lørdag den 6. februar 2010

Så er STORE PILLE-NEDTRAPNING begyndt!

Torsdag var STORE-SNAKKE dag.

Steen -min psykiater -  var slet ikke enig i mit projekt, Men heller ikke lodret imod. Og da det er mig der lægger krop – og sjæl – til, er det jo ligesom mig der bestemmer ikke?

foderplads2Og min argumentation overbeviste ham om at det nok kunne lade sig gøre at forsøge at skippe 2 af mine 3 mediciner.

Jeg har jo bivirkninger som skal behandles, samt er i risikogruppe for at udvikle f.eks Diabetes type2.

Det han skulle hjælpe med var hvilket præperat hvornår og hvordan.

Mirtazapin er et præparat der er kendt for sin vægtøgende effekt.

Ved at øge appetit og nedsætte følelsen af mæthed. Jeg får det til natten for at mindske sløvheden om dagen og for at afhjælpe mine voldsomme mareridt. Disse er nu i en sådan grad at jeg kan forholde mig til dem.

Så det er det første medicin jeg skal forsøge at klare mig uden.solskin i sneen

De sidste 2 nætter har jeg sovet – på ½ dosis.

Og har sovet godt!

Endvidere bilder jeg mig ind at jeg er mere aktiv ;-)

Pudsigt nok er en del af bivirkningerne ved præparatet de samme som symptomer på depression og angst.

Jeg vælger at tro at NU er det bivirkninger og IKKE symptomer.

Så får vi se!

Bivirkninger ved Mirtazapin:

Meget almindelige (over 10%)
Øget appetit, vægtøgning.
Mundtørhed.
Søvnighed, sløvhed, hovedpine.

Almindelige (1-10%)
Opkastning, diarré.
Blodtryksfald - især hvis man rejser sig hurtigt op, væskeophobning i fx arme og ben.
Ledsmerter, muskelsmerter, rygsmerter.
Svimmelhed, konfusion, angst, unormale drømme, rysten.
Hududslæt.

Hvad gør en Valentina uden en Valentin?

Jamen man kan skam være heldig alligevel.

Og – måske – modtage et Valentin-hjerte.

Se bare hos Lavendelstrik  hvordan.

God idé – hermed givet idere ;-)

1-2-3 dette er en prøøve

 

røde rose3Fru Aggergård’s blog er inspirerende og livsbekræftende.

Desuden i et smukt layout.

Og hun er villig med en hjælpende hånd – så nu er der lysere tider på Planeten ;-)

Derfor et billede af en af mine roser på spring.

Jeg siger TAK !

fredag den 5. februar 2010

STRIKKEFRONTEN: ...

Så blev de færdige!
Et par Pulsvarmere med inspiration fra Jytte Slente's nye mønstre.
At de er lidt store kan kun tillægges mine evner og færdigheder ;-)
Men de varmer og kan trækkes ud over håndfladen eller skubbes tilbage.

Her er så et Slente-tørklæde.
Enkelt og simpelt.
Et lige stykke strikkes med huller i.
Derefter trækkes tørklædet gennem sig selv.
Nemt!
- at strikke, knap så simpelt at skrive ;-)

For enderne er der hæklede blomster.
Og så har jeg tilføjet perlerne.

Nu skal jeg lige se om jeg kan nå at færdiggøre Svigerdatterens Poncho.
De kommer til søndagsmiddag.
Livet er ved at arte sig.
TAK.


onsdag den 3. februar 2010

Dagens Kreative ;-)...eller lidt om SUCCES-kriterier...


Her er Mr. Snow!

Erfaring:
Sne er koldt -
- uden vanter.
Derfor kun en lillesnemand ....
til gengæld supersund
Gulerodsnæse og rosenkålsøjne!

Nu stårhan så der og kigger ind ad min havedør.
Godt selskab ;-)

Og så lidt om SUCCES-KRITERIER:
I morges fik jeg en utrolig trang til at komme i svømmehal.
Ja det gjorde jeg faktisk allerede i aftes.
Fik lyst altså.
Så jeg undersøgte åbningstider, pakkede taske
så alt var parat til morgen.
Selvom hallen først åbner kl 15.00

Men jeg skulle jo også lige ....
- bygge en snemand
- vaske op
- male køkkenreolen 2. gang
- strikke mine pulsvarmere færdige
hente en ny rundpind nr 12 i Staden
- muligvis nå et Venindebesøg
- ose i et par butikker
- blogge
- mm
---

FORSTÅR I HVAD JEG MENER?

Hvis DET er min TO-DO-LIST for i dag....
... så tror da pokker jeg ikke orker....
... og at en simpel hverdag føles uoverkommelig!

Og NEJ jeg forventede nu ikke at nå ALT på listen,
men tankerne fiser rundt i hjernen plus alt det andet jeg ikke skrev...

Nå men jeg fik lavet min Snemand.
Og jeg kørte afsted til Svømmehallen.
Kl 11.30
Hmmm halvvejs til byen gik det op for mig at det skulle jeg først efter kl. 15.00!

Forvirret har man vel lov til at være ;-)

Pulsvarmerne er færdige og skal *bare* monteres.
Rundpinden er hentet.
Og nu vil jeg så male reolen 2.gang.
Svømmehallen ligger der osse i næste uge!
Veninden nåes via tlf.
Opvasken får lov til at overnatte hvis den ellers arter sig ;-)

HAV EN GOD AFTEN ;-)



Nu gør jeg det sg' igen!!!!


......melder mig til en Kreativ udfordring:


Og NEJ ingen forventer en daglig aktivitet
men bare et forsøg derpå ;-)

Jeg har gjort det før.
i 20008.
Det var en positiv givende oplevelse.
Mine tanker fik *noget* at kredse om.
Det kunne være strik, tegning, daglige journal o.l
eller hvad med en ny hjemmekombineret mad-opskrift?
Kreativitet er jo gældende i alle former for LIV.
Og det at være skabende tror jeg indimellem kan være lige så endorfindannede som motion.
og lad mig nu bare blive i troen....
Jeg vil hellere male en løbe en tur.

Mine tanker i øjeblikket:

Hvad med en SNEMAND?

Har du bygget een i år?
Jeg tror jeg vil ;-)

Det MÅ da være kreativt!

mandag den 1. februar 2010

Piller eller ej.....? Ord fra en udbrændt Ildsjæl ;-)

Ja jeg går og summer i disse dage.

Uger, måneder.

Overvejer for og imod medicin.

Nu har jeg i 5 år taget medicin for - eller mod - depression, angst, mareridt, uro mm.
Som følge deraf har jeg fået det pykisk bedre.
Ja.
Og Tak for det.

Men jeg har osse fået en del andet.
Øget appetit
Voldsom vægtøgning.
Mental følelsesløshed/ligegladhed.
Være mentalt indpakket.

Dette var de værste , derudover også:
Blodtryk er forhøjet.
Eksem
Hævede hænder og fødder
Ømme led

Hvad der skyldes det ene eller det andet ved jeg ikke.

Om det er valget mellem Pest eller Kolera ved jeg heller ikke.

Min gode psykiater Steen har tidligere sagt medicinen var livsvarig.

Men jeg tænker:
Hvor langt og hvordan er / bliver mit liv med forhøjet blodtryk og massiv oovervægt?

På torsdag skal jeg tale med Steen igen.
Og jeg tror - lige nu - at jeg vil snakke om at trappe ned/ud af medicinen.

Jeg forstiller mig/ drømmer om at blive *normal* igen.
Måske er det utopi.
Men ellers har jeg ingen LIVSDRØMME.
Kunne være normalvægtig.
Være normalsocial ;-)
Blive normalrørig igen.

At få den der indre trang til at GØRE......
At brænde for et eller andet.....

søndag den 31. januar 2010

Inden Frosten....


.... nåede jeg det ikke.
Men for et par uger siden blev disse NATSOKKER færdige.
De er hurtig strikket på pind 7.
Garnet er fra lageret og hedder Rainbow
Et blandingsgarn af uld, polyamid, polyacryl og bomuld.
Dejlige i mit lille bitte SOMMER Hus ;-)

Opskriften finder du her i
Hendes Verden online

Jeg SLENTER.... hvad gør du?

I går var jeg til Workshop med Jytte Slente.

Det foregik i Holbæks nye garnforretning Kniplestuen.
Kun 50,-kr men fik tilgengæld:
2 nøgler fedt uldgarn, hjemmelavet fyldt chokolade og behageligt selskab, samt Kurset:
Tredimentionelt strikning - eller Skulpturel Strikning.

Spændende, rart og hyggeligt.
Jeg glemte selvfølgelig fotoapparatet.
Så I må nøjes med billeder af Jytte Slentes nye bog :



60 kr - koster den og er absolut pengene værd.
Jeg er stor tilhænger af Jytte's design. Såre enkle og nemme at strikke.
Straks sværrere at forsåt når de skal syes sammen .... men det varer jo noget ;-)

Et eneste minus er at det er SMÅ størrelser max med et X foran L'erne.
Men samtidig er de så enkle at jeg selv kan optimere dem.



Min favorit i dette hæfte er denne vest/sjælevarmer eller *overdims*.

I løbet af foråret kommer der endnu 2 hæfter.
Et med bomuldsstrik og et med silkestrik.
Begge med de nye teknikker som indefatter forkortede pinde i felter der giver en spændende struktur på flader.
Min egen fantasi kan *brodere* videre nu teknikkerne er i fingrene.

Jytte Slente var iført en helt fantastisk sjælevarmer i hendes eget design.
Men den kan først ses i et af de nye hæfter ;-)
... pga min glemsomhed
- Beklager!

torsdag den 28. januar 2010

SiffeService:


Nu fåes denne dejlige længe ønskede bog for 60,-kr i Netto.
Med i kurven røg sørme osse en bog om fugle.
En masse nyttig viden og bl.a. en *opskrift* på fuglekasser.
Mit næste projekt!

Hvorfor er der så stille på Planeten? ... kan jeg næsten høreder spørges.

Tja ... det er Januar, det er mørkt, der skrues op for varmen og ned for virken.
Jeg er kommet igang med at læse igen.
Kun et par dage ... men hvilken fryd.
Jeg læser/genlæser mine krimier .. og holder strikkepause imens.

Jeg laver mine daglige Art Journal ... med fryd.
Jeg nyder at finde mit eget udtryk og via iHanna.nu surfe rundt i denne ArtJournal kreative verden.
Hun har mange inspirerende link, samt egne ideer og en virketrang der smitter.

Også er jeg begyndt på et Crazy Quilt-Tæppe i mørke uldrester.
Det syes på min *nye* symaskine - k'bt lige før jeg blev syg og endnu ikke brugt. CeazyQuilt er en god måde at indvie den på.
Det vises når det er længere fremme i processen.

Jeg er påvirket af mørket.Men har det forbavsende stille i hovedet. Alle tankerne er nu sådan at de melder sig een ad gangen og ikke i det tankemylder der har præget mig i årevis.
Stilheden nyder jeg.
Mens jeg ser på fuglene på mit foderbrædt.

Igen i år er jeg med i den Store Vinterfugletælling 2010
I år er den store flagspætte en flittig gæst.
Du kan stadig nå at være med ;-)

torsdag den 14. januar 2010

Fordel ved at være arbejdsfri ...

......og her skulle der så være et billeder
men blogger vil ikke som jeg ....

... er bl.a. at man kan tage på Café med YngsteSønnen ;-)

God mad!
God Snak!
God dag!

Lig med:
Dagens 3 GODER ;-)

I morgen venter der ny dag med nye GODER;

Jane fra webstrikkerne kommer (måske) forbi
Jeg skal indvie min nye Journal for 2010
Der kommer X-FACTOR omaftenen

Så kom bare an du fredag i Januar
våd og kold
trist og mørk
MIG får du ikke!
Jeg vælger GLÆDEN!

onsdag den 13. januar 2010

I disse dage .......


.... hører jeg lydbøger.
Eller rettere een lydbog.

Det er korte dage, det er vådt og mørkt, her er lunt.
Så det virker som en god idé ;-)

I dag hører jeg Menneske uden hund.
Skrevet af Håkan Nesser. Oplæst af Torben Sekov.
Bogen er den første i en serie om den svenske vicekommissær
- Gunnar Barbarotti fra den lille ikke eksisterende by Kymlinge.
At købe en lydbog - MP3 - i dag er billigere end en paperback.
Hhv 99.95 kr og 129,- kr.
Hos saxo.com eller Bog&idé
Det er da utroligt ikke?

Tidligere har han skrevet om den hollandske kommissær Van Veeteren.
Dem holder jeg meget af.
Det er en klassisk opbygget - som regel - kriminalroman.
Der er et mord
der er et lig - som regel
det findes - som regel
der er en række politipersoner - med en central skikkelse Van Veeteren
de opklarer mordet - som regel.......

Alt følger en nøje planlagt velkendt skitse.
Det er betryggende.
Selv i kompositionen af en kriminalroman behøver jeg struktur og regelmæssighed.
Det genkendelige.
Helst intet uforberedt - ej heller her.

Hvorfor er det så vigtigt?

Jo med PTSD er det ukendte, det uforberedte, det uvisse ......... farligt.
Ikke konkret farligt, mere sådan urovækkende.
Så jo mere genkendelig en hverdag er ... helt ned i detaljen som indhold af en lydbog.... jo mindre energi går der til at reducere angst og uro og jo mere energi er der til at LEVE et liv.

Derfor hører jeg Kriminalromaner.
De følger oftest den samme læst... som ovenfor beskrevet.
Lissom Barnaby, Morse, Taggart osv
Lissom Gamle danske Film..... f.eks Baronessen
Lissom de fleste Action-film..... f.eks Terminator eller Bruce Willis
Alt er som vanligt...
Alt ender godt......

Jo det er en begrænsning ift mit tidligere interessefelt .......
.... men samtidig en udvidelse .... for det er jo - næsten - nye områder for en gammel dansklærer.
SAmtidig kan jeg dog godt længes efter en*rigtig* bog imellem hænderne.
At ligge på sofaen, eller om aftenen inden søvnen overmander een
.... men der ER fordele ved LYDBOG
såsom at ha' hænderne fri til andre ting.
Jo Strik....
... eller en saks til at klippe i blade....
...eller en pensel....
Lydbogen kan jo osse medbringes til afspilning på MP3'eren
... ved lange køreture...
ved .... gåturene....
ved motion (HMMMMM!!!!)

Men Menneske uden hund er anderledes
Den følger ikke *min*planlagte kriminal-læst
Mordet *mangler* i begyndelsen ------
Liget har en megen liden rolle ----
Politiet i form af Gunnar Barbarotti kommer ret sent ind i historien ......
----jeg kunne godt finde mere ....
Set i bakspejlet kan jeg nu godt lide bogen.
Men undervejs er den urovækkende da den er *anderledes* kompositorisk
- (og dermed egentlig ret interressant ;-)).

Jeg glæder mig til at genhøre den!
Så skabes der ikke uro -
men genkendelighed!

tirsdag den 12. januar 2010

Mysteriet......

..... om den forsvundne KOMMENTARBOKS!

Gad vide hvor den er blevet af?

Den der hvor mine kære gæster sender Kærlige ord til mig er forsvunden!

Som den opmærksomme læser har jeg forsøgt at forny layoutet på Planeten.
En lille afpudsning i anledning af Nytåret.

Og så forsvinder Kommentarboksen!

Hmmmm...... jeg må på jagt ..... jeg kan jo ikke få hjælp via kloge ord i den manglende Kommentarboks ;-)

Først et varmt fodbad ... og så på med disse....


Jamen sådan står der under opskriften...
... og så må man jo ikke sandt?
Strikke dem altså .... ellers kan de jo ikke komme på ;-)

Jeg så dem online i et ugeblad --
---hvilket kan jeg ikke huske
..... men jeg kopierede opskriften og satte dem ind i et skriveprogram til senere brug..
.... der kunne jeg så se de var fra Garnstudio.

Jeg er lidt facineret af fletstrik i øjeblikket
disse er det første par på pindene
Flettet er bagpå benet, mens resten er rib.
Garnet er fra Kvickly
et enkelt billigt strømpegarn
Så billigt at der smutter 3 nøgler ned i kurven
når jeg nu alligevel er i Staden.
Garnet er i farver jeg faktisk godt kan li'
Dette er en mørk flaskegrøn
men det findes osse i en mørk lilla
lys æblegrøn og rosa.

Jeg har ikke lagt Tæppestrikkeriet på hylden, men holder en pause for afvekslingen skyld.
Og for fiingrene.
Et helt tæppe på pind 3 har sin virkning.

Nu er fodbadet koldt så der må gang i pindene så strømperne kan blive færdige ;-)


torsdag den 7. januar 2010

BRING DIG I BALANCE!



.Ja sådan stod der.

I mine ENGLEKORT.
Som jeg ind imellem trækker et kort af og lader mig inspirere af.

Dette kort trak jeg for det nye år 2010

... og IHHHHH hvor det giver genlyd
og giver mening...
... for mig altså.

BALANCE
Først mhp Kost og Motion
... det sunde og det usunde
aktivitet og inaktivitet...
der skal være plads til begge dele ;-)
i mit liv-

Også Balance mellem
- indtægter og udgifter, gerne med en lille opsparing .. måske?
- rod og orden, igen lidt af hvert mest af det sidste... helst ,-9



fredag den 1. januar 2010

GODT NYTÅR

... til jer alle ;-)

Her fejrede jeg en del af Nytårsaften

Livsnettet.dk

... så helt alene var jeg ikke.

Når man nu gerne vil ha' selskab, men har det svært med andre mennesker
ja så er det en ganske god idé.

Jeg har ikke chattet før så det blev ikke til så meget.
Men jeg nød *selskabet* alligevel.
Lissom at være til en rar fest og bare lytte med.
Eller ligge i sengen og høre *de voksne* snakke ;-)

Indtil midnat var jeg i selskab med 2 storcharmører Richard Gere og Sean Connery
og efter midnat så jeg så naboernes fyrværkeri over træerne i min have.
Derefter selkab på internettet.

jeg ønsker jer alle et rigtig

GODT NYTÅR

... og takker samtidig for jeres hjælp og støtte samt kloge sjove og trofaste kommentarer i 2009




STRIKKEFRONTEN: ...


Her i Juledagene blev det Grønne Tæppe færdigt.

Strikket i garn fra lageret - Highlander fra Garnstudio.
Købt under udsalg og tænkt til en stor jakketrøje - men plusli blev det til et tæppe ;-)
Megastort og varmt!

Mønstret er *Falling Leafs*
Nemt og kønt.

Johnny har indtaget tæppet fra det kom på pindene, så nu er det næsten hans.

Men rolig ....
... der er allerede 3 tæpper til på pindene ;-)

mandag den 28. december 2009

Min Tærte...


....endte med at se sådan ud!

Gad vide hvordan den smager?

Forsættelse følger ;-)

søndag den 27. december 2009

Hvordan er det lige man....

(billedet lånt fra arla.dk)

.... laver en Grøntsagstærte?

Et eller andet sted i den grå substans der kaldes hjerne
findes forklaringen!

Jeg VED det!

For jeg har bagt om ikke tusindvis ja så mindst hundrede af dem.

Først...
... ordne Køkkenet så jeg kan komme til!
Så....
Slippe nemt om ved tærtedejen?
Jo det må man da godt ikke?
For eksempel kan jeg da bruge Filodej fra fryseren?
Og Porrer fra den grøntsagskasse fra torvet.dk
Og jeg har vist hytteost i køleskabet......
... og lidt fetaost, cocktailtomater.... måske lidt chili ...
... mon ikke det kan udvikle sig til en
PORRE OG TOMAT TÆRTE?

Puha ....
... det er drøjt at være huslig ;-)



lørdag den 26. december 2009

PUST.....

Nu er Julen snart *overstået* .... Godt ;-)

Ikke mere snak om det.

Hvad har jeg brugt *fridagene* til?

Jeg har fundet PTSD-foreningen på Nettet
Hvad jeg vil bruge den til ved jeg endnu ikke, men jeg HAR meldt mig ind.
Ikke gratis, men rørende billigt.
Jeg har manglet *et sted* hvor *jeg* er normal - hvis I forstår hvad jeg mener.
Bare at læse om selve sygdommen/diagnosen/tilstanden rør mig.
Fordi jeg genkender det.

I radioen hørte jeg tilfældig om Danmarks største julefest.
Den blev afholdt på Nettet.
Nærmere bestemt Livsnettet
Nu har jeg oprettet profil på siden. Gratis.
Det er IKKE et datingsite, snarere et socialt samlingssted.
Man behøves ikke være *syg i hovedet* for at være med.

Nu får vi se hvad det bringer.

lørdag den 19. december 2009

torsdag den 17. december 2009

Når man fryser .......


..... må man hækle sig et tykt lunt TÆPPE ;-)

Det er STORT hæklet i Impaz Lulu ca 25 ngl a 50 gr på nål 9
Det har taget ca en uge.
Mønstret er Muslinger

Nu vil jeg krybe sammen i Stolen
med Tæppe og HOT chokolade ;-)

Uhmmmm.....

onsdag den 16. december 2009

CITAT:.....FN-TID

......... er når al ting tager længere tid end planlagt!"

Hmmmm..... det tror jeg passer meget godt ind her på Planeten ;-)

søndag den 13. december 2009

De Børn de børn ..... ;-)

Ja nu er det mest Den Yngste, Brandmanden og ikke mindst BilEjeren det handler om.

Han ringede i går aftes, noget spagfærdig i mælet.

Jo om han da måtte låne min bil?

Hmmm så måtte der jo lige høres om hvad årsagen til det dog kunne være?
Han er jo i besiddlese af den sejeste DYT en ungersvend kan ønske sig.
Og det skal vides at der ikke er det der gøres for den øse!
Og KØRES der blir der, mest til jobbet langt herfra men osse fornøjelsesture.

Jo han og Veninden var kommet ned for køre en tur ...... pause......
... og så var PLADERNE klippet af og der lå en seddel!.....

(I parentes bemærket så havde jeg svært ved IKKE at grine højt!)

Hvorfor dog det?..... fik jeg spurgt?

Jo han havde jo ikke betalt vægtafgiften!
Om han ikke havde fået rykkere?
Jo ......

Nu kunne jeg jo ha valgt at være åh så moragtig belærende .....
..... men jeg tror han FÅR lært det nu ...
AT BETALE SINE REGGNINGER TIL TIDEN!...
eller i det mindste være klar over at det får en konsekvens...
... han har jo både PBS og budgetkonto , så det er rent sløs.
Jeg valgte at sige,,, så må du jo tage bussen herud ... Og han valgte IKKE at spørge om jeg ville hente ham....

Senere ankom han med Veninden som chauffør ....
Sådan en Brandmand kører åbenbart ikke med bus ..... hvilket jeg osse ville ha væddet om ;-) ... han er jo som Yngstemanden godt forkælet .... af mig og 2 storebrødre.... og vel vant til at vi klarer det...... og det gør vi jo ikke mere ......

I dag har jeg nu siddet og klukket lidt for mig selv, for det bliver vel uendeligt besværligt at få fat i de plader igen, og skal han bruge bil må han jo hjælpe med Morens indkøb osv......

Det er jo snart JUL ikke?

Dagens Raakost......


... består af fintsnittet hvidkål og blomkål marineret i æblecidereddike og salt
appelsin i tynde skiver
½ glas grønt pesto
ristede solsikkekerner
friske blåbær
god olivenolie

Dagens Engel


Dagens Engel er en LYSENGEL
Helt ny på Planeten.

Veninden bragte hende ind i mit hjem sammen med
en genial Julekalender.
Lissom Veninden skaber hun lys omkring sig.
Selve Englen er et Loppefund.
Lissom jeg færdes Veninden i Genbrugsverden,
så lige plusli er vi moderne igen ;-)

Veninden har bragt meget andet LYS ind i mit liv.
Hun har hamret på min dør når jeg mest af alt havde lyst til ikke at være.
Hun har malet mine stuer.
Hun har lyttet til min tågesnakke.
Hun har bare været der når det var nødvendiigt
Det lyder ofte så banalt, men sådan er det nære vel ofte

Hun er een Hverdagens Engle !

lørdag den 12. december 2009

Godt Grej ;-)

Jeg skrev jo om mit *dårlige* råkostjern.
Årsagen til jeg ønskede mig et af de dyre Mandolinjern
- men nøjedes med et billigere fra Årstiderne.com

Så var det jo jeg hev det gamle ud af skabet.
Mit køkken er så lille at kommer der nyt må gammelt ud.
Så kiggede jeg sådan lige en ekstra gang på det.......

.... og fandt ud af jeg slet ikke havde brugt det rigtigt!
På siden er der en knap der kan drejes så forskellige *knive* kommer frem.
Små og store riller samt mulighed for at indstille til helt tynde skiver f.eks kål mm

Sig mig lige

HVOR HAR HJERNEN VÆRET?

Det er et ret godt smart og brugbart jern der tilmed er nemt at rengøre!

Nå men nu har jeg så en ekstra Julegave til een af sønnerne ;-)

For at forbedre hjernecellerne
lavede jeg en god

Grønkålssalat a la Siffe
med inspiration fra Annemad, Fru Plum, Internettet og meget andet ;-)

Den består af hakket grønkål marineret i Æblecidereddike og salt.
Småtskårne gullige æbler,
hakkede tørrede røde Tranebær,
smuldret god hvid fetaost,
drys med ristede sesamfrø, blå birkes, gule sennepsfrø.
God Olivenolie over.
Farvesymfoni i en grå måned.

Værs'go at spise


Dagens Engel

Engle har altid haft en stor plads i mit liv.
Helt fra barnsben, hvor jeg kunne *se* dem ;-)

Der er altid engle fremme i mit hjem.
Også når det ikke er Jul.

2 af dem kom til mig fra min *mand* - Bonden.
Jeg skulle overtage det hus jeg netop solgte for 1½ år siden.
Huset var stort og gammelt og med 1.sl og loft og kælder.

Da dagen for overtagelsen kom var Bonden med mig.
Vi gik omkring glade og lidt triste, da kun jeg og børnene skulle bo der.
Jeg sludrede løs om alt det der skulle gøres, kunne gøres.
Som vanlig var Bonden mere tavs.

Da vi nåede førstesalen var jeg kommet lidt foran og gik alene ind i det fjerneste værelse.

Og DER i vinduet, med fjordudsigten stod disse 2 engle.
Alene i det tomme rum.


Jeg blev helt målløs og stum!

Kaldte på Bonden.
Han mente bestemt det var nogle der fulgte med Huset.
Som Skytsengle ;-)

Der gik lidt tid inden han indrømmede han havde besøgt Huset og den ældre dame der solgte det og havde sat englene til mig.
Når nu han ikke var der ;-) så var disse engle der og er her stadig!

Er der noget at sige til disse engle følger mig og har en stor plads?

tirsdag den 8. december 2009

Gode redskaber...

.... er et MUST

Især når det i forvejen kræver en krig at lave mad.

Så jeg har bestilt et MANDOLINJERN!





Ja jeg vidste heller ikke hvad det var for år siden
men en god VENINDE belærte mig.
Rivejerns RollsRoyce
... ellr CO2 venlig foodprocessor ;-)

Siden har jeg søgt efter det ULTIMATIVE jern.
Og jeg HAR fundet det.
Nej det er ikke det på billedet og det koster ... en krig ... nemlig 1600 kr
Og kan ses her (scroll ned) og købes i Butik Jes Pors i KBH og Faaborg.
For dem der har råd.

Så jeg forsøgte mig med billigere model.
Jeg tror det var fra Netto!
Der selvfølgelig IKKE virkede.

Nu gør jeg så det samme igen
forsøger med et billigere - 248 kr.
denne gang fra Årstiderne
det er billigt ja men jeg krydser finre på ryggen i håb om at det denne gang virker.
Ellers må jeg vist skillinge sammen til det dyre ;-)
For jeg nyder altså
GODT GREJ!


UPS hvor blev mandagen lige af? ..eller mine Mørkegerninger

Ja den forsvandt altså ;-)

Lige nu er jeg kommet hjem efter en rask travetur.
Engang skal det blive til LØBETUR;-)
Men i øjeblikket gælder det bare om at komme ud!

Jeg har en vældig modstand mod at løbe i det offentlige rum.
Så jeg kommer ikke afsted ....
.... mens en TRAVETUR.....
Ja det er da noget andet.

Hvorfor jeg gerne vil løbe?

Fordi jeg havde Bækkenløsning ved den sidste graviditet i 1989.
Efter fødslen kunne jeg knap nok gå og først i 2004 kunne jeg løbe igen.
Det var *hård* og vedholdende træning der gjorde det muligt
Og det var en fantastisk dejlig oplevelse.
... så nu VIL jeg altså nå derhen igen.
Men det er 40 kg siden ;-)
Samt et Overfald
Og det er de der 40 kg (og Overfald) der gør modstand.

Modsat kan det jo være at *folk* tager hatten af for at *en FED* gør noget ved problemet.

Nu ved jeg godt *man* ikke skal tage sig af hvad andre tænker...
... men min modstand HAR altså baggrund i det.

Nogle gange tager jeg pandelampe på og (løber)/lunter mest i mørket.
Og det generer mig ikke at møde *folk* der.

Hvor er *man* egentlig underlig skruet sammen hvad? ;-)

Nå nu vil jeg sætte mig i strikkestolen og se hvad der sker på pindene.

HAV EN GOD DAG!

søndag den 6. december 2009

På Pindene ..... ;-)


Jo da der er stadig gang i strikkeriet

Der er gået tæpper i det:

Et smukt grønt med et simpelt Lace-mønster der hedder Faling Leaf -
Garnet er fra lageret og er en fornøjelse at strikke på pind 8
Det hedder Highlander og er 90% uld og 10 % nylon.
Jeg fandt det som billigt tilbud for ca 1½ år siden.
Der kom en ½ trøje frem førend det endte på Lageret.
Det bliver et stort vamset varmt tæppe da jeg har omkring 20 nøgler.


Det andet tæppe er i råhvidt superwash uld - Vital - 100% uld.
Mønstret er LaceKnitting med mønster på begge sider.
Pind nr ca 4,5
Det bliver utrolig smukt, men kræver en del ro at strikke.
Derfor det grønne - til mellemstrik og afslapning




SøndagsSysler....

Sønnen er igang i haven
........jeg nyder lydene ;-)

fredag den 4. december 2009

Jeg tror jeg er BJØRN!



PS billedet er lånt
her ... incl. teksten ... der pt passer)

Ikke kun pga vægten (Sic!)
smagen for sødt (Sic sic!!)
men osse fordi jeg har HI-tendens!

Nu har jeg siddet stille i min stol og strikket i 5 dage.
Der skal åbningen af en NY garnforretning til
for at få mig ud af hulen.
Jeg sover atter det meste af døgnets mørke timer -
- så jeg tror LYS-lampen må frem igen.

Al det der Juleri fænger ikke i år.
Det er jeg ked af.... jeg savner JULEGLÆDEN fra engang.

Er det mon *almindeligt* at ens stemningsleje daler i forbindelse med depression?
Hvor jeg tidligere var et glad menneske er tristheden altid nærværende nu.

Nå men hvis der er lidt stille her på Planeten
så vid at det bare er fordi
BJØRNEN SOVER ;-)





torsdag den 3. december 2009

Vil du se min GENIALE julekalender?


Endnu engang har VENINDEN slået til ;-)

Denne gang med en smart julekalender-idé - der gerne må kopieres!

Hun har fundet en LysEngel i KommuneKram
samt en lille kurv.
Så har hun lagt en masse film
- optaget fra TV -
over på CD'er.

1.december måtte jeg pakke den STØRSTE gave op
her var en CD-taske og den første film.
A lovesong for Bobby Long
en lille perle med ham der Travolta ;-)

... siden en daglig film!!
(om det lovligt ...???? ... generer mig ikke ... jeg blev glad!!)

Kan I slå den?

lørdag den 28. november 2009

TILLYKKE TILLYKKE ....


....til mig selv idag!

Dagen fejres med besøg i Holbæk's *nye* Garnbutik:

KNIPLESTUEN

....beliggende i Labæk
i forlængelse af Holbæks hovedstrøg Ahlgade.
Det er en kendt butik for Kniplere
der nu er flyttet til Staden og udviddet med garn.
Dertil kommer sød og rar indehaver.

De lækreste garn i forbifarten nævnes

Lucca-serien; Babyalpacca, HimalayaSilk.....'

Samt alverden godte-rier til kniplingeverden.

Jeg blev faktsik fristet til at finde kniplebrædtet frem og forsøge .....
Der blev nemlig vist eksempler på kniplinger i *grove* garner.
Lidt mere brugbart en min ungdoms kniplede blondekanter, bogmærker og flaconner.
Desuden var der orkistenåle i forskellige størrelser.

PUHA... nu bliver det noget af en udfordring at komme til Holbæk
.....og IKKE købe sig fattig(ere) i garn ;-)
Jeg ønsker Butikken VELKOMMEN!

Nu er der Pokalfinale for mændene i Håndbold!

PS - behøver jeg at nævne at dagen startede med morgenbrød bragt af en af sønnerne....
selvfølgelig i solskin ;-)



torsdag den 26. november 2009

Endnu en gang SIFFE-SERVICE!I

I middagsnyhederne hørte jeg om dette site:

NETMUSIK.DK

...og har allerede downloadet

Steffen Brandts Dylan-fortolkninger

FEDT!

Glemte jeg at sige det er selvfølgelig gratis! - og lovligt - selvfølgelig ;-)
Man har filerne i 7 dage - men kan jo så bare downloade dem igen.
PS ... en tilføjelse ... filerne er i -.wma-format som min windowsmediaplayer ikke lige kunne afspille.
Men *maskinen* bad mig downloade en *kompponent* - det tog ca 10 sek.

Så nu hører jeg Steffan Brandt for fuld ... øh.... musik ;-)
Filerne kan ikke afspilles i iTunes (hos mig)

onsdag den 25. november 2009

SiffeService ... en DYREBAR nyhed

I dag fik jeg en mail der gjorde mig rigtig JuleGlad.

GARNBUTIK.DK

er genåbnet.
Jeg må indrømme det er min yndlings-garn-butik-på-nettet
Allerede nu med gode tilbud!

Velkommen tilbage Lisette!

MorgenMøde...


Dette mødte mig i morges ;-)

mandag den 23. november 2009

Succes for STORE LEGEDAG! ... samt lidt tiltaget TABU-RET!

Nu skal man jo ikke afsløre ALT i en overskrift, men det har jeg vist gjort her ;-)
... men lad bare være med at læse hvis du er ANTI-EMOTIONEL ;-) og hop så fra ved næste advarsel!

Og den GIK godt - min første *arbejdsdag*.

Selvfølgelig kom jeg *for sent* afsted - jeg skulle lige rydde op efter morgenmad!
Skulle lige ordne regninger!
Skulle lige blogge lidt!

... men jeg KOM da afsted.
Dog uden ....
......frokosten, mobiltelefonen, nøgler til min lejlighed(som jeg dog alligevel havde husket)

Vel ankommet til min *arbejdsplads* (= Holbæk Bibliotek), slog jeg mig ned ved STRIKKEBOGSHYLDEN ..... og det var ikke så ringe endda.
Med næsen i Kaffe Fassetts, Marianne Isager, noget norsk, noget lace, et Strikkemagasin og meget andet .... ja så var jeg så udmattet at jeg ikke orkede 2 håndarbejdsblade fra bunken.
Så jeg tænkte: *jamen så må jeg da holde frokost!*
.... sådan noget gør MAN jo jo man arbejder.

Et blik på Forhallens ur viste at jeg havde holdt ud i ......... 45 MINUTTER!!!!!....... og jeg var godt udkørt.

Så med et VILJESGREB i nakken afholdte jeg mig fra at køre hjem..... men smed mig ind hos Veninden ..... så gav hun nok ......
Og det gjorde hun så ;-)
Så jeg holdt frokost i 3 timer - med indlagt snak og strik.

Når jeg skriver VILJESGREB er det fordi VILJEN har været væk fra min person de sidste 5 år.
Da jeg tidligere har været en meget viljefast person er det en underlig oplevelse at være foruden.
Så oplevelsen i dag var en dejlig fornemmelse.

Og så en lidt anden snak:.......
(... og det er her det kommer til at blive lidt emotionelt ;-) nu er du advaret!)

I Venindesnakken fik jeg plusli sat ord på det PARADOKS jeg oplever for tiden.

Ved *mit* traume blev tidligere oplevelser reaktiveret - hvilket er meget almindeligt.
Mine tidligere oplevelser er centreret om en grundlæggende følelse af FORLADTHED gennemlevet flere gange i mit liv ved bl.a. hård skilsmisse, min fars og min kæreste selvmord
og meget andet.
Det PARADOKSALE er at jeg altid har - og stadig har - en Tyrkertro på DET GODE I MENNESKER.
Jo det har da fået et par tryk gennem tiden, men har altid rettet sig op igen. Akkurat som en VÆLTEDUKKE der altid ender med hovedet opad.
OVERFALDET har dog givet min lille runde dukke sådan et fur, at jeg stadig fjumrer rundt.
Længe har jeg haft en frygt for at være blandt andre, at møde andre.
Alligevel er der noget indeni mig der tror på det basalt GODE i mennesker.
(Tro nu ikke jeg tossegod - jeg kan godt mærke forskellen fra mennesker der har haft ringe mulighed for at udvikle det GODE, til de mennekser der enten har fået muligheden eller med tiden har VALGT det. Netop det sidste har jeg arbejdet med som fagperson med unge flygtninge - muligheden for AT VÆLGE)

Nu er det så min opgave at forene disse to sider af mig selv.
Det angstfremkaldende i AT MØDE andre og det at TRO på det GODE i andre!
I den ene hånd er ANGSTEN for andre(at de vil forlade mig hvis jeg holder af dem) - i den anden hånd er TROEN på andre! (at de i bund og grund ikke VIL mig noget ondt = forlade mig)
Når man MØDER andre og *bonder*(som det vist hedder på nutidsdansk) er der jo altid en IBYGGET mulighed indlagt for at blive FORLADT - hvilket jeg jo dybest set er bange for. Derfor tænker jeg:
Hvis jeg undgår at MØDE andre - undgår jeg at blive FORLADT.
Hvordan undgår jeg at MØDE andre?
Jo da netop ved at være ANGST! - den holder mig jo isoleret herhjemme.
Logik for BurKvinder!

Og her er så basis for min ANGST!

Måske er det svært at se paradokset i det jeg har skrevet - men i dag stod det LYSENDE klart for mig - det er jo DET det handler om.
Kender i den slags oplevelser?
AHA---a-----aaaa HVOR FEDT!

Hvis I er nået herned så er I godtnok udholdende og gæve BlogSkottere ;-)

.... Og NNEJ Veninden lagde ikke øre til den smøre .... kun lige paradokset ... vi skulle jo osse strikke ikke? ... og STRIKKETØJET ... jo det havde jeg da husket ;-)

Store Legedag!... eller lidt om PENSIONISTCHOCK.

I dag går jeg på *arbejde*.
Dvs jeg *leger* det bare.

I weekenden hørte jeg om et-for mig - nyt udtryk.
Nemlig PENSIONISTCHOCK.
Når man fra den ene dag til den anden stopper på arbejdet.
Det viser sig at være bedre at trappe gradvist ned ... hvis man altså trives med at arbejde.

Og det gjorde jeg.
Så meget at det var en stor del af min identitet.
Mit arbejdsliv har altid været centreret om at hjælpe andre.
(Hvilket nok har været medvirkende til nedturen.)
Endvidere havde jeg tanker om selvstændig virksomhed med arbejde udover pensionsalderen.
Som jo lå MANGE år frem i tiden - da jeg som 50-årig *fik* min arbejdsskade = OVERFALDET!

Nu er jeg så vågnet som 55-årig
- som en fed! fyret Førtidspensionist med tendens til depressioner(pænt sagt).
Og DET er kort sagt et chock! Pensionist eller ej.

Hvad er det så lige man (læs JEG) gør?

Jeg har tendens til at hænge fast i STRIKKESTOLEN.
Og jeg takker STRIK for at ha fået mig helskindet gennem mine depressioner.
Og for at have en færdighed der lå gemt i mine hænder, således de kunne strikke uden brug af hjerne. Jeg tror ikke jeg kunne ha LÆRT det da jeg havde brug for det.

Men det gør osse at det er trygt og NEMT at blive siddende - hele dage.
Og jeg ER jo kun 55 ;-) - så livet skal velindeholde andet og mere?

Der ligger stadig et LIV og venter på at blive levet.
Uden arbejde - forstået som *at være ansat*; *at være forpligtet* - overfor andre end bare mig selv.

Og at fungere uden netop denne forpligtigelse overfor andre er noget jeg skal lære.

Så i dag vil jeg LEGE at jeg går på job.
På Biblioteket.
Jeg vil kigge i STRIKKEBØGER!
Jeg har gjort frokost parat.
Sat vækkeuret.
Allerede gjort mig i stand og drukket morgenkaffe.
Nu vil jeg begive mig afsted.

Så må vi se om det holder - bare en gang imellem ;-)

HAV EN GOD MANDAG

søndag den 22. november 2009

SØNDAGSLIV:

I dag kom så Formanden for Grundejerforeningen.
Jeg trak vejret dybt og forventede det værste.
Har netop modtaget en rykker for kontigent - sendt til en forkert adresse!
Så jeg havde jo en anelse.....

.... det havde Formanden osse.
Så vi fik en positiv rar snak og fik rettet adresse så jeg fremover får deres post her.
Da han gik sagde jeg TAK for det første rare ansigt i området hvilket fik ham til at replicere at det var et meget FJENDTLIGT område med GAMLE MANGEPRIGE beboere der troede de havde mere ret end nytilflyttere.
Nu var der stor udskiftning på vej og han arbejdede for en større venlighed.

Jeg tabte pusten.
Især fordi han på sin vej væk viftede i retning af mine *kære* bagboere.

Så jeg TAKKEDE ham for at min søndag - og fremover - ville blive bedre ;-)

(Nej jeg tror ikke bagboerne flytter men det var det med *de mangeårige beboere' og *fjendtligheden*. Endvidere spurgte han til mit befindende i stormen.... jeg tror det tiltaler ham jeg bor her så meget. Det var ihvertfald rart at møde et venligt menneskeligt ansigt!)

lørdag den 21. november 2009

Lidt Lace til LaceLovers ;-) .... eller SiffeService........


Jeg er godt nok lidt *lacy* i øjeblikket.

Dagene går i strikkestolen foran brændeovnen med Julegavestrik.
Eller bare strik ;-)
.... for måske når jeg det ikke ;-)

Jeg har fundet en gratis Ebook - med Lace.
Det er en hyggelig kreativ side hvorfra bogen kan downloades helt uden problemer.
Gode mønstre på lidt af hvert.
Kan anbefales.
Jeg begyndte så på tæppet ! ... der står det er LET!!!
... men først da jeg fik lavet et *kort* over mønstret gav det mening.
Det er åbenbart sådan det er nemmest for mig.
Egentlig vidste jeg det godt.
Jeg er Visuel og har brug for et indre billede.

Mit brænde kom futtende på en lille truck.
Træmanden anbragte det fint hvor det skulle være.
Uden problemer.
Så nu er Brændet på plads.
Jeg er på plads.

.... og måske er behovet for et indre billede
også baggrund for de billeder der danner sig når jeg får angstanfaldene?

Det hjalp at *forpuppe* mig med Buddha og dyner.


onsdag den 18. november 2009

Nej det er IKKE et gardin... eller hvordan angst kan manifestere sig!


Foran Havedøren hænger det nu.
Bare for i dag!
Billedet af Buddha

Det er al den snak om ORKAN.
Om Vindstød med ORKANSTYRKE.

En i forvejende belastet dag udvikler sig til tvangstanker og panik !

TÆNK NU hvis..... det store hængepiletræ falder omkuld i Bagboens hus!

Disse tanker akkompagneres med en lydside af storm og regn og blæst.
Mit lille træhus ryster i takt med mit indre.
Vi er såmænd solidariske.

Hvorfor dagen har udviklet sig sådan ved jeg egentlig godt.
Tror jeg.
Jeg venter nemlig.
Udenfor min kontrol.
På levering af brænde.
De ringede igår. Levering i morgen formiddag.
Så trods valgaften måtte jeg i seng og sætte vækkeuret.
Jeg ville ikke risikere at blive *taget-på-sengen*.
De ville nemlig komme i morgen *formiddag*.

Nu nærmer klokken sig hastig 15 såselv efter min vaklende tidsopfattelse ER formiddagengået.
Og stadig intet brænde.

Jeg har ikke overskuddet til at finde ud af hvor pokker jeg skal ringe hen og spørge.

Så nu er kontrollen uden af mine hænder.
Derfor ANGST
Uroen ledes hen i træer der vælter - kan vælte.

Nu kunne man jo spørge om jeg ikke bare kan køre hvis det er det jeg vil?

Jo hvis jeg kunne slippe tanken om at de så vil sætte brændet på vejen .... som sidst.... hvorefter min kære venlige (!) grundejerforening brokkede sig.
Det orker jeg nemlig heller ikke.
At skulle forholde mig til negative mennesker.

Nu har jeg spærret udsynet til hængepilen.
Falder den -ja så falder den!
Om jeg skal tage ørepropper i?
Det vil jeg overveje.
For egentlig elsker jeg rusk og regn.
Bare ikke midt i et panikanfald.

Gardinet er Budhha .... hjembragt fra Nepal.
Mon ikke han kan bringe lidt ro ind her?

Vanens magt!

Nu er der - som vanlig vist - sket det at hjernen og intentionerne springer over hvor gærdet er lavest og forventer at krop og sjæl bare sådan hænger på.

Men det GØR de altså ikke ;-)

Hjemvendt fra en hektisk ferie - troede jeg at farten kunne forsætte.
Men efter at ha fået benene i nakken
ja så er farten atter sat ned til den tilladte i bebyggede områder.

Jeg skal IKKE til motion HVER dag.
Jeg skal IKKE ud af huset HVER dag.

Så er det sagt!

Hvor vægten er?
Jo den holder sig stadig på de minus 5 kilo som er opnået.
Nu hvor de mentale krav er droslet ned tager jeg fat på de næste 5.
Jeg forsøger at nå det inden jul.
Eller i det mindste en stor del af dem.

Tristheden er ved at vinde indpas.
Hvordan er det lige den holdes fra døren?


torsdag den 12. november 2009

I dag ...


...er udnævnt til STORE HVILEDAG ;-)

Jeg ved godt at det vist ikke indgik i Ebeltoft's skrumpeliv.
Men det er fastlagt som en nødvendig del af min skrumpning.

I går da jeg kom til Motionscentret var der fyldt!
Lige til at jeg fik lyst til at vende om.
Men det gjorde jeg nu ikke.
I stedet indviede jeg 2 nye typer torturmaskiner.
En der vist hedder cross og en der vist kaldes step.
5 minutter på hver var alt hvad jeg orkede ....
derefter 20 minutter på den vanlige løbe(gå)bånd.

I "Ha det godt " i tirsdags udførteMarianne Florman en Snakketest mhp pulsniveau.
Og det gjorde jeg så osse.
Og hold da op hvor har jeg *daset* den før.
Nu har jeg fub´ndet ud af hvilket niveau jeg skal træne på - uden at det bliver for hårdt i forhold til alder og tilstand.
Nu handler det så om at blive ved.

Jeg fik så meget energi bagefter at jeg for første gang i 4 år - næsten - bagte, da jeg kom hjem.
Små filodejspakker med nødder i. Til når Veninden kom.
Og hun blev godt nok overrakset ;-)

Handlet ind fik jeg da osse - til en lækker suppe.
Med linser - de skulle være røde - men da jeg kom hjem var de grønne ;-)
De smagte dog ligegodt.Begge opskrifter findes i kogebogen Suverænt Nemt
- og den kan anbefales - det er nemme opskrifter.

I stedet for feta-ost hældte jeg lidt A38 over.
Eminent med smagen af den varme stærke suppe og den kolde syrlige A38.
MUMS

onsdag den 11. november 2009

Denne uge

er i MOTIONENS tegn.

Dem der har fulgt med i BY PÅ SKRUMP så vel de fantastiske resultater de 5 superskrumpere har opnået.
Jeg kunne godt tænke mig at vide hvordan de har det idag?
Om det stadig er en del af deres hverdag - at leve så sundt.
Hatten af for dem at de nåede så langt - allesammen trods forskellig grad af modstand.

På en måde er jeg mest imponeret af Lousie.
Hun havde sådan en negativ tilgang og alligevel nåede hun et imponerende resultat på de 12 uger. Hele hendes attitude i starten af programmet og så den kønne smilende kvinde der var i går. Godt gået Louise!

Jeg satser ikke på at nå så langt på 3 mdr.
Men bare det bliver ved med at gå nedad med tallet på vægten og cm i omkredsen af mit omfang- ja så er jeg tilfreds.

Det handler hele tiden om at huske på at når jeg VÆLGER at tage til motion såer det OK ikke at have energi til mere den dag.
Jeg er osse nød til at reducere listen af undskyldninger for IKKE at tage afsted.
Der er ingen - endnu - jeg har aftaler med om at motionere. Så jeg må hale mig selv op af stolen dagligt. Og det er så det jeg vælger at bruge energien på ;-)

I dag kommer Veninden dog forbi. Til strik. Men først EFTER min motion.
Det er svært at fastholde mit MOTIONSprogram når nu Veninden gerne vil komme på visit.

Men jeg fik det sagt at jeg først var hjemme efter 14. Og ingen problem i det.
Så nu er det bare afsted.

Ingen undskyldning!

mandag den 9. november 2009

Den STRIKKENDE Terrorist!

En sjov historie ... både og......

Da vi skulle forlade Nepal via Katmandu, for at flyve til Delhi,
kom vi igennem flere bagage- og personcheck.
Trælst, tidskrævende og trættende, men også i høj grad betryggende.

Hjemmefra havde jeg nøje planlagt hvilke striktøjer, der kunne tages med på en sådan rejse. Og for at være på den sikre side havde jeg valgt 3 forskellige.

Den sædvanlige sok - som hjernen ikke skulle bekymre sig om.
Et fremragende nem flyvestrik, som ikke fylde meget i en taske.
1½ sok på *nedturen* til Delhi.

Et let lacestrik - KIRIsjal i kid zeta mohair.
Vejer intet og mønstret er nemt at huske.
Godt busstrik med en rundpind - så jeg undgik *albuer* ved pindeskift.

Sidste strik var bare for at være på den sikre side - hvis nu sokken blev færdig.
Nemlig en SLANGEHAM i 3 forskellige strømpegarner.
Bare strikke rundt i ret så længe man vil.
Og så har man et halstørklæde!


De 3 striktøjer opholdt sig skiftevis i kuffert og håndtasken.

I flyveren hjem blev det sokken, der lige skulle blive færdig - der kom i håndtasken.
Ingen sag - tænkte jeg,
Hvis der bliver ballade over strikkepindene ja så var det da bare UD med dem.
Det er billige bambus så ingen tårer der.
Men hvad jeg IKKE havde regnet med ..
...... og som IKKE var noget problem i de 4 - 5 yidligere check på rejsen ..
.. JA det var selve STRØMPEGARNET!

En meget ihærdig security-lady mente .....
at jeg kunne angribe flyet med lyserødt strømpegarn ;-)

Jeg viste hende flere gange at garnet kunne brydes ved håndkraft - faktsik ganske nemt.
Men da hun ikke kunne og en tilkaldt overordnet security-lady heller ikke kunne
ja så røg mit ½ strømpegarnsnøgle i skraldespanden med tænkte terrorist-ting.
Min billige bambuspinde kom med igennem.
TAK for det.

Jeg synes det var en pudsig oplevelse -
- og viser hvor forskellig terrortrusler opleves af forskellige lufthavne.
Jeg foretrækker nu sikkerhed fremfor strømpegarnet -
så ingen bad feelings herfra.
Alligevel håber jeg *min* security-lady vil bruge garnet
- som jeg ihærdigt opfordrede hende til.

Nu skal jeg bare lige vælge garn til at færdiggøre min ½ sok.
Jeg tror det bliver et kontrastgarn.
Bare lige for at ku huske
TERRORTRUSLEN!
Posted by Picasa

søndag den 8. november 2009

Den OPMÆRKSOMME

....seer ville ha' bemærket at første hurdle i min egen private MARATHON er nået ;-)
(Se den 3.øverste ticker i højre margen)
De første 5 km/øhhh KG er nået.

Nu *træner* jeg så ihærdigt for de næste 5.

Stadig er det en *dråbe i havet*
.... men tilsammen !!!!
Åh JA så skal de nok blive til noget!

Den ULTIMATIVE....

STRIKKESTOL ;-)
Fundet på KommuneKram for 75,-kr.
Den er kæmpestor og lige til at putte sig i.
Rummelig nok til mig, en kat og et stort strikketøj ;-)
Alternativet var at bruge en hel del penge på en ny - med samme kvaliteter -
- men jeg foretrækker nu at gemme kronerne til en ny rejse i foråeret.
Samtidig er det heller ikke lykkes mig at finde med tilsvarende *kvaliteter som ny.
Der skabes ikke øreklapstole i dag - i det mindste ikke så rummelig som denneher.

Den vil også egne sig som en formiddabel LÆSEHØJTFOR STOL ...
... øhhhh ....mangler jeg lige et barnebarn? ;-)
Hmmm .....de kommer jo nok.


Tiden går.
Lige nu med at flytte ind igen i min nymalede stue.
Især lofterne - der nu er hvide - sætter sit præg.
Indflytningen går langsomt
- jeg plejer stadig en sart mave og en vedholdende forkølelse
- souvenir fra en dejlig rejse ;-)


torsdag den 5. november 2009

Så er der liv på Planeten igen ;-)

Faktisk har jeg været hjemme ½ uge ... men har ligget underdrejet af influenza.

Nej hverken fugle- eller svine- men en ganske almindelig hardcore dansk influenza med tilhørende forkølelse.

Så jeg har sovet siden hjemkomsten fra en helt absolut dejlig tur gennem Indien og Nepal -

En tur I nok kommer til at høre mere om.

Jeg sidder her i min nymalede stue - uden møblement -andet en TV, stol og Bærbare.
Hvad mere har man egentlig brug for?

Min kuffert tog lige et par ekstra dage og er netop ankommet i går aftes. Og venter på at blive pakket ud.

Om turen levede op til drømmene?

Ja og mere til ;-)

Vores lille familie som blev splittet for 4 år siden da jeg blev kørt i sænk af et overfald - fandt fællesskabet igen - med gode snakke om stort og småt.
Lillebror - som blev tvangsudskrevet som 18-årig fra sit barndomshjem - fik igen fornemmelsen af at være Lillebror
Og desuden kom jeg i en tæt kontakt til min dejlige Svigerdatter

.. og ikke mindst fik jeg sat et PUNKTUM for de sidste 4 år. Et punktum er både en afslutning og en begyndelse.

Nu ser jeg fremad på mit nye liv ;-)

Der vil nok blive skrevet mere om turen den næste tid. Og vist et par billeder ;-)

I dag står det på tur til Staden - til snak med min psykiater - for at fortælle at socialangst kan man godt rejse med.
Jeg genkender og reagerer hurtigt på symptomer på angst, og har så min egen måde at *tæmme* den på.
Huskede jeg medicinen - gik det også nemmere.