søndag den 27. januar 2008

Hvem siger kedelig?

.... ugen er bare gået!

Håndbold - FEDT

KommunalSnak - Mindre FEDT

HusSalg - Slet ikke Sjovt - må give afslag da der er komstanteret *råd'!

Bolig til Teenageren - Bevare tilliden til at vi når at finde et sted - ellers må vi jo sambo på Planetens 45 kv.m!

Tømme Hus - Slet IKKE nået noget ....... HMMMMMM

Det der er nået er:

- Malet *Rummet* hvor tøj, tøjvask og evt brusekabine skal indrettes
- Hentet og *samkørt* Johnny med hundene
- Set på lejlighed til Teenageren - den er måske OK
- Veninde-Hygge med aftensmad - Veninden medbragte og Lavede selv! SÅDAN!
- Set EM i Håndbold - sikken en dejlig tidsrøver
- Vasket gulv og pudset havedøren
- 2 (svære) samtaler i ugens løb
- Talt Fugle til ObsNatur.dk - bl.a 2 Træløber'e
- Kigget på egern, der er ved at bygge bo - lige ude ved Foderbrædtet

- Plejet syge søn pr. distance
- og selvfølgelig strikket, pillet op, strikket, pillet op, strikket, pillet op......

...... så det er vel OK at føle sig travlt optaget. Jeg glæder mig til vi når Marts - så er Huset i Holbæk ude af min varetægt (forhåbentlig!). Så kan jeg give slip.

Mislyde på Planeten

Stilheden er brudt.
Mislyde har indfundet sig.
Altså af de gode nogen.

Han er lille

Han er fin

Han er cool.
Han er SORT!

Hvad han skal hedde?

"The man in black?"

Han kan da kun hedde

JOHNNY CASH

aka

JOHNNY the CAT

onsdag den 23. januar 2008

Som ringe i vand ...

.... spredes i Blogland - dette her - så nu osse på Planeten:

Mine 31:

1. Hvor er din mobil? Lige ved siden af mig - da jeg fandt den.

2. Din kæreste? Ja sådan een vil jeg da gerne ha'!
3. Dit hår? Uredt

4. Din mor? Ensom

5. Din far? Død

6. Din favorit-ting? Planeten

7. Hvad drømte du om i nat? Ubeskriveligt

8. Hvad drikker du helst? PulverKaffe

9. Drømmebil? Suzuki Samurai eller Citroën 2CV

10. Hvilket rum er du i nu? I Huset

11. Din eks? tjaaa... hvem af dem?

12. Din største skræk? Mine Børn dør eller bliver syge (slemt)

13. Hvad vil du være om ti år? Glad

14. Hvem var du sammen med i aftes? Veninden

15. Hvad er du ikke? Tynd Blondine

16. Det sidste du gjorde? Nussede Katten

17. Hvad har du på? Lyserøde cloggs

18. Din favoritbog? Puhhh.... mange.....

19. Det sidste du spiste? Tyrkisk Youghurt med havre og solsikkekerner

20. Dit liv? Bungyjumping

21. Dit humør? Afventende

22. Dine bedste venner? Fantastiske!

23. Hvad tænker du på lige nu? Det Her ... hvad ellers.... Fjolle

24. Din bil? Suzuki Alto ... Trofast

25. Hvad gør du lige nu? Overvejer svar og skriver på computeren

26. Din sommer? Under dynen

27. Civilstatus? Fraskilt, Enke, Single, Enlig mor .... Vælg selv

28. Hvad er der på tv lige nu? Ved ikke

29. Hvornår lo du sidst? For lidt siden med Teenageren

30. Hvornår græd du sidst? I går af rørthed

31. Skole? Malerskole ja tak

Hvad er dine 31???

Hvad mon jeg skulle idag?

Sådan en B-dag må bruges til noget HELT specielt.

Så jeg fik mig en kat. En SORT Satan .... nej det skal han nu nok ikke hedde, men han er så sort og med store meget specielle øjne. Sådan nogen som man bliver lidt gysende over. Han var plusli blevet til overs knapt ½ år gammel i en lille familie der ikke havde tid til ham. Jeg fik ham forærende og han er bare SÅ kær. Nu skal vi bare forbi dyrlægen når han er hel tryg ved mig.

I morgen skal han fotograferes, men at blitze ham i dag var vist lige lidt for meget af det gode. Og model blir han kun hvis han vil.

Min syge søn chefen havde brug for smøger - så Mutti måtte træde til. Det er ellers noget jeg nægter at købe til de to af sønnerne der ryger. En ting er at føde dem, en anden ting er at bidrage til at forkorte deres liv! Men men men en SYG søn kan få en Mor til alt - men der blev købt 1 liter friskpresset juice, bananer og kernefri vindruer med. Halspastiller og BT. Så var der lidt af hvert. Mens moren var der alligevel - og ikke havde mod til at sætte sig i den lave lænestol, hun absolut ikke kan komme elegant OP af igen - ja så blev vasketøjet lagt sammen, askebægeret tømt, tomme dåser og pizzabakker rydtet ud, ny luft lukket ind. Alt det jeg har svært ved - blev lidt lettere der.
ÅHHHH hvor var det dejligt at 'lege' MOR igen. At KUNNE det i dag. Een Dag ad gangen - i dag var god.

Til gengæld fik jeg en af hans gamle mobil'er - som bare manglede en oplader! Den er anskaffet!
Sådan - NU er jeg mobil igen.

Det er rart at ha' en snert af min gamle handlekraft tilbage! Jeg passer den nænsomt og varsomt.

tirsdag den 22. januar 2008

A eller B ?

- lige pt er jeg mest B - vågner klokken 12.34!
Udhvilet i solstråler!
Drømmene kan accepteres - selvom der sker meget er jeg klar over det er drømme.
Stor forskel fra tidligere.
Stor Fremgang.
Frihed.
At kunne kende forskel på drøm og virkelighed.
Det er Frihed!
Berusende - Beroligende - Bedre

CAT .... OR NOT TWO CATS...?

.... that's the question ... for the moment. I m looking for one - or two. Maybe. Maybe not. Now or... maybe later?

I miss cat-sounds in my home.
I miss the totally - *I do what I want-Cat-mentalitet* = I have my own will (øhhh nu bli'r det vist MEGET danskengelsk - but I hope you understand) = You cant control me! I miss hes silence in the sun-stribe - (hmmm hvem sagde engelsk) -
I miss the way Ernest snorr when he was a sleep.

I MISS ERNEST - THE CAT! - two dogs are not the same! NO NOT AT ALL!!!

mandag den 21. januar 2008

Dagens sene Essens.....eller Kunsten at sluge en hel Kamel

Hjemme igen. Hverken Kat eller Røde Støvler rigere, men som altid klogere efter en samtale med Lars - min psykolog. Jeg er stadig taknemmelig - min gamle arbejdsplads *betaler* for disse samtaler. De har nu stået på i 2½ år. Trædesten i Mosejord.

Denne gang handlede det om min ændrede stemning, identitet som Førtidspensionist og om mine egne fordomme......

Det at jeg plusli i fredag oplevede at vågne op til en ny fornemmelse. Væk var tungheden, trætheden, tankemylderet. Slet ikke på mit gamle stadie, men helt anderledes end sidste lange stykke tid hvor jeg nærmest har sovet livet væk. Jeg ku' handle på panikfølelsen før den fik kontrol over mig. Hvordan passer jeg på mig selv? Lader være med at tro at nu......? Lars er god til at fastholde mig i de små skridt. Så min opgave lige nu er .... at være i NU'ET. Sanse. Se, Mærke, Føle. Jeg kan ikke mærke mig selv - skyldes nok medicinen, men Naturen kan jeg både se og mærke og føle - små glæder.

Det andet handlede om identitet. Om at bygge sig selv op igen. Vælge hvad man - jeg - er på ny.
Som vanlig fik han vendt de negative fordomme jeg åbenbart har om Førtidspensionister (tjahhh.... men sådan tænker/tænkte jeg altså) Førtidspensionist = Syg = Ude af stand til at klare sig/mig selv
Men hvis jeg betragter Førtidspensionen som et ForsørgelsesGrundlag så *behøves* jeg ikke at være syg. Jeg kan tillade mig at 'kunne' ting og sager og ikke kun fokusere på sygdommen. Jeg fik også lige sat på plads at jeg er 'psykisk syg'. Igen een af de der termer der har tonsvis af medbetydninger for mig. Underligt nok negative, trods mit tidligere arbejde både som Sygeplejerske og Speciallærer, hvor jeg har mødt mange 'psykisk syge' og ikke følt mig frastødt - men mere tiltrukket.
I øjeblikket er jeg HatteDame, Fugleobservatør, HundeMor, PlanetBestyrerRinde, StrikkepindeFører, samt ikke at forglemme - Veninde.

Jeg har nu aldrig opfattet mig som fordomsfuld - men nu må jeg erkende at fordomme - JA dem har jeg altså osse et par stykker af. Gad vide hvordan det har præget min omgang med mine medmennesker? Kan jeg ikke lade være med at tænke. Måske går fordommene mere på selv at være/komme i en situation uden fuld kontrol? Hvad man jo ikke har hverken som psykisk syg eller førtidspensionist. Det er OK for andre men ikke for mig. Puha den er tung at sluge.....den kamel.

Make a choice.....

Københavnertur i dag.

Samtale først klokken 16.

Og TÆNK alt det jeg kan nå inden - :

  1. Stoppe i Holbæk kigge på HATTE og besøge den influenzaramte søn (Chefen), lige gå i banken og hilse på min søde Bankdame - med en besked.
  2. Tage til Roskilde og købe en ny mobiltelefon uden abonnement - den gamle er i udu totalt - uanset hvilken knap jeg rammer sker der ikke en sk.. Og nu jeg er i Roskilde gå ned i den der lille GarnButik med det store udvalg .... og bare lige OSE lidt .... altså når nu jeg er der.....
  3. Gå på Strøgtur - forbi Lædersmeden i Vestergade og købe nye støvler som jeg kan farve røde - Hvor jeg har den idé fra? - Jamen selvfølgelig fra Dana i Blogland aka Den stramtandede Strikketante - den idé og brugervejledning er lige noget for hjernekoksede som mig!
  4. Hente en ny kat i Hvidovre .... din utro kattemor - lad nu lige ERnst bli' hel kold først - Men jeg savner altså kattelyde i huset. Uanset den første tid med alle tre dyr bliver med stormvarsel over Planeten. Katten er RØD hankat på 2 år. Kastreret og alt det der.
  5. Samle grene sammen på Planeten bistået af Frida og Albert. Dvs Een samler og TO spreder.
  6. Eller hvad med at køre ind og pakke hus?.... Nååååå nej.....
  7. Jeg ku jo osse vaske gulvet her .... hmmm ... jeg forstår nu godt den kommer til sidst ;-)

Nu sidder jeg jo her. Og hovsa ... nu er tiden vist inde til at Hatten sættes .... og jeg bare lige kører direkte til ind til Samtalen .... Alt det andet? .... Det var vist bare FLOW af positive tanker om alt det der ku' eller sku' bli' gjort. Det kan jeg jo bare gemme til en anden dag.

Jeg nåede ud i haven med Frida og Albert hvor vi mestensdels spredte grene! Og fandt nye veje.

I sol. Med tittende Vintergækker i græsset!

Suverænt!

All this I cant write in english, its about all the posibilities I have for today and what I choose. I was in the garden with the dogs and in Copenhagen for a talk.

Pigeon eller ....



Jeg troede lige jeg havde lagt et PigeonÆble ud på foderbrædtet.

Og det ku' jeg slet ikke huske!

Men inden panikken (- over ikke at ku' huske så simpel en ting) bredte sig, bevægede Pigeon'en sig.

Og så var det sørme en DOMPAP i min have!

Den RØD så det batter noget.

Rødhals gå bare hjem og læg dig!

OPsynsKvinden...Planet-Bestyrer-Rinden

Nu er der kommet foto-legitimation på siden .
Taget i september 2007
Jeg er godt nok ikke så modig at jeg tør vise hele fjæset frem - men lidt har vel osse ret.
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Now there is a photo-legitimation on the site.
From sept. 2007
I'm not so brave that I dare to show all the face - but a piece is well Okay!

søndag den 20. januar 2008

Gårsdagens job

Så er Planeten indhegnet.
Igår blev jeg færdig med at sætte hegn op - mest for at passe på Frida og Albert.
De er jo begge af strejfernatur, nok mest Frida.
Hvor Albert bare ser der er et hegn og vender om, afsøger hun grundigt
- hmmmm .... Hvor mon jeg kan komme ud?
Hun stikker hovedet igennem og forsøger at hive hegnet op - men jeg håber hun lader sig nøje med de godt 2000 kvm Planetjord der er til hendes rådighed.
Der blev rigtig spurtet igennem da de bleb sluppet løs!
Jeg nød mørkningen med en kop kaffe udenfor.

Quick Quick Slow


De to Quikke er LilleBrorMin og A Knitting Chick.


Den sidste først:

Tina fortæller Erantis hedder Winter Aconite - Se det er jo quick service! Tak for det.

LilleBrorMin er ligeså quick:
Man har ikke brug for en betalt ordbog når man kan få en gratis online på Nettet .
her kommer ordboglink ganske gratis.
Også TAK for det.


Den SLOWone - ja det er da SiffeSelv:

Fredag aften hvor stormen var varslet - her kommer lidt update.

Min uro steg i løbet af dagen - så på min Holbæktur tænkte jeg:
Lad mig nu bare komme angstanfaldet i forkøbet. Lad mig bare beholde kontrollen.
Så jeg købte ind til lækkert aftensmad hos en NY økologisk butik. (Hmmm .... NY? .... den har bare været der i 5 mdr.!!! ,meeen alt er jo relativt ikk.?). Han havde de lækreste små pirogger med forskellig fyld, en kartoffel'dims' og en stærk Choriozopølse.
Billigt var det, godt smagte det.

Vel hjemme på Planeten klædte jeg om - og iført min flotte sorte 3/4lange kjole med blonder og flæseærmer, sorter leggings med blonder samt min *nye* sorte hat fra genbrug, følte jeg mig parat til at møde stormen, udfra den tanke at SKETE der nu noget - så var jeg da velklædt til de eventuelle brandmænd der skulle redde mig ud af faldne træer og tagbrædder!

(Der er nu noget ved mænd i uniform ;-)

- og jeg der kommer så sjældent ud må da benytte enhver lejlighed!)

Nu blev stormen jo ikke til noget (og TAK for det) og klokken lidt over midnat opgav jeg tanken om en sen brandmandsdate og gik i seng.

Men angstanfald - næh nej - det er der da ikke tid til når Hatten skal holdes på plads!

Så KatteDamen er blevet til HatteDamen!

lørdag den 19. januar 2008

Oh what a Snowdrop......

Se se se se ... Nu blev jeg så klogere! Hvad jeg ikke *gad* gad LilleBrorMin. Han oplyser mig om at Vintergæk hedder SNOWDROP på engelsk. Hvor svært kan det være ?

Then I becom wiser. What I didnt do, did LittleBrotherMine. He tells me that Vintergæk is SNOWDROP in english. How difficult was that?

Ja ja ja.
Næste gang skal jeg nok forsøge at bruge en ordbog ;-)
Især når jeg ligefrem får et link , hermed er Ordbogen videregivet. Men men men den koster desværre 99,- kr for et års abbonnement. Kun 2 opslag er gratis.

Ok next time I will try a dictionary. Specially when I got a link Ordbogen.com. BUT it cost 99,-kr a year. Only 2 tryes is free.

Så er det da godt nok billigere at LilleBrorMin fungerer som oversætter - TAK for det.

So its cheeper to keep LittleBrotherMine as a translater

PS: Iøvrigt forsøgte jeg med Erantis - det ku' ordbogen ikke finde. Men Erantis er her osse her på Planeten - lige udenfor mit vindue.

I tried ERANTIS but that couldnt the dictionary find. But I got it - here just outside my window.

fredag den 18. januar 2008

StormPrøven



Nu skal Planeten testes!


Der varsles Storm over land med fare for at der falder træer og grene..... hmmmmm


Jeg SOVER under et kæmpe Bøgetræ.
I mit Anneks.


Stuen befinder smukt i ly af et kæmpe Birketræ.

Så jeg glæder mig til i aften -
Stormsus og HerreHåndbold

Gad vide om vi består i morgen?

Både Planet og Håndboldhold.


God Morgen - Skue

Ja nu ved jeg godt klokken er formiddag, men derfor ønsker jeg alle en rigtig GOD morgen.

Jeg er oppe. Allerede før 9 i dag. Udhvilet. Lyst.

Til hvad?

Tjah .... måske bare livet ;-)


Efter morgenmaden - en rundgang på Planeten og Hvad skuer mit øje?
Det myldrer med Vintergækken både under buske og i græsset.
Jeg HAR været urolig, bekymret, ..... Var her overhovedet en blomst?
JA det ER der.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Good Morning
Yes I know it is late but anyway I wish you a good morning.
I was up before 9 today. Fresh. Feeling.
What?
Maybee just feeling life again.
After breakfast a tour round the Planet and what do I see?
A lots of *Vintergækker*(in danish I dont know the word in english).
Under the bushes and the trees and in the grass.
I had been worry about if there were any flowers here - but YES there is.

torsdag den 17. januar 2008

You Make My Day - Award

Tina - the knitting(and painting)chick har givet mig en *award* --- ja ja eee.... og sådan een skal man tage vel imod og tage vare på - så det gør jeg.

Jeg føler mig lidt som Susanne Bier der modtager sin, iført allerhøjeste skrud.
Så forestil jer bare SiffeSelv her iført *bedste dynedress* modtage denne fornemme pris! TAK - til TINA
En dejlig Morgengave at vågne op til (hmmm kl 11.34!) .... Tænk at der læses med her på Bloggen. Rart. Godt. Jeg er Rørt.
Nu kommer det svære så at finde 10 andre blogs. Og nominere dem. Det er ikke svært at finde, men svært at vælge. Iøvrigt når der lukkes af for lyset her på Planeten så er der ikke den store aktivitet - men jeg forsøger og vælger gerne
Så er der Kærlighed, sagde Losarinas Mor - et vidunderligt navn.
Jeg tror jeg vil vente med flere.

onsdag den 16. januar 2008

TRY IT.......

Så mange 5-årige kan jeg tæve....;-)

Looking for payday loans?

Nu ikke mere sjov for idag.

... gået til tælling....

Det er altså min NeoCounter ... der er gået til tælling. Åbenbart. Den 'free' periode er overstået så nu tæller den vist ikke mere. Lidt surt. Men på de ca 14 dage var der 25 lande forbi Planeten. Det er da OK.

Men men men så fandt jeg noget andet sjovt .... sidebarstickers!
Se dem selv .... Kaffoman - det er mig. Headcrabs lyder ulækkert og er ikke mødt på Planeten, og den sidste ..... Blev mindet om Thøger Seidenfadens *Mærk Verden* derfor kom den med på sidebaren. Skal ikke orståes anderledes ;-) Jeg er/var meget op/betaget af bogen og har læst en del i den. Ikke sådan fra ende til anden, men mere som opslag på de enkelte kapitler. God bog.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Countet out!

It is my free Neocounter - it has stop counting. But I reach 25 country visiting The Planet. Well done.

So instead I found some sidebarsstickers - describing the life on the Planet - lots of coffee, no headscrabs and a little pain.

Kald mig bare Maude!

En stund under dynen er ikke at foragte - men nu må det være slut. Selvom hverken Laura, Christian eller Elisabeth har været her og rusket mig frem i lyset - så dukker jeg altså op igen.

Nu er tiden dog ikke kun gået med dyneleg, næh der er skam sket en del på Planeten.

Ernst - the cat - er død. Nu var han blevet så skravlet, syg og støvet at tiden var inde til at sige farvel. En god gammel ven. Ernest the Lion, Hemmingway, Ernst Rævejager og Ernst Rottedræber. Det er nogle af de navne han lød gennem tiderne. Han havde aldrig kløer fremme - ej heller som killing. Hverken overfor Teenageren som var 8 år da vi fik Ernest med søster. Heller ikke hundene fik kløerne at mærke højst et sjældent hvæs. Ernst smed sig på gulvet og gjorde sig til. Nu ligger han under den store gran her på grunden. Ved de første vintergækker der titter frem. Sov sødt Ernst.

Min 'pensionssag' er gået iorden. Er jeg glad? Ja. ..... og Nej .... uforskammet skarn - tænker jeg. Mærk dog glæden. Men det er ikke nemt. Taknemmelighed er nemmere og det ER jeg. Taknemmelig. For at leve i et land hvor en sådan hjælp er mulig.


Men GLAD for at ha' mistet min erhvervsevne? Nej det er jeg ikke.

Jeg kommer nok til at bruge en del tid på at finde ud af Hvem er jeg nu?

Mit hele liv indtil nu har jeg arbejdet eller uddannet mig. Gerne samtididig. Nok af en angst for ikke at ku' klare mig selv. Og underligt nok er det der jeg havner! Livets underfundighed. Ja.





Bortset fra at sove - tæller jeg fugle. Den Store VinterFugleTælling 2008 ... og det er en ganske udmærket beskæftigelse. Jeg ser fugle jeg aldrig har set før.

Nu mangler der kun 2 ting før livet går langsomt igen: Lejlighed til Teenageren, samt at tømme huset. Når det er gjort er rygsækken vist tom .... for en tid.

...tears get to my eyes.....

I got an email from my oldest son - The Student .... I have ask him to control my english at this blog ... he wrote among other : ... it is obvious you are not from Oxford (hmmmrrph)... but I understand what you are writing even you mostly play with the language and i'm danish....
I cant translate what ells he wrote, but it makes - tears come to my eyes. Here it comes in danish:

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Jeg har bedt Studenten (ældstesønnen) om at kommentere mit engelske - kan det forståes? Han har kunnet engelsk siden 10-11-årig da han begyndte på rollespil.

Han skriver til mig:

Har lige haft mig en stille morgen og haft tid til at læse din planet. Hvor er du egentlig en klog person.
Ang selve formen af det engelske sprog er du da tydeligt ikke fra oxford, men jeg har ingen problemer overhovedet med at forstå hvad du skriver, heller ikke når jeg ser bort fra at jeg selv er dansk. Jeg synes absolut du formår at udtrykke dine tanker vel på et sprog du som sådan mest leger med. Det er dejligt at lige kunne tage et smut ind i din verden som den er når vi børn ikke lige er der, og se nogle af de sider vi ikke kender så godt.

Er der noget at sige til det trak vand?

mandag den 7. januar 2008

Silent Sunday

.... some day's just have to be quiet. No noice at all. The silence awoke me sunday morning. After a week with *stormy wether in a woodhouse* the silence sunday morning was noicy.

And so be the rest off the day.

Nice, quiet noice.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Sagte Søndag

... nogle dage må bare være stille. Ingen lyd overhovedet. Stilheden vækkede mig søndag morgen. Efter en uge's blæst om et træhus, var stilheden søndag morgen bare *støjende*.

Og sådan var resten af dagen.

Dejlig stille støj.

lørdag den 5. januar 2008

I have join the Facebook...

... because off my cousins .... and my sons .... and a lot off people talk about it by the danish election last year ... so I have to try! (Still the curiosity!)

Yet I cant see the fun ? ... and I really have tryed!
Because I really dont know how to use it. I DO prefore ordenary e-mail!

Am I getting old? ;-)

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Jeg er kommet på Facebook. Fordi mine nevøer, mine sønner og en hel del snak ved valget 2007. Så DET måtte jeg bare prøve (stadig nysgerrig ;-)

Men jeg kan altså IKKE se det morsomme? - og jeg HAR virkelig prøvet!
Men jeg ved ikke hvordan jeg skal bruge det. Jeg FORETRÆKKER almindelig e-mail!

Er jeg ved at blive gammel? ;-)

Tak til Tante

Tanterne grøn osv har været så flink at skrive hvad Ravelry betyder - nu giver det mere mening ;-) Tak for det Tante.

Hvis du ikke allerede har set i ordbogen, så kommer her det jeg tror jeg ved om ordet. Jeg har vist læst det hos Bettina i Hjertet på vrangen. Ravelry eller Ravel har ikke nogen egentlig betydning, men det bruges i unravel - at trævle op. Ravelry kan være skabt ved en ordleg skabt ud fra forestilling om hvad det modsatte af at trævle op er.

Man kaster et spørgsmål ud i rummet og VUPTI - you got the answer!

fredag den 4. januar 2008

Curiosity kill's the cat...

.... I really dont hope that ;-). Cause its me there are the curios one and not Ernest the Cat.

I have got a new counter on the blog. Now I can see where my visitors comes from. And I am VERY surprise. I thought it was danish readers but I got some from CHILE, AUSTRIA, EUROPE, AMERIKA, GERMANY and GREENLAND off course. I can see the cities and that is good for my geography (hmmmm .... ) update!
And that is just fore the past 2 or 3 days, allso before I started in english. I think it must be a coincidens/accident? that people find the Planet. But they are so welcome.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Man siger Nysgerrighed 'KILL'S THE CAT' - det håber jeg nu ikke for det er MIG der er nysgerrig og ikke Ernst theKat

Jeg har fået en ny counter/tæller på bloggen. Nu kan jeg se hvor mine gæster kommer fra, og jeg er MEGET overrasket. Jeg troede det vare kun danskere men der komme besøgende fra CHILE; AUSTRIA,EUROPA, AMERIKA, GERMANY OG GRØNLAND selvfølgelig. Jeg kan se byerne, hvilket er godt for opdatering af min geografiske viden (hmmmm...)
Og det er indenfor de sidste 2-3 dage, også før jeg begyndte med det engelske (if anybody can read that???) Jeg tror det må være en tilfældighed at folk lander på Planeten, men de skal være noget så VELKOMNE!

torsdag den 3. januar 2008

~To move - or NOT to move....

....that IS the question.
Yesterday evening I try to make a new blog on wordpress.com. because the Planet was so a mess. But I ended up cleaning the Planet and continuing here on blogspot. I know it now and I like my blog.
Moving IRL and the Blog the same time, THAT is to much. And I am SATISFYED with my Planet after all.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

I går aftes brugte jeg en hel del tid med at lave en ny blog på wordpress.com. Planeten var blevet rodet og uoverskuelig, så noget måtte ske. Men efter en del forsøg endte jeg med at rydde op her på Planeten, for at forsætte her på blogspot.

At FLYTTE både IRL(in real life) og Blog samtidig - det ER dog for meget. Og egentlig er jeg ganske tilfreds med Siffes Planet ;-)

Blevet sørme vækket af Posten....

.... klokken 12.34 .... Pakkeoverlevering i hundeglam og bare tæer på en kold fliseterrasse i ruskende blæst.

Tænk sig det var Amagerstrik.dk der allerede havde fået sendt min Nytårsaftenbestilling afsted. Når nu kameraet er opladet kommer et billede af lækkert lækkert lækkert og lækkert garn derfra.

Suk Suk sikken rygrad Frk. Siffe.
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Nu forsøger jeg så på engelsk ;-) - I will try in english (- this is fun - trying to write the same in english - that is NOT possible for me!)
........ but the essens is that I got a packet from Amagerstrik.dk with yummi yarn - I ordered it Newyears-evening so it is very fast. I will bring a foto when my camera is ready.

onsdag den 2. januar 2008

Stjerneskud….

I aften falder de tæt. Kig mod Karlsvognen og følg vogstangen - her vil Bootiderne - eller snarere resterne af dem - vise sig faldende gennem atmosfæren indtil d. 5. januar.
Det er frit at ønske - klager modtages af Vorherre selv for uopfyldte ønsker!
………………~~~~~~~~~…………………….
Falling Stars (or is it shooting star?)
If you look up tonight you can here in Denmark see
*Bootiderne* fall trough the atmosphere. It is free to make a wish! If you can see it otherwise I dont know.
My english is a bit rusty … but I try

Telefoner kalder2.......

.... og nu er det Teenageren.

*Hvordan gik din Nytårsaften? Var det sjovt?*

Jeps sagde jeg og fortalte om 6 stykker Kransekage i min mave.
Han er dejlig ikke?

Iørigt er han syg det lille pjevs. Så MOR må ud på farten med mad og pleje. En kærlig MorHånd på panden mener han stadig hjælper. Selvfølgelig sammen med Cola og Halspastiller samt hvad Moren nu ellers synes han trænger til i hans ungkarlekøkken. Det er ved at gå op for ham - og bofællen - at 2 Burgere koster det samme som en del madvarer der holder længere og mætter mere.
Iøvrigt er han træt af McDonalds og Tallosmad (=det nærmeste pizzaria).
Erfaring gør godt ;-)

Det er RART at falde ind i MOR-rollen igen for en tid. Selvom det kun er lidt.

Når Telefonen kalder.....

Sover stadig over 12 timer. Dagen bliver kort og de lyse timer jeg ser er ikke mange.

I dag skulle nogle af de "slemme" telefonsamtaler overståes.

Bl.a. den om *forbrugsafgifter* på mit lille En-mands(kvindes)firma. Jeg startede - måske i fortvivlelse over mine fremtidige arbejdsmuligheder - en lille Læseskole, med samtidig Kostrådgivning. Jeg har en tro - dog snarere en viden - om kostens betydning for læring og mente at kunne overskue undervisning af enkelt eller to elever på een gang. Jeg havde jo plads i mit *gamle* hus og uddannelse og erfaring. Jeg fik da osse startet på papiret - men fik så atter en depression og måtte se i øjnene at jeg nok ikke magtede skolen.
Men at ha STARTET på papir - jeps - så er man faktisk fanget i et papirvældesystem, med skat, moms, lønafgigt, forbrugsafgift og kun Gud ved hvad. Det har været sværere at komme ud af end ind i. På trods af at jeg faktisk slet ikke er startet. Men så har jeg prøvet det osse. Jeg blev anbefalet at skrive en mail. Så nu er det gjort og så må jeg se.

En anden samtale var straks værre. Den handler om Førtidspension - Partshøring.
Jeg har modtaget ca 1½cm bunke med udskrifter af 'min' sag. Den bunke skal jeg læse igennem og notere på et skema om det er fyldestgørende beskrevet. Derefter skal jeg oplyse kommunen om jeg vil deltage i et møde med jurister, ledere, socialrådgivere mm hvor jeg 'kunne fremlægge' min sag!
Den telefonsamtale blev tudende gennemført. Det er SÅ svært - jeg kan ikke overskue 1½cm tætskrevne A4-sider skrevet i formelt sprog. Jeg kan ikke 'se' om der mangler noget.
Afmagten over IKKE at ku', samt INDRØMME dette - både overfor mig selv og andre - strammer brystet ind og gør vejret svært at trække. Jeg må formulere for en fremmed i telefonen - i ord jeg ikke kan finde i hjernen - at jeg bare ikke VED hvad jeg skal. Jeg brænder efter at fortælle ham - jeg har 2 uddannelser, jeg har ledet en skole, jeg er en dygtig lærer. Jeg ønsker at UNDSKYLDE mit tuderi, min manglende evne til at udtrykke mig. Men jeg falder ikke for fristelsen. Intet af det er jo af betydning lige nu. Han må forholde sig til det menneske jeg er NU og ikke hvem jeg VAR. Og det gør han osse. Nogle mennesker bliver bange når de møder gråd - men ikke han. Han hjælper mig gennem samtaler og giver mig ord jeg mangler.

TAK for det - du kære menneske.

I al dette har jeg nu været heldig. Jeg har udelukkende mødt MENNESKER i de forskellige funktioner, som læger, psykologer, jurister, psykiatere mm. Alle har været så hjælpsomme og forstående over for min uformåenhed. Det i sig selv har trukket tårer til øjnene.

Nå ikke mere tuderi - tårerne er tørret - jeg vender tilbage til Stolen ved vinduet og ser på Fuglene. I dag svigter de Foderbrædtet - mon der er åbnet et nyt i nærheden? Kun min ene Rødkælk og den enlige Jernspurv viser sig. Og sidst kommer en due spadserende og snupper en peanuts.

Gad vide hvad der afholder de andre fra at møde frem?

tirsdag den 1. januar 2008

TidsTyven.....!!!!

.... Ravelry!!
Pludselig er der gået 3 timer!
3 TIMER!!!
.... og alle de smukke tæpper og sjaler jeg har set, fået lyst til og beregnet *har jeg garn til det?*
..... og det har jeg jo ikke
..... men ikke noget med at KØBE Siffe
Nu er det SLUT
...med at kigge (altså for i aften ;-) .... i morgen er der jo atter en dag ikk'?)

1.Januar

Hvordan starter man på en frisk?

Min måde er at lægge en counter ind så jeg kan se hvor hvilke kommer fra der besøger mig her på siden. Snørklet formuleret .... jada ..... vel som vanligt.

I går aftes holdt øjnene sig åbne til 22 minutter over midnat - men så var det osse Godnat Madam Svendsen! Det buldrede og bragede udenfor og himlen blev oplyst glimtvist. Albert og Frida tog det nu i stiv arm med enkelte solidaritetsVUF, men ingen reel angst.
Vi fejrede Nytåret med pomp og pragt i form af 6 stk Kransekage - hvilket hundemaver jo IKKE har godt af, så jeg fandt et hjørne i min mave, hvor alle 6 stykker nu opbevares. Indtil videre. De sku' jo nødig gå til spilde. Årets sidste synd.
Dertil nød (hmmm??...) jeg en lunken Classic Dåseøl - rest fra julen.
Som vanlig skulle det nye år hoppes i møde, med hånden fuld af mønter. I år fandt jeg dog kun 2 - 25-ører i pungen! Men tog så Visa-kortet med - så forbliver det nok fuld i det nye år.
Et lille hop afsluttede 2007 - og 2008 tog vel imod mig, hunde, kat og Kærligheden!

I løbet af aftenen delte jeg tiden med Svigermor, Mor og LilleBrorMin fra Grønland. Telefonen er nu en rar opfindelse.

Når jeg taler i Mobil herude - slår TV'et automatisk fra. Ganske smart så min koncentration kan rettes mod den jeg taler med og ikke forstyrres af at finde fjernbetjening mm. Ellers synes jeg nu ikke TV bød på nogen god underholdning. Så det forblev slukket og jeg begravede mig med Wallander på sofaen. Det er vel 6. gang jeg læser bøgerne, så mister jeg et ord undervejs går jeg dog ikke glib af meningen. Der er så mange gode linier - som jeg bruger megen tid på at fundere over. Bl.a. denne: "Vi der er levende, må vide hvad sorg er."
Nej det er ikke Wallander selv der siger det men een af personerne i bogen. Og den sætning tænker jeg ofte på. Netop det at mærke (turde mærke) 'udsvingene' i livet er det der gør os levende. Og så VED vi hvad sorg eller glæde er. Så er det ikke nødvendigt at BungyJumpe ;-) for at mærke livet.

Nå, nu ikke mere vrøvl her. Det er jo bare mine tanker. Det kan jo være anderledes. Men det er rart når bøger sætter gode tanker igang.

Slut for idag.

Pissssst...... Jeg fik forresten gjort årets sidste garnindkøb. Lidt strømpegarn til svigermor, Sjalskit til SiffeSelv, samt lidt Rheumagarn til Baby-undertrøjer (Hvem ved - hvornår det bli'r nødvendigt- "og det vel altid rart at ha' "- som min norske *svigermor* sagde))
Altsammen fra Amagerstrik.dk - et godt sted at gæste, billig, hurtig og portofrit ved køb under 100kr. God service! Men sig det nu ikke til nogen - jeg HAR jo garn nok!

mandag den 31. december 2007

Nu er det årets sidste dag!

Og sikken et år! Der er sket store omvæltninger. Et nyt liv er begyndt.
Jeg kan ikke beskrive Kærligheden til mit nye hjem - Kærligheden.
Jeg har fået en ro her som jeg længe har søgt og/eller manglet.
Nu er den på vej.
Og det er jeg taknemmelig for.
At ha' Depressioner er som at ha' uindbudte gæster - konstant.
Nu er mine 'gæster' forvist til kælderen.
Døren vogtes af Medicinen.
Er jeg uagtsom med den smutter de - gæsterne - sørme op i etagerne ovenover og laver ravage.
Er det nu godt at ha sådanne gæster i kælder? tænker jeg.
Men nu er de jo een gang kommet indenfor og trods massiv terapi forsvandt de ikke.
Så selvom jeg synes det er træls med medicin (- især bevirkningerne) vælger jeg nu at se den som noget der hjælper mig med at holde styr på gæsterne.
Forestil jer en ukontrolleret Teenagerfest hvor forældrene ikke er hjemme -
Sådan er min hjerne uden medicin!
Samtidig har jeg en anden hjælper
- nemlig den kognitive terapi 2 x om måneden.
Her føres gæsterne frem en ad gangen og jeg taler med dem.
Og om dem.
Jeg har jo lært det 'kun' er gæster (læs: Tanker) og altså ikke virkelighed.
Når gæsterne forsøger at indtage stuerne når jeg er hjemme, forsøger jeg samme teknik.
Se på dem som uindbudte gæster der opfører sig ringe.
Det kræver energi dagligt.
Og jer bruger hver morgen og formiddag på at bringe ro i huset efter nattens - ofte voldsomme - drømme.
Nu er jeg nået til også at blive bevidst om Kostens betydning.
Har jeg ikke været det før?
Jo da - men ude af stand til at handle på den viden.
Det er stadig svært og meget af det sunde mad smides råddent ud, mens jeg lever at havregryn, solsikkekerner, hasselnødder og skummetmælk.
Men SUKKER er - næsten - udryddet på tallerkenen.
Nu kan jeg indimellem læse - og forstå - tekster om f.eks serotonin, tryptofan.
Og langsomt kommer vel evne til at handle efter min viden.
Flere og flere dage om ugen, får jeg - foruden morgenmaden - et 'rigtigt' måltid.
Her i Huset er det nemmere at overskue at lave maden.
Alt er småt og lige ved hånden.
Jo rodet slår sig stadig ned i min omegn, men da Huset er så lille går det også hurtigere med at rydde op.
Nu mangler bare lejligheden til Teenageren.
Jeg ved den kommer - og i rette tid.
Set i bagspejlet kommer jo alt til mig, som jeg har brug for.
Jeg er ved at lære Teenageren det samme.
At sende tanker ud i universet om det man har brug for -
- så samler universet sig om at give dig det!
HUSK:
Lad være med at bekymre dig.
99,9% sker ikke alligevel. Så hvorfor bruge din energi på det.
Elsk det der er!
Svarer meget godt til det gamle ordsprog -
* Kan du ikke få den du elsker, så elsk den du får*
Så TAK for i år til alle der læser her, samt alle de andre der ikke gør!

Øhhhh .... rettelse bringes ....

..... det hedder *Raveler* og ikke *Ravelry'er* - hvis det da betyder noget for nogen. Jeg må se at få det ord slået op - jeg har ingen anelse om hvad det betyder - andet end et forum for strikkere og hæklere i det ganske danske og udenlandske land.

søndag den 30. december 2007

Jeg - en Ravelry'er!!!

Ja det er hvad der sker når man sådan flytter midt i det hele. Jeg skulle lige tjekke ventelisten til Ravelry og hvad ser jeg
...... jeg er faktisk blevet inviteret sidst i NOVEMBER!!!!
Altså midt i *byttehusudmedsommerhusseancen*.
NU er jeg altså kommet med.
Glæder mig til første runde
- som vanlig kendes jeg som Siffe (- nu uden -s i enden).
Vi ses derinde!

Endnu en Finke..


.... viste sig ved Foderbrædtet. Denne gang en Kvækerfinke - endnu mere farveintens end denne. Nej jeg har ikke taget billedet, men *lånt* det fra Nettet.
Jeg tror han - KvækerFinken - har været her før, men først idag blev jeg opmærksom på den intense farveforskel fra Bogfinken.
En anden gæst - som nu viser sig for 3. gang er en utrolig charmerende lille mejse. Den har et helt hvidt dunet hoved og en laaaang hale - så jeg regner med det er Halemejsen. De kommer i par. Kun to ad gangen. Om det er de samme ved jeg jo ikke. De spiser ikke, men lander kortvarigt, for så at flyve videre. Mon der er noget galt med menukortet?

Jeg har ellers udvidet menu'en med hampefrø og peanuts, foruden vanlige vildfuglefrø, mejsekugler, svinefedt og solsikkekerner - det giver et væld af gæster - og det er hårdt arbejde at servere for alle disse. For at sikre rimelig service niveau er der indført gratis vand til alle.
På en måde - (og med en snert af dårlig samvittighed) - nyder jeg Foderbrædtets livlighed mere end Vinbjergsneglenes vandring på den gamle Planet. Nå, men hvad sneglene ikke ved har de vel ikke ondt af!
Iøvrigt snuer de i forseglede huse og kommer ikke ud før de nye Planetejere flytter ind. Jeg har en god fornemmelse for de nye ejere. Jeg tror de forstår at værdsætte Planeten og dens have, inclusive Vinbjergsnegle.
HUSK:
Deltag i Den Store Vinterfugletælling 2008 på ObsNatur.dk fra d. 12.januar 2008

lørdag den 29. december 2007

Dagen der forsvandt...

..... var i går. Sov den væk afbrudt af en blæsende lang tur med hundene. Ikke engang strikketøjet ku' vække den store lidenskab! Måtte melde fravær til den årlige Familiejulefrokost - som jeg så tilgengæld har nydt i dag. Altså maden.
Teenageren fik rester med hjem til Mor'en.

Tak for det Familie - maden er nydt og mange kærlige tanker er tænkt i dag.

Også SøsterMin fik en kærlig tanke - hun fyldte - altså år. Tilbragte vist dagen i Sverige med mand, ældstebarn og børnebørn. Jeg håber I havde en dejlig dag?

I dag har været i Slowmotion - sovet, set en enkelt film, nydt blæsevejret, været en tur i Silvan efter hegnspæle. Nu skal grunden indhegnes så hundebasserne kan løbe frit.

torsdag den 27. december 2007

Halløjsada .... hva nu de`?

.... opvasken forsvundet. Ham Kurt Wallander er nu ikke så ringe endda at ha' med på sofaen. Gav åbenbart energi til at få klaret resten.

Nu er maden sat over - kartoffelsalat med lidt ristet Serranoskinke til. Det er ikk' så ringe endda.

Phantom of the Opera - kører på TV - minder mig om da jeg så den med min ældste søn for nogle år siden. Hmmmm......Måske er det et Nytårsforsæt - en tur i teatret med 'den studerende'?

Billedfri....og GiderIkkeDag.....

.... er nu trist. Men gøjemøget driller.

Alt teknikken, batteriopladeren er langsomt så digitalapperatet er i udu, kablet til den *endnuikketrådløseforbindelseogdermedikkesåbærbare* blinker at det ikke er sluttet til ....OG DET ER DET SGÚ'...... er der noget at sige til jeg taler med STORE BOGSTAVER.



Gå tur? .... gider ikke .... det småstormer....

Lave god mad?.... gider ikke .... køkken sejler stadig ....

Se TV?..... gider ikke .... ved egentlig ikke hvorfor ikke....

Strikke?..... gider ikke ..... venter på garn fra Bendix betalt og ventet på LÆNGE!



.... og hvad er der så tilbage? Surfe og blogge .... og så virker skidtet sgu' ikke.



Nåeee ..... endnu een af de dage!

Andet er der ikke at sige til det. Godt jeg er alene hjemme, så jeg ikke rammer andre med dårligt humør.

Mon ikke det er ovre i morgen hvor vi holder Familiedag i Ishøj?



Jeg kaster mig lige på *Fifa'en* med Wallander i "Brandvæg", Frida og Albert. Hvis vi putter os lidt kan vi alle sagtens være der. Og så er den dag snart gået!

onsdag den 26. december 2007

Bogfinken....

....Siffe - sidder hele formiddagen med snuden i bogen, sammen med *finkerne* udenfor, kaffen i kruset og Wallander - ham fra bogen. Det bliver dog ikke til megen læsning, mere en stille nydning.

Tusmørket falder hurtigt, trætheden og tungsindet svinder langsomt, mens mørket sænker sig. Modsat? Ja - men aftenen er nu engang min bedste tid på døgnet. Trods mørket.

Opvasken er 1/3 mindre end i morges - den forsvandt efter en lang tur i mine nye røde gummistøvler - ned til Fjorden, hvor Frida legede Vinterbader, mens Albert og jeg nøjedes med at se på.

Ellers er strikketøjet fremme igen til * Det er mig eller hunden* - der rummer en del gode tips til hundeopdragelse. De tre musketerer - afslutter aftenen før en tidlig ... hmmm ... retræte til Annekset.

I morgen er det hverdag igen. Rart.

tirsdag den 25. december 2007

Første Juletrædesten er nået....

.... puhaaa .... dejligt med en dag i ro og mag. Alene med 2 hundesnuder og en enkelt sovende kat.

Første jul i Kærligheden vel gået, danset, spist, be*gavet*, snakket og grinet igennem.

Det kan vi godt gøre igen! Ja vi kan da!

Juletrætheden melder sig - bloggen lidt forsømt - men mon ikke jeg kommer efter det?

Forsat GOD JULe-dage til alle.

fredag den 21. december 2007

Julestresssssss.....

.... må man gerne ha' een dag om året. Og det blev så idag. Nu skulle det så være overstået.
Mellemsønnen har Fødselsdag og besøger MorenSin i Kærlighed. Han kan da ikke holde fødselsdag uden at se sin Mor, siger han. Sød ikke? Han var eller på job til sent og skulle til veninde der holder hans fødselsdag. 24 år bliver han - det lille myr.
Gaver skal der til Pakkelegen i morgen - med sønner og svigerdøtre - så de blev indkøbt sidst på dagen.

Forud bragte Dagen 2 samtaler med sig af mine 2 nu langvarige Hjælpere. Den ene i Kdh. Den anden i Holbæk. Dagen blev meget fyldt - men det blev et godt sammendrag eller resumé af året og hvor jeg er lige nu.

Jeg betragter *min* sygdom som en *lidelse i Hipocampus* (den skrumper hvilket kan ses ved scintigrafi - altså ikke min (fnis) men sådan generelt). Desuden som en forstyrrelse i Serotonin - Noradrenalin - balancen, hvilken jeg retter op på bl.a. vha medicin. Dette kan måles i blodet. Et af forløberne for Serotonin stofskiftet er Tryptophan - et proteinstof i f.eks solsikkekerner og bananer.
Terapi eller medicin alene virker sammen. Ved gentagne depressioner øges *chancen* - hmmmm - ret så meget for at få yderligere een af slagsen.
Hipocampus' bruges ved f.eks hukommelse, overblik, planlægning, hvilket jeg netop har problemer med, og som har gjort hverdagsting som indkøb, personlig hygiejne, and you name it vanskelige.

Jeg har det bedre med at tænke sådan, end at tænke - jeg har Depressioner.
Sproget gør noget ved det, det omtaler. Der er en masse medbetydninger i ordet *depression* som tynger i sig selv - som giver skyldfølelser og fører til yderligere selvbebrejdelser - i det mindste for mig. Jeg er ikke bare *psykisk forstyrret*, men har en reel fysisk forandring i kroppen der kan måles omend ikke vejes!
Jeg behøver ikke føle skyld over trangen til sukker (læs kager, slik, sukker og alt lignende). Der er en naturlig forklaring.

Når jeg på den måde får frigjort *sygdommen* fra mig selv kan jeg betragte den og forholde mig handlende til den.
F.eks
- købe ind via Nettet ( jeg undgår at gå i butikker hvilket ofte udløser panik når jeg skal vælge varer!),
- investere i en Filofax med en ugeplanlægger i (så kan jeg overskue dag for dag et begrænset tidsrum),
- ikke have planer før efter kl. 14 da jeg har stor døgnvariation,
- spise Tryptophanrig kost -

Jeg slås ikke længere med Vindmøller, men kan se på * sygdommen* og 4 retningslinier til at forholde mig til den.
1. Medicinen
2. Kognitiv terapi
3. Signalstoffer i blodet
4. Kost med byggestene til signalsubstanserne i hjernen - som Serotonin, Dopamin og Noradrenalin

Dagens ord:
Gør en Dyd af Nødvendigheden!

torsdag den 20. december 2007

Som det dog går .....

HUSET ER SOLGT!!!!!!!
SÅDAN!!!!!!
Jeg fik hvad jeg ønskede mig.
Et lille afslag i prisen på 5000,-kr var alt, hvad de ønskede sig.
Så nu kan jeg gå Jul og det nye år i møde med en vægt mindre på ryggen!
Nu skal det bare tømmes inden 1.3.08
Vi har boet der i 9 år - så er det vel osse på tide at rive rødder op og tynde ud blandt de gevækster, der nu danner sig med tiden.
Veninden ER underrettet.
Livet går videre HER på Planeten.

Årle Morgenstund....

Hov - hvad er den af ? ..... allerede oppe?

Jepsen ... venter på varer fra Torvet.dk.
Det er nu praktisk - jeg sidder her med kaffen og venter på at juleindkøb bliver bragt til døren.
Ild i pejsen, slumrende hunde og en listekat der skal snue efter nattens eventyr, sammen om tusmørkets aftagen. Lyset vågner.

Livet er lækkert - i små bidder ;-)

tirsdag den 18. december 2007

Reoler er Reoler er Reoler......men Garn er nu Garn.



... og nu er de sat op.
Hvordan???
Selvfølgelig vha 1 x Veninde igenigen.
Hun kalder det "Hjælp til Selvhjælp".
Jeg har nu selv lagt garn på plads - Stor pige.
Veninden gør opmærksom på at NU kan jeg SE jeg ikkke NØDVENDIGVIS må købe mere!
Hun sku' bare liige vide, ... hvor meget mere der gemmer sig i
gemmerne ;-)
Jeg lover at jeg fremover vil "nøjes" med at købe Kits.

mandag den 17. december 2007

Så er Juleindkøb færdig!

... alle gjort her fra Planeten. Det er eminent nemt. Jeg stødte på Torvet ved en tilfældighed og gør nu forsøget.

Det er jo som skabt til folk som mig der nemt går i panik i store forretningen. Som skvatter sammen og flyder ud hvis der er mere end een leverpostej at vælge i mellem. På Torvet sidder jeg herhjemme i aftenens stille ro og gør mine indkøb. Jeg mangler bare *det kræsne* - dvs f.eks Kirsebærsaucen til Ris a la Mande'n - det skal være den gode i glas. Og den har de ikke på Torvet.dk.

Hvad julegave-gaver angår er jeg mere desperat. Kurvene er fulde af færdige flotte sjaler, tørklæder, samt en del ufærdige strikkede genstande. Jeg mangler bare at blokke dem! Her breder panikken sig frit. Så jeg begrænser mig til 6 julegaver i år. Drengene, Mor, Svigermor og en enkelt Svigerdatter. Hvis jeg nu fokuserer på een ad gangen så lykkes det vel ;-)

Ellers er dagene ved at komme ind i en fin rytme. Jeg ved det skudrer til her ved Jul, men jeg ved osse det glatter sig fint ud igen efter Jul.

søndag den 16. december 2007

aTJUUUUI .... Fornølet? Mig? ..... Jeps....

.... så blev jeg osse ramt af en virus.... der fandt mig her på Næsset. Garanteret Venindebragt - hun plejede dem i sidste uge ;-)

Nå men jeg nyser til VM i Kvindehåndbold - slet ikke så ringe endda!

Mon Norge bliver forgyldt igen?.... eller ?....

Jeg beundrer deres energi, mens jeg ligger på langs på sofaen og træner næsenys og puds .... se der kan selv jeg bli' mester.

Blev jeg vækket af en spætte i dag?

Jeps .... det bankede i hvert fald .... jeg troede det var Posten .... indtil jeg fik set ud og tænkt .... hmmmm det jo søndag .... post? ..... næh nej. Bankeriet forsatte over mit hoved og så genkendte jeg lyden.

Spætten!

Jeg har hørt den på min ture her, og nu osse i min egen have. Hyggeligt.


Mine venner - Vinbjergsneglene - er jo efterladt i byen. Jeg tror ikke de kan vinde kampen mod Dræbersneglene herude. Og DEM - Dræberne - kalder ikke ligefrem på mine venskabelige følelser. Så dem kaster jeg på fuglene herude.




Hver morgen fodres de på Foderbrædtet. Og holder mig med selskab til morgenkaffen. Der kom osse 2 egern og legede i trætoppene. Nu har jeg lagt hasselnødder ud og håber de kommer nærmere. Hvordan tiltrækker man ellers Egern?
Jeg må nok indrømme fugle og egern er LIDt mere spændende at se på end Vinbjergsnegle!
Jeg har set 2 halemejser - utrolig smukke dunede, hvidhovede småfyre - de blev ikke længe ved foderet, fløj lissom bare forbi.


Fasaner vader osse forbi derude, så smukke i deres efterårsgyldne farver - osse de lidt *triste* hunner. Sådan en statelighed i deres spankuleren. Ja dvs indtil Albert øjner dem .... så er freden og det statelige væk og de forsvinder i en lyd af fjer og visne blade. Småfuglene kigger han blot på. Men FASANER!


Ellers passerer Julen forbi mig i et andet liv. Mine engle er kommet op - og et VenindeKalenderlys der tændes i morgenstunden. Stemningen er ikke så julet, men meget fredelig.

onsdag den 12. december 2007

Om lidt af hvert.....

Det er svært lige at finde tilbage til bloggeriet igen.

Der sker så meget så hvad er det lige jeg vil skrive?

Jeg har nu boet i Kærligheden i 27 dage. Har slet ikke fortrudt. Jeg sover i mit HVIDE kølige soverum og nyder hver aften at trække mig tilbage til dets renhed. Efter at ha sovet i Stuen i 9 år tror jeg er denne privathed rar.

Jeg udvider langsomt mit råderum og indvinder *land* næsten dagligt. Fra at være i sofaen er jeg nu nået ud i området. Hundene har fået deres plads med hegn omkring. Vi afprøver højden på hegnet. Hvis det kan holde dem indenfor så bliver det det der skal omkring hele grunden. (Som godt nok er stor!)

Min dag forløber i stilhed. Jeg overvåger Foderbrædtet nøje og ser kredsen af gæstene fugle udvide sig i løbet af ugerne. Jeg undte mig selv en Olympus Fuglekikkert. Lille lækker og let. Absolut handy. Den var en gave fra Teenageren, Svigermor, Mor og MigSelv sa' hunnen.

Strikkerier? Jov da - det har sin faste plads i sofaen - jeg er færdig med et par sjaler, men har ikke rigtig overblik over hvor pokker de kan blogges? Det må blive på teraasen til sommer ;-)

Nu kommer der billeder på - i morgen ;-)

mandag den 10. december 2007

Phhhhuuuuuuuuu.......

..... så er jeg retur!

Sikken dog en lang pause, men nu er 'Nettet* nået ud på Næsset. Forhindret af kabelfejl, IP-adressemangler, centralsvigt og hvad der ellers har været af forhindringer.

Så jeg har virkelig prøvet isolationen herude. (Det er nu ikke så langt væk, men det kan føles sådan efter 3 ugers ufrivillig internetpause!)

Nu kalder nedpakning af hus, flytning og al det andet liv.

..... men mit NET fungerer!

torsdag den 22. november 2007

Update

Er lige i Holbæk for at supplere udstyret til Kærligheden. Syskrinet manglede. Plus mit hvide hæklede sengetæppe.
Hvorfor?
Fordi min HjerteVeninde i dag kom og hjalp med at male Annekset. Nu er det HVIDT HVIDT HVIDT. Vi snakkede og lo. Og malede. Hyggede. Og plusli var alt HVIDT. Også træloftet. Som veninden sagde - rummet er så lille - og med alt dit grej inde - amlerier, bøger, garn, kommer der farver nok.
Nu mangler vi bare vinduerne -men vi enedes om: -"at male vinduer er en sommersag en sommerdag" !
Nu skal det bare tørre og indrettes.
Hmmm.... nu må jeg vist afsted i gen ..... til Kærligheden.

Til Charlotote fra Ærø Tak for dine ord. Der ER smukt.
Til Lejla .... du kan finde opskriften her http://kortlink.dk/amagerstrik/4fxr
på tørklædet. Håber at ku følge din Blog her i Blogland.
KH Siffe

torsdag den 15. november 2007

Psst...

.... bryder lige stilheden for en kort bemærkning.

På besøg i det *gamle*. Skal nu gradvist til rydde op der.

Kærligheden ER skøn. Har sovet der i nat efter en hektisk deltids flyttedag i går.

På indersiden af øjenlågene er der genskin af en glasklar stjernehimmel fra i nat. Når der er HELT mørkt omkring een lyser stjernerne klarere. Det var eminent.
Morgenen bød på endnu et dejlig syn. - hedder det rå- eller då-dyr? I hvertfald bød de mig velkommen.

tirsdag den 13. november 2007

Den Store Stilhed!

Nu er jeg lige hoppet af valget.
Gider ikke det der frem og tilbage, men venter på resultatet og blogger lidt i stedet for.
Kom også til at bestille lidt - tsk tsk - garn fra Bendix's ophørsudsalg.

Det næste stykke tid bliver der stille på Planeten indtil der kommer tråd ud til Kærligheden. Og jeg kan komme 'på' igen. Mon der bliver lidt abstinenser? Vi får se. Men stille bli'r der - både her og ude på Næsset.

I morgen starter dagen med en vanlig langsom opvågen (kan jeg overhovedet sove?) - derefter Male-dag med Stefanie,.
Så til min egen Mægler og håbe han har skøde, o.l. parat. derefter hjem efter dyrene og diverse poser og sække til første overnatning, så ud til Kærligheden og aflæse målere for derefter at køre til Mægleren i Asnæs og modtage NØGLEN til Kærligheden.
Så tilbage til Kærligheden og tage denne i besiddelse.
Og så skal der NYDES igennem.

Glæder jeg mig? JA JA JA ;-)

Har jeg planlagt, poser, tasker, dyr osv?
Næhhh - det må blive hvad jeg lige husker i morgen.
Og håbe at det inkluderer 2 hunde og 1 kat.
(Der pt klumper sig i sofahjørnet sammen! - det er lissom især Ernst mærker der skal ske noget nyt. Men han har jo osse kendt mig længst og har prøvet at flytte før.)
Og jo jeg har da fået pakket 2 tasker, så det går nok.
(Huset er så godt som fuldt *passende* møbleret.)
Kaffen er også sat frem.
Så mon ikke jeg overlever.
Strikketøjet der skal med - Ja det er pakket.
Og Bogen. I øjeblikket Stig Larssons bind 3 af Millenium. Fed bog.

Jeg har forsøgt lave lister, men jeg kan ikke finde dem i bunkerne, og render snarere forvirret rundt som en Hovedløs Høne - så jeg har valgt at sidde i sofaen og lade tankerne samle sig om en enkelt ting.
Når *den ting* er klar i hovedet - rejser jeg mig og finder den frem og lægger den i tasken.
Har jeg glemt den inden jeg finder den - ja så sætter jeg mig bare igen.
Men på den måde har jeg faktisk fået pakket de 2 store tasker + sportstøjet.
Jeg har vasket og tørret 2 maskiner - uden sædvanlige stressfølelse eller magtesløshed. Store sager.
Nu vil jeg vende tilbage til Valget for en stund.
Men I må ha' det derude i Blogland.
Jeg vender snarest tilbage med nyt fra
Siffes Planet

Fed Fætter!

Ja altså på den gode fede, fede måde.

Ville ringe til SøsterMin og brugte et indkodet nummer på mobilen. Den jeg ellers ikke 'plejer' at ringe fra. Og pludselig var min *lille* fætter på 37 år i den anden ende. Jeg havde ikke fået ændret siden SøsterMin *lånte* lejligheden i 2004 (!)

Det var rart at blive opdateret om hans liv ,da vi ikke ligefrem render hinanden på dørene. Han er en *spøjs* fætter. Hans liv har bragt ham gennem - vist nok - en smedeuddannelse, til en soldaterkarriere i Bosnien, til et par år i flere omgange i det nordligste Grønland, til tider indesneet med kun få andre soldaters selskab. Her formåede han vist at være en slags kok og servere royalt foder for de royale.

Efter år udenlands blev det så til HF herhjemme og nu er han sørme igang med Filisofi på universitetet, mens han skifter film i en PornoBio om aftenen for at tjene til studierne.

Kan jeg sige andet end GODT GÅET FÆTTER! Må jeg godt være stolt af dig, trods vores sjældne gensidige visitter. Jeg fornemmer alligevel en vis sjæle-lighed hos os, når vi mødes. En rar samklang.

En Filosof af din karakter er Danmark tjent med.

Hvad dagen bragte ....

1. et afslag - på lejligheden ;-( .
Trist - men så kommer der da nok noget bedre ;-)
Underligt nok viser Teenageren større ÆRGELSE nu da vi har fået afslag - end GLÆDE da vi fik lejligheden tilbudt. Lidt den omvendte verden eller....?

2. udsættelse af overtagelsen! - Af Kærligheden.....
Nej, men næsten. Sælger kunne ikke aflevere nøglerne torsdag - (Mærk lige min uro) så de afleverer Onsdag(puhaaa) i stedet - hos deres ejendomsmægler. Som jeg så kan besøge - i Asnæs - og få nøglerne udleveret - ALLEREDE ONSDAG EFTERMIDDAG - men sig det ikke til nogen - min overtro forbyder mig at sige det højt for så sker det ikke ;-)
Man må jo vedkende sig sine djævle - ikk' sandt?
(Skødet skal underskrives først og ingen ved rigtig hvor det befinder sig i denne elektroniske verden. Der skal underskrives ejerskifteforsikring... und so weiter. Jeg har sagt jeg underskriver gerne ALT de lægger for mig BARE jeg snart kan flytte og undslippe dette - hmmm - hus. Fornemmer jeg en flugt? Jeps - ren og skær benene på nakken og ind i et nyt liv! Sådan)

3. 2 DVD'er set og strikket til, 1 pose Æbleskiver spist (HMMMMRPH), 1 pakke garn fra Spindelvæven til en striktaske med gummihank i den smukkeste grønne farve modtaget med Post, pakket tøj til i morgen, set på brænde....... , læst mine sagsakter på ArbejdsSkadeStyrelsen (bedrøvende og betryggende)

4. Så nu skal der bare KRYDSES af det rette sted. Sammen med Teenageren for første gang!

5. ... og mon så ikke der er en lille krimi i aften ?...... Nå nej der jo VALG - men det er jo osse godt strikkeTV

Hav det godt og GLÆD jer til en NY STATSMINISTER i aften.

mandag den 12. november 2007

Og hvor blev lige dagen så af?

.... det begynder allerede at mørknes her.... selvom det stadig er smukt udover fjorden.
Dagen har været fuld af snak:
1. Over telefonen med SøsterMin ..... dejligt dejligt dejligt dejligt. Jeg håber vi kommer til at ses lidt mere fremover. Hun kæmper osse med et belastende arbejde med samme ansvarfølelse som jeg (tidligere gjorde). Så er det, der er fare for udbrændthed. Jeg håber hun passer bedre på sig selv.
2. Med diverse ejendomsmæglere om diverse ejendomme til købs og til salgs. Igen via telefonnettet. I onsdags - tror jeg - var mit hus i avisen, endnu uden fotos. Dagen efter var der en dame der rendte rundt overfor med et digitalkamera og blitzede. Og min kære mægler meddelte så i dag at der faktisk allerede var aftalt en fremvisning og det skulle gerne være på FREDAG!!!!!! Så ka' det nok være Sneglen gik i selvsving og forsvandt ind i sit sofahjørne, med seje tårevædede slimspor efter sig. Efter en rundgang i panik - en brugt livline til veninden og en timelang snak med Søstermin er panikken forsvunden, humøret genvunden. Men fremvisningen er nu alligevel udsat. SÅ hurtigt skal det nu heller ej gå.
3. TEENAGEREN er kommet i den bilende alder. Dette udviklingstrin arter sig på følgende måde: låner Mor'ens bil, låner Mor'ens benzinkort, ønsker Mor'ens deltagelse i evt bilkøb i SØNDERJYLLAND....... Jamen MOR kan da ALT!!!
Nu er han sendt afsted til Kalundborg - det er da landfast med Planeten og koster KUN benzinen. Håber han finder hvad han søger. Bropenge til Als kan han jo bare smide oveni bilprisen og så få en lidt bedre bil. Håber Moren ;-)
Det aktuelle i behovet kommer jo i at Mor'en snart fraflytter denne Planet for at slå sig ned i Kærligheden. Dermed forsvinder både Bil og Benzinkort, Falckabonnement mm. Uden hvilke en Teenager altså ikke kan eksistere ;-)

God Morgen

Det er som om VEJRET venter på jeg skal flytte og derfor bibeholder det smukke Look indtil da.
Tænk at vågne en morgen som i dag og bare lige være udenfor i naturen.
Ja ja HER er der da osse smuk.
Men naboen laver hus - det støjer og støver,
bilerne ræser - hmmm, vist ikke mere end de altid har gjort her.
Og Støv - det har jeg vist mere af indenfor ;-)
Nå men det jeg vil sige er
Sikken dog en smuk morgen
Hav en GOD DAG til jer alle - Be careful out there!

søndag den 11. november 2007

Dansk Folkeparti .....(surt opstød)

..... er dem jeg BURDE stemme på i følge valgrunde DR1 i aften! De var de eneste der nævnte Førtidspensionisterne!
MEN DET GØR JEG ALTSÅ IKKE!
NEJ!

Tyvstjålet!

... men HVORFRA?
..... Se DET kan jeg ikke huske
... men det er her fra Blogland og jeg har fået orden på mine Rundpinde:

Check-In Bags

de der til når man skal ud og flyve og det skal ku ses hvad man har med sig.

De passer fint til en rundpind.

TUSIND TAK for idéen - derude

Mine Ragsokker er færdige - og kan godt strikkes i nummeret mindre - det er rarest når de sidder tæt på foden.

Men ellers er de OK.

Strikket på pind nr. 5 i Løve Ragsocks-garn


Her er så mit lange ribtørklæde - de 2 grønne farver er de nye og passer godt ind til resten.

Strikkes på pind 2½ - så det tager tid - og er godt TV-strik.

Nu er der KUN 4 dage tilbage!!!!!

lørdag den 10. november 2007

Sporadisk Skriven..

... et stykke tid endnu.
Der VENTES.
Ventetiden bliver absolut IKKE udnyttet, men bare venetet væk.
Der strikkes mest.
Og Tænkes.
Og denne proces skal slet ikke underkendes.
Inde i mit hoved sorteres ting og sager.
Vejes og afvejes mod hinanden, mod sig selv og vurderes.
Hvad skal med i første omgang?
Valget er faldet på:
1. Motion + Udeliv.
Jeg er ved at pakke sportstøjet.
En gammel disciplin tænkes genoptaget når flytningen er i gang.
Der vaskes og sorteres - sportstøjet, løbesko og travestøvlerne fra Caminoen.
2. Garn
I går fik jeg omlagt noget af garnlageret til bedrollere fundet på Genbrugspladsen. Er som nye og mit nyindkøbte pladegarn har fundet sin plads. Samt det garn hvoraf jeg har større mængder som kan udvikle sig til trøjer o.l.
Den sidste bedroller fik lov til at omkranse alt det "færdige" strik der *bare* skal ha' hæftet ender og evt. blokkes. Det gøres EFTER flytningen.
I dag tog jeg en morgentur til Garnbixen. Og selvfølgelig blev jeg fristet. Men da jeg ikke har mange laster må jeg udnytte og kræse om dem jeg har. Så jeg lod mig fråse lidt i raggarn fra Løve - strikkes på pind 5. Lune sokker til brug I Kærligheden. Og nok lidt julegaver.
Undrede mig samtidig over at jeg køber så meget over Nettet når jeg har så velassorteret Garnbix indenfor rækkevidde. Hun modtog mig som gammel savnet ven og jeg opførte mig som sådan. Egentlig skulle jeg 'bare' ha' lidt grønligt garn til kontraststriber til mit rødstribede tørklæde (det der i sin tid startede som Tour de Francesjal, men har skifte form mange gange undervejs. Nu ender det som stribet ribstrikket langt smal tørklæde.
Mon ikke der kommer et billede?
Egentlig har jeg siddet og bebrejdet mig selv for ikke at være målrettet oog effektiv som vanlig. Men jeg tror nok jeg har udført en del ikke mindst på det indre plan.
Det er hårdt arbejde at vænne sig til en Ikke-arbejdende Identitet. Men det kommer så småt.
3. Lejlighed til drengene
Jeg er blevet tilbudt den dejligste (BILLIGE) 3 rums lejlighed på 7. sal med uvurderlig udsigt over fjorden. Der er bar 8 før mig der skal takke Nej Tak.
Kryds lige fingrene ;-)
4. Malergrej o.l.
Puha - det skal være i annekset. Det kræver lige lidt ekstra tankearbejde - jeg må lige i sofaen og strikke ...... mens Håndbolden ruller over skærmen.
God weekend til alle.
Dagens ord:
Kan man ikke det man kan li' , må man li' det man ka'.

torsdag den 8. november 2007

Kun en uge...

... til jeg overtager Kærligheden uhhmmmm.


Ellers starter dagen med en godyl hovedpine efter en drømmerig nat. Sovet mig gennem dagen. Nu er låget lettet.


En enkel tur på posthuset efter pakker. 3 stk - 2 med garn og 1 med bog.

Disse to bøger kan varmt anbefales.

Især den der med Big Girl Knits.

Den skal godt nok læses et par gange, men jeg tror der er gode modeller allerede, samt metoder til at ændre andre.

Desuden gode råd til os *piger* med lidt på sidebenene, hvilke snit vi kan vælge hvis vi er hhv..

Boobs, Belly and Buttom - Size


Dejligt smukt varm efterårsgyldent garn - nok til et tørklæde tror jeg.
Det er første gang jeg strikker med pladegarn i denne omgang.
I min pure ungdom var det GARNET.
Vi strikkede dengang islændere, sjaler, huer osv.
Det sidder i hænderne *ikke at hive i garnet* - for det er mørt og sart, men stærkt når det er strikket.
Nu er der et godt lager - til at isolere min nye bolig.
Så langt er jeg nået på Venindetrøjen.
Den er klar til at blive yllet op igen.
Den er strikket efter opskriften - men jeg passer IKKE opskriften,.
Trøjen skal være længere (meget aktuelt efter min nye bogs GODE RÅD.)

tirsdag den 6. november 2007

Tyvstjålet fra..... (om racisme ... idenne Valgtid)

I don´t like racist people!
Din Kristus er Jøde
Din bil er Japansk
Din pizza er Italiensk
Din kartoffel er Tysk
Din vin er Chilensk
Dit demokrati er Græsk
Din kaffe er Brasiliansk
Din the er Kinesisk
Dit ur er Schweizisk
Din mode er Fransk
Din skjorte er Indisk
Dine sko er Thailandske
Din radio er Koreansk
Dine ferier er Tyrkiske
Dine tal er Arabiske
Dine bogstaver er Latinske
Og så FUCKING klager du over at din nabo er Udlænding
kilde ukendt

Det er da bare sådan det er!

Øjnene løb over.
Teenageren ser det og da jeg svarer - alt det rod gør mig ked af det, - siger han:
"Mor - du er Maler, du SKAL leve sådan"
Om det trak grinet frem?
Ja da - og et stort taknemmeligt knus til Teenageren for hans accept og livsmod.
Det er jo bare sådan det er.

Update på Ravelry efter ca 12 timer...

...Found you!
You signed up on November 2, 2007
You are #52027 on the list.
10662 people are ahead of you in line.
1485 people are behind you in line.
76% of the list has been invited so far
DVS der er røget ca 508 ind bare i dag ... så kommer jeg vel ind inden Jul???
Øhhhh .... jeg har ikke Internet på den nye adresse .... endnu..... og flytter d. 15.11.
Det bli'r vist hård afvænning!!!

mandag den 5. november 2007

Ravelry .....

... er kommet til mig. Meeenn ... det er vist lige et stykke tid endnu inden det bliver min tur.
Men PYT jeg er jo vant til at VENTE....
Found you!
You signed up on November 2, 2007
You are #52027 on the list.
11070 people are ahead of you in line.
1292 people are behind you in line.
76% of the list has been invited so far
Ravelry .... er en engelsk(?) webgruppe hvor der deles håndarbejde - billeder, opskrifter, fiduser... mon ikke det mest er strik? Ellers ved jeg ikke så meget om det men glæder mig til at *komme indenfor* og kigge.
Når der er så mange så må det vel være godt ;-) Hmmmm....
Evaluering følger

søndag den 4. november 2007

Anticonception!

.... er nu mange ting.
Her ses Model Hundeleggings.

For at forhindre ubuden hvalpeinvasion på Planeten - ses her prototypen på en hundedragt - ret hurtigt gimpet sammen i et stykke strækstofrest fra kludeposen.


Frida er ligeglad. Albert glad. Han forstår jo ikke hvad der hindrer ham i hans bedrifter. Nu kan de indimellem hans bedækningsforsøg lege sammen. Så 'no more' hundeglam eller piv på Planeten.

Glæder mig til han er udmattet. For det er jeg!

Gode hunderåd modtages. Overvejer kraftig en hundepension. Men mangler kendskab til en god een i nærheden. Det er jo ikke hvemsomhelst der overlades Frida eller Albert. Det handler jo om tillid.

Morgenmusik.....

.... kan høres her.
Smil bare med

Morgenstund har ....

..... Guld i mund og Guld betyder Glæde.



Sikken en søndag at vågne op til - så uendelig smukke farver nord for huset.
Billederne yder slet ikke naturen ret - men allerede nu bor jeg smukt. Bare lige for at huske det!
Noget helt anden Natur er for tiden Albert her. I en absolut sjælden stille positur. Hvis I ser godt efter kan I se ham sitre. SÅ svært er det at være stille. I sær nu for tiden hvor Frida er i løbetid!

Hvilket sætter sit præg på Ungersvenden her og dermed HELE husstanden. Albert piver, søger, bedækker ...... eller snarere forsøger på det. Han er ikke god til at ramme ... og Gudskelov for det da. Vi skal SLET ikke ha hvalpe nu.

Frida nyder på en måde opmærksomheden indtil hun ikke gider. Hun var sat i pleje, men savnede sin kammerat og måtte hjem igen igår. Nu er de i hver deres del af huset, til største ærgelse for Albert.

Gad vide om han holder til det? (Lige nu piver han i haven ... må nok lige stoppe ham inden naboer får forstyrret søndagsmorgenstunden. Normalt sover vi jo længe på Planeten, men altså ikke når der er Løbetid!)