blevet sørme vækket af Posten....
Tænk sig det var Amagerstrik.dk der allerede havde fået sendt min Nytårsaftenbestilling afsted. Når nu kameraet er opladet kommer et billede af lækkert lækkert lækkert og lækkert garn derfra.
Suk Suk sikken rygrad Frk. Siffe.
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Nu forsøger jeg så på engelsk ;-) - I will try in english (- this is fun - trying to write the same in english - that is NOT possible for me!)
........ but the essens is that I got a packet from Amagerstrik.dk with yummi yarn - I ordered it Newyears-evening so it is very fast. I will bring a foto when my camera is ready.
onsdag den 2. januar 2008
Stjerneskud….
Det er frit at ønske - klager modtages af Vorherre selv for uopfyldte ønsker!
………………~~~~~~~~~…………………….
Falling Stars (or is it shooting star?)
If you look up tonight you can here in Denmark see *Bootiderne* fall trough the atmosphere. It is free to make a wish! If you can see it otherwise I dont know.
My english is a bit rusty … but I try
Telefoner kalder2.......
*Hvordan gik din Nytårsaften? Var det sjovt?*
Jeps sagde jeg og fortalte om 6 stykker Kransekage i min mave.
Han er dejlig ikke?
Iørigt er han syg det lille pjevs. Så MOR må ud på farten med mad og pleje. En kærlig MorHånd på panden mener han stadig hjælper. Selvfølgelig sammen med Cola og Halspastiller samt hvad Moren nu ellers synes han trænger til i hans ungkarlekøkken. Det er ved at gå op for ham - og bofællen - at 2 Burgere koster det samme som en del madvarer der holder længere og mætter mere.
Iøvrigt er han træt af McDonalds og Tallosmad (=det nærmeste pizzaria).
Erfaring gør godt ;-)
Det er RART at falde ind i MOR-rollen igen for en tid. Selvom det kun er lidt.
Når Telefonen kalder.....
I dag skulle nogle af de "slemme" telefonsamtaler overståes.
Bl.a. den om *forbrugsafgifter* på mit lille En-mands(kvindes)firma. Jeg startede - måske i fortvivlelse over mine fremtidige arbejdsmuligheder - en lille Læseskole, med samtidig Kostrådgivning. Jeg har en tro - dog snarere en viden - om kostens betydning for læring og mente at kunne overskue undervisning af enkelt eller to elever på een gang. Jeg havde jo plads i mit *gamle* hus og uddannelse og erfaring. Jeg fik da osse startet på papiret - men fik så atter en depression og måtte se i øjnene at jeg nok ikke magtede skolen.
Men at ha STARTET på papir - jeps - så er man faktisk fanget i et papirvældesystem, med skat, moms, lønafgigt, forbrugsafgift og kun Gud ved hvad. Det har været sværere at komme ud af end ind i. På trods af at jeg faktisk slet ikke er startet. Men så har jeg prøvet det osse. Jeg blev anbefalet at skrive en mail. Så nu er det gjort og så må jeg se.
En anden samtale var straks værre. Den handler om Førtidspension - Partshøring.
Jeg har modtaget ca 1½cm bunke med udskrifter af 'min' sag. Den bunke skal jeg læse igennem og notere på et skema om det er fyldestgørende beskrevet. Derefter skal jeg oplyse kommunen om jeg vil deltage i et møde med jurister, ledere, socialrådgivere mm hvor jeg 'kunne fremlægge' min sag!
Den telefonsamtale blev tudende gennemført. Det er SÅ svært - jeg kan ikke overskue 1½cm tætskrevne A4-sider skrevet i formelt sprog. Jeg kan ikke 'se' om der mangler noget.
Afmagten over IKKE at ku', samt INDRØMME dette - både overfor mig selv og andre - strammer brystet ind og gør vejret svært at trække. Jeg må formulere for en fremmed i telefonen - i ord jeg ikke kan finde i hjernen - at jeg bare ikke VED hvad jeg skal. Jeg brænder efter at fortælle ham - jeg har 2 uddannelser, jeg har ledet en skole, jeg er en dygtig lærer. Jeg ønsker at UNDSKYLDE mit tuderi, min manglende evne til at udtrykke mig. Men jeg falder ikke for fristelsen. Intet af det er jo af betydning lige nu. Han må forholde sig til det menneske jeg er NU og ikke hvem jeg VAR. Og det gør han osse. Nogle mennesker bliver bange når de møder gråd - men ikke han. Han hjælper mig gennem samtaler og giver mig ord jeg mangler.
TAK for det - du kære menneske.
I al dette har jeg nu været heldig. Jeg har udelukkende mødt MENNESKER i de forskellige funktioner, som læger, psykologer, jurister, psykiatere mm. Alle har været så hjælpsomme og forstående over for min uformåenhed. Det i sig selv har trukket tårer til øjnene.
Nå ikke mere tuderi - tårerne er tørret - jeg vender tilbage til Stolen ved vinduet og ser på Fuglene. I dag svigter de Foderbrædtet - mon der er åbnet et nyt i nærheden? Kun min ene Rødkælk og den enlige Jernspurv viser sig. Og sidst kommer en due spadserende og snupper en peanuts.
Gad vide hvad der afholder de andre fra at møde frem?
tirsdag den 1. januar 2008
TidsTyven.....!!!!
1.Januar
Min måde er at lægge en counter ind så jeg kan se hvor hvilke kommer fra der besøger mig her på siden. Snørklet formuleret .... jada ..... vel som vanligt.
I går aftes holdt øjnene sig åbne til 22 minutter over midnat - men så var det osse Godnat Madam Svendsen! Det buldrede og bragede udenfor og himlen blev oplyst glimtvist. Albert og Frida tog det nu i stiv arm med enkelte solidaritetsVUF, men ingen reel angst.
Vi fejrede Nytåret med pomp og pragt i form af 6 stk Kransekage - hvilket hundemaver jo IKKE har godt af, så jeg fandt et hjørne i min mave, hvor alle 6 stykker nu opbevares. Indtil videre. De sku' jo nødig gå til spilde. Årets sidste synd.
Dertil nød (hmmm??...) jeg en lunken Classic Dåseøl - rest fra julen.
Som vanlig skulle det nye år hoppes i møde, med hånden fuld af mønter. I år fandt jeg dog kun 2 - 25-ører i pungen! Men tog så Visa-kortet med - så forbliver det nok fuld i det nye år.
Et lille hop afsluttede 2007 - og 2008 tog vel imod mig, hunde, kat og Kærligheden!
I løbet af aftenen delte jeg tiden med Svigermor, Mor og LilleBrorMin fra Grønland. Telefonen er nu en rar opfindelse.
Når jeg taler i Mobil herude - slår TV'et automatisk fra. Ganske smart så min koncentration kan rettes mod den jeg taler med og ikke forstyrres af at finde fjernbetjening mm. Ellers synes jeg nu ikke TV bød på nogen god underholdning. Så det forblev slukket og jeg begravede mig med Wallander på sofaen. Det er vel 6. gang jeg læser bøgerne, så mister jeg et ord undervejs går jeg dog ikke glib af meningen. Der er så mange gode linier - som jeg bruger megen tid på at fundere over. Bl.a. denne: "Vi der er levende, må vide hvad sorg er."
Nej det er ikke Wallander selv der siger det men een af personerne i bogen. Og den sætning tænker jeg ofte på. Netop det at mærke (turde mærke) 'udsvingene' i livet er det der gør os levende. Og så VED vi hvad sorg eller glæde er. Så er det ikke nødvendigt at BungyJumpe ;-) for at mærke livet.
Nå, nu ikke mere vrøvl her. Det er jo bare mine tanker. Det kan jo være anderledes. Men det er rart når bøger sætter gode tanker igang.
Slut for idag.
Pissssst...... Jeg fik forresten gjort årets sidste garnindkøb. Lidt strømpegarn til svigermor, Sjalskit til SiffeSelv, samt lidt Rheumagarn til Baby-undertrøjer (Hvem ved - hvornår det bli'r nødvendigt- "og det vel altid rart at ha' "- som min norske *svigermor* sagde))
Altsammen fra Amagerstrik.dk - et godt sted at gæste, billig, hurtig og portofrit ved køb under 100kr. God service! Men sig det nu ikke til nogen - jeg HAR jo garn nok!
mandag den 31. december 2007
Nu er det årets sidste dag!
Øhhhh .... rettelse bringes ....
søndag den 30. december 2007
Jeg - en Ravelry'er!!!
Endnu en Finke..
lørdag den 29. december 2007
Dagen der forsvandt...
Teenageren fik rester med hjem til Mor'en.
Tak for det Familie - maden er nydt og mange kærlige tanker er tænkt i dag.
Også SøsterMin fik en kærlig tanke - hun fyldte - altså år. Tilbragte vist dagen i Sverige med mand, ældstebarn og børnebørn. Jeg håber I havde en dejlig dag?
I dag har været i Slowmotion - sovet, set en enkelt film, nydt blæsevejret, været en tur i Silvan efter hegnspæle. Nu skal grunden indhegnes så hundebasserne kan løbe frit.
torsdag den 27. december 2007
Halløjsada .... hva nu de`?
Nu er maden sat over - kartoffelsalat med lidt ristet Serranoskinke til. Det er ikk' så ringe endda.
Phantom of the Opera - kører på TV - minder mig om da jeg så den med min ældste søn for nogle år siden. Hmmmm......Måske er det et Nytårsforsæt - en tur i teatret med 'den studerende'?
Billedfri....og GiderIkkeDag.....
Alt teknikken, batteriopladeren er langsomt så digitalapperatet er i udu, kablet til den *endnuikketrådløseforbindelseogdermedikkesåbærbare* blinker at det ikke er sluttet til ....OG DET ER DET SGÚ'...... er der noget at sige til jeg taler med STORE BOGSTAVER.
Gå tur? .... gider ikke .... det småstormer....
Lave god mad?.... gider ikke .... køkken sejler stadig ....
Se TV?..... gider ikke .... ved egentlig ikke hvorfor ikke....
Strikke?..... gider ikke ..... venter på garn fra Bendix betalt og ventet på LÆNGE!
.... og hvad er der så tilbage? Surfe og blogge .... og så virker skidtet sgu' ikke.
Nåeee ..... endnu een af de dage!
Andet er der ikke at sige til det. Godt jeg er alene hjemme, så jeg ikke rammer andre med dårligt humør.
Mon ikke det er ovre i morgen hvor vi holder Familiedag i Ishøj?
Jeg kaster mig lige på *Fifa'en* med Wallander i "Brandvæg", Frida og Albert. Hvis vi putter os lidt kan vi alle sagtens være der. Og så er den dag snart gået!
onsdag den 26. december 2007
Bogfinken....
Tusmørket falder hurtigt, trætheden og tungsindet svinder langsomt, mens mørket sænker sig. Modsat? Ja - men aftenen er nu engang min bedste tid på døgnet. Trods mørket.
Opvasken er 1/3 mindre end i morges - den forsvandt efter en lang tur i mine nye røde gummistøvler - ned til Fjorden, hvor Frida legede Vinterbader, mens Albert og jeg nøjedes med at se på.
Ellers er strikketøjet fremme igen til * Det er mig eller hunden* - der rummer en del gode tips til hundeopdragelse. De tre musketerer - afslutter aftenen før en tidlig ... hmmm ... retræte til Annekset.
I morgen er det hverdag igen. Rart.
tirsdag den 25. december 2007
Første Juletrædesten er nået....
Første jul i Kærligheden vel gået, danset, spist, be*gavet*, snakket og grinet igennem.
Det kan vi godt gøre igen! Ja vi kan da!
Juletrætheden melder sig - bloggen lidt forsømt - men mon ikke jeg kommer efter det?
Forsat GOD JULe-dage til alle.
fredag den 21. december 2007
Julestresssssss.....
Mellemsønnen har Fødselsdag og besøger MorenSin i Kærlighed. Han kan da ikke holde fødselsdag uden at se sin Mor, siger han. Sød ikke? Han var eller på job til sent og skulle til veninde der holder hans fødselsdag. 24 år bliver han - det lille myr.
Gaver skal der til Pakkelegen i morgen - med sønner og svigerdøtre - så de blev indkøbt sidst på dagen.
Forud bragte Dagen 2 samtaler med sig af mine 2 nu langvarige Hjælpere. Den ene i Kdh. Den anden i Holbæk. Dagen blev meget fyldt - men det blev et godt sammendrag eller resumé af året og hvor jeg er lige nu.
Jeg betragter *min* sygdom som en *lidelse i Hipocampus* (den skrumper hvilket kan ses ved scintigrafi - altså ikke min (fnis) men sådan generelt). Desuden som en forstyrrelse i Serotonin - Noradrenalin - balancen, hvilken jeg retter op på bl.a. vha medicin. Dette kan måles i blodet. Et af forløberne for Serotonin stofskiftet er Tryptophan - et proteinstof i f.eks solsikkekerner og bananer.
Terapi eller medicin alene virker sammen. Ved gentagne depressioner øges *chancen* - hmmmm - ret så meget for at få yderligere een af slagsen.
Hipocampus' bruges ved f.eks hukommelse, overblik, planlægning, hvilket jeg netop har problemer med, og som har gjort hverdagsting som indkøb, personlig hygiejne, and you name it vanskelige.
Jeg har det bedre med at tænke sådan, end at tænke - jeg har Depressioner.
Sproget gør noget ved det, det omtaler. Der er en masse medbetydninger i ordet *depression* som tynger i sig selv - som giver skyldfølelser og fører til yderligere selvbebrejdelser - i det mindste for mig. Jeg er ikke bare *psykisk forstyrret*, men har en reel fysisk forandring i kroppen der kan måles omend ikke vejes!
Jeg behøver ikke føle skyld over trangen til sukker (læs kager, slik, sukker og alt lignende). Der er en naturlig forklaring.
Når jeg på den måde får frigjort *sygdommen* fra mig selv kan jeg betragte den og forholde mig handlende til den.
Jeg slås ikke længere med Vindmøller, men kan se på * sygdommen* og 4 retningslinier til at forholde mig til den.
1. Medicinen
2. Kognitiv terapi
3. Signalstoffer i blodet
4. Kost med byggestene til signalsubstanserne i hjernen - som Serotonin, Dopamin og Noradrenalin
Dagens ord:
Gør en Dyd af Nødvendigheden!
torsdag den 20. december 2007
Som det dog går .....
Årle Morgenstund....
Jepsen ... venter på varer fra Torvet.dk.
Det er nu praktisk - jeg sidder her med kaffen og venter på at juleindkøb bliver bragt til døren.
Ild i pejsen, slumrende hunde og en listekat der skal snue efter nattens eventyr, sammen om tusmørkets aftagen. Lyset vågner.
Livet er lækkert - i små bidder ;-)
tirsdag den 18. december 2007
Reoler er Reoler er Reoler......men Garn er nu Garn.
mandag den 17. december 2007
Så er Juleindkøb færdig!
Det er jo som skabt til folk som mig der nemt går i panik i store forretningen. Som skvatter sammen og flyder ud hvis der er mere end een leverpostej at vælge i mellem. På Torvet sidder jeg herhjemme i aftenens stille ro og gør mine indkøb. Jeg mangler bare *det kræsne* - dvs f.eks Kirsebærsaucen til Ris a la Mande'n - det skal være den gode i glas. Og den har de ikke på Torvet.dk.
Hvad julegave-gaver angår er jeg mere desperat. Kurvene er fulde af færdige flotte sjaler, tørklæder, samt en del ufærdige strikkede genstande. Jeg mangler bare at blokke dem! Her breder panikken sig frit. Så jeg begrænser mig til 6 julegaver i år. Drengene, Mor, Svigermor og en enkelt Svigerdatter. Hvis jeg nu fokuserer på een ad gangen så lykkes det vel ;-)
Ellers er dagene ved at komme ind i en fin rytme. Jeg ved det skudrer til her ved Jul, men jeg ved osse det glatter sig fint ud igen efter Jul.
søndag den 16. december 2007
aTJUUUUI .... Fornølet? Mig? ..... Jeps....
Nå men jeg nyser til VM i Kvindehåndbold - slet ikke så ringe endda!
Mon Norge bliver forgyldt igen?.... eller ?....
Jeg beundrer deres energi, mens jeg ligger på langs på sofaen og træner næsenys og puds .... se der kan selv jeg bli' mester.
Blev jeg vækket af en spætte i dag?
Spætten!
Jeg har hørt den på min ture her, og nu osse i min egen have. Hyggeligt.
Mine venner - Vinbjergsneglene - er jo efterladt i byen. Jeg tror ikke de kan vinde kampen mod Dræbersneglene herude. Og DEM - Dræberne - kalder ikke ligefrem på mine venskabelige følelser. Så dem kaster jeg på fuglene herude.

Hver morgen fodres de på Foderbrædtet. Og holder mig med selskab til morgenkaffen. Der kom osse 2 egern og legede i trætoppene. Nu har jeg lagt hasselnødder ud og håber de kommer nærmere. Hvordan tiltrækker man ellers Egern?
Jeg må nok indrømme fugle og egern er LIDt mere spændende at se på end Vinbjergsnegle!
Jeg har set 2 halemejser - utrolig smukke dunede, hvidhovede småfyre - de blev ikke længe ved foderet, fløj lissom bare forbi.

Fasaner vader osse forbi derude, så smukke i deres efterårsgyldne farver - osse de lidt *triste* hunner. Sådan en statelighed i deres spankuleren. Ja dvs indtil Albert øjner dem .... så er freden og det statelige væk og de forsvinder i en lyd af fjer og visne blade. Småfuglene kigger han blot på. Men FASANER!
Ellers passerer Julen forbi mig i et andet liv. Mine engle er kommet op - og et VenindeKalenderlys der tændes i morgenstunden. Stemningen er ikke så julet, men meget fredelig.
onsdag den 12. december 2007
Om lidt af hvert.....
Der sker så meget så hvad er det lige jeg vil skrive?
Jeg har nu boet i Kærligheden i 27 dage. Har slet ikke fortrudt. Jeg sover i mit HVIDE kølige soverum og nyder hver aften at trække mig tilbage til dets renhed. Efter at ha sovet i Stuen i 9 år tror jeg er denne privathed rar.
Jeg udvider langsomt mit råderum og indvinder *land* næsten dagligt. Fra at være i sofaen er jeg nu nået ud i området. Hundene har fået deres plads med hegn omkring. Vi afprøver højden på hegnet. Hvis det kan holde dem indenfor så bliver det det der skal omkring hele grunden. (Som godt nok er stor!)
Min dag forløber i stilhed. Jeg overvåger Foderbrædtet nøje og ser kredsen af gæstene fugle udvide sig i løbet af ugerne. Jeg undte mig selv en Olympus Fuglekikkert. Lille lækker og let. Absolut handy. Den var en gave fra Teenageren, Svigermor, Mor og MigSelv sa' hunnen.
Strikkerier? Jov da - det har sin faste plads i sofaen - jeg er færdig med et par sjaler, men har ikke rigtig overblik over hvor pokker de kan blogges? Det må blive på teraasen til sommer ;-)
Nu kommer der billeder på - i morgen ;-)
mandag den 10. december 2007
Phhhhuuuuuuuuu.......
Sikken dog en lang pause, men nu er 'Nettet* nået ud på Næsset. Forhindret af kabelfejl, IP-adressemangler, centralsvigt og hvad der ellers har været af forhindringer.
Så jeg har virkelig prøvet isolationen herude. (Det er nu ikke så langt væk, men det kan føles sådan efter 3 ugers ufrivillig internetpause!)
Nu kalder nedpakning af hus, flytning og al det andet liv.
..... men mit NET fungerer!
torsdag den 22. november 2007
Update
Hvorfor?
Fordi min HjerteVeninde i dag kom og hjalp med at male Annekset. Nu er det HVIDT HVIDT HVIDT. Vi snakkede og lo. Og malede. Hyggede. Og plusli var alt HVIDT. Også træloftet. Som veninden sagde - rummet er så lille - og med alt dit grej inde - amlerier, bøger, garn, kommer der farver nok.
Nu mangler vi bare vinduerne -men vi enedes om: -"at male vinduer er en sommersag en sommerdag" !
Nu skal det bare tørre og indrettes.
Hmmm.... nu må jeg vist afsted i gen ..... til Kærligheden.
Til Charlotote fra Ærø Tak for dine ord. Der ER smukt.
Til Lejla .... du kan finde opskriften her http://kortlink.dk/amagerstrik/4fxr
på tørklædet. Håber at ku følge din Blog her i Blogland.
KH Siffe
torsdag den 15. november 2007
Psst...
På besøg i det *gamle*. Skal nu gradvist til rydde op der.
Kærligheden ER skøn. Har sovet der i nat efter en hektisk deltids flyttedag i går.
På indersiden af øjenlågene er der genskin af en glasklar stjernehimmel fra i nat. Når der er HELT mørkt omkring een lyser stjernerne klarere. Det var eminent.
Morgenen bød på endnu et dejlig syn. - hedder det rå- eller då-dyr? I hvertfald bød de mig velkommen.
tirsdag den 13. november 2007
Den Store Stilhed!
Det næste stykke tid bliver der stille på Planeten indtil der kommer tråd ud til Kærligheden. Og jeg kan komme 'på' igen. Mon der bliver lidt abstinenser? Vi får se. Men stille bli'r der - både her og ude på Næsset.
I morgen starter dagen med en vanlig langsom opvågen (kan jeg overhovedet sove?) - derefter Male-dag med Stefanie,.
Glæder jeg mig? JA JA JA ;-)
Har jeg planlagt, poser, tasker, dyr osv?
Og jo jeg har da fået pakket 2 tasker, så det går nok.
Jeg har forsøgt lave lister, men jeg kan ikke finde dem i bunkerne, og render snarere forvirret rundt som en Hovedløs Høne - så jeg har valgt at sidde i sofaen og lade tankerne samle sig om en enkelt ting.
Fed Fætter!
Ville ringe til SøsterMin og brugte et indkodet nummer på mobilen. Den jeg ellers ikke 'plejer' at ringe fra. Og pludselig var min *lille* fætter på 37 år i den anden ende. Jeg havde ikke fået ændret siden SøsterMin *lånte* lejligheden i 2004 (!)
Det var rart at blive opdateret om hans liv ,da vi ikke ligefrem render hinanden på dørene. Han er en *spøjs* fætter. Hans liv har bragt ham gennem - vist nok - en smedeuddannelse, til en soldaterkarriere i Bosnien, til et par år i flere omgange i det nordligste Grønland, til tider indesneet med kun få andre soldaters selskab. Her formåede han vist at være en slags kok og servere royalt foder for de royale.
Efter år udenlands blev det så til HF herhjemme og nu er han sørme igang med Filisofi på universitetet, mens han skifter film i en PornoBio om aftenen for at tjene til studierne.
Kan jeg sige andet end GODT GÅET FÆTTER! Må jeg godt være stolt af dig, trods vores sjældne gensidige visitter. Jeg fornemmer alligevel en vis sjæle-lighed hos os, når vi mødes. En rar samklang.
En Filosof af din karakter er Danmark tjent med.
Hvad dagen bragte ....
Trist - men så kommer der da nok noget bedre ;-)
Underligt nok viser Teenageren større ÆRGELSE nu da vi har fået afslag - end GLÆDE da vi fik lejligheden tilbudt. Lidt den omvendte verden eller....?
2. udsættelse af overtagelsen! - Af Kærligheden.....
Nej, men næsten. Sælger kunne ikke aflevere nøglerne torsdag - (Mærk lige min uro) så de afleverer Onsdag(puhaaa) i stedet - hos deres ejendomsmægler. Som jeg så kan besøge - i Asnæs - og få nøglerne udleveret - ALLEREDE ONSDAG EFTERMIDDAG - men sig det ikke til nogen - min overtro forbyder mig at sige det højt for så sker det ikke ;-)
Man må jo vedkende sig sine djævle - ikk' sandt?
(Skødet skal underskrives først og ingen ved rigtig hvor det befinder sig i denne elektroniske verden. Der skal underskrives ejerskifteforsikring... und so weiter. Jeg har sagt jeg underskriver gerne ALT de lægger for mig BARE jeg snart kan flytte og undslippe dette - hmmm - hus. Fornemmer jeg en flugt? Jeps - ren og skær benene på nakken og ind i et nyt liv! Sådan)
3. 2 DVD'er set og strikket til, 1 pose Æbleskiver spist (HMMMMRPH), 1 pakke garn fra Spindelvæven til en striktaske med gummihank i den smukkeste grønne farve modtaget med Post, pakket tøj til i morgen, set på brænde....... , læst mine sagsakter på ArbejdsSkadeStyrelsen (bedrøvende og betryggende)
4. Så nu skal der bare KRYDSES af det rette sted. Sammen med Teenageren for første gang!
5. ... og mon så ikke der er en lille krimi i aften ?...... Nå nej der jo VALG - men det er jo osse godt strikkeTV
Hav det godt og GLÆD jer til en NY STATSMINISTER i aften.
mandag den 12. november 2007
Og hvor blev lige dagen så af?
Dagen har været fuld af snak:
1. Over telefonen med SøsterMin ..... dejligt dejligt dejligt dejligt. Jeg håber vi kommer til at ses lidt mere fremover. Hun kæmper osse med et belastende arbejde med samme ansvarfølelse som jeg (tidligere gjorde). Så er det, der er fare for udbrændthed. Jeg håber hun passer bedre på sig selv.
2. Med diverse ejendomsmæglere om diverse ejendomme til købs og til salgs. Igen via telefonnettet. I onsdags - tror jeg - var mit hus i avisen, endnu uden fotos. Dagen efter var der en dame der rendte rundt overfor med et digitalkamera og blitzede. Og min kære mægler meddelte så i dag at der faktisk allerede var aftalt en fremvisning og det skulle gerne være på FREDAG!!!!!! Så ka' det nok være Sneglen gik i selvsving og forsvandt ind i sit sofahjørne, med seje tårevædede slimspor efter sig. Efter en rundgang i panik - en brugt livline til veninden og en timelang snak med Søstermin er panikken forsvunden, humøret genvunden. Men fremvisningen er nu alligevel udsat. SÅ hurtigt skal det nu heller ej gå.
3. TEENAGEREN er kommet i den bilende alder. Dette udviklingstrin arter sig på følgende måde: låner Mor'ens bil, låner Mor'ens benzinkort, ønsker Mor'ens deltagelse i evt bilkøb i SØNDERJYLLAND....... Jamen MOR kan da ALT!!!
Nu er han sendt afsted til Kalundborg - det er da landfast med Planeten og koster KUN benzinen. Håber han finder hvad han søger. Bropenge til Als kan han jo bare smide oveni bilprisen og så få en lidt bedre bil. Håber Moren ;-)
Det aktuelle i behovet kommer jo i at Mor'en snart fraflytter denne Planet for at slå sig ned i Kærligheden. Dermed forsvinder både Bil og Benzinkort, Falckabonnement mm. Uden hvilke en Teenager altså ikke kan eksistere ;-)
God Morgen
søndag den 11. november 2007
Dansk Folkeparti .....(surt opstød)
Tyvstjålet!

Check-In Bags
de der til når man skal ud og flyve og det skal ku ses hvad man har med sig.
De passer fint til en rundpind.
Så TUSIND TAK for idéen - derude
Mine Ragsokker er færdige - og kan godt strikkes i nummeret mindre - det er rarest når de sidder tæt på foden.
Men ellers er de OK.
Strikket på pind nr. 5 i Løve Ragsocks-garn
Her er så mit lange ribtørklæde - de 2 grønne farver er de nye og passer godt ind til resten.
Strikkes på pind 2½ - så det tager tid - og er godt TV-strik.
Nu er der KUN 4 dage tilbage!!!!!
lørdag den 10. november 2007
Sporadisk Skriven..
torsdag den 8. november 2007
Kun en uge...
Disse to bøger kan varmt anbefales.
Især den der med Big Girl Knits.
Den skal godt nok læses et par gange, men jeg tror der er gode modeller allerede, samt metoder til at ændre andre.
Desuden gode råd til os *piger* med lidt på sidebenene, hvilke snit vi kan vælge hvis vi er hhv..
Boobs, Belly and Buttom - Size
tirsdag den 6. november 2007
Tyvstjålet fra..... (om racisme ... idenne Valgtid)
Det er da bare sådan det er!
Update på Ravelry efter ca 12 timer...
You signed up on November 2, 2007
You are #52027 on the list.
10662 people are ahead of you in line.
1485 people are behind you in line.
76% of the list has been invited so far
mandag den 5. november 2007
Ravelry .....
You signed up on November 2, 2007
You are #52027 on the list.
11070 people are ahead of you in line.
1292 people are behind you in line.
76% of the list has been invited so far
søndag den 4. november 2007
Anticonception!
For at forhindre ubuden hvalpeinvasion på Planeten - ses her prototypen på en hundedragt - ret hurtigt gimpet sammen i et stykke strækstofrest fra kludeposen.

Frida er ligeglad. Albert glad. Han forstår jo ikke hvad der hindrer ham i hans bedrifter. Nu kan de indimellem hans bedækningsforsøg lege sammen. Så 'no more' hundeglam eller piv på Planeten.
Glæder mig til han er udmattet. For det er jeg!
Gode hunderåd modtages. Overvejer kraftig en hundepension. Men mangler kendskab til en god een i nærheden. Det er jo ikke hvemsomhelst der overlades Frida eller Albert. Det handler jo om tillid.
Morgenstund har ....



Hvilket sætter sit præg på Ungersvenden her og dermed HELE husstanden. Albert piver, søger, bedækker ...... eller snarere forsøger på det. Han er ikke god til at ramme ... og Gudskelov for det da. Vi skal SLET ikke ha hvalpe nu.
Frida nyder på en måde opmærksomheden indtil hun ikke gider. Hun var sat i pleje, men savnede sin kammerat og måtte hjem igen igår. Nu er de i hver deres del af huset, til største ærgelse for Albert.
Gad vide om han holder til det? (Lige nu piver han i haven ... må nok lige stoppe ham inden naboer får forstyrret søndagsmorgenstunden. Normalt sover vi jo længe på Planeten, men altså ikke når der er Løbetid!)
lørdag den 3. november 2007
Ny Isoleringsmateriale - eller Uld er vel Wool?
Meget sjovere end Rockwool - og af samme gode kvalitet!
Det gælder vel bare om at sætte reoler op hele vejen rundt og så proppe garn i?Rent bord ....
Og sikke meget der sker ude omkring.
Jeg ser bl.a. at foruden diverse messer og lagersalg vedrørende garn i Jylland så har der sørme osse været en messe her på Sjælland nærmere betegnet i Roskilde. Jeg kan osse se det nok har været 'dyrt' at besøge den ;-)
Og jeg er godt nok imponeret over den kreativitet der lægges for dagen rundt omkring.
Jeg tænker osse - Hvad gjorde mennesker FØR de begyndte at Blogge?
Hvad er det for et behov der her dækkes? - for der er godt nok gang i den i Blogland.
Nu ser jeg frem til min tid om 1 år ikke mere er fuld af flytteroderi og hussalg eller huskøb. Det kræver nemlig størstedelen af mine hjernecellers tilbageværende funktionsevne. Resten bruges i sofaen på strikning!
Det er nu ærgeligt at disse smukke efterårsdage IKKE tilbringes på Næsset - i min nye bolig. Men her i byen. Godt nok med en smuk udsigt, men indeklemt mellem andre huse med en befærdet vej lige udenfor. Jeg ser frem til stilheden og 'vidden' på Næsset. At åbne døren og være - uden at tænke på biler eller andet.
Måske skal jeg ............... i dag? Gad vide hvad dagen bringer?
fredag den 2. november 2007
13 dage... og een stemme......
Jeg forsøger at bevare roen og overblikket .... ups .... jeg snubler over gode tilbud på Nettet og VUPTI modtager jeg Hyggepakker (fra Markno såååå lækker, fuld af forskelligt garn), Strikkebøger (fra amazone.com og Book Depository); og Krimier (fra Gyldendal - krimi af Stig Larsson den sidste i trilogien til kun 89,-kr)
Den ventetid er altså ALT for dyr. (Nå, men jeg ryger ikke, jeg drikker ikke, jeg går ikke i byen, jeg har ikke rejst i 3 år......... lidt sjov skal man vel ha'!)
Jeg er reelt en Snegl .... Absolut INGEN rygrad.
Alle mine 'gode' nytillærte vaner med struktur, kost osv er aflagt igen efter beslutningen om hussalg blev taget. Det er den overvældende følelse af ikke at slå til - ikke at kunne - der forsøges dæmpet med impulskøb. Jeg skal jo forholde mig til en fortograf der vil tage billeder af mit hus. NU. Han lod sig dog 'overtale' til at vente til sidst i November. Ikke er samtalen med ham slut, før næste udfordring melder sig - Tilstandsrapport skal udarbejdes. Dennegang er opkaldet foretaget af en utrolig energisk kvinde. Jeg nåede ikke at svarer tlf, men hørte stemmen på svaren. Og det var nok til at sende mig til tælling på sofaen med ryggen til igen.
Tænk hvad en stemme kan gøre.
Hun er garanteret rar og forstående. Men jeg synes det er skamfuldt at vise et rodet og beskidt hus frem. Og det er hvad det er. Jeg ønsker ikke stå forklarende og undskyldende, men har heller ikke mod til at stå ved at det er sådan det er.
Hmmm ... hvordan kan jeg dog tro det ændrer sig når Planeten lander på Kærligheden? ..... men, men, men det TROR jeg altså!
Længe LEVE naiviteten.
torsdag den 1. november 2007
... og det er i grunden slet ikke så galt!
Noget nyt sku der til. Gerne lidt ny luft under vingerne.
Så blev det en tur til Holbæk Museum, hvor der er Håndarbejdets dag 2007. Sikken dog en inspiration. Jeg kom ca ½-delen af posterne igennem før jeg blev så træt at øjnene faldt i. Gid dagen varede i 2 dage ;-)
Nå men jeg så da både decoupage, dobbeltstrik/hækling, kunststrik og meget mere. Lige nu er jeg fuld af inspirerende tanker - nok nok til resten af året. Dejligt til en forandring.
Hvordan kom jeg så på det? At bevæge mig ud af Planetens bane? Jov da det var Jette fra webstrikkerne der mindede om det. Tusind tak for det.
Når jeg nu var der, genoplivede jeg en gammel tanke og meldte mig ind i Museumsforeningen. Måske får jeg engang mulighed for at blive frivillig hjælper? Men nu bare et skridt ad gangen og ej for lange.
Med et sådant - billigt - medlemsskab kommer jeg + 1 gratis ind på Holbæk Museum. Desuden kommer jeg selv gratis ind på en række museer i Vestsjælland. Deriblandt Kunstmuseer som Huset i Asnæs og Vestsjællands Kunstmuseum. Se det giver jo en del mål for eller i fremtiden. Og det er i grunden slet ikke så galt.
Så dagen i dag er vel blevet godt fyldt.
Lidt Sweet-Design som jeg faldt for. Julegaveidéer tror jeg. Slet ikke noget med strik.



















