fredag den 4. september 2009

STRIKKEFRONTEN: ....En HAP, flere HAP'ser

Tja måske er det ikke heeelt sprogligt korrekt, men I forstår vel hvad jeg mener? ;-)

For år siden begyndte jeg på halve og hele Kongeriger, Prinsesvøb og lignende, men fik ikke færdiggjort nogle ..... Først da jeg fik fat i BOGEN ... fra Heirloom knitting om Shetland Hap Shawl ...Then and now.....kom der mening i galskaben. Jeg fik fat i idéen bag mønstret og er nu facineret af dets enkelhed.

Og så kom der HAP's på pindene!

Det grønne er et halvt HAP i en meleret lækkert merinould fra Markno købt for år tilbage som kit. Der gik kludder i inderborten - og det kom i Strikke-krogen hvor det har lagt lige siden.'

Ligeledes med det HELE kongerige - midten gik hurtig - kludder i borten og dermed lagt tilside.
Strikkes i Regia-Silk. Pind 4 mm. Også købt som KIT hos Markno.


Men så fik jeg fat i bogen og så går det hurtigt ;-)

Et stort hverdagssjal bliver strikket i Kauni i natur og lyserød. P 4,5 mm. Inderborten er Old Shell 6 huller, 8 rækker og farvemønstret kaldes Piping Stripes. Yderborten er Traditionel Peaked Edging.


Som Benthe fra Rokkeriget d. 19o809 - vil jeg fremover kalde den type sjaler og tæpper for deres rette navn. Nemlig Shetland Hap Shawl! Pådansk Hap Sjal!

Jeg kan absolut anbefale BOGEN .... den er grundig og fyldt med historiske detaljer ... som jeg elsker at læse om. Desuden er IDÈEN bag sjalerne beskrevet grundigt med små enkle tjekpoints som gør det nem at strikke.
Marknos opskrifter er lavet så man læser pind for pind. For nogle er det godt. Men på den anden måde kan een som jeg SE hvor jeg er og er dermed uafhængig af opskriften.

torsdag den 3. september 2009

Tilstand af Stilstand! ....inkluderet Våbenhvile.....


Åbenbart ;-)

I det mindste her på bloggen.
Ellers er der virkelyst - som sjældent set på Planeten. Men når jeg sætter mig her står det HELT stille. Åbenbart.

Jeg er af den mening at der skal være noget på hjerte når jeg skriver.
I det mindste når det sendes ud i Universet ;-)

Hvad der virkes med?
Lidt af hvert.

Det snart vanlige *slagsmål* med bagbo og grundejerforeningen er en historie for sig selv.
Jeg skal passe på ikke at falde i *deres* grøft - det er sådan KRIGE startes.
Samtidig vil jeg jo heller ikke lade mig overrende - vel?
Før årets byggeri på Planeten blev færdiggjort gik Foreningen af 'Sure gamle mænd' ... øh nej ... jeg mener Grundejerforeningen på inspektion af grundene i foreningen og resultatet blev et stramt brev med trussel om anmeldelse til kommunen - pga grene og byggeaffald på min grund .... citat slut.
Grenene er klippet/skåret af i år i sommer, træerne fældet i foråret og skåret op, byggeriet netop afsluttet. Alt ligger fri af skel, midt på grunden -kun til gene for mig ved græsslåningen.
*Byggeaffaldet* drejer sig om ½ pose *rester* i form af plast, rockwool osv.
Det gode er at jeg ikke går i sort, men tænker *hvis kommunen kommer får jeg jo bare hjælp da jeg er pensionist* - de vil faktisk grine og blive irriteret over at skulle belemres med sådan en sag.
Nu tager jeg billeder af Bagboen der stabler sine grene op i skellet, smider afklippede grene ind til mig osv..... Samt den næsten nabo der reklamerer med salg afsneglegift hvilket åbenbart er tilladt, desværre for min pindsvin. Jeg har mindst 2 pindsvine-familier på grunden.

Jeg føler en enorm trang til at *drage i krig* men det løser jo ingenting. Men det ville da give en befrielse i øjeblikket. Men nok ikke på sigt. Jeg har derfor valgt en strategisk Våbenhvile, mens jeg afgør hvor megen - og hvilken - energi jeg skal lægge i den sag.

Ellers leger jeg Skovarbejder. Jeg er ved at være ferm med en motorsav - selvfølgelig iført til ukendelighed i beskyttelsesudstyr. Det er næsten meditativt at stå der midt i en bunke stammer og skære. Jeg arbejder 2 timer hver formiddag. Hmmm.....Måske er det derfor jeg blogger mindre?
Min lydoverfølsomhed er aftaget og med høreværn på er jeg indeni min egen verden. Trygt og godt.
Samtidig kommer jeg tidligere op. Jeg har købt en Clockradio og vækkes med P2 og klassisk musik. *Problemet* er bare at det er en nydelse og jeg ikke rigtig vågner før efter ½ time. Men jeg nyder det.

Når jeg får *overdrevet* virkelysten melder mareridt'ne sig, så jeg bliver advaret og kan stoppe op. Nu skal jeg bare lære at STOPPE!

Og selvfølgelig STRIKKER jeg osse .... men ikke om det denne gang.

torsdag den 27. august 2009

ActiveNet??????? ....Hvad er det????

Siden juni er der trukket 9.95 dollar pr. mdr (= ca 53kr) fra mit hævekort.

Netbanken kan ikke finde modtageren.

Jeg kan ikke finde modtageren.

Vi - mig og banken - har googlet os frem til en hjemmeside Active.com, men den vækker ikke genklang hos mig. Hvis den havde handlet om garn, strik eller lignende ville jeg ikke være i tvivl om at jeg i en sen nattetime havde ramt en tast ...... men SPORT???? ... nej ... uanset HVOR søvnig jeg måtte føle mig ville jeg aldrig havne på en sådan side.

Nu skriver jeg til dem .... før kan banken ikke tage affære.

53 kr pr måned - bliver da til en del - f.eks 1 nøgle Kauni, eller 100g shetlandsuld eller ......

onsdag den 26. august 2009

Hvad sker der dog???

Mandag var der sidste Storstadsbesøg!

4 år med regelmæssige besøg - mine samtaler med Lars.

Lars er *min* psykolog.
Den sidste.
Han har lagt øre til alt det jeg har hældt ud de sidste 3 år.
Samt kommet med nogle indspark der sendte mig i rette retning.

Nu er det slut.

Rart? ....... JA .... men også afskrækkende.

Inden jeg gik fik jeg ham til at erklære mig *rask*.

For hvad er egentlig målet for mental sundhed?

Jeg har levet i en forventning om at på et eller andet givet tidspunkt ville jeg være som før.
Men sådan bliver det ikke.
Efter at være STRESSramt og Svært Depressiv
er det ikke et mål *at vende tilbage*
til den form for LIV der førte mig hertil.

Derfor er det ny jord der opdyrkes.
Nyt JEG der indtages.
Og som med alle vaner er det gentagelsen der danne vanen.

Nu skal jeg så stå på helt egne ben!

Lars og jeg blev enige om at livet må have bølger....
... ellers er det jo svært at surfe.
Jeg er jo indrettet sådan at *taget kun er utæt når det regner*!
Forstået sådan at når jeg har det godt
....så husker jeg faktisk ikke hvordan det er når jeg har det skidt.
Til gengæld bliver jeg ret så våd når det regner ;-)

Hmmm ... nu blir det vist for metaforisk!

HAV EN GOD DAG!

fredag den 21. august 2009

Stille dage i Clichy' ....


.... nånej - på Planeten ;-)

Efter 4-5 år med en MEGET hastig roterende hjerne er den MEGET stille nu.

Det er rart!

Depression og stress har en besynderlig virkning på hjerner.
Min har *kørt* så hurtigt at ord faldt ud og dermed forsvandt enhver mening.
Nu kommer ordene enkeltvis og i en hastighed der er en stillevej værdig.

Det er rart!

Jeg kan følge med!
Selvfølgelig er der dage hvor tanke-hastigheden er snublende nær det raketagtige.
Men ikke så ofte - mere.

Det er rart!

Håndværkeren er færdig for i år.
Jeg strikker.
Jeg rydder op og *flytter ind* i mit lille hus. Mentalt.

God weekend til alle!

Billedet er af Nældens TAKvinge på besøg ;-)

tirsdag den 18. august 2009

Mister O'Malley


Nu er han ene killing på Planeten.
Miss Å'Molly er flyttet til sit nye hjem.

Hun var den aktive, fremme i skoene-kat, og skal nok klare de nye udfordringer.

O'Malley er mere laidbacktype.
Han drøner godt nok rundt, men kan som det ses på billedet - sidde stille og blive fotograferet ;-)

Han sover - selvfølgelig - ved siden af mig!

Ellers er der ro igen på Planeten.
Håndværkeren er færdig for i år.
Måske han vender tilbage næste år?

Jeg nyder livet uden håndværkere omkring mig.
Selvfølgelig kom et forventeligt dyk.
For mig mentalt.

Det blir strikket væk!

Jeg venter på pakkeposten med garn fra Lisette fra Garnbutik.dk
- som desværre lukker.
Selvfølgelig er det Kauni jeg har købt.
Hvad ellers?

mandag den 17. august 2009

Randøjet? .... Dagens Gæst


Jamen sådan har jeg det vist osse i dag ;-)

Men det er nu sommerfuglen på billedet der hedder RANDØJE.
(der kan ses flere af arten - tryk på linket)
Den gæster mig ihærdigt i disse dage.
Nå måske ikke mig - men min merian der blomster ;-)

Hyggelig fætter.


søndag den 16. august 2009

For Strikke-nørder .... eller Siffe-Service:



....ovenstående billeder er fundet Knitty.com.

Der kan osse læses om strikningens historie og start.
Nyt for mig er at det var strikning for/til *de fine* - adelen - senere hen blev det for os almindelige ;-)
Handskerne er fra 1200-tallet - strikket i luksusgarner som silke og bomuld.

Spændende læsning!

PS: Forfatteren af ovennævnte artikel (på engelsk) har en blog hvor der kan findes links til mere KnittingHistory. Findes her: Samurai Knitter

LUK Døren ....... der er vand i kælderen!!!!


Og NEJ ... for det første har jeg ingen kælder, for det andet regner det ikke i dag ;-)

Men endnu en strategi jeg åbenbart bruger.

Det kommer sig af at da jeg boede i *Palæet* og arbejdede ca 10 timer om dagen plus lidt om natten, motionerede, holdt liv i 3 sønner, eller snarere de satte liv i mig, samt det løse.....

.... en aften kom jeg sent hjem og skulle lige i kælderen hvor mit bad lå og hvad så jeg:
½ meter vand! OVERALT.

Min reaktion - LUKKE DØREN og gå i seng.

Dagen efter gentog det sig .... vandet stod stadig højt.
Jeg LUKKEDE DØREN og gik videre i mitliv.

Efter et par dage med samme mønster - da det omgivende arbejdspres fortog sig og jeg havde forholdt mig til vandproblemet mentalt, - kunne jeg rent praktisk foretage mig det nødvendige.
Flytte ting til tørre, anskaffe affugter dykpumpe, ringe til forsikring osv.

Jeg undgik panik, bekymringer og deslige ved at *lukke af* til jeg havde overskud til at forholde mig til problemet.

Alt gik i orden. Alligevel.

Måske ikke en særlig SMART måde at forholde mig til VANDPROBLEMER, men en tydelig måde at illustrere, hvordan jeg klarer *kriser* i mit liv. Og jeg kan tilføje -DEN VIRKER..... nu er det en talemåde ....blandt venner .... Alt ordner sig uden panik ;-)

For det første: Der er kun hul i taget når det regner!

For det andet: LUK døren hvis der er vand i kælderen!

PS: Jeg havde også bad på førstesalen!

tirsdag den 11. august 2009

Der er kun hul i taget når det regner!


Nej ... mit tag er IKKE utæt ;-)

Men som ovenstående er kun jeg kun opmærksom på de *dårlige* dage når de er der!

Sikken dog et fremskridt.

Efter 5 år med stress og svær depression er det rart at kunne fokusere på gode dage.
Og når de *dårlige * melder sig - sætte mig ned og strikke - i en krog!

I dag blev stress'en udløst - som vanlig- af bagboen. Han aggressive (i mit hoved ) adfærd med en motorsav fra morgenstunden sætter sig i kroppen og frembringer fantasier om Ham i gang med at fælde min baghave.

Og det gør han ikke. Han er et menneske så afhængig af regler at dem overskrider han ikke. Jo kun ved at skære grene af og smide dem ind til mig.
Der ligger de så!
Hvis han bliver ved får jeg vel et naturligt *hegn* ind til ham;-)

Fred være med ham!

Som følge af Stress og depression rummer jeg ikke andre mennesker. Jeg foretrækker aleneheden og roen. Sammen med mine katte.
Ikke en gang her på nettet kan jeg gøre visit som jeg gerne ville.
Men det er på vej.
Jeg får mere og mere ro.

mandag den 10. august 2009

Strikkefronten:

Øh hvor er det lige tiden blir af?

Jeg er i LÆSELAND - og det sluger altså tid.
Indimellem tager jeg så på Rengøringstogt til sønnernes boliger.
Jeg NYDER at ku' ku'!

Derfor en lettere stilstand på bloggen ... beklager ;-)

Foruden at læse så er der dog stadig gang i pindene.
Det LYSERØDE bomuldstæppe er færdigt. Mangler kun blokning.

Et let bladmønster .... enkelt.
Har været fantastisk TV-strik.
Strikket på pind 5mm, i bomuld 8, ca 1600g ... så det vejer godt til.

Så er jeg startet på et Meg Swanson Superspiral-sjal.
Mønstret er fra bogen A gathering of lace.
Strikket fra midt og ud.
Pind 5 mm
Det var lidt af en udfordring at få startet ... men nu er jeg godt igang.
Mønstret er nemt, kunne sagtens være TV-strik, men garnet ...suk..... er så spindelvævsfint at øjnene må følge med.
Så der står radio, lydbog eller ... hvorfor ikke STILHED! på programmet.
Garnet er fra Karen Noe ...(tror jeg)... flammende rødt/orange.
Købt hos min lokale Garnbiks.
For over 1 år siden og bare ventet på den rettet opskrift.

Jeg måtte lave nye maskemarkører af fiskesnøre ... de andre var for tunge.
Så små perler, snøre og smelte sammen .. nemt!

Sjalet bliver *åbent* som i bogen og ikke så *tæt* somde billeder jeg har fundt på Nettet.
Ravelry ses flere billeder.

mandag den 3. august 2009

Kængurugitter... tak for det!

Ja jeg ved da godt det ser tosset ud i Danmark at køre rundt med et Kængurugitter på fronten.

Men i dag var jeg nu glad at det var der.

Netop som jeg rundede landevejen ud på Næsset sprang en stor buk ... med 2 takker ... ud foran vognen.
Med en bil *i r*ven* af mig kunne jeg ikke bremse .. og kunne da heller ikke nå det ... men ramte dyret med ca 70 km i timen.
Et ordentlig brag!
Et ordentlig chok!
Jeg måtte forsætte lidt før jeg kunne vende ... myldertid, meget trafik, smal landevej.

Den bagvedkørende var stoppet op og havde fundet bukken.
Den levede stadig.
Hun var osse chokeret og snakkede ustandselig, men havde ringet til en jæger.

Mens vi sad der ved dyret ... døde det.
Øjet blev fra at være blankt, brunt, bevægende... mat, gråt og stift.
Trist.

Jeg kørte derfra ... forpustet ... og med tanker på det pludselige skift mellem så levende og så så død.

Tak for Kængurugitteret.
Bilen holdt.
Jeg holdt.
Den bagvedkørende holdt.
Mange holdt ind og var hjælpsomme. På den gode måde.

Jeg tænker godt det ikke var et barn! Eller en hund!

... dog er GLÆDEN her stadig ;-)

søndag den 2. august 2009

Her er jeg med Gøglervognen .....

.... kan I kende Cirkusklovnen....
Det er Cirkus Buster ......

Ja I må da selv synge den .... ;-)
Og hvorfor nu det?

Ja bare fordi humøret er højt på Planeten og det var min yndlingssang som barn
..... sammen med den der .....

Ih hvor er jeg glad og i et godt humør
Ingen driller mig og ingen skælder ud
når jeg har det sådan er det hele nemt
alle blir så glade når jeg ler til dem

Men mer om det senere... nu vil jeg bare lige nyde glæden og dele den med jer ;-)

CITAT fra Livet:
Det sværeste ved at være alene...... er ikke at kunne dele GLÆDEN med nogen!

søndag den 19. juli 2009

fredag den 17. juli 2009

STRIKKEFRONTEN: ..... og Familien

Der kommer ikke meget nyt herfra for tiden.

Pokerhajen er kommet hjem medbringende souvenir fra Las Vegas i form af en ekstra slem influenza!
Nej ikke Svine-influenza ..... men slem nok. Og desværre ingen millioner!

Brandmanden holder ferie og vi ordner lejlighed.
Hans første ferie i 2 år- så afslapning er absolut velfortjent.

Filosoffen og Kæresten flytter sammen og han er sat til at rydde op.Det er hans lejlighed der skal rumme de 2 unge. Jeg er glad. De er så dejlige sammen.

Og SiffeSelv ser Tour de France og laver tag over badet.
Nu er Planeten snart færdig*bygget* og det er rart.
Jeg glæder mig til at være fri for håndværkere - selvom vi hygger os og har det sjovt sammen.
.....................................................................................................................................................................

Strikkeriet går fint.
Det Hvide Bomuldstæppe skrider fremad - mit første helt hjemmekomponerede mønster.
Der er ved at være bund i hvidt bomuldsgarn ... men det er der jo råd for ;-)



For ikke at gå helt strikkekold er jeg startet et Lyserødt Bomuldstæppe med bladmønster.
Nemt og lækkert i økologisk bomuldsgarn. Jeg har 18 nøgler og regner med at kunne få et lille tæppe på ca 160 cm ... men hvad ... der er jo osse små mennesker ;-) ... måske en foræring til en lille baby engang?

torsdag den 16. juli 2009

Stilhed før stormen....

..... er pt vandret ind i bøgernes verden!!!!


JEG KAN LÆSE IGEN!!!!
I øjeblikket da ....
.... så jeg lader lige billedet stå ;-)

søndag den 12. juli 2009

Strikkefronten:


Jamen jeg ku' ikke vente -
- så nu er der da slagen op til Ruth's Rosensjal.
Garnet er Kauni - det lå i reolen!


Endvidere er der SOMMERSTRIK på tapetet.
Slumretæppe i hvidt bomuld.
P3,5
Egen opskrift vokser frem gennem fingrene.
Orenburg-Frame-Seads-and-Peas with Strawberry-in-the-mittle
..... for dem der er til Orenburgsjaler...
... med indlagte snoninger.

Blondekanten er strikket på (som Orenburg) ---
--- så når jeg er færdig er jeg færdig.

Ingen montering andet end blokning!

lørdag den 11. juli 2009

Strikkefronten:




Så er det Lyserøde Lyngtæppe færdigt!
Slumretæppestort!
450g Kauni
P 4,5

fredag den 10. juli 2009

Driftsforstyrrelserne....

..... er nu forbi!

2 dage uden Internet og TV ...... er forbi.
Efter at ha splittet en digitalantenne, en trådløs router (hedder det det?), et kabel og et halvt hovedfuldhår, samt (næsten) emigreret til sønnens lejlighed i Storstaden for at følge Touren...(SUK de mandeben!) .... fungerer skidtet uden nævnelige besværligheder!!!!

Nu er det bare mig der skal lades op igen ;-)

Vender tilbage i morgen.

Mon det var de Underjordiske der havde gang i noget?

mandag den 6. juli 2009

Det rykker nu noget .....

.... når der strikkes til Tour'en.

Det Lyserøde Tæppe forventes færdigt i morgen - under Holdkørslen.

Ikke at jeg fatter meget af cykling - men det er utrolig beroligende at følge.
Er det stemmerne, stemningen.... eller noget helt andet?

Jeg ved det ikke .... men jeg har det godt, kan fålavet lidt indimellem.
Foruden altså at strikke.

TV'et i stuen er funktionsdygtigt igen efter knap 3 ugers pause.
Det kan drejes så jeg sidder i skyggen på terassen og strikker og lytter.

Så i morgen skal der ses ben igen ;-)

GOD MORGEN til alle jer tidlige morgenlæsere .... jeg dukker op lidt senere.

På Strikkefronten:

Endelig fik jeg taget mig sammen til at blokke det røde sjal.
Strikket i entrådet Evilla - farveskiftende.
Mon ikke det er pind 3 - 4?
Det husker jeg ikke.

Strikket for laaaaang tid siden og bare ligget hen.
Strikket efter Elizabeth Zimmerman's skitse .... nemt!


Egentlig var blokningen nem nok.
Da jeg først fik tænkt processen igennem.


Og inspireret af en i Blogland-
.... (hvem mon ? ... jeg husker bare billeder fra en græsmark) ......
så blev det spændt ud på plænen med lange skruer til at stikke i jorden.
Først trak jeg en snor gennem alle spidserne og derefter spændte jeg snoren ud.
Sjalet var gennemvådt.
Lå natten over da min funktiontid er bedst om aftenen.

Så nu kan jeg det!

Ellers strikker jeg på det Lyserøde tæppe!

fredag den 3. juli 2009

4. of [Djulaj] .......



20 ÅR
TILLYKKE TIL DIG!

Min *sidste* søn fylder år i dag!

...så nu er det slut med Teenagere i denne del af familien!
YES!!!
Vi overlevede alle!
....3 sønner samt MorHer.
.... ialt 14 år med Teenagere + lidt tidlig Præpubertet....
... ikke at forglemme en indlagt overgangsalder....
......3 trodsaldre ....

HMMMM.......Ikke underligt jeg er lidt træt?

Det er ham til venstre ;-)

HEDE....


....her er der 30 grader i skyggen!

Hvordan hos jer?

torsdag den 2. juli 2009

PAS PÅ _ det er vanedannende!


Nu er dette smukke design ankommet -
- altså opskriften selvfølgelig.

Det er RUTH 's- behøver jeg at sige mere ?
Hendes designs og mønstre er absolut velskrevne og unikke.
- jeg har garnet, men endnu for varmt og for mange andre projekter igang.

Jeg har *ønsket* sjalet
- siden jeg så det i sin spæde start på Strikkefestival'en i Silkeborg 2008
Hvad mon hun frister med i år? ;-)



Når nu jeg var på snold
- måtte disse vantemønstre med !
Bare så ikke jeg løber tør for idéer her i varmen.

mandag den 29. juni 2009

19940

..... så mange dage har jeg levet.

Gad vide hvad de er gået med?

Sommerslunkne portemonæer kalder: Billig Lydbog til Download!


EN NY BOG.DK
- kan der for sølle 79,- kr downloades en krimi.

Skrevet af Karin Fossum
- med kriminalkommissær Konrad Sejer som frontfigur.
Kan anbefales.
Jeg måtte dog lige høre første kapitel et par gange,
- før jeg kunne følge med.
Men så stod det osse på 8 timers uafbrudt *læsning*
- med indlagt strikning.

Jeg har yderligere 2 - tidligere - bøger med samme Kommisær.
Så jeg måtte da lige afprøve hvordan det er at LÆSE en bog.
Sørme så!
På 2½ dag fik jeg ÆDT den råt.
Nu er jeg så startet på bog 2 - altså selv at læse.

God oplevelse.
At ku' ku'.

Men jeg tror jeg fremover vil VÆLGE at høre en bog.
Det giver en større frihed - til alt muligt andet - f.eks strik!

Se det er at gøre en DYD af NØDVENDIGHEDEN ;-)

søndag den 28. juni 2009

Endnu en gang TILFÆLDE .....

Jeg tænker : GARDINKAPPE!
.... og begynder at strikke en i hvidt bomuldsgarn til annekset.


Så går jeg i Genbrug og finder .....
..... en RÅHVID filethæklet GARDINKAPPE ;-)

Nu skal jeg kun strikke 1 mere selv ... hvor heldig kan man være?
De bliver forskellige ... men hvem siger osse de skal være ens?

Det lyserøde tæppe vinder osse fremad ....
.....det er utrolig beroligende at strikke.......
......men hamrende varmt at siidde med.....


torsdag den 25. juni 2009

Gad vide???....

... om man kan HØRE sådan en bog???

---- eller om den må læses? Nu ved jeg den fåes!
Sakset fra En ny bog.dk

Det ender godt

  • Forfatter: Erik Bjerager
  • Oplæser:Johannes Møllehave
  • Genre: Biografier/Erindringer

Om lydbogen

Man skal leve sit liv, så selv bedemanden bliver ked af det, når man dør, siger Johannes Møllehave. Det er både morsomt og alvorligt, når Møllehave i denne bog taler med Erik Bjerager om døden, sorgen og håbet. Møllehave har flere gange selv været tæt på at dø, og han har oplevet mange mennesker dø. I Det ender godt fortæller Møllehave om tabet af forældrene og hustruen Herdis, om sorg og trøst og om sine forventninger til evigheden. DET ENDER GODT er den 72-årige Johannes Møllehaves tanker om de spørgsmål, der opstår ved livets afslutning. Hvad er overhovedet meningen med det hele, og hvordan finder vi håb, når vi skal dø, eller når vore nærmeste dør fra os? Det er en bog til eftertanke og trøst for den efterladte, den syge og den døende. INDLÆST AF JOHANNES MØLLEHAVE

Lydbog: Det ender godt af Erik Bjerager
  • 199,00 DKK
  • Format: MP3
  • Spilletid: 7 t. 16min.
  • Filstørrelse: 307.86 MB
  • Forlag:
  • ISBN: 9788702080483

Mine tanker går i retning af....

.... Driverhuse....

Engang skal der være et her på Planeten.

Jeg tror jeg ved - HVOR det skal stå(sådan) ..... HVILKEN model(næsten)....... HVAD det skal indeholde(rigelige mængder)....
.... men måske er det alligevel godt at finde ud af lidt mere....
Det skal ikke bygges i år, måske til næste? eller næste igen?

Denne del af en proces - foreberedelsen, tankespind, fantasier, mulighedsafklaring, indkredsning ...
Ja kald det hvad du vil.... men det er nu den bedste del for mig.
Når først projekterne er færdige ...... er de der jo bare ....jo tak de er da dejlige, smukke, nydende,........ lissom de sjaler jeg strikker ..... jeg må bare i gang med noget nyt......

Når jeg tænker tilbage på mit arbejdsliv er det ligedan der.
Jeg var en *igangsætter*.... men også en *færdiggører*...... men så kom der altid nye projekter ....

Det er rart at tænke tilbage på og se NU er det der sørme igen!
Denne trang til at SKABE!

onsdag den 24. juni 2009

Taget på fersk gerning!


Nu ved jeg HVEM der bruger min mobiltelefon og ringer udenbysk!
.... så sidder han bare der og filer løs!!!!

Stemning fra i går


Veninden kom med salat og rødvin.
Jeg havde kyllingefilet og ciabatta-boller.

Tilsammen havde vi det dejligt Skt.Hans-aften.
.... med et lille lokal bål på terrassen.

søndag den 21. juni 2009

Et FOLK er født ......

.... for *et par dage* siden!

Men i dag er GRØNLAND og dets folk anerkendt.

STORT TILLYKKE
.......med det.

Man er jo lidt indblandet og sender en hilsen til familien på øen ;-)

Læs evt. mere her
Når nu TV'et er i udu - ja ..... hvad bruger man så tiden til?

Man SURFER da.....!

Dagens fund - giver mig lov til med ro i sindet at sidde i haven og strikke ;-)

Mine BIORYTMER er i bund ;-)

Så jeg strikker dem op igen!
Tjek evt. dine HER!

Rapport fra en Drivkasse ;-)



Jamen der er da noget der fungerer på Planeten!

Squash'ne er godt igang - 4 store planter - der snart skal planetes ud, så der kun er een tilbage i kassen.

Tomater bliver der dog nok ikke noget af iår - men den får lov til at gro videre.

Til gengæld fryder krydderureterne sig bredt i deres kasse.

lørdag den 20. juni 2009

Tordenkile eller Lykkeheld?

Hvad mon har ramt mig?

Var det torsdag eller fredag dewt lynede massivt over Næsset her?
I hvert fald gnistrede det fælt og siden har husalteret ikke modtaget billeder nogensteds fra!

Om det er antennen i stuen, digitalboksen eller noget andet ?..... tjaa det ved ikke jeg!

Men det bringer massiv stilhed ind i huset her.
Så ingen fredagsfilm eller lørdag aften foran skærmen.

Godt eller skidt? ..... tja det ved ikke jeg!

Men for ikke længe siden fablede Veninden og undertegnede over hvor let det er/var at falde hen foran flimmeren .... selvom bevægelsen med fjernbetjeningen er nem.

Man skal åbenbart passe på hvad man/jeg siger højt her i huset.
Der er vist een deroppe der har lyttet med.

Og taget beslutningen for mig ;-) ..... (Teg takker faktisk lige nu....)

Nu vil jeg tilbringe den næste tid TV-fri .... hvem ved måske overlever jeg?
Ligefrem .... tra da daaaaa.........

torsdag den 18. juni 2009

Kender I det......?


..... når tingene går så godt at man bliver helt bange?

Jeg er så taknemmelig og glad for at mine unger trives, at jeg bor vidunderligt, at jeg har så mange muligheder, at jeg har det rigtig godt indimellem...... hmmm lyder det lidt patetisk?

Sådan kan man vel godt blive når livet næsten er for godt til at være sandt.......... for ikke så længe siden ville jeg sidde lammet af skræk for hvornår den næste ulykke ville *overfalde* mig. Mine tanker ville kredse af sig selv om bekymringer. Jeg ville mure mig inde, ikke turde gå udenfor , overhøre telefonen, være fuld af selvbebrejdelser ....

Nu kan jeg udfylde funktioner som mor, veninde, ansvarlig voksen.... tale og lytte i telefon, sende små breve og sms'er, væreudendørs, tage på visitter ....

Det er altså lidt fedt!

Det var bare det jeg ville sige.

Godnat eller Godmorgen - til jer der gæster Planeten.

tirsdag den 16. juni 2009

Gadgets .... tror jeg det hedder ????

Jeg har en (næsten ny) mp3 - afspiller.

En ganske sød lille lyserød een.
Købt fordi den synes nem, den er lyserød og hedder noget med ZEN.....

Altså kan den Zen-podcaste....

... og allerede her er jeg på glatis!
Mp3 - podcaste - er stadig nye begreber jeg ikke helt forstår-

Jeg kan godt downloade og lytte.
Men den lever altså sit eget liv.
Alle filerne kommer i 2 eksemplarer.

Måske er den programmeret til at tage hensyn til min forkrøblede hjerne?
Der skal ha alt et par gange ;-)

Arjj... nej ... vel?
Det er da FOR smart...
... men hvad der så sker ved jeg altså ikke.

Når jeg skal ha nyt å afspilleren, må jeg formatere den!
Hvilket i mit tidlige pc-liv var nærmest forbudt.
Men det er den eneste måde jeg kan slette og ligge nyt ind.

Og hvad en PODCAST er .... ved jeg ikke , men jeg får da noget på den, der hedder NeverNotKnitting! Hvor en meget glad amerikansk/engelsk kvinde taler meget hurtigt.

Nu vil jeg gå i seng og dobbelt-høre min netop download'ede bog fra dr.dk.
Med min yndlingsoplæser - Torben Sekov.

Lyst til lidt LYD???

.... så er der 2 LYDBØGER til fri downloadDr.dk

Døden indhenter jer af Frank Esman
.... og kan varmt anbefales.

Natten er lige begyndt af Morten Hesseldahl
... her jeg endnu ikke hørt, men giv den bare en chance