onsdag den 1. april 2009

STrikSager - de igangværende ......STATUS!

Nu skal det ske!
Oprydning i StrikkeKurven.
Alle de U-Færdige Objekter ;-)
SåSom VendeVesten i Vendestrik.
Jeg prøvede den da jeg kom til ærme 2 - og bildte mig inde den ikke lige var mig.
Men nu bliver den strikkket færdig og så håber jeg at min mening er ændret ;-)

Så er der Lotte's blomstersjal.
Jeg havde det med til Kina.
Det er strikket i en farveskiftende Kauni som bundfarve og en lyngfarvet som blomster.
Problemet er bare at jeg ikke synes det ligner blomster - snarere Vanillekranse ;-)
Så endnu ved jeg ikke om det skal yldes op og blomsterne skal skifte farve.
Eller om jeg forsætter ......

Spiralsjalet......
Hvorfor er det nu endt på bunden af StrikkeKurven?
Det er sjovt og hurtigt at strikke ..
Det bliver ret flot .....
Det skulle ha' været en Julegave ...
... men åbenbart glemte jeg det i farten ... men nu er det så fremme i lyset igen ;-)

JuleKalender-tørklædet 2008!
Der er endnu åbenbart nogle dage til Jul ;-)
Jeg er i hvert tilfælde kun kommet 5-6 dage og mangler endnu en del....
.... men hvor pokker er opskriften lige endt??
Jeg må lede lidt i hjernegemmerne ...måske jeg kan huske det???


Dette er ryggen på en hæklet trøje i noget dejligt blødt garn fra Impaz
Mønstret er fra Bogen PLUSSIZECROCHET af Magaret Hubert
Bogen købte jeg via nettet - men umiddelbart er trøjen den eneste brugbare ....
... måske jeg ændrer mening ;-)
Mønstret er nemt, ryggen er færdig, hæklenål er nr 7 tror jeg at huske ... så den skulle være hurtig færdig!
Hvorfor mon den stadig ligger i Kurven????

Dette sjal er Evighedssjalet - mit navn - jeg husker stadig ikke det rette ;-)
Jeg har i det mindste strikket på det i en evighed synes jeg.
Efterlyste på et tidspunkt navnet på opskriften og fik svaret.
Nu er opskriften så fundet igen ... men sjalet ligger sørme stadig ustrikket hen ....
.... livet er nu underligt ikke?
Nå .... så langt så godt.
Der er vist endnu et par igangværende Strikkesager ....
... men nu er det nok for i dag ...

Og så er der jo lige alle dem der står i kø ikke?
Hvor garnet bare ligger og VENTER på jeg skal gå i gang!
Egentlig er jeg glad for ikke at ha' større problemer end disse for tiden!

Jeg siger TAK!

fredag den 27. marts 2009

FugleFløjt ;-)



Selvom jeg ikke har lagt foder ud ja så er Fuglekassen beboet ;-)

Venindevisit

Veninden kom selvfølgelig på visit da jeg kom hjem. Altså ikke Inge fra Kina, men den hjemlige 'strikke og gørdetselv'-Veninde. Og selvom besøget var med 19-årig søn og af kun 1 times varighed fik hun noget fra hånden ;-)

Mit flotte uldgarn gik i udu på garnvinden før jul og har hængt der siden.
Det gør det ikke mere ;-)
Nu er det vundet op vha søn og Veninden - der var lidt træt af at se på det.Jeg er ikke den der klager. Nu er jeg et skridt nærmere på Ruth's Rabarbertrøje!
Jeg har skumle planer om at hænge næste fed garn på garnvinden og se hvad der så sker ;-)

Dolly - der har klaret sig selv 1 mdr - kan plusli ikke finde ud af at bruge Kattelem! Så nu sidder hun og glor til jeg gider lukke hende ind.

Hvem mon opdrager hvem?

torsdag den 26. marts 2009

Et FUGLEFLØJT


.... kan jeg jo ikke gengive med et foto,
så her kommer et billede af min rabarber istedetfor!

Fuglene har taget godt i mod mig.
De synger så det er en fryd - dejligt.

Jeg vågner og går i seng med solen.

At være i Kina har på mange måder været livgivende for mig ...
... og osse for Inge håber jeg.

Jeg er lidt tom i hovedet,
men masser af energi.
Så i dag er gulvet skuret.
I går var det køkkenet der blev skrubbet.
Og i forgårs var det mig selv - sagde hunden.

Nu vil jeg gå rundt i Blogland mens jeg lytter til Isprinsessen.
Af Cammilla Backlund (tror jeg)
Købt i Netto for 70 kr.
Kan anbefales.

onsdag den 25. marts 2009

Jamen så har jeg prøvet det med !

JETLAG ...... altså.
Det er absolut noget underligt noget.

Kom godt gennem 23 timers hjemrejse, med en uventet mellemlanding i Beijing. Hvor jeg så snuppede en flaske god whisky med hjem.
Den måtte jeg så pænt aflevere ved næste mellemlanding i AMsterdam.
Den var ikke forseglet godt nok og kunne ikke komme med ombord.
Surt!
Men så gik der trods i den. Og foruden en ny flaske whisky kom der en flaske Baileys med, et par sandaler og lidt duftesager til drengene.

I Kastrup stod der velkomstkomité med flag og hurraråb.
Lidt gaveudveksling på parkeringsetagen og derefter hjemkørsel ved Brandmanden.

Hjemme igen lukkede jeg havedøren op ... og ind kom Dolly ... der jo forsvandt da jeg skulle rejse. Hun var sulten og fik serveret hvad huset havde ... muslinger fra dåse. Siden har hun fulgt mig som en hund og blevet skødekat.
Nu skal de 2 andre bare hentes hjem fra pensionen.

De sidste par dage har jeg mærket til tidsskiftet. Vågnet midt om natten og kroppen er overbevist om det er morgen. Godt jeg ikke er afhængig af noget men bare kan bruge tiden til at komme på plads i tiden igen.

Inge er fortsat i Guangzhou. Hun skulle være der till på fredag. Jeg er spændt på når hun kommer hjem og kommer til næste tjek.

lørdag den 14. marts 2009

Gode Råd for Guanzhou FUDA CANCER HOSPITAL - gæster

Ankommet til FUDA fra lufthavnen er verden helt ny.
Billeder kan ses her.

Her er lidt til eftertanke - hvis jeg havde vidst hvad jeg ved nu .....

Tæt på Fuda - gåafstand - ligger Allstars supermarked. Her kan købes dagligdags fornødenhedder - men fortrinsvis kinesiske varer.
Lidt længere nede forbi Allstars ligger HomeCitySupermarked - svarende til Netto hjemme -(min tanke ;-)9 Her kan købes australsk smør, fløde, bagekartoffler, gode billige knive og skærebrædt, mikroovnskåle, mælk og yougurht osv. Groft brød findes næsten ikke i byen, men prøv hos diverse bagerier på din vej.

Investerer i en god saftpresser/foodprocessor - kan købes for 190 yan i HomeCity Supermarket som ligger tæt på FUDA. På den kan man presse grøntsagsjuice, enten drikke rå eller varme med fløde i mikroovnen. God ide er at medbringe lidt økologisk bouillon hjemmefra.
En anden praktisk inevestering er en riskoger den fåes fra ca 50 yuan og opefter. I sådan en sag kan man tilberede lækker mad - også meget andet end ris ;-) - lad dig ikke skræmme af navnet. Den kan brase let eller lave gode sammenkogter retter - hvis man altså er modig og forsøger med kødet ;-)
Vores tyrkiske venner fandt frem til et Halal-slagteri i nærheden af Moskéen i Guangzhou.

På samme vej lidt længere ude på venstre side ligger en Torvehal. Her sælges friske grøntsager fra boder endnu billigere end i supermarkedet. Desuden kan der købes friske fisk (endnu levende ;-) - samt kød - ! Jeg har dog holdt mig til det vakuumpakkede.

Vil man have frisk kød er et af de store vestlige supermarkeder en god idé - såsom Carrefour ... et fransk et - i den anden ende af Haixhu. Få en af de kinesiske sygeplejersker til at skrive navnet på kinesisk og vis det til Taxachaufføren. Husk visitkortet fra FUDA til turen tilbage - fåes ved skranken på din afdeling. Taxa starter på 7 yuan og er helt utrolig billigt - afhængig af tid på døgnet koster en tur til Carrefour 40 - 50 yuan. En tur til City koster ca 30 - 40 yuan.

Er man lidt mere modig eller har været her i længere tid er bus og metro en billig og nem måde at komme omkring på. En bustur koster 2 yaun uanset hvor du skal hen. Du skal have pengene parat og proppe dem ned i automaten ved chaufføren - jeg har endnu ikke fået en billet - men er heller ikke blevet smidt ud ;-)
Bus 226 og 250 kører fra FUDA og forbi Homecity og Grønttorvet.

Ved siden af FUDA - ud af døren til højre - er busstopstedet - grønne halvtage - bus 226 eller 250 kører dig i retning af centrum hvor handelsgaderne ligger. De *rammer* osse Metroen - som er ganske enkel og billige 3 - 5 yuan. Stationer annonceres på kinesisk og engelsk.
Både bus og metro kører tit så der er ikke lang ventetid. Metroen pauser dog om natten mellem 23 og 6
I Vekslelugen kan man få et Metrokort over de forskellige stationer, men disse vises også på Citymap (se nedenunder) Desuden er der tydelig skiltning på gaderne med vejen til næste station.

City er bl.a Beijing Lu - en stor gågade i centrum. Her finder du alverdens butikker. Bl.a. en stor *bookstore* ca midtvejs. Her er det en god idé at købe et CityMap of Guanzhou. Her er seværdigheder, museer, restauranter, Shoppingcentre osv indtegnet. Sammen med et tilsvarende CityMap på kinesisk har jeg kunnet færdes næsten frit i byen.

En god side at besøge - hvis man har lidt mere overskud til at komme omkring - er Life of Guangzhou. Her findes nyt fra byen, samt hvad der er af f.eks udstillinger koncerter mm.

Hver dag klokken 11 samles danskerne på FUDA i caféen på 3. sal. Her udveksles og videregives erfaringer. Det er en god idé at komme der jævnligt. Ved siden af Caféen er et rum med *overleveringer* fra hjemrejste patienter.

Den danske sømandspræst - hvis navn jeg har glemt - i HongKong gået i gang med at samle midler til et lokalt center i Guangzhou med frivillige danskere og kinesiske sygeplejersker fra HongKong. Det store problem for flere patienter på FUDA er kommunikationen. Jeg tænker kineserne ofte er for høflige til at vise de ikke forstår danskerne og omvendt. Så en dansk/kinesisk tolk ville være guld værd her.

Det var lidt erfaring hvad angår praktisk liv i Guangzhou og FUDA.

fredag den 6. marts 2009

KinaLiv

Sådanne mopper ses overalt.
De svinges på fortovene om morgenen, hentilles som her
- eller hænges i træerne som andre frugter ;-)
Et andet dagligt syn er cyklerne. I alle afskygninger. Med og uden lad.
Og så denne lille glade Budha. Han er da smittende !

tirsdag den 3. marts 2009

Studio i RØDT



I går tog vi afsted - 12 danskere ville ha mad ;-)

Så turen gik til Luci's - en vestlig restaurant i det mondæne kvarter omkring Hotel White Swan. Som er HOTELLET! i Guangzhou.


Der blev bestilt mad. Grillede bøffer. Pommefrites. Bagte kartofler. og ikke mindst SOVS! i alle afskygninger. Pebersovs. Champignonsovs. Hvidløgssovs.

Nogle måtte indlede middagen med Tomatsuppe - dejlig rød og cremet.

Jeg fik nu stegte nudler med chili - men jeg tror nu de havde glemt chilien ;-)


Se sådanne bøffer har det sjældent godt alene så de måtte da efterfølges af hhv ApplePie med Vanillais, Bananasplit, Cheesecake .... og ikke at forglemme en stor café Latte ... dejlig og cremet med brun sukker til.

Mon ikke jeg fik det hele med?


Efter maden gik vi en tur til The White Swan. Et fantastisk udstyret luksushotel.

Omkring hotellet er butikker - og her kan de handle - så Inge og jeg fik lært at *prutte* om priser.

Og jeg tror vi blev utrolig gode til det. Jeg fik bl.a. denne smukke røde halskæde, en halskæde i turkis, samt 2 sjalsnåle i noget Inge mener er sølv. Jeg er nu mere i tvivl.

Vi blev så fænget at de andre kørte hjem. Vi blev ved til de lukkede .... og jeg har da planer om at vende tilbage og tuske lidt mere ;-)

PS Iøvrigt TAK til Susanne for garntipset. Inge og jeg er parat til at tage ud og lede i morgen onsdag.

mandag den 2. marts 2009

Lidt mere Kina

Inge sover og jeg er lige vågnet og snupper den bærbare. Inge bruger den både til at skrive, surfe, snakke og nu også til at høre lydbøger. Så derfor den ujævne informationsmængde.

I dag er det infusioner igen. Det er en kinesisk? medicin som gives dagligt for at højne immunforsvaret. Først ved 5-6 tiden i eftermiddag er hun færdig. Men pga af det lave immunforsvar må Inge ikke gå ud, men skal beskytte sig for infektioner. Det er træls for hende at være bundet til værelset. En del af *overskuddet* til at være syg kommer jo fra at *lade som om* vi er turister.Nå men igår var vi 12 danskere og en enkelt australier der tog til Chinese international Circus. Det ligger her i Guangzhou ca 35yuan's taxakørsel væk fra hospitalet - og det er langt. Det var en absolut fantastisk oplevelse. Som er ganske ubeskrivelig. Nu er jeg ikke glad for nogle dyr i en manege - såsom flodheste, kænguro, giraf and you name it .... der var bare alle slags dyr, men imponerende var det da. At opleve kinesere som tilskuere ... er som at være til en børnefødselsdag. Store voksne mænd kæmper for at trykke atleternes hånd. Circus er kæmpestor - og selvom der er åbent hele året var der da ca 3/4 fyldt.
Og deres udklædninger ... og lysshows .... helt utroligt ... jeg forsøger at ligge billeder ind ... enten på her eller på Flickr.

Før vi gik til manegen måtte maverne lige mættes. Jeg fik en kæmpeportion ris - som jeg jo elsker - og Inge bestilte nogle pandekager. Troede hun. Hun holdt dog masken og modtog en hel grillet kylling. Servereret kunstfærdigt med HELE hovedet - næb hængende ud over kanten. Umiddelbart var det eneste der var fjernet - fjererne! Jeg må sige hun kæmpede bravt med dyret iført udleverede engangshandsker. Det smagte godt og for Inge der drømmer om Gullash med flødesovs og kartoffelmos smagte det da lidt af fugl.

Da vi skulle hjem fra Circus blev vi nærmest overfaldet af pirattaxaer i lækre øser. Vi stod imod og traskede hen mod de officielle taxa'er. Som dog kun ville køre os formeddelst 400 yuan. Som I nok husker kostede turen herud kun 35 yuan. Vi stred bravt og fik os forhandlet ned til 6o yuan. Australieren - RoB - var dog mere indstillet på at GÅ hjem. Jeg foreslog vi lagde 40 yuan og alle 3 stak af fra regningen i hver sin retning - da der jo ikke var centralllås på bilen ;-) Men vi var dog pæne mennesker og betalte prisen. Der svarer til ca 55 danske kroner. Det er jo heller ikke pengene men princippet. Jeg ville gerne ha givet det samme ganske frivilligt ;-)

Ellers er kineserne søde og rare. Der forventes ikke drikkepenge og når der giives det, er der overstrømmende taknemmelighed. Selv for 2 yuan som er ca 1,80 kr. En kinesisk - yngre - læge tjener ca 2000 yuan om måneden. Lejligheden koster 17oo yuan, men her betaler hospitalet ½-delen. Vores læge arbejder næsten hele tiden. Er med på stuegang og vender tilbage og forklarer indholdet. Der er ca 10-12 læger der tropper op omkring sengen og - på kinesisk - diskuterer. Vidste man ikke bedre kunne det jo lyde ret alvorligt.
Vores søde Doctor Zhang er 30 år og gift. Hendes mand er farmacist og bor 2 provinser væk. Hvor tit de ses anes ikke. Men ikke ofte tror jeg. Hun er *bondepige* og født i året hvor et-barns-politiken blev indført. Altså 1980. Som den yngste af 3 børn. Hendes forøldre er bønder og har betalt hendes uddannelse på universitetet. Dette betaler hun tilbage nu. Så der er ikke mange penge tilbage.

Jeg tør slet ikke tænke på hvad vores *Cleaner* tjener!

Hjemvendt efter Circusturen var Inge sulten. Samme dag havde jeg været i Carrefour - et europæisk varehus/kæmpemarked a la Bilka eller City 2. Vi var en del danskere der var sammen. Det er sjovt men osse stressende at være så mange og skulle nå noget på tid. Så når Inge igen må komme ud - tager vi derud sammen - og shopper igennem. Men jeg fik dog nogle bagekartofler, appelsinjuice uden sukker, yougurt naturel - som de desværre søder - nogle vindruer, usødede kiks og ikke mindst et lille grovbrød og smør.
Inge svælgede i brødet og kunne ikke vente til jeg fandt kniven frem ;-) Som natmad fik hun så en bagt kartoffel med resten af brødet, smør, yougurt og SALT IKKE MINDST. Jeg tror hun blev mæt.

Vi sover stadig meget hernede - og har svært ved at nå Dansker mødet klokken 11. Lige nu er klokken 12.35 middag dvs i dansk tid er den 5.35 om morgenen. Der er 7 timers forskel. I må selv finde ud af hvad vej. Vi har een gang ringet til Inges mand i den tro klokken var 16 om eftermiddagen og han lige var kommet fra job. Vi fik en søvndrukken mand i røret klokken 4 om morgenen ;-)

Nu vil jeg spise lidt frokost og forsøge at ligge billeder ind. Inge sover. Det er med at udnytte den ledige pc så længe ;-). Senere på dagen vil jeg besøge en af de andre danskere der har brug for lidt hjælp.

PS - jeg har stadig IKKE fundet garn herude ;-)

søndag den 1. marts 2009

På Indkøb

I går fik Inge infusioner det meste af dagen, så jeg måtte afsted på egen hånd. Ligedan i dag er hun bundet til sengen med små flasker der skal løbe ind.
At holde Inge i sengen er som at holde en bold under vandet ;-)

Det er vanskeligt at lave vestligt mad på hospitalet. Der er en mikroovn .... og det er hvad der er i køkkenet.
Der kommer en ung mand rundt dagligt og tager imod bestilling af mad. Men for det første er det kinesisk mad - som Inge ikke har lyst til. For det andet går der rygter om ROTTER i køkkenet på den pågældende restaurant.

Inge drømmer om Gullash med kartoffelmos. Om bøffer med kartofler. Nu må jeg se hvad jeg kan skaffe i dag ;-)

Hver dag klokken 11 samles danskerne i en café på 3.sal . Jeg er på vej derned i dag. Vi har ellers sovet *længe* hernede. For vi har begge haft svært ved at omlægge døgnrytmen. Så om natten snakker vi, med hinanden og med dem derhjemme, vi hører lydbøger og strikker.

Nu kom Hanne ind og minder mig om klokken;-) ... jeg smutter ..... billederne vil stadig ikke uploade her ... forsøger igen senere!

lørdag den 28. februar 2009

Billeder fra Kina

..................... kan ses her.

Internettet er evindeligt langsomt her så det går trevent med at uploade billeder.
Derfor ligger de nu på Flickr.

TILLYKKE MOR/MORMOR


FOR DET FØRSTE ER JEG 2 DAGE FOR SENT MED LYKØNSKNINGEN!

FOR DET ANDET KAN JEG IKKE FINDE FLAGET - SÅ JEG KLAPPER MED HATTEN I STEDET FOR OG ØNSKER MIN MOR EN RIGTIG GOD DAG -
I DAG I STEDET FOR.
MINE TANKER VAR DOG TIL STEDE PÅ DAGEN.

VIL I DER LÆSER GIVE ØNSKET VIDERE? :-)

BEGGE DØTRE ER UDENLANDS PÅ DAGEN. SÅ DERFOR DENNE ØNSKEVEJ.

fredag den 27. februar 2009

Så lidt nyt nedefra ;-)

Nu nupper jeg lige Pc'eren, mens Inge - veninden er på visit andetsteds.
Hun har mere brug for en *snor* hjemtil end jeg har.

(Beklager kære Blogvenner - som jeg dog takker for søde, rare, kloge kommentarer - her og pr. mail))
Vi har mulighed for Skype, mail og facebook.
Så fremmedartet her er - er det rart at kunne dele med venner hjemme.

Hospitalet FUDA er utroligt rart og rent. Inge er udstyret med sin egen læge og sygeplejerske. Lægen er her daglig med en meget grundig information. I starten på et meget uforståeligt nervøst engelsk, men nu har vi fundet en god måde at kommunikere på. Jeg oversætter de danske journaler til engelsk da jeg jo forstår de medicinske udtryk. Det er en stor hjælp. Rart at være til nytte igen.
Vi skal selv sørge for mad ... jeg elsker alt slags, bare det er mad, mens Inge er mere omhyggelig i sit valg. Det er svært at spise vestligt her. Når man bestiller vestlig mad er det jo slet ikke som vi *plejer* men lavet på kinesisk. Godt for Inge - er her KentuckyFriedChicken, McDonalds og PizzaHuts. Ellers spiser vi mest yuoghurt og havregryn, samt frugt.

Det er sørgeligt at møde flere yngre danskere ... næsten opgivet af det danske system .... og i flere tilfælde fejldiagnosticeret gennem længere tid. De er her med en forældre der jo håber på hjælp.
Hver dag klokken 11 samles danskergruppen i en café på 3.sal og snakker. Dog ikke kun sygdom men gode råd og fif.
Det er absolut nødvendigt for Kina er et rart land, men kun ganske få *hverdags*kinesere taler engelsk. Det foregår ved fakter eller ved kinesiske tegn skriblet af en kinesisk sygeplejerske eller læge. Den danske Generalkonsul med frue var på besøg i onsdag. De var fulde af gode råd om Guangzhou, som pga sin status som handelscentrum har en generalkonsul. Byen/Provinsen er ligesom lokomotivet i Kina handel de sidste 10 - 20 år.

Vi hørte at der i dansk radio P3 havde været en del omtale af *dårlige* ved at tage til Kina for at blive behandlet. Det blev kaldt *uetisk og uvidenskabeligt, samt udokumenteret*. Men her bruges kun behandlinger der også bruges i Tyskland - igennem mange år, samt i USA. Dvs. lokal Kemoterapi. Da vi forhørte os om Gen-Terapi ville de ikke da de ikke havde dokumentation for virkningen endnu. Så *etiske* er de sørme.
På mange område mere end i Danmark, hvor der ofte kun tilbydes generel/systemisk kemoterapi som giver mange bivirkninger. Her oreinteres patienterne meget tydeligt om sygdom og behandling. Undersøgelser, prøver og samtaler kan gennemføres på enkelt dag, hvilket i DK ville være over flere dage. Der bliver ikke lovet helbredelse, fokus er på at holde kræften i ave og styrke patienten til at kunne bekæmpe kræften selv i fremtiden. I det mindste giver de håb og en bedre livskvaltitet fremfor håbløshed og gradvis svækkelse som der sker i det danske system.
Patienterne hernede er små doktorer udi kræftbehandlinger. Det er modige mennesker der drager fuldstændigt ud i det blå - nogle næsten opgivet i DK, andre med måneders ventetid på behandlig og samtaler. Desuden er den afslørende PETscanning umulig at få nogle steder i
DK. På den kan man se udviklingen af kræften og virkningen af behandlingen. Men en sådan PETscanninger dyre og tilbydes kun enkelte steder. Så kunne man jo forledes til at tro at Kineserne ville lave en masse af disse PETscanninger for på *uetisk* måde erhverve sig penge. Men det sker ikke. De vil IKKE gøre det på Inge fordi hun har en ny fra DK - som dog ikke kan ses her ... men det er endnu en længere historie.

Måske skulle disse kritiske og åh så kloge læger enten tage med disse modige mennesker og overvære behandlingen af dem eller osse iværksætte og gennemføre undersøgelser i DK så de kan dokumentere virkning eller manglende virkning. Etisk og videnskabeligt korrekt. Problemet er bare at danskerne måske kun vil undersøge den rent medicinske behandling og *glemme* medbetydningen af den menneskelige behandling af patienterne.

Kineserne skyder ikke kun med en patron = Kemoterapi - som var den tilbudte behandling i DK.
I Kina får Inge Immunterapi som infusioner, lokalkemoterapi ind i bughulen og brystkassen, vaccine mod kræft, antihormonel behandling, Frysning af kræftsvulsten i bughulen, indsprøjtninger i akupunkturpunkter. Dertil kommer samtaler med lægen indtil videre så godt som dagligt. Her er diætist til vejledning med kosten. Kinesisk medicin - utroligt effektivt - mod kvalme.

Hun er sprængfyldt med energi - så jeg må holde lidt på hende. Vi har turet rundt med busser lokalt i denne kollossale storby med 9½ mill indbyggere. Der er ikke små søde villaområder - men højhuse af enorme højder. Indimellem er der så ældre lavere gyder med *gammel* kinesisk gadeliv.

Vi oplever en utrolig venlighed. De glor uhæmmet på os. Høje store danskere. Ikke mange mænd er på vores højde og min drøjde. Kvinderne fniser.
Vi forsøger på vores hjemmelærte pinyuin-kinesiske at sige Goddag eller Tak. Det har foreløbeig taget os den første uge at sige det så de forstår og ikke flækker om af grin.

Det er det rene ShoppingMekka. Jeg har allerede fået finrene i en dejlig limegrøn*rumpedaskertaske*. Praktisk til byture. Jeg fik et CityMap hos den lokale købmand, fik vores dejlige læge till at plotte hospitalet ind og så hoppede vi bare på den første bus og kørte rundt - under en daler pr næse. Da vi fik bustur nok hoppede vi af og gik derefter en alng tur gennem Guangzhou's bedste universitspark, ind i små gyder med boder hvor der solgtes levende høns der slagtes mens man så på. Man fik æggeblommerne med der var i hønen!
Der var levende fisk i baljer og levende frøer bundet sammen så de ikke kunne hoppe væk.
Vi kom også ind i et stort marked hvor min nysgerrighed blev tilbudt kinesisk theceremoni. Det tager tid. Jeg fik en fransk studerende til at sidde med. Han havde været her 1 år og var netop begyndt at lære pinyuin-kinesisk.

Uhh... hvor jeg væver ;-) .... men sådan er det altså at være her. Tusindvis af indtryk der mænger sig på.

I dag var jeg med Hanne i byen. Hun følges med sin søster der syg. Vi skulle i banken og veksle. ALt papirarbejde er omstændigt. Tonsvis af papirer skal udfyldes og passet skal vises. Ikke alle banker vil veksle, kroner, dollar eller euro. Så vi måtte med taxa til Bank of China.Det tog os cirka 1 time - vi var endda først i køen ;-)

Nej nu stopper jeg ... billedeuploadningen driller .. så derfor kun ØkedeligØ tekst ;-)

Ni Hao fra Kina.

søndag den 22. februar 2009

Pause et par dage .....


... i dag er der afgang.
Min Lyserøde kommer med .. og derfor kommer der live-reportage fra Planeten.

Jeg slås lidt med min *gode* ven Angst.
I går var han her osse.
Snakkede om:
Hvad i alverden skal du i Kina?
Dit hus her er da det eneste sted du tør være!
Dit garn .... kan du undvære det?

Jeg svarer:
Jamen tag du bare med... kære Angst .... eller bliv i huset med garnet.
Du er Velkommen overalt.
Jeg har lært dig at kende .... og kan bære dig.

Måske han blir her måske tager han med - jeg er forberedt.

fredag den 20. februar 2009

Lidt Planet


Nu må mine små venner udenfor klare sig uden det faste foder.

Jeg har allerede trappet ned et stykke tid så de kunne finde nye foderpladser....
.... men nogle er altså trofaste og håber stadig på jeg kommer med goodies.

Det tør ... og drypper fra tapperne ... så mon ikke jeg kommer hjem til Foråret?

STrikSager


Med på turen kommer Blomstersjalet af Lotte Wackerhagen.
Det kommer nok i kufferten, mens flystrik bliver sokker - måske på rundpind.

Sjalet bliver i farveskiftende bund og lyserøde blomster. ALt i Kauni.

Jeg tænker det bliver smukt.

torsdag den 19. februar 2009

MADKLUBBE-NYT


Sønnen og jeg holder fast i vores jævnlige MADKLUB!

Men jeg må indrømme det udarter sig ;-)
Altså på den gode måde.
Onsdag forlangte sønnen et KULTURELT måltid ... så vi tog på ARKEN i Ishøj og så på kunst.
Fede *Mor-og-Søn* snakke undervejs tilogfra kunsten. Åh hvor jeg dog elsker ham og er stolt af ham ;-)

Pudsigt nok var der en udstilling af nutidskunst fra Kina ... en Instellation i en kinesisk togvogn ...ægte.... utrolig spændende og tankevækkende. Sammme kunstner havde også lavet en *film* ..blandet tegnenefilm med rødder i traditionelt lkinesisk blæktegninger, med et nutids tema ... olieforbrug i vesten og terror d. 11.9.01
Inspirerende og tankevækkende. Smuk og kontrastfuld. Sjov og alvorlig.

Derudover var der en ny udstilling med Monet, Renoir, Degas, Pissaro, Van Gogh, Gaugain .... altså impressionisterne og postimpressionisterne. Alle udlånt fra Jerusalem Museum.
Og så lige Arkens egne billeder.

Det er altså langt mere spændende at være 2 på tur end gå alene. Især installationskunsten er god at få sat ord på bagefter. Og spændende med en ungs øjne.

Billedet her er fra da vi ankom til Arken. Trætoppene var fulde af skrappende fugle....Alliker? ... de fløj op og landede ... og var et sært syn i sig selv ... i mørkningen.

Bagefter kørte vi hjem ... og faldt for den lette løsning med McD-drivein. Jeg tog videre og Sønnike drog til sig selv.

Altialt en hyggelig MadKlubAften ;-)
MADEN ????... tja ... den var spiselig, isen var bedst!

tirsdag den 17. februar 2009

HVALHALEN der taler ......


Normalt er billeder fra Grønland fulde af sne, vand og langstrakte vidder. I det mindste i mine forventninger.

Årets kalender ... modtaget fra LilleBrorMin .... er fulde af andre billeder deroppefra.
Og de er smukke. Næsten smukkere.
Jeg kan .. og vil ... ikke gengive dem retfærdigt her og nøjes derfor med forsiden.
Mit yndlingsbillede -HVALHALEN ....

Et smukt øjebliksbillede ....

mandag den 16. februar 2009

Man bliver vel ikke for gammel ....


..... til at lege, vel?

I dag *leger* jeg i Strikkestolen.

Selvom jeg bedyrer at depressionen er væk er følgerne at en rystet hjerne der stadig.
I dag savner jeg at kunne grave mig ind i en bog, med varme i brændeovnen, katte der smukserer sig og det smukke snefald udenfor.
I dag var det ikke en mulighed. Tre ord ad gangen skaber ikke den rette stemning og fordybelse. Så det bliver strikketøjet og radioen. Når medicinen virker kan jeg måske falde tilage til bogen igen. Måske ikke.

Det er med IKKE at begrave sig i savnet. Af det som var en gang. Måske kommer det igen måske ikke. Men finde en vej. Acceptere at det er anderledes nu. Og nyde evne til at rumme forandring.

Kan I følge med?

Jeg tror jeg forbereder mig til Kina. På søndag er der afgang. Til en helt fremmed verden. Og jeg GLÆDER mig ... for første gang i nyere tid. Jeg har ingen forventninger til turen - tiden. Men tager een dag ad gangen. Det er som det er.

Min gamle rejselyst er vakt. Og budt velkommen. Men ligesom læselysten skal den måske genopdages, genoplives, gentages. Måske er det anderledes end tidligere, endnu en forandring der skal rummes. Men jeg er nu så parat som jeg kan være.

lørdag den 14. februar 2009

Nu er det vist på tide.....!!!!!


... at give lidt mere lyd fra Planeten.

Det har været en tid med eftertanke og fremgang.

Det hjalp at solen meldte sin ankomst. Jeg kom ud af huset. Ud at gå og det er godt.
*Min* depression er *væk*. Jeg er vågnet op til en ny verden. Jeg kan mærke mig selv igen, mod til Livet. Nu er tiden til en fysisk genoptræning. Hold da op hvor man forfalder med 4 år i en sofa. Så godt som.

Ellers er tidens største nyhed nok at turen går til Kina sammen med Veninden.
Hun er fantastisk. Sej. Utrolig.

Lige nu funderer jeg over strikkepinde og flyvemaskiner, over garn og garnindkøb i Kina, over medicin og Kina......

EgernPelle møder trofast op og hugger mejsebolde .... til morgennydning.
(Måske anes af de opmærksomme at der er nyt fotoapparat på Planeten?)



Heartsocks!


Februarsokkerne fra Sockklub 2009 er færdige og bæres selvfølgelig i dag.
Der er jo HJERTER på ;-)

Nu har jeg så lært Timeglashæl og rund tå.
Det kan meget let blive yndlings-sokke-grundopskrift!
PS Lisestrik har forgæves forsøgt at lære mig det før ...
.....men hjernenmin var åbenbart først parat nu ;-)

HAPPY VALENTINE


Man skal jo ikke forbigå en lejlighed til Kærlighed ;-) vel?

torsdag den 5. februar 2009

SiffeSøvn.... nu med lidt FARVE!

VinterHvid er jeg da stadig selvom en smule forårskulør skinner igennem.
Aner jeg et åbent øje?
Her enkelte flere af mine billeder fra ZOO.
Indendørs ... selvfølgelig ... det var så koldt så koldt ;-)

tirsdag den 3. februar 2009

SiffeSøvn......


Jeg tager mig lige en pause ;-)
- var i ZOO med ældsten i bidende kulde i går.
Jeg aner ikke hvor tiden bliver af .... når den kommer igen vender jeg da tilbage.

torsdag den 29. januar 2009

Ni Hao ..... zài hui.......

Aften blev nu anderledes end planlagt.

Befalingsmanden har lagt sig med influenza, så Madklubbens menu blev ændret til en hurtig "direkte fra Brugsens fryser til Sønnens ovn*-menu, mens Mor sørger for Appelsinjuice, Panodiler og putten på sofaen.

Så sov han der mens jeg forsatte min rastløshed og afreagerede med pinde i hænderne og mærkelige lyde i ørerne.

Jeg fandt en nemlig billig nem rejseparlør med lyd! Bare SE billedet!I Stadens lokale boghandel.

REKLAME for den ..... og den er endda udgivet af vores - Veninden og min - gamle nu pensionerede seminarielærer ... som vi holdt meget af. Nu (gen)hører vi hans milde røst .... bare på kinesisk - næsten.

Aftenen sluttede med Rejseholdet-gensyn og den der anden serie på DR2.

Inden jeg tog fra Staden vaklede Sønnen i seng. Garanteret med sin første sygedage i morgen, hvilket bestemt ikke passede ham.

NYT fra MANILLA:

Chefen ringede lige og meldte at han var "nummer 3 med chips".... her var det meningen jeg skulle bryde ud i jublende begejstring!!! ... da dette udeblev spurgte han ... hørte du hvad jeg sagde .... ja, men jeg aner jo ikke hvad pokker det betyder ;-)

Det viste sig at betyde noget rigtig godt. Han er den med 3.flest jetonner fik jeg forklaret af den anden søn.

CHEF jeg beklager min manglende pokerviden ... du får da en krammer når du vender jeg .. så skal jeg nok juble beundrende uanset hvor langt du når.


For pokerinteresserede kan AsianPokerTour følges på PokerNews.

Jeg citerer fra sidens Live Reporting: -- sproget er værre end kinesisk! jeg fatter nul!!
Andersson Gives Some Back
Anders Andersson is flush with chips after a hand against David Welch, but he's redistributed a few of those chips to Christophe Petitclerc. Andersson check-called a bet of 2,200 in a three-way limped pot on a flop of , then check-called another 4,800 when the turn fell . He check-folded to a 7,600 bet on the river."Nice hand," said Andersson."Nuts," responded Petitclerc. "Ten-nine.""I had a lot of outs," replied Andersson.

Sønnen har åbentbart fået andet navn - men det er altså ham ;-) trods manglende hårpragt - SødeSøn dog!

Jeg synes det er godt syret at jeg kan sidde her på Planeten og følge ham på Philiphinerne (eller hvordan det nu staves).

Wãn ãn og Zài hui (= Godnat og På Gensyn)

Nu Rokker det...



Kina-turen er jo midlertidigt udsat.
Roen er afløst af rastløshed.
Underligt nok kan jeg åbenbart agere OK når jeg skal *akut* til Kina, mens hverdagens trummerum udløser rastløshed.

Jeg rejser mig fra stolen og går hen ..... men husker ikke hvortil... går tilbage igen ... for at rejse mig kort efter.

Igår ringede jeg til Filosoffen for at få struktur på dagen. Han satte mine gøremål i rækkefølge og sagde: ... nu gør du først det ... tager tøj på ... så gør du det ... leder efter dit PAS .... så gør du det ... Køber ind ....

Så kom dagen til at fungere!

PAS'set blev skam fundet.
I weekenden drømte jeg at det lå i en flyttekasse ... derfor tog jeg til Lagerhotellet og ledte .. men fandt det jo ikke. I går tænkte jeg: .... har jeg flere kasser?..... og kom i tanke om en enkelt i min garage. Bare een af de små kasser der endnu ikke var tømt.
Og JA .. på bunden af denne kasse bagerst i Garagen lå mit PAS.
Drømme er nu gode at ha' .... jeg sparede 600 kr + foto til en nyt, samt en del forklaringer om det bortkomne - nu genfundne - PAS.
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

I dag er det atter MADKLUB med Befalingsmanden. Vi skal ha Lasagne ... viderebygning på Kødsovsen fra sidste uge. Det bliver dejligt ... at dele en aften med sønnen.
Filosoffen er nu færdig med sine Januar-eksaminer - resultat er 2 flotte 10-taller i praktisk fiilosofi og klassisk filosofi. Han er nu eminent ... trods en utrolig eksamensangst. Men han er ved at få erfaring for at ... det går jo alligevel ... ;-)~
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Hvad er det så der Rokker?

Jo min rastløshed udløste 10 vaskeklude, 2 NAvlestrengshuer, 2 par Venindefutter ... og jeg kan jo ikke bare bli ved med at strikke uden formål .... så nu er jeg blevet Varmestuestrikker i Rokken.dk.

Hvad det er?
Jo jeg strikker huer, tørklæder, vanter mm til Hjemløse eller Krisecentre. Hvad der nu er brug for.
De forskellige Væresteder kan så ansøge om en kasse med strik.
Endnu har jeg ikke afleveret, bare strikket. Jeg har jo noget garn jeg ikke rigtig har tanker med, som jeg så strikker af. Men ellers får man garnet udleveret.

tirsdag den 27. januar 2009

Når det gælder Livet....


Veninden må træffe valg.

Og det er svært.

Hvem skal man lytte til i en situation, hvor det FORKERTE valg kan koste een livet? Hun må lytte til læger, til sig selv, til sine børn, til de andre behandlere hun går til, til andre patienter, til venner og veninder ....

Hvordan hører man sig selv i en sådan støj?

Og ud af den grød af ord er det HENDE der skal træffe valget.

Det ultimative valg.

Jeg misunder hende ikke.
Jeg hører hendes tvivl og hendes uro.
Hun er ikke bange.
Mest af alt ked af det ... for hendes børn og hendes mand.
At efterlade dem ..... med deres sorg ... det er det, der rammer hende mest.

Jeg synes hun er stærk midt i alt dette.
Vi snakker om Gud, om vores liv, om at være Mor til det sidste. Om at give ens børn muligheden for at dele ens sorg uden at give dem en større sorg.
Jeg er sikker på at vore børn har bedre af at se sorgen og snakke om den og vide at Mor stadig er Mor alligevel.

TALE OM DET VI IKKE TALER OM, men som alligevel ER tilstede sammen med os ... så bare utalt og uhørt ....

Lige nu er vores rejse udsat.

Veninden tvivler ikke på at hun vil afsted. Mere hvornår det rette tidspunkt er at tage afsted.
Hun er i stadie 4 af sygdommen. Og kan ikke opereres. Men tager endnu 2 kemoterapi herhjemme før hun tager afsted.

Veninden er bange for hun volder mig besvær - jeg siger *....du giver mig en gave... at få lov at være sammen med dig på en rejse ..... at få et mål med MIT liv.....at få et spark bagi ... *

Jeg er jo ARBEJDSFRI ... uafhængig af alt ... jeg har muligheden ... skulle jeg så ikke bare stille mig til rådighed? Befalingsmanden passer KatteBasserne i sin lejlighed på skift med Chefen. Så der er intet der binder mig.

I går gjorde jeg noget som har været svært for mig i 1 år.
Jeg har ca 20 flyttekasser opmagasineret i et lagerhotel. Det er mit arbejdsliv der er pakket sammen. Alle mine artikler, materialer osv. Min konfrontation med det jeg har forladt.
Mit PAS er forsvundet ved flytningen. Det må jo findes eller erstattes. Og et sted at søge er jo i kasserne. Så i går gjorde jeg det bare. Tog derud og ledte.
Det var tungt ... men det gik. Passet fandt jeg dog ikke, men en kuffert.

Så nu vil jeg i det stille forberede mig til rejsen. Kommer vi afsted er det OK - gør vi ikke - er jeg bare kommet det videre.

Mit liv forsætter ... ikke med de valg Veninden har, men med mine.
Jeg kunne godt ha undværet kontrasten mellem hendes og mine valg.

Nogle gange bliver andres liv et spejl der reflekterer ens eget.
Og viser tydeligere det man reelt har.

Det er en underlig seance. Selvom Veninden er syg håber jeg dog på vi kommer afsted .... så er hun nemlig frisk nok til at rejse.

fredag den 23. januar 2009

Lidt SmåStrik..... og lidt Kineserier!

Mens tanker føjter rundt i hovedet er det rart at lade hænderne aflede lidt god energi med pindene ... nu da vi skal til Kina ... haha.. man er vel sjov her ved midnatstide....
Jeg har strikket et par nye Futter til Veninden. Hun fortalt hun havde købt en turkis velourdragt til turen. Så råhvide futter med blånistret *pels*kant må vel lige være sagen.
Et påbegyndt pudevår i dominostrik - rødt og gråt - blev forvandlet til en lille filtet posetaske .. til akvarel-sagerne ... når vi nu skal underholde os selv ;-)

Der er osse gået helt "kludestrik" i den på Planeten. Små vaskeklude med hjerter i midten. I tyk fed bomuld. Så lækre og absolut hjerneløse.

Nu skal jeg bare finde det ultimative rejsestrik!

HVAD SKAL DET DOG VÆRE?????

Også Veninden vil strikke. Hun kan godt. Men har ikke strikket i mange år pga meget arbejde. Hvad tilbyder jeg mon hende? Som et overskueligt projekt? Åh ja tankerne snurrer.

Jeg har lovet at stå for underholdningen. Altså ikke på slap line. Men sådan give lidt inspiration undervejs når tiden bliver lang. I 14 dage må hun ikke komme ud og skal have solbriller på. Så nu har jeg bestilt en mp3-afspiller og ligger massevis af mine lydbøger ind.

Lige nu har Ældstesønnen oversat et brev for hende til engelsk. Han er suveræn og på 10 min klarer han hvad vi gamle koner ville være en/et dekade om. Så nu er informationer og forespørgsel sendt til hospitalet.

For at være utrolig egoistisk ... så har det hjulpet mig at få mulighed for at være til nytte igen.Jeg er et af de mennesker der har det bedst når det gør nytte. Og oplevelsen af at være sat ud af spil er svundet. Jeg er aktiv og rolig. Med en god følelse af at kunne klare det. En gammel og velkendt følelse. Velkommen tilbage.

Man har vel ikke et *Hjælper-gen* for ingenting vel?

Helle skrev i kommentar til sidste indlæg at hun havde hentet sit barn i Kina for 9 år siden. Nu er det Veninden der - forhåbentlig - også vender hjem med *nyt liv*. Global hjælp på flere måder.

TRIP TO CHINA

Ja .. nu sker det.

Veninden .. vil afsted. Rigshospitalet vil ikke operere, kun give mere kemo.

Så hun er parat til at tage afsted. Jeg har meldt mig klar til at tage med som støtte. I går fik jeg bestilt nyt pas, idag bestilt medicin og vaccinationer.

Jeg sørger for garn og pinde, pensler, akvarel og blokke. Min lille Lyserøde her kommer med og mit nye kamera. Desuden en kuffert med medicin til ca 5 ugers forbrug. Veninden finder billetter og tider.

Vi tager nok afsted næste uge ... sidst på ugen eller lige først i ugen efter.

Stedet er FUDA CANCER HOSPITAL i Guangzhou - bedre kendt som Canton. Guangzhou er osse *hovedstaden* i provinsen. Rimelig tæt på HongKong.

Der er en anden kvinde fra Holbæk der har været igennem samme tur - hvilket hun beskriver godt på sin blog. Hun er netop kommet hjem ... med positive resultater.

Rejsen kan arrangeres vha Kirurgirejser.dk ... nu må vi se om det bliver med dem. Eller måske vi bare selv rejser. Veninden og jeg er begge vante rejsere ... uden guider. Så hvorfor ikke denne gang.

Hvis der er nogen der har idéer, forslag eller andet tager jeg imod med TAK.

Både med hensyn til Strik, garn, ture, mad, flyrejser, klima, osv

Post nr 900 ... eller MADMEDMOR

Ja det er altså ikke postnummeret på Planeten ... men jeg er nået til indlæg nr 900! På ca 2 år.

Det er nu ikke det, der har forhindret mig i at komme omkring på Planeten, men for engangs skyld har jeg haft dejligt "travlt".

I går havde Befalingsmanden og undertegnede 1. dag i vores nye madklub.
MOR køber ind og ankommer til Befalings-Boligen, hvor Sønnen pakker ud og under Mor's kyndige vejledning kreerer et lækkert måltid til 2.

Han er jo *undskyldt* ... for sin manglende madkunnen ... da jeg har været syg det meste af hans teenagetid. Så nu skal det manglende indhentes.

Og hold da op hvor det var en dejlig aften.

Vi fik spaghetti med kødsovs og salat med feta. Vi fik en snak om økologi, køkkenhygiejne, om hvordan farver har indflydelse på vores humør og en god regel er at få alle farver repræsenteret i et måltid.
Mine elever grinede altid af mig, når jeg pakkede mine farverige måltider ud. Men fristet blev de da ;-)

Så blev håndboldskampen nydt på den store fladskærm, mens Sønnen faldt i søvn i sofaen.

Han skal op klokken 5 om morgen for at være på job klokken 7.
Jeg tænker med gru på 2 år siden da han skulle op for at nå toget til teknisk skole. Det var mit mareridt. Nu klarer han det selv.

Sådanne drenge skal ikke *trues* (i mangel på bedre ord) til at gå i skole, men ud og rive i tingene sådan som Sønnen kom det. Hans sidste 2 skoleår i 10. og Teknisk var bare spild af tid og masser af dårlig erfaring.
Hans møde med Beredskabstyrelsens voksne positive mænd/kvinder blev hans redning.
Jeg kunne godt unde andre unge samme oplevelse.

Nu snakker han om videreuddannelse, om HF en gang, han ved at han mangler viden, og han er parat nu og motiveret til at tage fat.

MOR er GLAD ;-)

tirsdag den 20. januar 2009

OH-BAM-A-DAY

HISTORISK

det er hvad denne dag er.


Klokken 16 sidder jeg i TV-stolen, Strikke-stolen, Kaffe-stolen

for at overvære Præsident-indsættelsen fra første række.


HISTORISK
fordi
- det er første gang en "black american" skal bo i Det Hvide Hus
- det vidner om nye vinde over USA

- første gang en amerikansk præsident er YNGRE end mig

(nååå ... det regnes ikke med?)
Jeg er een af de mange der er glade for amerikanernes valg af ham her:

Nu håber jeg han lever op til bare nogle af forventningerne
om mere FRED

om mere MILJØ

om mer af "altdetgode"

....hvad det så end er?

LYKKE TIL OBAMA

FRA SIFFES PLANET

mandag den 19. januar 2009

Jeg KAL'er!!!!

3 stk er jeg med i.
Knit-A-Longer
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~




Jeg strikker et Hedebindesjal i noget gevaldigt KITCH-garn.

Men FARVEN ... den er lækker ;-)

Jeg er snart færdig - skal bare lige finde ud af hvor stort jeg ønsker det.

Bagefter kommer der nok et sjal til på pindene.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Er et Svensk tiltag - JanuarSocken er virkelig en udfordring ;-)

Med en masse snoninger strikket fra tåen og op.

Jeg er nået til hælen på 1.sok.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Den sidste KAL er med webstrik

Dette år bliver det SKYGGESTRIK

Jeg er startet med Lepidoptera

- altså bare navnet ikke?

- men det er bare et par enkle håndledsvarmere.

Jeg er færdig med den første og begyndt på den anden!

Sådan!!!

Der STRIKKES og TÆNKES på Planeten!

lørdag den 17. januar 2009

Vil I se Giraffen???

Jeg lader liiige billederne stå et øjeblik ..
som FØR-TRÆPORTRÆTTER ;-)
Dagen er gået ... laaang som et par år.
Veninden ankom fra sit arbejde kl 9.
Jeg var oppe før F......!... selv ... og nød det faktisk.

Mine TRÆMÆND ankom præcis klokken 8 og gik igang med at larme. Katte, fugle og andet levende krøb i skjul. Naboerne forholdt sig tavse. Jeg tror faktisk de er mest på færde i min hjerne.

Klokken 15 gik stilheden i front for at ankomme larmende i morgen tidlig for at nedlægge endnu 4 træer. I dag nåede de med en vis omgang liftbøvl at halvere de 4 højeste. Mens de arbejdede havde Veninden og jeg travlt med at holde gang i pindene og servere varm kaffe.


PUHA ... det gir luft. Både mentalt og Planet-isk


Jeg har sovet siden. Nu er der VM i HerreHåndbold ... så jeg smutter!
Danmark vandt .....selvfølgelig! .... over Brasilien!

fredag den 16. januar 2009

STRESS STRESSSTRESSSTRESSSSSS....

Imorgen kommer 2 mand høj med lift undsoweiter for at tynde ud i træerne på Planeten.

Og det kan altså sende Fruen ud i en gang OverSTRESS ... af bekymringer .. om hvordan det nu skal gå med 2 fremmede mænd indenfor grænserne ...hvordan taler man nu lige med mænd??..... men det er nu ikke det værste ... skrækken for hvad naboerne gør er større .... Fruen ser en strøm af Naboer komme løbene for at angribe hende !!!!

HALLO DER!

VÅGN OP!!!!
Hvad skal nu det til?
Som Veninden siger ... det kan da kun glæde dem der kommer mere lys og luft. Iøvrigt er det dine træer, på din grund, ikke engang i skel......

Jeg kan dog kun danne skræmmebilleder i massevis.
Bare den hjerne dog lige ville tage en pause!

Nu skriver jeg en seddel og deler ud ... for at tage de kære naboer i opløbet .... og advare dem om evt. gener i morgen formiddag.

TAK til NISSEN...

... hvem det så end er ;-)

Jeg er netop vågnet og åbner døren for Posten, som afleverer en bogpakke.

Hmmm .. tænker jeg ....Hvad har jeg nu bestilt? Eller er det lydbogen jeg har glemt at AFbestille?

I dag ankom denne bog:

Bestilt den 12.januar i år 2009!
Lige før jul ankom denne bog:

Jeg tror det var fra Australien!

Begge bøger er betalt.
Adressen er rigtig!
Det være NISSEN .....
.......eller måske en BOG-ENGEL?

Jeg TAKKER Universet for begge.
Nu vil jeg lige vågne rigtig ... og fundere lidt ;-)
.. .....over Nisser og Engle

torsdag den 15. januar 2009

AWARD....

Jeg er beæret ... med denne AWARD fra Tante Grøn ... en varm Kvinde i Blogland. Netop at blive kaldt .....Kreativ Blogger ... glæder mig.

Og jeg overraskes over få den tildelt. Jeg er slet ikke flink til at lægge ord omkring i de blogs jeg besøger ... så at jeg huskes ved en sådan tildeling gør mig rørt. Dybt.
TAK KARIN !



Regler for denne award er:


1. Vinderen kan kopiere denne Award til hans/hendes side.


2. Lav en link til han/henne du fik Awarden fra.


3. Nominer mindst 7 andre blogger.


4. Lav link til disse på din blog.


5. Læg besked på bloggene til de nominerede.Jeg sender den videre til:
Ja det venter jeg nu med ... måske når jeg det slet ikke ...
men jeg tænker da på Fridas blog, på Losarinas mor, på Tanterne Grøn Brun og Lilla, på Legehuset, på iHannahs, A knitting chick ...og en til jeg ikke lige husker men det kommer nok. det var Gitte med DitogDut
Ikke alle link er lavet og videregivet ... hovedet rammer tasterne når hovedet nikker af træthed ;-)
Godnat for nu .....

Jamen Tiden GÅR bare ...

I dag går den til Staden til en af samtalerne.
Det er OK - nu. Ikke mere så skræmmende. Men som altid når jeg har en aftale til en bestemt tid er jeg stresset og sover ½ meter over madrassen....
... og DET er altså anstrengende skulle jeg hilse og sige, fra Fruen.
I nat er jeg blevet bestjålet for fotoapparatet, den bærbare -.... og vinduet på førstesalen er smadret ....bare fordi jeg ikke gav et gammelt tæppe væk .... ØH HOV vent lige lidt ... jeg har da ingen førstesal her???? .... og den bærbare skriver jeg jo på .... og fotoapparatet står på sin plads????......
De der drømme er altså fandens livagtige ;-)

Ellers er det jo Fugletællingtid igen.

Så jeg har faktisk ret travlt.
Endvidere lokkes der med endnu en KAL på webstrik ... i SKyggestrik... eller hvad med et Bindesjal ... hmmmm... jeg ku' da godt lige begynde på ..........