I dag er det infusioner igen. Det er en kinesisk? medicin som gives dagligt for at højne immunforsvaret. Først ved 5-6 tiden i eftermiddag er hun færdig. Men pga af det lave immunforsvar må Inge ikke gå ud, men skal beskytte sig for infektioner. Det er træls for hende at være bundet til værelset. En del af *overskuddet* til at være syg kommer jo fra at *lade som om* vi er turister.
Og deres udklædninger ... og lysshows .... helt utroligt ... jeg forsøger at ligge billeder ind ... enten på her eller på Flickr.
Før vi gik til manegen måtte maverne lige mættes. Jeg fik en kæmpeportion ris - som jeg jo elsker - og Inge bestilte nogle pandekager. Troede hun. Hun holdt dog masken og modtog en hel grillet kylling. Servereret kunstfærdigt med HELE hovedet - næb hængende ud over kanten. Umiddelbart var det eneste der var fjernet - fjererne! Jeg må sige hun kæmpede bravt med dyret iført udleverede engangshandsker. Det smagte godt og for Inge der drømmer om Gullash med flødesovs og kartoffelmos smagte det da lidt af fugl.
Da vi skulle hjem fra Circus blev vi nærmest overfaldet af pirattaxaer i lækre øser. Vi stod imod og traskede hen mod de officielle taxa'er. Som dog kun ville køre os formeddelst 400 yuan. Som I nok husker kostede turen herud kun 35 yuan. Vi stred bravt og fik os forhandlet ned til 6o yuan. Australieren - RoB - var dog mere indstillet på at GÅ hjem. Jeg foreslog vi lagde 40 yuan og alle 3 stak af fra regningen i hver sin retning - da der jo ikke var centralllås på bilen ;-) Men vi var dog pæne mennesker og betalte prisen. Der svarer til ca 55 danske kroner. Det er jo heller ikke pengene men princippet. Jeg ville gerne ha givet det samme ganske frivilligt ;-)
Ellers er kineserne søde og rare. Der forventes ikke drikkepenge og når der giives det, er der overstrømmende taknemmelighed. Selv for 2 yuan som er ca 1,80 kr. En kinesisk - yngre - læge tjener ca 2000 yuan om måneden. Lejligheden koster 17oo yuan, men her betaler hospitalet ½-delen. Vores læge arbejder næsten hele tiden. Er med på stuegang og vender tilbage og forklarer indholdet. Der er ca 10-12 læger der tropper op omkring sengen og - på kinesisk - diskuterer. Vidste man ikke bedre kunne det jo lyde ret alvorligt.
Vores søde Doctor Zhang er 30 år og gift. Hendes mand er farmacist og bor 2 provinser væk. Hvor tit de ses anes ikke. Men ikke ofte tror jeg. Hun er *bondepige* og født i året hvor et-barns-politiken blev indført. Altså 1980. Som den yngste af 3 børn. Hendes forøldre er bønder og har betalt hendes uddannelse på universitetet. Dette betaler hun tilbage nu. Så der er ikke mange penge tilbage.
Jeg tør slet ikke tænke på hvad vores *Cleaner* tjener!
Hjemvendt efter Circusturen var Inge sulten. Samme dag havde jeg været i Carrefour - et europæisk varehus/kæmpemarked a la Bilka eller City 2. Vi var en del danskere der var sammen. Det er sjovt men osse stressende at være så mange og skulle nå noget på tid. Så når Inge igen må komme ud - tager vi derud sammen - og shopper igennem. Men jeg fik dog nogle bagekartofler, appelsinjuice uden sukker, yougurt naturel - som de desværre søder - nogle vindruer, usødede kiks og ikke mindst et lille grovbrød og smør.
Inge svælgede i brødet og kunne ikke vente til jeg fandt kniven frem ;-) Som natmad fik hun så en bagt kartoffel med resten af brødet, smør, yougurt og SALT IKKE MINDST. Jeg tror hun blev mæt.
Vi sover stadig meget hernede - og har svært ved at nå Dansker mødet klokken 11. Lige nu er klokken 12.35 middag dvs i dansk tid er den 5.35 om morgenen. Der er 7 timers forskel. I må selv finde ud af hvad vej. Vi har een gang ringet til Inges mand i den tro klokken var 16 om eftermiddagen og han lige var kommet fra job. Vi fik en søvndrukken mand i røret klokken 4 om morgenen ;-)
Nu vil jeg spise lidt frokost og forsøge at ligge billeder ind. Inge sover. Det er med at udnytte den ledige pc så længe ;-). Senere på dagen vil jeg besøge en af de andre danskere der har brug for lidt hjælp.
PS - jeg har stadig IKKE fundet garn herude ;-)




Nu håber jeg han lever op til bare nogle af forventningerne


