Har den da været væk?
Næh ikke sådan sygdomsagtig .... men da jeg har været alene i Påsken med alle Veninderne på familieweekend og børnene ligeså... ja så er stemmen ubrugt.
Da Veninden ringede mandag aften enten kvækkede jeg eller røg helt op i diskanten ....
Så der måtte lige et par opkald til de hjemvendte - sønner og veninder - for at få lyd på Planeten igen ;-)
Jeg har nu ikke oplevet Påsken som ensom - bare alene. Og når jeg tænker bagud så har jeg faktisk ikke snakket med nogen siden mandagen før Påske, så det er jo ikke underligt at stemmen er rusten.
Nu overvejer jeg alvorligt at starte dagen med en morgensang for at vedligeholde stemmen brug ;-)
Jeg kunne godt ha ringet ... kørt på visit ... men jeg må lære at leve igen først. I begyndelsen fylde mine dage med eget liv - som at fotografere, strikke, male, og andet - nærlivs-oplevelser. Sidenhen vil jeg udvide cirklerne mere og mere.
I går måtte jeg så til genoptræning. Først via telefonen, sidenhen på Venindevisit. Udstyret med fotoapparat for at eviggøre hendes vandbassin. Men men men ikke bare stemmen er blevet rusten, hukommelsen svigtede også - både mig og aparatet - Memorykortet lå hjemme på Planeten.
Så ingen billeder denne gang.
Vi nød solen i haven, med vandrislen fra bassin'et. Fik smurt stemmebåndene - som åbenbart ikke kun er en talemåde -
Lidt stolt er jeg da ..... jeg var i 2 Strikkebutikker ....
UDEN at købe --- hverken garn eller bøger eller andre lokkerier.
Mens sygdommen - Stress/Depression/PTSD - raserede har det at KØBE - sammen med Spisning - været en erstatning eller udløsning for - måske angsten? - indeni.
Nu er tiden kommet til at forsøge at kontrollere
købelysten/trangen .....
........................................................................................................................................................................
Mens (jeg tror) jeg har styr på
Sukkerafhængigheden .. så er tvangskøberiet stadig noget ustyrligt. Min økonomi har kunnet klare det, men som tidligere enlig forælder har jeg været vant til at genbruge, leve sparsommeligt og denne ustyrlige køben-sig-ting er i sig selv angstprovokerende. For på et tidspunkt stopper det jo. Altså pengene. Og jeg ærger mig over ikke at kunne kontrollere og administrere som tidligere.
-
SUKKERAFHÆNGIGHEDEN - som nu - mener jeg - er under kotrol.
Jaja jeg ved godt at KONTROL er unødvendig ... men det er nu meget rar at ha' ;-) - som min norkse *svigermor* plejede at sige - engang i min floromvundne ungdom.
Alt sukker og jeg mener ALT - er fjernet fra Planet. Til sødning hvis det absolut er nødvendig bruger jeg
Birkesød - (som dog kritiseres
herfra)- som skulle være Insulinneutralt. Dvs at mit blodsukker skulle forholde sig i ro. Jeg bruger det dog ikke - har vænnet mig af med det. Tilsvarende er alt sukkerholdigt fjernet fra hylderne og jeg kontrollerer tilsætningsstofferne på det jeg køber. Hvis Veninderne ønsker sødet thé har jeg lidt økologisk Akaciehonning.
Nu laver jeg mad - næsten hver dag - ikke mere færdigretter fra dybfrosten - men i min riskoger kokkeres lidt af hvert.
Om morgenen er det hjemmelavet musli med soyamælk - alt er økologisk. Her tilsætter jeg dog lidt rosiner og en banan.
Min eneste svaghed er og blir stadig IS IS IS IS ..... men nu nedsat til de små runde økologiske ispinde - og det kan vel ikke skade ;-) ??
KAFFEN kan jeg dog ikke undvære endnu! Et enkelt krus STÆRK instant kaffe om morgenen - det er nødvendig for at nydemorgenstunden.
Jeg købte dem ganske billigt og skulle jo *bare lige* skrue dem sammen.
Sig mig hvor svært kan det være?
