…nu er det op til mig at *fylde* i den!
Vindstød af orkanstyrke afholder ikke en rigtig Quinde fra at hive højtryksrenseren frem og begynde at rense havemøblerne.
Mange år siden sidst! Så nu sku’ det være.
Jeg har da nogen erfaring med højtryksrens. Så det var da bare med at gå i gang.
Den lød godt nok underlig. Nærmest ‘lød’ slet ikke. Så vidt jeg husker plejer sådan een at larme rigtig meget. Men denne her var ganske lavmælt. Måske var den bare af den stille type?
Men nu sku det altså være - rengøringen – så efter ½ time tog jeg en børste til hjælp – det hjalp da lidt. Men drøjt var det da.
Først da jeg TÆNDTE for strømmen – fik jeg både LYD og EFFEKT.
Så nu står mine havemøbler hvide igen.
Denne 1. uge hjemme. Egentlig tænkte jeg – har jeg overhovedet nået noget? Lavet noget? Jeg har jo IKKE motioneret, ikke lavet varm mad, ikke fået det rene og ryddelige hus jeg forventede … så …. og mon ikke I genkender spiralen af negative tanker der dræner een for energi?
Så var det tid at gøre STATUS over 1.uge!
PUHA det kræver altså snart en lille Morfar!
Jeg har da KNOKLET!!!!
… KAGER ind! … og ind. …. og ind!
Der er fristelser overalt!
Var det ikke kager ja så var der massevis af garn. Og der røg da os 4 nøgler i tasken.
Hvorfra?
Fra hyggelig STRIKKE-CAFÉ hos Dorte i Snertinge.
Tak for en dejlig aften – med snak, strik og grin …. og ikke mindst de blågrønne kager!
…. en død Grævling.
Det handler om jeg i dag tog mod til mig og dermed fik arrangeret en udstilling af mine billeder i Maj. Det er ‘bare’ et vindue hos en Billedhandler på hovedgaden i Holbæk.
For mig er det store sager. At TURDE spørge. At turde tænke mine billeder er gode nok. Nu er det så gjort. Nu bliver det sådan.
Da jeg nu var i gang spurgte jeg mig lige for i Lægehuset og fik osse her en aftale.
Jeg var der alligevel. Til en snak med egen læge. En helt anden positiv oplevelse end gårsdagens.
Der findes osse ‘gode’ af slagsen
Nåeee……… Grævlingen?
Jo Den var kørt ihjel i Jylland og lå der og var til ingen nytte mere. Nu er den så afbildet her. Og jeg fik et nærmere kig sammen med Kirsten – min BUS-Veninde i det Jyske. Så at Danmarks største rovdyr – grævlingen - er ramt af Danmarks anden største dræber –bilen – er en trist ende for et flot dyr.
“Inform all the troops that communications have completely broken down.”
Ashleigh Brilliant
Hjemvendt fra Neurolog.
Lidt baglæns i kraniet og fuld af forundring over mødet.
11 minutter og så var jeg ude. Iberegnet den tid hun brugte foran skærmen for at finde ud af hvem jeg nu var. Da jeg fik diagnosen varede det dog 13 minutter.
Med ryggen til mig og næsen i skærmen - lød det: nå hvonnen går det?
Hvad svarer man til det ?
Jeg sagde : Jo tak godt!
Jeg havde skrevet ned de kropslige forandringer jeg oplever – uden sortering eller om jeg mente det skyldes Parkinson eller ej. En kursist på Højskolen hjalp mig ved at lytte og skrive ned.
Neurologen var tavs – sagde så - det lød som om jeg havde haft et forlæg. Og om vedkommende der hjalp mig kendte til Parkinson?
Nu er det at jeg kanske tolker forkert. Men jeg tolkede det som et angreb og der gik hul på tårekanalerne. Udenfor min kontrol. SATANS!
Det sagde jeg til hende. At jeg følte det som et angreb. At jeg blev berørt – hvad hun jo osse ku se.
At jeg jo ikke havde forestillet mig at vandladingsproblemer kunne være et Parkinsonsymptom. Eller kramper under fødderne.
Osv.
Hun har jo aldrig spurgt mig, og jeg er ikke en person der beklager mig men en person der klarer mig. Endvidere fokuserer jeg på hvad jeg kan og ikke på hvad jeg IKKE kan. Det er bare ikke holdbar strategi i det danske sundhedssystem.
Selvfølgelig har jeg undersøgt og læst hvad jeg har kunnet, ikke at det forandrer mine symptomer, og Neurologen har jo netop ikke spurgt /fortalt mig om noget specielt.
Måske er det gammel vane ? Måske andre ville tolke anderledes? Det kan jeg tænke nu bagefter. Imens blev jeg bare sårbar udenpå og mest indeni. RAMT.
Tidligere har Neurologen ville sende mig til Demensklinik – fordi jeg mener mine problemer er mere cognitive end rent fysiske. Jo jeg har lettere nedsat funktion i højre side, men tager jeg medicinen er det ikke slemt. Jeg ryster ikke. Jeg nærmest bare fumlertumler. Som en brandert uden det sjove forspil
Jeg bad om at komme til en neuropsykolog. Det kunne hun så ikke henvise til. Så bad jeg om at komme til Bispebjerg Hóspital – som sammen med Århus er specialister. Der er ambulatorium og dermed osse sygeplejersker. Så nu venter jeg på en indkaldelse. – jeg håber på at få en bedre snak derinde.
Mere end 11 minutter.
Nu er dagen fuld af sang,
og nu er viben kommen,
bekkasinen natten lang
håndterer elskovstrommen.
Plukke, plukke dugget strå,
plukke, plukke siv ved å,
plukke, plukke blomster
Jeppe Aakjær og Carl Nielsen
Nej det ikke mig der har taget billedet. Da jeg kørte tur med Håndværkeren så jeg min første VIBE i år. Sejle rundt over markerne med deres karakterisktiske svæv.
Og ovennævnte sang faldt mig i hu.
Man kommer vel lige fra Højskolen med daglig sang.
I dag skal jeg til Neurolog. SUK!
The CAT in BLACK is back !
Bedst som jeg tror mig katteløs – eller kattefri – fornemmer jeg en puslen og en sort skygge bag mig.
Og sandelig om ikke det er JOHNNY der er vendt tilbage. Stor og fed og kælen. Han har fundet et andet sted at være da DOLLY og GUSTAV blev for meget. Nu er de jo bleven Bornholmer-katte og feder sig i sild så kan han da godt vende hjem. Tænker han.
Og selvfølgelig kom han indenfor. Fik lidt mad, lidt kæl og en lur i sofaen.
Jeg blev dog glad da han selv valgte at gå igen. Jeg har brugt megen energi på at finde det GODE ved IKKE at ha katte og så står han plusli der! Min beslutning om ingen katte står dog fast.
Jeg tænker han nu vælger sig et liv som delekat. Han kan være her når jeg er her og jeg ved han får masser af omsorg andetsteds når jeg ikke er her. Måske jeg endda kan finde hans *ny* familie
Velkommen er han da!
Kruset er fra en kær med-kursist på Gudum Livsstilshøjskole.
Hvor meget jeg end nyder stilheden her, savner jeg nu at blive *forstyrret*, at kunne åbne min dør og være sammen med andre positive mennesker.
På Højskolen er mennesker der aktivt har valgt at forholde sig til dem selv og deres liv. Måske starter man med at komme med et ønske om at tabe sig. Snart – afhængig af hvem man er – opdages at vægttab starter i hovedet – med tankerne, med indstilling til livet og een selv.
Det er ikke nok at knokle med motionen, at nægte sig mad og lækkerier. På et tidspunkt mærkes behovet for lidt reflekteren.
Der er dog ikke EEN måde der er den rigtige. Hver person må finde sin vej. Min vej gik mest igennem at arbejde kreativt med de spørgsmål der rejste sig efter psykologitimerne, hvor det ofte var de andres kursisters fortællinger der satte mine tanker igang.Selvfølgelig styrket af kompetent lærer der tager udgangspunkt i de tilstedeværende kursister.
Jeg fik genfortalt mit eget liv – dog mest for mig selv via mine billeder – og fik dermed en ny mere positiv fortolkning. Hvad jeg før tolkede på een måde fik nu en ny betydning.
Gennem mit liv har jeg haft TRÆET som et symbol på mig selv. Et træ med dybe rødder, men ofte som en stynet poppel.
På Højskolen fandt jeg plusli ud af at mit symbol da var en FUGL. Dermed faldt der en masse brikker på plads.
Det kan lyde underligt for mange, men nogle mennesker tænker i billeder/symboler – og et sådan menneske er jeg.
Og der er jo STOR forskel på at være TRÆ eller FUGL.
Brug fantasien og FLYV som et TRÆ ;-)
GOD DAG TIL JER ALLE!
I det nordvestjyske har de de fineste genbrugsbikse.
Disse 2 fundet til hhv 50 kr og 25 kr for lampetten.
Jeg vender tilbage – det er ganske vist
For 4 år siden flyttede jeg hertil Kærligheden. Min LØVE her mistede desværre sin næsering. Og siden har jeg ledt efter den. Uden held.
I går hævede jeg blikket i garagen ….. og UPS der på hylden lå en NÆSERING.
Gad vide hvem der har lagt den der?
Et forholdsvist tydeligt sted – især for een der leder
Men nu lå den altså der. Og er nu sat på plads.
Kender I det?
Jeg er da sikker på jeg har tjekket hylden tonsvis af gange ! UDEN den lå der. Måske Lånerne er færdige med at låne den?
Til gengæld har de så *lånt* græsklipperen! Gad hvornår de leverer den tilbage?
Man har vel lige været på Højskole!
Og i går var det muligt at høre Benny Andersen på Elværket. Ikke at jeg kom afsted – men tanken var der. Og det er vel der det hele starter. I tankerne.
I stedet havde jeg en lørdag – dag og aften – i selskab med hr. Parkinson. Han er jo desværre med tilbage på Planeten. Vi er ikke HELT enige om hvordan vi skal leve. Han vil ha ORDEN og OVERBLIK – jeg er mere til ROMANTISK og RODET. Hvordan forener man så det?
Jeg kan jo godt se det praktiske i hans valg:. Men at PRAKTISERE det! er nu sværere end som så.
Men som med så meget andet SMÅ SKRIDT fører også fremad.
Jeg glæder mig over de små ting i livet – dem der på mange måde indeholder størst styrke. Fx mine PURLØG der spirer!
Tænk at kunne vende tilbage år efter år -
Jeg blev mødt af dette hav da jeg vågnede igår.
Smukt smukt. Rigtig Påske og forårstegn.
Jeg nød fredagen med radioen kørende og gik rundt og nussede med åbne havedøre. Radioen fortalte om Aprilsnar gennem tiderne. Jeg husker bedst den med sukkerfabrikken og gratis snaps. Samt Havfruens hoved på Københavns Rådhustårn.
Så ringede Ældstesønnen. Småsludren. Om køreturen hjem torsdag. Der snakkede vi jo osse. Jeg mest om min lyst til at flytte til Jylland. Glæden ved jyderne. Opdagelsen af min *ukendte* farmors hjemegn Rødkjærsbo. Det var nu ikke der jeg ville flytte hen men bla Jegindø i Limfjorden var da en mulighed. *Svigerdatteren* kommer fra Thisted så mit spørgsmål om de ville flytte egnen lå lige til højrebenet. Sønnen blev underlig tavs og snakkede om andet. Jeg spekulerede da straks i børnebørn, *skilsmisse* og lign.
Så tilbage til snakken i går. Nu afslørede sønnen at de faktisk overvejede at flytte til Ålborg pga Svigerdatterens studie.
Jeg blev både ramt og rørt. Og han holdt da osse masken til han hørte at nu trillede tårene næsten. Af rørthed. Tænk sønnerne er så *gamle* at de nu tager næste skridt ud i livet.
Først der gik det op for mig at jeg var faldet for en gedigen omgang APRILSNAR!
Endnu engang.
Dejligt!
Så er det NU!´
Jeg sidder på Planeten. Solskin og Fuglesang. Hjemturen gik dejligt med godt Sønne-selskab.
Roser blev gødet! Altså AngstNeu-Roserne. Blæst over Broerne og MadamBlå trives ikke så godt sammen. Der blev rusket godt i rattet. Men vi klarede os.
Det lille Lyserøde hus tog vel imod og var dejligt stille stille stille.
Lyset afslører en del områder med behov for almen *renovation*. Ved afgangen i efteråret var der en del kaos i mit hoved. Nu virker det som om kaos er flyttet udenfor og der kan jeg jo bedre gøre noget ved det. Så det er bare med at komme i gang.
Nu er Madam Blå næsten tømt.
…. så mon ikke jeg skal lufte hende lidt …. få købt ind …. og liiiiige en tur i … neeej ikke GARN men GENBRUG ;-)
God Dag … og TAK for jeres rare kommentarer.
Nu er Madammen parat – der er bygget en bund og derved indrettet en soveplads, bordplade og opbevaringsrum. Bordpladen kan slåes ud så der bliver dobbelt soveplads …. i tilfælde af ……
Nu er Madam Blå pakket, jeg mangler bare ‘alle’ billederne mv. I aften kommer Ældstesønnen aka Filosoffen. Han sover her og er selskab på vejen hjem til Planeten.
JA det er rigtigt. Nu vender jeg hjem igen.
Og vil forsøge at finde ud af at ‘leve’. Med hvad dertil hører. Een af medkursisterne har ringet for mig og stilt diverse tider hos læger og andre ‘væsener’ jeg skal besøge. En anden kursist hjalp med at pakke værelset. En tredie hjalp med at skille reol og bære ud til Madam Blå.
Hvordan kan jeg mon klare det hjemme?
5 af mine billeder forbliver her og indleveres til censureret udstilling. Det bliver spændende.
Nu håber jeg at jeg kan fokusere på Planeten, jeg har savnet den daglige kontakt med jer.
Jeg har nået mange af mine mål samt mere end hvad jeg regnede med.
Tabt ialt 33 kg.
Skrumpet 86 cm.
Haft en udstilling.
Afprøvet vikarfunktion
Holdt lille foredrag
Sunget i kor
Spillet på olietønde
Fået skik på hår og krop
Sluppet af med eksem
Kost-idéer
Mødt dejlige mennesker
Fået venner
…..og meget meget mere
…………………
Imorgen er der afgang herfra kl.13!
Hav en god dag mens jeg triller hjemad.
Hr. Parkinson : kognitive forstyrrelser - sakset fra foreningens hjemmeside
*Min hjerne er som en computer, hvor en del af harddisken er blevet ødelagt.
Alle programmer og data ligger der stadig, men computeren er blevet langsommere. Der er ikke plads til at lægge nye programmer ind på harddisken, og der er ikke plads til at åbne ret mange programmer og filer ad gangen.
Hvis computeren får for mange input og bliver fodret med for mange data, som skal lagres, behandles og beregnes, eller hvis den bliver bedt om at finde eksisterende data frem, giver den meddelelse om, at der ikke er kapacitet til at behandle alle data, før nogle af de åbne programmer og filer bliver lukket.
Problemet er bare, at »luk ned« knappen på denne computer er defekt.
Billedet forsvinder måske nok fra skærmen, men programmerne kører stadig i baggrunden, og bliver ved med at forstyrre databehandlingen, så der er risiko for at computeren låser sig fast.
Ikke en gang en nedlukning af computeren om natten er nogen garanti for, at alt er i orden ved genstart næste morgen, ja nogle gange er problemet oven i købet blevet værre, så der er risiko for sort skærm, hvis der fortsat arbejdes på den.
Da harddisken ikke kan opgraderes, er den eneste løsning at få ryddet op, og at få slettet eller komprimeret nogle af programmerne, så der bliver mere kapacitet til de resterende