lørdag den 19. juli 2008

At Tænke Sig...




... jeg måtte til STrikInn hos DorteB for at ende i Uglerup 2 spyt fra Planeten til en udstilling med strikkede kjoler ... og JA lige nu har jeg da glemt hvad pokker den hedder.

Kjolerne er maskinstrikkede, tidligere vist I/på Koldinghus, er Empireinspireret. ..
.... og NETMASKERNE er navnet på dem der står bag.

Nogle var rigtig flotte, sjove og inspirerende andre, nå ja..... tjaaa.....

Jeg har haft en dejlig hyggelig dag med 2 søde rare inspirerende webstrikkere.

Glemte jeg lige at sige at der var UDSALG hos Dorthe?

Hmmm..... ja....
Nu har SiffeVårFLueLarve fået det lysegrønne dress ....(+lidt mere)
.....samt opdateret et totalt manglende bomuldslager.

PUHA det er sgu ikke rart at opdage at der kun er uld på lager!

Men den mangel er udbedret NU....

En LiseSok...uden mage....

.... kan IKKE strikkes uden Lise ;-) .... men noget der ligner er da røget af rundpinden i aften.

Dagens Kreative islæt var - StrikInn hos DortheB i Snertinge. Her lærte Lise mig - forsøgte i det mindste og TAKK for det .... at strikke sokker fra bunden og op ... på en rundpind!!!


Og det KAN lade sig gøre .... jeg nåede at starte og strikke tå og lidt fod. Så langt så godt. Hælen måtte så tilføjes alene hjemme på Planeten. Ja det ligner en hæl - meeen jeg fik cirka dobbelt så mange masker til slut som der skulle være, så med lidt fiksfakserier og håb om at den der unge der modtager disse vidunderlige hjemmestrikkede sokker, har en ualmindelig høj vrist og 2 uens fødder (hmmm .... det er msåske lidt for meget at håbe på?).... for jeg får aldrig de 2 sokker ens.... Opslag til nr 2 sok endte også med ret så mange masker og strikkefikserier..... hmmm .... nu håber jeg bare at Lise enten 1. skriver sin opskrift ned ..... eller 2. kommer til strikinn hos Anne på søndag ;-) .... Please Lise!
Bortset fra visse startvanskeligheder så mener jeg allerede at ku fornemme en vis forkærlighed for metoden. Ikke at jeg forstår hvad jeg gør ..... men bare jeg KAN gøre det så tror jeg metoden passer mig fint.
Nu kaster jeg mig over en Babytrøje strikket oppefra og ned.€

fredag den 18. juli 2008

VenindeTour

Veninden kom netop som jeg skrev sidste indlæg. Derfor den lidt bratte slutning. Veninden er een - for hvem jeg gerne smider hvad der er i hænderne. I øjeblikket er det hende der har brug for mig. Længe har det været omvendt.

Jeg mener jo ikke at kunne give meget - men jeg deler gerne mine 2 Vandbøfler med hende. Jeg åbner altid min dør - for HENDE (og ikke for alle andre). Vi strikker sammen. Vi ser Tour de France sammen. Nej - ikke fordi vi ved en dyt om det - mere fordi vi snakker godt til det.
I dag fik Veninden en kop thé, 2 bananer, 5-6-7 maskemarkører til sin nye trøje, masser af KillingeKnus fra LilleLuuii + et par (!) lopper, 10 cm dvd'er med gode film med hjem.
Det er arbejdsmøg - der går hende på - men det er jo en kamp hun selv må kæmpe - der er jeg jo helt og aldeles Hjælperytteren der henter vand.

Trods som hun har det, nægter hun - som vanlig - at forlade Planeten før opvasken er taget. Der har jeg totalt opgivet at kæmpe imod - men bare tage i mod hvad hun agter at give. Nu fanger jeg da viskestykket og tørrer af. Og det er stort fremskridt ;-)

Nu vil jeg klappe Bøflen - for nu er der Robin Hood med *´hamderhvaderdetnuhanhedder?´* - lækre fyr + en til lækker fyr. Desuden er det fredag med TofuIs og TacoChips ;-)
Det må godt nydes. Med perlende nektardrik til (=danskvand og nektardrik).

YES det regner.....

.... det styrter ligefrem ned!

Det passer fint til stemningen på Planeten. Siffe er såleflad efter at ha lavet HUL i væggen. Så der er dømt hviledag indendøre.

Gårsdagens beskæftigelse indskrænkede sig til at rulle strømpegarnrester op i pæne runde nøgler.
Strikke et par omgange på min FLS (February Lady Sweater) - som virkelig er flatterende for min selvtillid - omgangene er rimelig lange når jeg strikker - men rimelig passende når jeg prøver ;-)

Så nu skinner solen - hvilket passer fint til stemningen på Planeten. Siffe er soleglad for sit nye Hul i Huset. Tænk at det kan bringe så meget lys ind ;-)

Så jeg sætter mig parat på Vandbøflen - er aktiv Hjælperytter i dag agter at gå i udbrud og starte på et StrømpegarnsResteTæppe - nok i tilnærmet Dominostrik eller Nevercont. Vi får se?

Tæppet bliver jo ikke så stort - der er faktisk ikke så mange rester - meeen de kan jo gemme sig på Planeten - de små utysker ;-)

Imorgen er der StrikInn hos Dorte i Snertinge - nu må jeg jo huske at jeg IKKE bor i Holbæk, men 20 min længere væk ;-)

torsdag den 17. juli 2008

Udkig..

... gennem disse døre.
Som det kan ses er bundtræet råddent -
- derfor er de vendt om -
- glasset fungerer jo fint begge veje ;-)
Bare til min nye dør kommer.

Her ses udkigget når jeg sidder i min Krog -

- så er der Udkig til Solhjørnet på Terassen.

Når jeg ligger på Sofaen kan jeg se de store træer bagerst i haven.

Den store Hængepil er utrolig smuk i blæsevejr.

Så det bliver nok en yndlingsstilling ....

......liggende på en Vandbøffel, nydende vindens leg i Piletræet ;-)


Hmmm... NEJ.....

.... jeg kom IKKE op til solopgangen ;-) ... men iøvrigt var her megaoverskyet, så der var vel ikke noget at se uden LYS og det er her jo stadigt!

... Håndværkeren var allerede igang da jeg vågnede ... med mobiltelefonen knuget i hånden .... jeg har slået alarmen fra et par timer tror jeg ... for HØRT den har jeg nu ikke ... og SOV ... det gjorde jeg til kl. 11.20... Nu kvier jeg mig ved at gå ud til Håndværkeren og blive mødt af hans grineri ;-).... han kender mig lidt for godt efterhånden ....nå men det skal vel overståes....

HAV en GOD DAG!

onsdag den 16. juli 2008

Der er hul igennem.....

Siffe siger HUL .....

.... og der bliver HUL ..

.... ca 45 min tog det Håndværkeren at opfylde Siffes ordre ;-)



.... jeg har ingen dør, men nu MÅTTE der altså LYS ind....
... der var lige et elkabel - som IKKE blev ramt!
Til venstre se LysterHuset med første skydedør (der skal males hvid).
Til højre ses de tre Huller Håndværkeren har lavet - vi venter på 2 døre og et vindue.
Hele hjørnet måtte bygges op da der var råd.
Ellers er huset gennemsundt.
Det er den gamle meget mørke terasse -
- der nu får lys ind gennem de 2 nye huller.
Der skal Håndværkeren lave mit nye arbejdsrum.
Håndværkeren er en mand der morer sig og IKKE synes det er underligt at jeg kan leve med et HUL i min væg i godt 1½ mdr.
Han går snarere og småhygger sig med det, der udvikler sig fra at være et ønske om et mindre træterasse med en bruser - til en temmelig stor Terasse, Brusekabine der bliver ovedækket, Brændehæk, Lysterhus, Terassedør og Arbejdsrum/Atelier.
Jeg var totalt udmattet da Håndværkeren kørte kl 3
- gik ud som et lys -
- det er skam hårdt at stå og se beundrende til og komme med gode råd ;-)
Men osse at vænne sig til nye vaner indendøre nu der er kommet hul og udsyn til havens store høje træer.
LilleLuuii viser det ved at gå op i den 'gamle plads' i Vandbøflen(sofa) -
- kan ikke finde mig ' hopper over i den ' nye' plads i den anden Vandbøffel.
NU kan jeg overskue mit lille Lyserøde Hus fra en anden vinkel - og jeg kan se ud i min store flotte have.
(PS jo der er da noget for hullet - 2 gamle glasdøre er sat omvendt på - ikke kønne - men virksomme for vejr og vind og bedst af alt - de lader lyset komme herind)
Jeg glæder mig til i morgen - Hullet vender mod øst - så der er morgensol!
Håndværkeren mente grinende at så måtte jeg da nok stå op før 11!
Ja ja da .... jeg skal vise ham skal jeg!

tirsdag den 15. juli 2008

Når man rammes af glæde....

Endnu inden dagens gry var nået ind i hovedet på SiffeSelv stod Posten i døren med et tykt brev og en pakke.


Pakken - mere om den senere. Jeg vidste den kom. Jeg har selv bestilt og betalt. Fra mig til mig!


Men Brevet - gjorde en forskel.

Sådan en hilsen der varmer på en helt anden måde udenfor sproget.

Det kom uanmeldt og uventet - sådan som de fleste personlige breve gør. Ikke en sms. Ikke en email. Nej et rigtigt fysisk brev til mig. Her. På Planeten.

GLAD blev jeg.

Et kort med en Hund og en lille hjemmelavet gave. Et par øreringe i Pink! Min yndlingsfarve! Det er een der kender mig. Een der kalder mig Faster.

Ganske rigtig - LilleBrorMin's datter. Som engang som ung teenager tilbragte et par hårde måneder med Bonden og mig, vores sønner og Farmor og Farfar på Gården - langt ude på det danske bondeland ved en lillebitte landsby. Inden hun - som mange - måtte vende hjem til det smukke Grønland - hjemveen blev for stor for så ung en pige. Og hvor jeg forstår hende. Hun prøvede og det var godt.

Det er vist over 10 år siden tror jeg - alligevel husker hun mig og giver mig den glæde at lade mig få del i hendes liv. Som nu osse rummer lille Minik. Jeg bliver så rørt og mit hjerte sender så meget glæde ud at jeg håber hun mærker det.

TAK lille sorte bær ;-)

mandag den 14. juli 2008

HÆ.HÆ...

... jeg har fundet en fordel ved at være Pensionist!

Billigdage hos DSB.

Da jeg skulle til Storbyen og besøge StoreSønnen - gik der gang i en glemt hjernecelle der skreg til mit døve øre

SÅ TAG DOG TOGET KONE!

På en eller anden måde nåede rygtet de resterende fungerende hjerneceller og VUPTI bilen til Holbæk - ind og købe billet.
Her var det at jeg med klar røst meddelte at jeg var pensionist! Og fik en billet med 50% rabat!
Tur-retur Storbyen for 8o kr! Jeg kan ikke engang købe benzin til den pris.

Endvidere fik jeg jo tid til at hækle lidt på mit Eve sjal - inspireret af en storpproducerende i blogland nemlig Mettetation. Mit bliver lavet rødt farveskiftende Kauni. Billeder i morgen ;-)

Som vanlig huskede jeg fotoapperatet - glemte bare at tage billeder - dog undtaget i toget hjem. Vi havde en dejlig eftermiddag - fik kigget på cykel og prøvet cyklehjelm. Fandt tre gode cykler i 2 forretninger i gåafstand fra sønnens bolig. Han fik prøvekørt een og vil prøvekøre de 2 andre i løbet af ugen før han bestemmer sig.

Bagefter en god gang gåtur ( med min store søn i hånden) ad Valby Langgade - som ER lang - tog vi takeaway med hjem og fik sludret. Så fik jeg målt ham og vi så på striktrøjer - så nu er der gjort klart til næste projekt på Planeten.

Der hækles ellers åbenbart for tiden på Planeten. Hvorfor mon?
Se i morgen.

Bog på vej ...


For sølle 49,38 kr (=5.30£) modtager jeg denne bog fra Bookdepository, hvorfra billedet osse er lånt! Bookdepository sender uden fragt - så det er værd at tjekke når bogen alligevel er på engelsk.
Nu kan jeg få brugt garnrester - OG få symaskinen igang - hele 2 ting på een gang. Samt ikke at forglemme at med Dagens Kreative (- som stadig udføres, men ikke altid vises her, da det nogle gange er meget privat - men mere om det senere). Så nu kan jeg opfylde 3 ting på een gang
- slå lige den ;-)

Æseldage er forbi...

... det fejres med en lille sang!

Se ude til højre - øverst i sidebar'en - tryk på det øverste billede og I belønnes med Poor Eeyores sang. Den er nu rigtig dejlig at nyde når Æseldagene er på sit højeste - så det indre Æsel kan findyrkes!

I dag går turen til Storbyen - hvor ældstesønnen skal finde en cykel + hjelm - han jule-og fødselsdags-gave - hmmm... Hvem siger vi er lidt sent på den ?

Jeg tilbød ham en Nutcase - men han ønsker vist en ganske traditionel udgave. Han har aldrig ligget under for modeluner. Sej gut! (En rigtig Peter Plys - for nu lige at bli' i jargonen)

Jeg glæder mig -som det er min julegave jeg skal ha'. Det er ÅR siden jeg har kunnet besøge ham i Storbyen. Oh what a delight!

søndag den 13. juli 2008

Fra eBay...




.
....... til Planeten


......og videre over Hæklenålen

......i sofaen


.......ud på Terassen


.......i Dækstolen ;-)

... rundt om halsen på Siffe

..... når hun trænger til Farver!

Uldent indlæg!


Lækkert garn er ankommet fra Penille - som kan vente en overraskelse snarest!
Jeg er utrolig glad for garnet der har et dejlig brændt udtryk ...
.... hmmm.... sådan kan man vel godt sige om garn?
Hvad det skal bruges til?
Tjaa ... jeg tror der gemmer sig et sjal eller 2!
Vi får se ;-)
TAK til Penille

lørdag den 12. juli 2008

Mit navn er Connery - Sean Connery

Jeg ligger an til en øm weekend - jeg får besøg af det lækreste stykke mandfolk - 2 aftner i træk ;-) . Her er vasket op, vasket gulv, vasket tøj, vasket mig ..... ;-) Nu skal der øves flirt - på sikker afstand med en betryggende skærm imellem os.

Sean Connery kigger ind i form af James Bond Agent 007 - Mission drab - den første film - han er ung, slim og ret så smothie ;-) 1982 på DR1 - min vante lørdagsaftenkanal.

OG

Sean Connery kommer da igen igen i morgen aften i The Rock 1996 , godt nok i en lidt ældre udgave - men meget mere charmerende og med sig sig har han en anden charmebisse nemlig Nicholas Cage - som nu osse gerne måtte ligge billet ind på en stadeplads på Planeten.

De udkonkurrerer nemt den ellers med glæde (gen)sete Martin Beck - men det er nu med ærgelse den ugentlige Barnaby undværes. Han kan tilgengæld ses i en MEGET ung udgave som den Jerseysiske (hmmmm stavemåde?) politimand, der både drikker og er skilt, samt lyder navnet Bergerac. Skægt at han kan udvikle sig til en hyggelig politikommisær i det hyggelige england. Han ses på DR2 om eftermiddagene. Men en flirt kan vel osse ske der?

GODMORGEN fra en Plys-elsker

- så forstås hvorfor jeg imod for megen motion
- det er jo aldrig rart at revne hvor man ikke kan se det vel?

fredag den 11. juli 2008

Svært indlæg ;-) .... eller Behovsanalyse !

Jeg sidder her en stille morgenstund - hmmm .... det er vel snarere en stille middagsstund.
LilleLuuiii ligger på sin plads på MaveTerassen - så det er lidt vanskeligt at kreere indlæg.

De sidste par aftner - under halvtaget i LysterHuset er det rigtig gået op for mig hvor meget jeg savner en anden.

I dag er her helt tyst - vejret er lidt trykkende så fuglene er næsten tavse - kun fluerne larmer.

Jeg er nået dertil hvor jeg virkelig mangler en kæreste og derved konfronteres med frygten for ikke at få een.

Hvordan hiver man en sådan een i Hus? - og ikke bare Hr HvemsomHelst?

Jeg er på den søde side af midten rent årstalmæssigt - jeg er osse på den søde side hvad vægten angår - dermed ikke særlig feminin(hvis jeg altså var en mand) hvad angår vægt og skonummer - humøret er rimeligt svingende , så jeg er bestemt ikke kedelig, men heller ikke ligefrem opmuntrende - kvadrametermæssigt er der ikke rigtig plads , jeg skal jo nødigt af med garn vel? - jeg har brug for megen alenetid - jeg laver ikke mad - jeg drikker ikke - til gengæld æder jeg en masse piller - jeg gider ikke snakke om morgenen - jeg vil ha tid til veninderne - og fra at være en ret så selvkørende Kvinde er jeg transformeret om til en lidt handlesvag GrislingeÆseldyragtigUgle med et enkelt stænk periodisk Tigerdyr.

Speed-dating er ikke lige mig - der er jeg sgu for forvirret.
Netdating - forekommer mig svært da jeg ikke lige sådan kan sælge mig selv.
Krobal - tør jeg ikke/gider jeg ikke.

Allerhelst ville jeg vel tilbage til skolegården, hvor det var muligt at kigge hinanden an i en rum tid.

Hvad er det så jeg vil med en mand?

Jamen det er nok både fysisk og mentalt. En at røre ved og blive rørt af. Både med hjerte og hjerne - meeeen .... ikke nødvendigvis samtidig. Jeg kan læse rundt omkring på bloggene - både de glæder og sorger parforhold koster. Og det kræver en vis styrke at kaste sig ud i et nyt. Da jeg endnu ikke har nogen på bedding er det vel OK at prøvekaste lidt? ;-)
Første skridt er jo at vedkende sig det der er og acceptere det - og jeg savner altså HAM. (Som jeg jo slet ikke kender ;-))

Det er 7½ år siden min 'mand' valgte at forlade livet. Det gør stadig ondt - når jeg tænker på ham, men tankerne er mere kærlige og bløde, accepterende. Skyldfølelsen tror jeg aldrig slipper kroppen, selvom hjernen siger noget andet. Savnet er nu rettet fremad og rummer en anden endnu ukendt.

Endnu er jeg bange for at bevæge mig ud i livet - se mænd i øjnene. Tankerne flyver jo "Hvad er jeg dog værd - for en anden"?

Måske lander der een på Planeten? Who Knows?

torsdag den 10. juli 2008

Morgenkaffe på Terassen....

.... altså MaveTerassen .... og kun Kaffe til Siffe

Merinosilk.....



.... til Quinden - det sorte helt til venstre - det grønne næstefter. Farven er lidt mørkere end på billedet. (Billedet er lånt hos Dorte-hvor garnet stammer fra))

onsdag den 9. juli 2008

ØHHHH...

.... host host ... jeg tror jeg venter på mindst 6 pakker fra eBay!!!
Garn selvfølgelig ;-)

RuskOmSnusk eller Lidt om Hvert......

Pudsigt at læse alle de ferieblog's rundtomkring. Måske skal jeg gøre alvor af at melde Ferie på et tidspunkt ? - og så selvfølgelig holde fast idet - jeg kan ikke lige huske om jeg HAR gjort det før?

NÅ - men jeg har glemt at oplade kameraet - stadigvæk! - så no foto today!

Lidt opsummering:

1. Min Lyserøde FLS er kommet godt igang. Jeg er begyndt på Lacemønstret og har sat af til ærmerne. Selvom jeg af klare årsager har st'rrelsen med multipleX foran et enkelt L har jeg alligevel øget omkredsen med 7 masler ekstra under hver arm. Jeg tror den kan rumme mig og blir den for stor (!) så kan den vel filtes en anelse - det er jo ren uld.
Den er udnævnt til sengetrøje!
En Candyfloss lyserød sag a la Hyacint(Hende fra "Fint skal det være"). Til at varme mig i de kolde vinternætter.
Miss Marple ku nu osse ha sådan en sag over skuldrene i de fugtige engelske huse.
Jeg mangler bare Papilotterne, en fransk Portnerkone hvid blondebomuldsnatkjole og et par lyserøde pompomsutter - så er jeg parat! Man er vel international.

2. Mens jeg strikker ligger LilleLuuii på min Maveterasse. Jeg er spændt på om han forbliver liggende som stor hankat?
Han spinder og sover og luner godt. Utroligt han allerede er faldet så godt til i huset. Nu leger Johny og ham sammen. Johnny går nærmest og passer på LilleLuuii og kalder på ham med små misselyde.

3. Veninden kom forbi -trods advarslen om Æseldage - hun havde brug for en kop the og et par øre der ku lytte. Og det kan jo sagtens ske mens jeg sidder i min sofa og strikker. Hun er smittet af strikkeriet og låner bøger her på Planeten - og har snart mod på at starte på engelske opskrifter. Hun blev fanget af en fra Painter's Palet -strikkebog (Ja Frida du lokkede jo med lækre billeder på din blog - så nu er den ankommet til Planeten - så dejligt)

4. Håndværkeren dukkede op efter 2 dage's regnvejrsfri. Nu er Terassen snart lukket helt af, der er sat dør i som jeg kan låse op og i, udefra og indefra. Og enkelte hegn således jeg ugenert kan gå i bad indtil den endelige *væg* kommer op. Han er i den grad selvkørende - udfra min oprindelige tegning af hele projektet og det vi sådan snakker os frem til undervejs. Han er i god kontakt med sin feminine side - som han siger - når jeg er imponeret af hans løsningsforslag - han har en for mænd sjælden evne til at multitaske. Han arbejde flere steder samtidig - på en absolut god måde.
Nu er min regnvandskrukke sat op og den første tønde regnvand er samlet - så nu har jeg ingen undskyldning for ikke at vande mine krukker.

Hver af disse punkter ku jo være et blog indlæg. Men nu blev det altså sådan her. Jeg tror Æseldagene er på retur. Har været ude i aften og sidde på Terassen. Havde utrolig lyst til et glas rødvin - det er lissom det man tager med ud om aftenen og sidder i mørkningen og nyder. Eller en kold øl. Men det går nok ikke. Jeg må finde noget andet at forbinde ekstra nydelse med.
Egentlig har jeg aldrig drukket særlig meget. Hverken rødvin, spiritus eller øl. Alligevel er det det jeg savnet. Lidt spøjst ikke ?

tirsdag den 8. juli 2008

Erfaring .... Julegaver .... !!!!

Strik, originally uploaded by siffes.

....eBay er FARLIGT!

Sådanne Æseldage tilbragt i sofaen med den bærbare på skødet!
Uhmmm masser af dejligt yarn er på vej til Planeten - nok til en Coblestone eller to til Filosoffen.
Det regner og jeg kan med ro i sjælen sætte mig i sofaen og strikke ;-) Nu vandes haven jo samtidig.

Hvad jeg strikker?
Hmm .... lidt af hvert såmænd.

Det Lange Lune - er færdiggjort i går aftes. En af sønnerne modtager dette ;-) i julegave - så nu kan første kryds slås! Jeg gnider ihærdigt på glorien ;-) ALDRIG er dette sket før - Julegave i Juli!

FLS - i en PrinsesseLyserød uld - det skal være til en Nattrøje til SiffeSelv- nu må vi se om garnet rækker - jeg er ved at bytte mig til lidt ekstra hos denne Quinde - måske passer det måske ikke - men så må det jo mingeleres lidt ikke sandt?

UpstairsShawl - Lacemønster i et hvidt merinomohairgarn - julegaven til MorenMin - det er nemt mønster - garnet lækkert

Clapotis med snoninger i Super socks - bare Tv-strik når hjernen skal slåes fra men alligevel virker - lidt ;-) Nok mest til mig selv da garnet forvirrer lidt - i samvær med mønstret.




ShwirlShawl - en del koncentration påkrævet - osse en julegave - men jeg siger nu ikke til hvem ;-)

og selvfølgelig - ikke at forglemme - The Never Ending Story

Promenade(HF) - utvivlsomt det perfekte TV-strik - mangler ikke så mange riller og så en anelse montering - det er osse til SiffeSelv

Der er osse et SuperKarla - med en absolut TRÆLS kant omkring. Garnet er mørkt og jeg forstår ikke mønstret!

Desuden en strikket taske der liiiiige mangler et par pinde og så skal filtes og færdiggøres!

HMMM - UFO'erne er vist mangfoldige på Planeten - meeen de nævnte forestiller jeg mig da færdiggjorte ...... i år ;-)

mandag den 7. juli 2008

Æseldage...............

Husker I Æsel?
Fra Peter Plys?
Lige nu gennemlever jeg alle stadier af PLys-dyrerne :

Fra at være en uskadelig glad Peter Plys gennemgik jeg en periode som Tigerdyret. Lidt tosseglad uden bekymringer. For at være selvklog en tid som den gode Ugle. Derefter Grislingen der jo gennemlever dagligt sin panikangst - og er utrolig modig at han tør!

Nu er jeg så inde i en periode som Æseldyret - det kære asen. Gennemgående negativ og sortseende. Hvad andet kan jeg gøre i dag end kaste mig ind i min æselhule (=sofaen) hvis altså ingen har fjernet den - hvad der jo sagtens kan ske for et Æseldyr - altså et hovedkast til hulen og *nyde* tristheden og den onde verden, der altid er for Æseldyr.


Hvad andet kan ske end at billedet bliver utydeligt og forkert - sådan en rigtig Æseldag?

søndag den 6. juli 2008

Det startede med en stille lyd!

.... og nu larmer det på taget af REGN!

Lækkert ..... måske var det bare det jeg trængte til ;-)

Jeg bilder mig ind....

.... jeg blir lykkelig .... bare jeg får en dør ud til verden her:
Eller måske skal jeg bare KØBE lidt mere GARN?
Eller måske skal jeg BARE spise lidt (læs: meget) is?
Eller måske SKAL jeg bare tabe mig 30 kilo?
Eller måske ...........
Hvad mon LYKKE er? Ro i sindet? Sikkerhed for at undgå depressioner? En ny Kæreste? En udenlandsrejse?

Hvis al dette sker HVAD er så anderledes? Og er LYKKEN så sikret?

Lige NU er Lykken Formel 1 i TV, Tour de France om 20 min, garnkøb på eBay, et KillingeKnus, et lyserødt Strikketøj, garn der venter på at blive sat i arbejde, fuglefløjten udenfor...... , chokoladesmagen i min mund, kaffen der kalder på mig!

HVAD er mon LYKKEN for dig?

Det er godt at ha mave!

LilleLuuii... ligger på min mave - spinder og leger med mine læber med små skarpe kløer, der mærkes som nålespidser - Nu vasker han sig ihærdigt. Hviler trygt på vommen af sin menneskemor - som er helt accepteret - som klatrebjerg og sovested.

Fordele ved at være Fed - er at en mave som en gravid i 9.mdr kan sagtens fungere som afsats for en 9-ugers killing ;-)

LilleLuuii er mere kærlig end Johnny the CashCat nogensinde har været. Johnny er mere tilbagetrukken, højtidelig, adstadig - nedlader sig ikke til leg med almindelige.

En sådan dag er KillingKærlighed en skattet sag
.

I dag!

Egentlig skulle jeg til Svigermors fødselsdag i dag.

Har glædet mig længe.

Men er ganske død i sværen og tung i gumpen. Ikke gavnligt at møde andre i den tilstand.

Ældstesønnen netop hjemkommet fra Finland - ringer til sin mor. Dejligt. Muren omkring mig gennembrydes kortvarigt. Samles dog hurtigt igen.

Jeg hælder tæskevarm kaffe indenbords - måske Muren kan smeltes nort?

Tankerne er fanget i Hvorfor Fanden det kan vende så pludseligt? Upstairs - Down-under?

Jeg gider sgu ikke lade stemninger styre livet! Men det gør de altså i dag. Så lad det være sådan. Ingen kamp - men accept - sådan er det bare. Er det OK? Hmmm ...måske..... nå ja ... det må vel bare være OK! SÅ!
Jeg er ked af det - ville så gerne - bare kunne tage afsted - til en kærlig varm dejlig kvinde - som det kun gør godt at besøge.

SofaTour idag igen - og Svigermor kan besøges i morgen. SÅ! Jeg ringer lige ......

lørdag den 5. juli 2008

Måske et BAD kan hjælpe?



Idag er jeg grebet af Trisheden. Egentlig ved jeg ikke hvorfor. Men det kommer indefra og tårer presser på, men jeg kan ikke græde.

Tour de France kører på skærmen og stemmerne dysser lidt det triste men fjerner den ikke helt.

Kaffe kan heller ikke jage den bort.

Strikketøjet plejer at hjælpe

- jeg surfe lidt og printer tidligere gemte opskrifter ud og planlægger næste strik.

Så er det jeg husker hvad der er muligt nu:

Jeg kan tage et bad!

Midt på dagen!

Kabinen er ikke helt samlet.

Bruserophænget er intermistisk ophængt!

Det vigtige er:

Der kommer vand ud

Afløbet virker

Jeg nyder det!

..... men tristheden kan nu ikke sådan vaskes væk -

- trods kraftig børstning med hamphandsken.

Jeg sidder igen i sofaen og strikker - det er OK .

Sådan er dagen bare.

JUHUUU..TDF... igenigenigen....

Hvad nu
- tænker I -
Hvad jubler hun nu for??? Konen.
TOUR de FRANCE STARTER I DAG!!!!
MASSER AF tv-STRIK FORUDE ;-)
Nu bare fri adgang til at starte strik op -
og pinde derudaf med masser af flotte herreben -
der joller afsted - op og ned -
Jeg tror jeg vil forsøge at UNDGÅ at købe garn ;-)
bare bruge fra lageret.

fredag den 4. juli 2008

UPS..... en Lille Luuiis



.... er flyttet ind på Planeten.
Gad vide hvad Johnny the CashCat siger til det ?
PS: Luuuiii er selvfølgelig op kaldt efter the great Louis Armstrong

At give slip...på Etiketter .....

.... kan være frygtelig svært.


Især de der forventninger jeg har til mig selv.


Nu har jeg sluppet forventningen om selv at kreere fantasifulde økologiske farvestrålende lækre overdådige smagfulde middagsretter til mig selv!
På den anden side må man jo sige jeg holder mig til den GRØNNE linie ;-)
Jeg fylder fryseren med disse - hiver een ud 1 time før jeg spiser - ind i kold ovn (husk at tænde - ellers tager det laaaaang tid -= erfaring) - ca 45 minutter efter kan den serveres - skal bare - for festlighedens skyld - hældes over på nærmeste rene tallerken!
Husk at tage foliet af! Nogle gange FØR den puttes i ovnen ( = endnu en erfaring - Lasagne med plastik på smager nu ikke så godt ).
Enkelte dage - når det går højt bliver der suppleret med en tomat og lidt salat - men så er det osse festdag ;-)
Det er med at pille etiketter af mig selv - hold kæft hvor de klistrer godt - det der med det hjemmelavede, økologiske, ingen færdigretter - and you name it -

TILLYKKE TIL SØNNEN


lasse pc, originally uploaded by siffes.

19 år i dag!

Teenageren går ind i sit sidste år som teenager! Du er sgu kommet godt afsted - Lykke til ;-)

Tak for dig!

Dagens Kreative


mosaic1756698, originally uploaded by siffes.

Stjålet herfra - sætter lidt tanker igang - ikke for dybe - men ganske sjove ;-)

Logbogen



Det er stadig et dagligt islæt at lege med Logbogen. Og ikke kun med farver og papirer. Det kreative kan være mange former. Bl.a. leg med ord.

Associations-rækker f.eks. Udfra et Nøgleord lader jeg bare tankerne flyde og skriver de ord der kommer - og det giver altså sjove kloge tankevækkende resultater.

Mit liv de sidste 3 år har været præget af Depressioner. Derfor valgte jeg det ord at associere fra. Og resultatet?

Pudsigt - 8 x GLÆDE OG 12 x ORDEN! ... dukkede op på listen ;-) Ikke lige det jeg i almindelighed forbinder med Depression. Men hvis det er hvad der kommer ud af det - så lad gå da! Det er i ORDEN og det GLÆDER mig.

onsdag den 2. juli 2008

A Pro Pos Ferie...

.... så er der faktisk muligheden for at jeg drejer nøglen om i Kærligheden starter Alto'en efter at ha' fyldt den med garnm strikkepinde og lidt mad.

Så findes MULIGHEDEN for at jeg bare kører derhen jeg ønsker.

Sådan en FRIHED er sgu skræmmende! ;-)

... jeg har aldrig været i Skagen, eller Dybbøl Mølle, eller Randers Regnskov, eller Jesperhus Blomsterpark eller .....

Muligheden er der .... jeg må vist lige spare lidt FERIE sammen ;-)

Ferie-Mode (udtales måude)

Jeps!

Efter lang tids spekuleren over hvordan fand*** man (læs: jeg) holder ferie, når nu jeg ikke har et aktivt arbejdsliv? Altså forstået - som at skulle væk hjemmefra hver dag. Jeg er jo aktiv nok.

Jeg skal ikke be' om ferie - jeg kan frit erklære Feriedage året rundt - jeg kan kalde alle dage for feriedage - der er ingen kolleger der brokker sig eller savner een.
Men det er sgu ikke lige nemt at vågne op og sige : Jeg har ferie på Mandag og 3 uger frem! Når jeg faktisk kan sige det hver dag.

Men plusli er længslen der - efter Hængekøjen, Krimi'er og Gammeldavs Is i mængder. Mon jeg skal rejse udenlands ?- nu må jeg nemlig godt forlade matriklen -- eller tage et Raku-kursu på en højskole i Vestjylland? Mulighederne er mange - valget er mit!

I min hemmelige skuffe er et gammelt gavekort fra een af sønnerne. Givet til Morsdag - men måtte ikke indløses pga sygedagpengene. Nu er jeg FørtidsPensionist (Hmmm - væmmes stadig ved ordet - ) - og det giver en større frihed. (Og der er jo heller ingen hunde der skal arrangeres pasning for - noget kan jeg da takke Bidske Bagbo for)). En forlænget weekend i en storby med Veninden - en gang i September. Vi skal se på GARN - skal bare lige bestemme byen. I øjeblikket fører Tyskland.

Jeg gemmer 1 uges ferie til september - hvor jeg håber at kunne deltage i Strikkefestivalen i Silkeborg ;-)

Lige nu kører jeg til Brugsen efter Hindbær og VanilleIs.

Chefen i Front i Vegas!

Så gør han det sørme igen - MellemSønnen - Chefen - Pokerspilleren - aka Blærerøven ;-)!

De har nu krydset USA(kan ses på verdenskortet til højre herfor) og er i Las Vegas for - selvfølgelig - at spille Poker.
Resultatet ses her. Han slutter som bedste dansker. Ikke så ringe endda. Min lille Dreng!
Nu skal vi høre på det resten af året!

De skal være der 2 uger endnu - men nu er stilen vel lagt ;-)

Lav-hvad-du-Lyster-Huset


100_3162, originally uploaded by siffes.

Nu nærmer slutningen sig. Lysthuset under Bøgetræet har fået lagt tag, sat vinduer i. Tagrende og Vandtønden er på plads. Der mangler kun ståkanten på baldakinerne., samt de 2 store Plexiglas-skydedøre i fronten. Næste år males det hvidt og lyserødt som resten af Kærligheden.

Det er forfremmet fra cykel-og rodeskur til et LAV-HVAD-DU-LYSTER-HUS.
Der kan hænge en Hængekøje, Staffeli og malergrej eller måske et lille værksted? Der skal i hvert tilfælde være plads til KaffeStolen.
Bøgetræet sprang i år ud efter 25.april så indtil der er der masser af lys. Der er morgensol gennem fronten, eftermiddagssol gennem taget. Det vil også fungere som Spirehus.
Måske kommer min gamle Karlekammerseng til at stå der - klar til en overnatning ;-)

Jeg er glad og jeg glæder mig!

Tømmeren er i gang med Veranda-stuen. Han arbejder lidt hist og lidt pist. Mange bolde i luften. Det er fryd at møde et menneske der i den grad arbejder på samme måde som een selv. Så genkendeligt. Vi nyder begge to at mærke forståelsen iblandt os.

I går kiggede jeg nærmere på Badet - han har sørme lavet "Svingtud" på afløbet således at kabinen kan svinges ud og jeg kan male bag den! Han er genial. Lige nu mangler vi bare at Bliktuden kommer og gør sit arbejde. Så kan jeg snart komme i bad i en brusekabine
.
Det er rart at virkelig mærke sine behov og så få dem opfyldt. Bad og Vaskemaskine - det er muligt at klare sig uden - men hold da op hvor det er nemmere, lækrere, behageligere, mageligere og meget mere når det er lige i nærheden. Jeg ER ved at være træt af klat- og etagevask!

Jeg har været utrolig heldig med mit valg af Håndværkere - de gør det godt - de gør det hurtigt - og de er til at tale med.

tirsdag den 1. juli 2008

Er der nogen der ved?.....

...hvordan jeg får et billede ind i rammer øverst på siden????? Gerne et lidt smart et ;-) uden for mange programmer jeg ikke har!

Skønheds-Maske-Måske?


En Alien!, originally uploaded by siffes.

.... eller snarere en Alien der er landet på Planeten ;-)

Ja KØN er man jo ikke .... men dette SKULLE jo hjælpe!

Jeg er ved at afprøve Skønhedsmasker - godt man er alene - det ville jo skræmme enhver væk ... selv Johnny the Cat fortrækker!

Terasseprojektet




Øverst Lysthuset
Så kommer Solhjørnet
Sidst Dækket

Dette er en Prøve

Dette er osse en prøve på Writer ... jeg er nu ikke helt klar over hvordan det kan skal bruges - det er vel derfor det er en prøve ;-)

Aftenlys i stuen


01aftenlysistuen, originally uploaded by siffes.

Dette er en prøve .... uploade direkte fra Flikr!'

Nu er det nat og her summer stadig af liv på Planeten. Havedøren har stået åben og en masse flyvende venner er kommet ind og brænder sig nu på pærerne.

Sådan er livet ;-) Lys lokker een til og så brænder man sig!