StrikkeFronten … på en søndag:

Små KuvertTasker ……. der er ved at blive filtet.

Produkt til Siffes Planet på Amio.dk butik 586

Tiden er så kort...........

HUSK DETTE!

Sindbillede på Siffe .... en søndag.

Grethe Sønck: Medicin med det samme....

Lidt mere fart på Søndag'en ;-)

I onsdags hos Neurologen blev jeg udtyret med recept på en livslang medicin.

Jeg købte den samme dag.

Og nu har den så ligget på bordet siden.

Der er en megamodstand mod at starte på den. Tage hul på noget uafvendeligt. For resten af livet.

Neurologen - som dog havde mere tid denne gang - 23 min - er ikke den der indbyder til snak. Og jeg havde jo mens jeg ventede på scanning bedt om en AKUT-tid hose egen læge - og det er så i morgen ;-) Hvor AKUT det lige er kan man jo diskutere.

Jeg er jo single. Så der er ingen til en småsnak om Hvad skal jeg gøre ? - uden jeg griber røret og ringer ud i verden. Det kan jeg også godt - men begrænset. Jeg vil jo ikke overfloade veninder og sønner med sygdom.

Jeg har en masse spørgsmål og tvivl:

Skal jeg starte på medicinen nu? Hvad sker hvis jeg venter?

Skal jeg tage på vandretur nu? Kan jeg klare det? Hvornår kan jeg IKKE klare det?

Hvordan udvikler en/min Parkinson sig?

Skal jeg ombygge mit hus?

Hvad ER Parkinson - af det jeg mærker ? Og hvad er min PTSD?

................... og meget mere ......

Når først jeg lukker op for posen, mærker jeg uro'en og angsten for fremtiden. Så måske skaljeg are lade posen være lukket? Men så ædes jeg op indefra.

En god blanding af lidt af hvert - spørge, snakke og fordøje. mens jeg husker på at ANGST er *kun* en følelse - det ER ikke mig!

sunday morning coming down

Usely Sundaymood..................

Jeg ku’ godt bli’ afhængig ;-)

Erfaring – det er nemmere at komme OP på en hest end ned ;-)

Første ridetime netop overstået. Jeg tænkte jeg kommer nok bare til at ride rundt i en hall.

Men nej – jeg kom skam ud over markerne i fuld firspring, med håret flagrene under ridehjelmen og syngende IBRAHIM for fuld udblæsning. Hesten var en sort og fyrig hingst der vrinskede og stejlede og sprang over grøfter og stengærder……………… efter mig red Robert Redford fra Hestehviskeren……………..SUK

Nå ja måske ikke HELT sådan ……. men det med markerne er nu rigtig nok, og hesten var en hingst – godt nok uden ‘vedhæng’ - og 25 år og turen rundt i terrænet foregik i tryg forvaring med en ridelærer der trak Bensi.

Jo det hed han. Stor og dejlig. Godt nok en anelse livlig, men det var helt normalt – sagde ridelæreren.

Nu glæder jeg mig til næste uge ;-)

PS – dette er IKKE Bensi – men Delta. Var mere fotointeresseret end Bensi ;-) derfor kommer hun/han med her. Lige til en HesteKalender ikke?

Der er een der passer på mig!

Først TAK for alle jeres søde kommentarer her på bloggen, facebook og mailen! Det er en stor glæde og støtte ;-)

Zumba’en i dag er aflyst! Både godt og ærgeligt.'

Ærgeligt fordi jeg glædede mig.

Godt fordi jeg er flad.

Nu kan jeg mærke den reaktion der jo altid vil komme efter en kritisk ‘oplevelse’.

Nu er der plads til at smage – og synke – Mr Parkinson.

• Indtil nu har reaktionen bestået i at jeg – som vanlig ved kriser – taber håret. Det er velkendt – og jeg har meget – så det skræmmer ikke som første gang det skete.
• Mine drømme bliver nærmest mareridt – som vanlig i krisetider – og derfor knap så skræmmende mere og nemmere at ryste af sig.
• Desuden oplever jeg en nærmest indre forstenethed – som vanligt ved kriser - hvor jeg bare klarer alt og holder humøret oppe.
• Og så kommer tiden til at give slip og turde mærke sig selv. Give mig selv lov til at være ked af det, være svag, være gal over det uretfærdige i at netop jeg bliver ramt.

Det er der jeg er nu. I kedafdetheden. Om der kommer vrede ved jeg ikke – jeg tager imod det der kommer. Det er jo derfor Zumba’en er aflyst – for at jeg skal ha/ta tid til at mærke mig selv!

I går var der endog en  lille glæde – jeg oplevede Mr. Parkinson som en yderligere øjenåbner – en begyndelse på ACCEPT!

TAG IMOD DIT LIV SOM DET KOMMER!

VÆR GLAD FOR DET DU HAR NU!

ALT KAN VENDES TIL DET POSITIVE!

Helt Vindstille……….

……..trods det ydre blæsevejr rundt om Planeten.

Netop hjemkommen fra neurologen kan jeg meddele at min hjerne er så normal  som en hjerne skal være!

Altså bortset fra Mr. Parkinson!

Ingen Tumor. Ingen Blodprop. Kun ganske almindelige små hjerneknaster som alle har med alderen, måske lidt flere – men min hjerne er jo også en STOR og GODT BRUGT hjerne *haha*.

Aldrig har jeg været så glad for en diagnose, trods den er kronisk.

‘KUN’ Parkinson.

Når jeg nu vågner engang vil jeg bruge energien til at lære ham at kende. Han har været lidt ude af fokus mens tumortankerne rumsterede.

Og som andre mænd skal han helst være i fokus for at arte sig ordentligt ;-)

MellemSønnen kom direkte fra skolen og vi fik snakket og spist frokost sammen. Veninderne fik et telefonopkald. Svigermor ringede selvfølgelig selv – dejligt! Hun har skam styr på tropperne. En anden dejlig del af svigerfamilien er flittig gæst her på Planeten. Venter vel spændt på posten.

Yngstesønnen ringede osse og fik nyheden. *Arh så får vi en en god jul i år* – det kære barn – han råbte det højt ;-)

Nu mangler jeg bare Filosoffen – han har snart fri og kan ringes op.

Jeg er blevet mødt med omsorg og omtanke og føler mig rigtig rig!

En ting har dette givet mig. En bevidsthed om at gøre det jeg har lyst til og ikke lade mig begrænse af noget. Selvfølgelig uden det skader hverken mig selv eller andre. Og gøre det NU!

Vi ved ikke hvad der er i lotteri-posen selvom vi ryster den. Vi kan sagtens trække flere nitter trods det vi allerede har trukket en del. På den måde er livet jo ikke retfærdigt. Vi får ikke lige meget hver især af godt og ondt. Men det er hvad vi får ud af det gode og ikke hvor meget af det vi får, der er afgørende

Forskel…

Jeg (stor stor stor) siger med megen iver og glæde– :

“Ihh hvor ville jeg gerne prøve ZUMBA”

Veninde 1 (lille og væver) siger tørt –:

“Jeg tror Zumba er mere noget for mig end for dig”

Veninde 2 siger entusiastisk:

“arjjj det skulle være SÅ sjovt – fedt!” 

Sikken en forskel ;-)

Men nu skal jeg altså til ZUMBA på torsdag ;-)

Det må jo afprøves om ‘det er noget for mig’!

Stormvejr…. eller bare et lille vindpust?

Det stormer i det små – men lyder stort i et lille  træ-omgivet  Træhus. Egentlig burde jeg gå ved et vestvendt hav og blive blæst igennem, Men jeg sidder her og sidder.

Nu er morgen-bloggerne læst. Enkelte endog også kommenteret. Ikke alt er sagt og skrevet. Blogger havde det med at drille og slette mine valgte ord før de udkom. Sådan er livet jo engang imellem.Det sletter.

I morgen får jeg svaret.

Jeg har forsøgt at undgå at være for urolig. Jeg er ikke istand til at ændre noget. Det er som det er. Det eneste jeg KAN gøre er ACCEPT – og det er så det jeg forsøger. Endda rimelig vellykket.

Jeg har en ro indeni som jeg ikke har haft længe. Og føler mig parat til at tage imod det der kommer.

En lille del af mig forsøger at komme fri. At ændre det som sker. Den del råber på IS, Chokolade, indkøb af garn, svælgen i alt for at flygte …. men det er kun en mindre del.

Gudskelov har Sønnen lånt bilen … så enhver flugt er for besværlig til at Siffe gider rejse sig fra strikkestolen ;-)

I stedet bruges tiden på andet:

Endnu et babytæppe til  salg, Farverne er – som det forrige blå – ikke mine foretrukne, Men jeg forsøger at ramme noget andet end mine pangpinkturkis-og-lime-farver, Men mon ikke de kommer igen? ;-)

Jeg vil gerne have en anden baggrundsfarve på bloggen – men kan sg’ da ikke huske hvordan!

Jeg skal ordne ‘butikken’ på Amio.dk – fotografere produkterne,  finde ud af opsætningen osv… for en gangs skyld har jeg ‘travlt’, føler mig ‘brug for ‘ … og ja jeg ved godt muligheden for salg er ringe for HVEM vil dog købe noget af mit? UPS var der lige en lille grim stemme midt i det hele??? … ud med den ;-)

Jeg skal lave min sunde frokost og nyde at nu er der knap 1 kilo til den store grænse – så er vægttabet rundet de 15 kilo alene i år.

Jeg skal også ringe til Rideklubben – men det venter jeg nok med til efter i morgen.

Imorgen får jeg svar – er det en Storm eller bare et lille Vindpust? Indeni mit hoved?

Måske skulle jeg overveje…….?

…. ………… at opbevare mit garn sådan? ;-)

Nogle gange …

…. er et billede nok!

Jeg føler mig lidt fanget ;-)

GEIL’eri …. eller SiffeService er back:

I denne uge er der gratis onlineopskrift i Hendes Verden på en sød vest kreeret af Benthe Geil

Hendes opskrifter er altid dejllige med et lille drilsk tvist.

Det er denne uges garnpakketilbud i Hendes Verden..

Mon der er et Marked?

Så er første sag færdig.

Et hæklet Babytæppe i 100% ren bomuld.

Maskinvask 40grader

Mål 75cm x 85cm

• Mon det kan sælges?
• Og hvad mon prisen er?
• Og hvordan….?

Nu er jeg ved at oprette en butik på Amio.dk

• Hvad den hedder?

Siffes Planet – selvfølgelig ;-)

Sjaler, tæpper, babyting, grydelapper, huer, vanter, sokker o.l.

Desuden overvejer jeg at tilbyde at strikke/hækle på bestilling til fast aftalt pris.

Prisen er

GARN + 0,25kr/m strikket garn + FRAGT

evt tillæg ved ekstra sværhedsgrad

HVORDAN LYDER DETTE?

GARN + 0,25kr/m strikket garn + FRAGT

Hvis jeg skal overholde dette vil et sådan tæppe koste

5o,-kr + 212,50kr + fragt = ca 300 kr.

KOMMENTARER MODTAGES MED STORT TAK!

VANER – bliver til over tid….

I går var jeg til svømning. Det er nu en VANE. Også i min hjerne.

Hver fredag efter 3. I starten som en pligt. SKULLE svømme 10 baner. Det afholdt mig ofte fra at komme afsted. Så satte jeg som succeskriterie at *komme afsted*. Kom jeg så kun i bad – ja så var det ok. Det var i vinters da frosten havde lukket udebadet her på Planeten. Så jeg begyndte på svømningen i januar i år. I Juli var hallen lukket og jeg var urolig for om min *vane* nu blev afvænnet. Men næhh nej … jeg kom igang igen i august –  dog afbrudt af lægebesøg.

Nu nyder jeg den ugentlige tur. Jeg svømmer ikke, men laver et hjemmekomponeret Vand-aerobic program inspireret af Gudum Livsstilshøjskole. Jeg bruger 2 mindre bolde som jeg laver styrketræning med i det varme bassin. Jeg laver afspænding og strækkeøvelser. Slutter ofte af med saunabesøg.

Hver mandag går jeg i motionscenter.

Jeg startede i august med store forventninger om næsten daglige besøg eller dog 3-5 gange pr uge.

Her fik jeg et let program for balance og koordination. Igen er målet at komme afsted den ene gang om ugen. Tidligere så jeg det som nederlag ikke at nå 2-3 gange. Men efter at ha sat overliggeren ned til 1 gang ja så kommer jeg afsted. Hvis der ramler andre aftaler ind mandag og fredag ja så er det ok at springe motionen over – hvis det altsp er uudsættelige aftaler såsom Neurolog, MR-scanning o.l. Jeg øver mig på at sige NEJ til sønner og veninder hvis de vil noget disse dage. Det er svært ikke bare at sige JO til dem, for i princippet kan jeg jo tage afsted til motion alle dage.

Næste mål er at fastholde disse 2 træninger hver uge for derefterat komme endnu en træning på.

Jeg vil gerne gå til ridning. Eller i det mindste afklare om det er noget for mig. Ridning træner netop det Mrs. Parkinson har brug for. Så hvis jeg kan finde mig til rette på en rideskole ja så vil det være godt. Foreløbig søger jeg information på nettet og er faldet for Algestrup SportsRideklub nær Holbæk. Så første skridt er taget. Næste skridt: – at fange dem på telefonen.

Men vaner er svære at opbygge og kræver, ro, rytme og overskud  til at gøre det samme på den samme tid i lang tid. Og jeg kan ikke andet disse dage. Så det er et AKTIVT valg – at prioritere mig selv, sige fra, huske dagene ….

Gør en DYD af Nødvendigheden……..

……. et ordsprog jeg ofte har haft gang i/gjort brug af..

Når nu man ikke kan læse mere – nyde at høre lydbøger.

Når man nu ikke kan læse faglitteratur/klogebøger mere – nyde sin interesse for krimier , osse på DVD.

Når man nu ikke kan skrive mere – glæde sig over muligheden for at male tegne og udtrykke sig den vej.

Når nu man bliver hensat i en sofa pga PTSD– bruge tiden til at strikke det man nu kan,

Når nu man isolerer sig pga angst– finde social kontakt via internettet fx facebook, blogspot, twitter, webstrik og andre grupper.

Når nu man ikke kan bruge højre hånd mere – være glad for at man ofte har trænet sin venstre hånd og derfor stadig kan meget.

Når nu man får en kronisk diagnose - bruger det som et spark i R***** til at lave en liste over alt det man vil nå mens man kan – og så gør det.

Når nu man ikke kan lave varm mad mere pga manglende overblik – finder udfordring i at blive Raw Food tilhænger ( dog ikke fanatisk;-) endnu ;-)

…. der er meget andet der er forandret i mit liv. Men med tiden finder jeg veje til at omgå besværlighederne og se muligheder i stedet for.

Den evne er jeg dybt taknemmelig for.

HAPPY-MONTH AUGUST 2010

August har været fuld.
Ikke en rigtig 'HAPPY-month'.
Men alt kan jo som bekendt ses fra 2 sider.

Mors død og begravelse kan midt i sorgen ses som fredelig.
Hun blev skånet for plejehjem og meget andet som hun frygtet.
Begravelsen var smuk.

Jeg har haft Sønnebesøg med medbragt lækkert mad.
Strandtur med indlagte smuttere.

Kattene Gustav og Dolly kom endelig til dyrlæge.
Fasaner holdt fest i min have.
Regnen lavede sin egen lydside på taget.

Garn og pinde har fyldt meget.
Projekter er færdiggjort og nye påbegyndt.
Tanker om lille PlanetShop skabt.
Mere om det senere.

Lyserøde roser i min stue og på bloggen.

Sidste augustdag rummede en dør.
.Den åbnes først helt d. 8.september

Hvis jeg ku synge ………eller Tillykke med medaljen………….

Septembers himmel er så blå,

dens skyer lyser hvide,

og lydt vi hører lærken slå

som før ved forårstide.

Den unge rug af mulden gror

med grønne lyse klinger,

men storken længst af lande fór

med sol på sine vinger.

 

I går gik vi ind i efteråret og dagen efterkom verset.

I mit næste liv vil jeg gerne udstyres med en sangstemme der svarer til min nuværende sangglæde.

Ikke at misforholdet forhindrer mig i at udtrykke glæden ved sang, men det ville nu være rart med lidt mere evne …..

Boet efter min mor blev afsluttet igår. Giver en vis tomhed. Egentlig mistede jeg min mor for længe siden og sorgen har længe boet i mig. Alligevel er det mærkbart når den fysiske død indtræffer.

I aftes viste DR-Dokumentar første film om De sårede. Hjemvendte soldater fra Afghanistan. Som mor til 3 sønner gjorde den stort indtryk. Uanset om man er for eller imod krigen må man blive berørt af disse unge mænd. Jeg blev det.

Begge soldater havde mistet begge ben. Den ene ønskede kun at vende tilbage til fronten. Hans selvbillede var  Soldaten.  Han talte om det at ha et mål med livet. Om det svære i at ændre dette mål. Om at ha et job at stå op til, At komme ud blandt andre.

Den anden modtog en medalje for Såret i kamp. Fik overrakt den med ordene Tillykke med medaljen. Jeg forstår hans vrede for som han sagde: det var nok den medalje han mindst ønskede sig!

Genudsendelse:

05. september 2010 kl. 13:05
09. september 2010 kl. 09:00

På søndag er det flagdag for faldne/sårede danske soldater, Kl. 20 på DR1 kommer dokumentaren De faldne.  Den må ses.

Alle mine Veninder ……

I denne tid savner jeg – mere end ellers – Bonden. Min ‘mand’ - der døde i 2001.

I en sådan tid har parforhold/tosomheden sin værdi.

Til gengæld tror jeg han ville finde mig aldeles uudholdelig – hvilket jeg vil gi ham ret i jeg til tider kan være ;-)

Men det er vel enhver Quindes ret!

Nå men bortset fra drømmesnak med ham om natten er jeg i den grad begavet med gode sønner og ikke mindst  FANTASTISKE VIDUNDERLIGE VENINDER!

Den ene ringede idag og gav mig lov til at tude for derefter at få mig til at skraldgrine. Så nu er dagens udfald blevet meget bedre end forventet.TAK for det.

En stor hjælp var osse uventet frokost med een af sønnerne.

Kommentarer her på bloggen er osse en stor støtte. Selvom jeg skriver for mig selv, så må jeg indrømme at jeg ofte lige tjekker for at se om der ligger et par ord. Det gør der  da – og tak for det.

Jeg hader YNK. Ikke hos andre – men hos mig selv. Det er jo for fanden ikke så slemt - . Når så en Veninde giverr mig lov til at synes det er bare lidt slemt ja så kan det mærkes indeni .

I morgen er det så skifterettens tur – efter min Mors død.

Imellemtiden = hjernedød facebookspil!

…. for åbne havedøre, med en lydside af småfugle og stille P2 …. egentlig slet ikke så tosset.

Bag denne dør…..

Så kom jeg gennem dagen.

MR-scanningen af hjerner har et dårligere ry end den fortjener.

Det var som at bliver kørt ind i en stor tryg livmoder med et rytmisk bankende hjerte omkring een. Jeg blev udstyret med hovedtelefoner/høreværn så jeg var lukket inde i min egen lille verden. Når selve scanningen foregik var det som at ligge storbæltfærgens motorrum. Slet ikke slemt. Det hjælper at visualisere positive billeder ;-)

Jeg sov mig igennem kun forstyrret af personalets forsøg på at berolige mig ;-) Samt de 4 gange de måtte stikke mig for at få kontrast sprøjtet ind så de kunne se detaljerne.

Nu er der så taget hul på endnu en uges ventetid før jeg får svaret.

Et eller andet sted i mig er der en lille forvildet del der er skræmt og forsøger at finde trøst. Den del fik lidt is – mens resten tog en lang lur.

Billede af en Hjerne ;-)

Jeg er sikker på at dagens Hjerne-Billede vil ligne ovenstående – dog en anelse mere rodet ;-)

Et Stort garnnøgle, lidt nulret lace-strik og kruseduller på et papir ;-)

Pudsigheder ..

Sangen om de 10 små cyklister … bare omvendt.

Først var vi 2 søstre indtil jeg var 35 , så blev vi 6 eller 7 søskende og jeg var lige plusli blevet storesøster og fået bl.a 2 mindre brødre, nu er jeg 55 og har lige fået bekræftet at jeg faktisk osse har 2 storebrødre her i landet.

Ja livet er sg’u underligt.

Min far var åbenbart vidt omkring ;-)

- med en vis tingest forrest!

Sort hul , Dybt vand ....

Tænk et rigtigt dybt sort realistisk hul!

Minearbejdere i Chile sidder fast i dybet 'for real' . Det er fuldstændig ufatteligt hvordan de skal komme igennem MÅNEDER i dybet.



Tænk et rigtigt vand overalt, omkring dig. Alt kendt trygt skyllet  væk !

Alle disse mennesker i Pakistan der har mistet alt og endda ikke ved hvordan de kommer til at leve videre.

Tænk på fundament - et rigtig jordisk fundament der plusli smuldrer revner forsvinder!

Da Tahiti blev ramt og jorden revnede under byen med dens mennesker. Hvordan de stadig forsætter deres liv - eller resterne af det.

Puha hvor skal jeg passe på metaforerne!

Jeg sender mine kærligste tanker til alle disse mennesker ... og ber en bøn.

Der er ON ... og der er OFF..

....nu skal jeg bare finde knappen ;-)

Indenfor Parkinson tales der om on-off perioder. Og lige præcis sådan har jeg jo haft det uden egentlig at vide hvorfor og uden at kunne forstå.

Det er altid rart at kunne sætte ord på *fornemmelser*.

I dag er OFF-dag. Min højre arm er nærmest ubrugelig og humøret lavt - om det andet skyldes det første ved jeg ikke. Lacestrikningen lagt væk og istedet kan jeg så hækle. Og det er da altid noget.

Igår var jeg i svømmehallen. Varmtvandsbassin. Lave gymnastik. Fungerer faktisk godt. Jeg har lært at LIDT ER NOK! Ikke noget DM i spurt her. NYDNING ER NOK!

Det gode ved at ha - personlig - erfaring i håndtering af kriser, er at det ikke skræmmer så meget mere - at stå midt i een igen. Og mon ikke det er tilladt at kalde mit liv lige nu for kriseramt?

Mit hår falder af  - som tidligere. Men jeg har nok af det - tyndt men masser. Hver gang jeg vasker/reder det står jeg med håndfulde løst hård. Jeg er sikker på det kommer igen - det har det jo gjort tidligere ;-)

Spiselysten øges - som tidligere. Men jeg spiser frugt, nødder, tomater, risgalletter - is når det er værst, men ikke dagligt. Vægten holdes og falder sørme stadig , nu kun 1.6 kg til DEN STORE GRÆNSE!

OFF-dage accepteres og overleves ved dvd'er, sport i TV, radio og krimier. Samt ikke mindst strik og hækling. Derudover blogge, surfe, o.l. på nettet.

Købelysten - den er der stadig. Både over nettet og IRL fristet jeg. Men styrer det bedre end tidligere. Jeg forsøger at sætte små mål og gør det at købe en bevidst belønning for fx gå lang tur, motionscenter osv.

Isolation-trangen - min telefon et vigtigt 'beredskab'. Som kontakt til VENINDERNE, SØNNERNE og FAMILIEN. Jeg ved at åbenhed og kontakt er godt uden at det behøver være klynk.

HAPPY

Disse to dejlige piger er *mine*.

Til højre ses Filosoffens kæreste.

Til venstre Studentens(X-Chef'en) - han er netop startet på HF.

Hvor er det dejligt - begge par supplerer hinanden så godt.

Mor er glad ;-)

Der findes mange billeder af tryghed

Der findes mange billeder af tryghed

Bare klik på linket .....

AftenNydning

FASANINVASION på Planeten.

Hvad skal man med Høns eller BerberÆnder når man har en flok Fasaner i haven.

Må huske at lægge korn ud i dag!

Mon jeg strikker for meget?

Her ses spidserne på en af (yndlings)rundpindene. Den startede med et sort belægning yderst, derefter en rødlig og inderst åbenbart noget metal. Messing? Det er gult og bliver godt varmt når jeg strikker. Jeg ved ikke hvad det er for et mærke, men da først det sorte var slidt af var den god. Og ikke mindst SPIDS – uvurderligt til lace-strik.

Igår kørte jeg til Nykøbing Sj. for at gå en tur og evt. se på lidt garn. Jeg parkerede midt i byen = første plads jeg mødte, og tænkte ‘jegkan da gå en lille tur’. Men den første butik jeg møder er GARN-butikken ;-) Så min indre GPS må stå for GarnPejlingsSignal! Hvilket åbenbart virker efter hensigten!

Er det nødig at sige jeg ikke fik gået længere?

Til gengæld fik jeg suplement til garnlageret.

Fra venstre ses fra Du store Alpakka til et sjal, der efter farveskiftende IncaWool til et par tasker, AlpacaSilk til et par tørklæder og Fritidsgarn til filtede futter. De 2 første til normalpris, de 2 sidste på udsalg. Med i posen – som er af stof – fulgte osse 2 stks Addi Lace 4mm rundpinde – tænk hvis jeg udgår ;-)

Forretningen ser lille og ubetydelig ud udefra, men er et garn-eldorado indeni på trods af små lokaler. Høflig og kyndig betjening.

Besøg kan anbefales. Men pas på – fare for overophedning af KORT ;-)

Balancegang

 

Tungen lige i munden!

Filosoffen støtter sin kæreste i den svære balancekunst ;-)

Min balance er at finde ud af hvor megen – og hvilken -viden jeg ønsker lige nu – om Parkinson sygdom.

Når jeg søger på Nettet ramler jeg uforvarent ind viden jeg IKKE ønsker at vide – lige nu.

Såsom medicinbivirkninger, komplikationer mm….

Alligevel søger jeg.

De *13 minutter* jeg indtil videre har fået i selskab med en *ekspert* gav ikke megen feedback.

Eller svar.

Måske en snak med egen læge kan give nogle svar?

På mandag skal jeg scannes.

Ugen efter d. 8,september får jeg så endnu et svar.

Derefter forestiller jeg mig en tid med medicinnedtrapning og medicinoptrapning af hhv antidepressiva og parkinsonmedicin.

Men vigtigst for mig er *genoptræningen* til Store Vandring = CAMINOEN. Så for at få hjælp til dette – da min egen rygrad åbenbart ikke virker – planlægger jeg endnu et HøjskoleOphold i Gudum enten i slut af september eller november.

Det er jo vigtigt at prioritere!

FED Fred!

Lige præcis som NU er en dejlig stund.

Sol, blæst skifter. Småregn.

Jeg har ro indeni  - FED FRED ;-)

Hele natten har solsejlet hængt og blafret i blæsten. En strop var røget. Virker fint som vækkeur! Jeg sover bag vinduet. Så jeg kravlede tilvejrs i ‘morges’ og tog det ned. Alene! På en Stige! Sammen med Hængekøjen.

Så nu er det EFTERÅR! OK – så vejrmæssigt da ;-)

Efterårsfarver er kommet på pinden.

Et LACE-sjal efter eget design ;-)

Garnet er KAUNI 8/1 i papegøjefarverne.

Nu må vi se hvad dagen ellers bringer.

NYD LIVET i småbidder så du ikke kløjs i det!

En Rose er en Rose er en Ro………

Quote of the Day
Patience is the companion of wisdom.
Saint Augustine

Beskrivende citat! Jeg må vist være vis ;-)

Roserne er lidt selvforkælelse.

På lige fod med Strikke-Hækle-Garn-Opskriftsurfing-Terapi.  Har kun handlet tunesiske bambushæklenåle og 2 bøger ;-)

God tidsfordriv!

GLÆDER I DAG:

• Motion i  Center i dag
• Bagels med røget laks fra *ny* spisested i Købstaden
• Vægten daler stadig
• Ro i hovedet igen
• Læse i min bog ONDSKABEN
• Føler OVERSKUD!
• Lyden af regn på taget ;-)

GLÆDER I MORGEN :

• Motionscenter
• Strikke lidt mere
• Læse forsømte blogs
• ,,,, mere i morgen

Life goes on…..

Så er jeg indkaldt til næste hjerne-scanning – d. 30.august. Egentlig hurtigt, men jeg gjorde det gerne om 5 minutter. Derefter 1 uges ventetid ppå svaret. Så engang midt i september har jeg vel svaret på hvad der foregår indeni min hjerne.

I mellemtiden handler det om at forsætte.

Nætterne går med labyrint-drømme, mareridtsagtige. Stemningen følger mig ind i dagtimerne. Det er som tidligere – gamle dæmoner der vender tilbage.

Jeg kan stadig hækle. Bedre end strikke. Så der hækles firkanter – tjept – hmmmm… nå nej men der hækles da ;-)

Lige nu denne bolero fra DROPS inspireret af Angelika.

Nu mangler jeg bare monteringen´+1½ firkant.

Den hækles af strømpegarn Delight fra Garnstudio.

Dejlige farver.

Efterfølgende har jeg investeret i TRØSTEGARN – dejligt begreb iøvrigt;-) - til dette projekt Delight-tæppe – også en Garnstudio-hækleopskrift. Og RESTE-GARN til dette sjal.

På dvd’en kører The Bourne-trilogi. Med Matt Damon. God lydside ;-) Jeg kender den til hudløshed og har osse læst bogen. Tryghed har mange former!

Iøvrigt har jeg så mange færdige sjaler og tørklæder at jeg overvejer at sælge ud af dem.

Hvordan mon jeg kan gøre det?

Lad bare være med at læse. Jeg skriver for at få kontrollen tilbage.

Hvad mener jeg med Vægtløshed? (Forrige post).

Det er den der fornemmelse af uro. Angsten der lurer uventet i korridoren. Rastløsheden der sidder i kroppen og i hjernen. Alt det som afholder mig fra en kontinuerlig beskæftigelse - det være sig hækle, strikke, se film, vaske op eller bare tænke et forløb på en fornuftig dag.

Og det er jo netop ikke FORNUFT der præger mig. Det er at være ramt af FØLELSER.

Jeg glæder mig til søvnen selvom jeg ved der venter mareridt og selvom jeg knap kan falde i søvn.

Jeg står på kanten til selvmedlidenhed og gider det ikke.

Jeg bilder mig ind jeg kan mærke min hjerne – eller kan jeg ikke?

TAK til jer der lyttede hertil.

KRISESTYRING:

I øjeblikket er jeg stadig i den forvirrende fase. Hjernen kværner uafbrudt. Jeg snakker med mig selv. Jeg har et behov for at synke ned og samtidig blive holdt oppe.

Griber du mig når jeg falder?

Hvem jeg taler til? Jo mig selv bl.a. Og GUD indimellem. Jeg er et troende menneske. Men GUD kan kun hjælpe via een selv. Det nytter ikke at sætte sig passiv hen og TRO Gud gør al arbejdet. Min tro går på at jeg kan finde styrken i mig selv til at finde det positive i livet – trods alt. Jeg tror ikke der gives een tungere byrder end man kan bære. Ellers må man smide noget af læsset undervejs. Som når man går CAMINO’en. Der efterlades osse overflødige ‘sager’ af pilgrimmene undervejs. Noget samles op af andre, andet bliver liggende. Et godt billede på LIVET. Jeg går nu ikke turen af religiøse grunde, men en lind blanding af lidt af hvert. Jeg håber at lunne lægge *overflødigt* fra mig når jeg går min CAMINO. Min tur kommer først til at foregå i foråret. Tror jeg. I dag.

Tilbage til NU.

Min “nattesøvn” går fra morgenstunden til midt på dagen. Jeg har en tendens til at ændre døgnet og forsøge at sove mig fra virkeligheden. Om natten spiller jeg hjerneløse spil på computeren. Indtil jeg segner. Sådan må det være indtil jeg kan Rejse mig op og komme videre.

Alle mine Veninder lægger ører til. Alligevel får jeg ikke talt hjernen tom. Det er ulempen ved at ha for god tid, være single, være arbejdsfri. Hjernen lever sit eget liv. Uden afbrydelser. Om natten er mareridtene vendt tilbage. Bare i en anden form. Knap så blodige. Men afbrudt af ‘trøste’drømme. Godt tegn.

I går fik jeg indhentet noget af det forsømte. Regninger der skulle betales. Medicin der skulle hentes.  Jeg kom også i motionscentret, men så sent at der var for mange for mig. Så jeg gik ud igen.

Jeg ved dette er en ‘FASE’. Men viden om kriser gør det nu ikke nemmere at passere gennem dem. Og dog. Måske. Jeg ved jo at denne ‘vægtløshed’ ikke varer ved. På et eller andet tidspunkt når kamelen er slugt, gennemtygget, sunket og hårene spyttet ud bliver der en hverdag igen. En NY hverdag.

Egentlig ville jeg gerne sove mig frem til den dag.

Nu sidder jeg med dørene åbne til haven. Jeg vil sætte en film på. Høre radio. Hækle et par firkanter. Give mig selv fri. Ikke forvente fornuft af mig selv i dag. Give mig lov til at sørge. Over min Mors død. Over uvidenhed/utryghed om min sygdom. Give plads til nyt liv der er i mig som små frø der venter på deres chance for spiring kommer.

Og med den mængde regn og dagens varme er der jo store chancer for en snarlig spiring.

Pudsigt nok er dagens citat af Muhammed Ali . Som også er ramt af Parkinson.

Quote of the Day
He who is not courageous enough to take risks will accomplish nothing in life.
Muhammad Ali

Mit liv i Musik…lige nu:

• Jeg snakker med mig selv – taler med mit bedre jeg-
• I will survive
• Griber du mig når jeg falder?
• Rejs dig op og kom videre
• Alle mine veninder
• Halleluja

Giv jer bare tid og  nyd videoerne ;-)

Hvordan LYDER jeres liv?

SLAGSANGEN FOR TIDEN ;-)

13 minutter ………… og goddag Mrs. Parkinson !

Så er det sagt.
Det tog nøjagtig 13 minutter at få at vide at jeg har en kronisk sygdom i hjernen, endda en markant een. Så markant at min hjerne skal undersøges igen for at se om der skulle være en anden årsag til den mindre Dopaminproduktion (=Parkinson) som f.eks en tidligere blodprop eller en nuværende tumor i substancia.nigra – den sorte substans – stedet hvor dopaminproduktionen foregår. Meget beskrivende.
Hvordan jeg har det?
Som billede viser. Krusninger på en grå overflade med et enkelt fixpunkt i øverste yderste hjørne.
Fixpunktet består af:

• rart med en afklaring = diagnose, uanset hvad den så er
• rart med en forklaring på de fysiske forandringer
• rart med en forklaring på de psykiske forandringer
• handlinger skimtes forude, såsom melde mig ind i Parkinsonforeningen,
• det bedre at ha Parkinson end Depression! (indeni mig føles det sådan)
• jeg begynder at forstå de ændringer i min personlighed der har undret mig
• ……

Yngstesønnen kom da jeg ringede efter Neurologbesøget. De 13 minutter – var jeg cool – udenfor blev jeg ramt af en kølle i nakken. Forundret over at livet ser ud tiil at forsætte.
Sønnen og jeg fik en lækker bagels. Og en god snak på Medusa i Staden. Jeg kan endnu ikke finde ord til at beskrive hvad sygdommen kommer til at gøre ved mig. For det er jo osse hvad jeg gør ved sygdommen.
At være realistisk uden at male fanden på væggen.
De sidste 2 uger har modnet en tanke i mig.
I 2005 gik jeg en del af Via de la Plata – den sydlige Camino – fra Sevilla mod nord mod Santiago de Compostella. Det var et par mdr før overfaldet der udløste PTSD og depression. Den pilgrimstur var en sejrsgang efter mange års genoptræning pga en svær bækkenløsning efter sidste graviditet.
At gå Caminoen Francés  nu er et stort ønske. Og det er den plan jeg har. Alt grejet fra rygsæk til vandrestøvler har jeg jo, så det er bare at finde det frem og få smurt støvlerne.
Samt ikke mindst GENOPTRÆNE mig selv til dagsetaper på 15 – 25 km med oppakning. Og det blir det sværeste. Idag findes der oversigt over refugier undervejs så måske kan jeg korte dagsetaperne enkelte dage samt indlægge hviledage.
Jeg valgte i dag IKKE at blive medicineret for Parkinson – endnu. Jeg vil udredes  helt først,  mens jeg genoptrænes, så vil jeg se om jeg kan nå Caminoen i år eller til foråret. Mr. Parkinson venter jo nok imens. Hvis jeg starter medicin skal det være uændret i 2mdr for at evt rejseforsikring gælder.
Mere om Caminoen senere.
Quote of the Day
Winners never quit and quitters never win. Vince Lombardi
more Famous Quotes

RETREAT

Vi holder en lille pause på Planeten.

I går blev min Mor begravet.

Sorg har mange ansigter.

Mit er stilhed.

I dag.

Mør…

…banket!

I går var jeg i motionscentret. Foruden min ½-time på løbebåndet fik jeg lavet motionsprogram.

Efter 5 års passiv betragten af al bevægelse skulle der en blid start til.

Jeg fik 4 øvelser med focus på balance og koordinering. Og som i særlig grad involverer nervebanerne.

Som tidligere beskrevet er det mit “gamle” center. En anelse dyrere end byens andre. Men med den nødvendige instruktion og opfølgelse af de lagte programmer. Jeg skal ikke sidde i en maskine og pumpe, men arbejde ved ribbe og med bolde.

Overskueligt!

Selvom jeg kun tog et ½ program i går – er jeg ‘gennemtæsket’ idag ;-)

Dejligt.

Søndag….

Vejret svarer til humøret. Vanligt SøndagsHumør. Film på Fjerneren. Døsighed.

YngsteSønnen kommer forbi og indtager Atelieret med pensler og lærred

Så ringer en StrikkeVeninde, måske en ny nabo på Planeten.

Plusli ændres Søndagshumøret.

Alligevel – en god dag.

StrikkeNyt….

Færdigt sjal. Hæklet i MayFlower Babysoft 275 g

Hæklenål 4.0

Opskrift fra HJEMMET… tror jeg … med min vanlige sløsethed ;-)

Sjalet er rundskåren. Slutrunderne er  UENDELIGE! Men det falder flot og er et smukt sommersjal.

Legebarn …. og lidt om Liv og ….

… man blir vel aldrig for gammel?

Ældstesønnen var på visit for få dage siden og fik fat i digitalapparatet på vej i bilen – det blev undersøgt.

Jeg sparer jer for billederne af SiffeSelvSomChauffør ;-). Vi havde en dejlig dag og så barndomsbilleder og snakkede filosofi på ganske højt plan. Lad mig bare sige : Han snakkede, jeg lyttede og nikkede – indimellem.  Snakken faldt bl.a på Død – den fysiske og den mentale. Min uro går på den mentale død, ikke den fysiske.

Dagen efter dør min Mor. Hurtigt og smertefrit. Mentalt klar. En fysisk død.

Igår gik dagen op i tanker og minder og Miss Marple.

Min Storesøster og svoger tager sig af det praktiske omkring bedemand og begravelse. Yngstesønnen fik sat stopper for min deltagelse. Det var godt. SøsterMin bor tæt ved min Mor. De har overskud til at gøre det og tilbød det selv. Så jeg er ganske tryg og er med på en telefonlinie.

Nu er begravelsen planlagt og det falder ud at Mor bisættes fra en kirke i hendes barndomsgade, hvor familien startede tilbage fra min oldemors tid.

Min Mor valgte ikke at snakke om sin død og begravelse da hun levede. Så vi forsøger at vælge ret nu. Og min Søster klarer det fint. Med mig på telefonlinien.

For ca 9 år siden – da min mand valgte døden og jeg selv var uklar syg – lavede jeg en mappe til sønnerne med alle papirerne, samt skrev mine tanker ned i tilfælde af min sygdom var uhelbredelig. Det var den da ikke – og tak for det – men jeg var glad for vi fik snakket.

På vejen hjem fra min Mor snakkede MellemSønnen og jeg igen. Nogle mener jo det er for kontrollerende at bestemme over sin begravelse. Jeg ser det som en hjælp, retningslinier i en svær situation. Som jeg siger til Sønnerne kan de jo bare gøre som de vil ;-) jeg kan jo ikke svare igen.

For en gangs skyld. ;-)

Liv og ….

I dag døde min Mor.

Hun har haft et svært liv.

Hun blev 80 år i februar. Blev fejret af familien og havde nogle gode måneder siden.

Hun døde plusli, men ikke uventet.

Kan man være glad, så er glæden fordi hun døde hurtigt og smertefrit.

Vi havde en god snak i telefonen sidst. Talte om navne og minder.

Min trøst.

Lidt PlidderPladder….

Efter en tid med brug for rigelig trøst a la ovenstående (dog i mindre størrelser;-), så gik turen til Købstadens Motionscenter og et nyt medlemsskab blev tegnet – OG indviet med ½ time på løbebåndet samt lidt snak..

FØR gik jeg hver morgen  - før job – i centret og trænede. God start på dagen.

NU vil jeg forsøge igen – ikke dagligt – men ca 2 gange pr. uge. Til en start.

En god oplevelse blev det – trods vanskeligheder med at komme afsted – de blev dog overvundet. Det er rart at komme et sted jeg kender – trygt. Hvis jeg kan overbevise min *skrumpe*hjerne om at det er mit *arbejde* -  mon så ikke der er en lille mulighed for at jeg kan vedligeholde (genop)træningen? Både en sejr på det fysiske plan og ikke mindst i forhold til SocialAngst.

Dolly KatteDatter er stadig meget selskabelig og kommer mange gange om natten for at putte. Men trisser så afsted igen. Nattesjov? Måske – men imorgen aftales tid til sterilisation. Ikke flere Killinger på Planeten. Det ER trist når sådanne 2 dejlige uldtotter dør plusli.

TRØST og TRIST

I generally avoid temptation unless I can't resist it.
  - Mae West

Det har stået på MASSEVIS af IS – mit vanlige trøstemedie. Og det virker. Nu varer det kun 2 uger. Og så går livet videre.

TRØST!

Mine 2 små søde killinger - Daimi og Dario – her som nyfødte– er begyndt at tumle rundt og lege. Dolly deler pasningen med mig og i går lå de hos mig – Mor og børn – og hyggede.

Så gik jeg en tur på Planeten. Da jeg kom ind var Dario død. Få timer efter døde Daimi – den mest bedårende langhårede hunkat.

Hvorfor?

Jeg ved det faktisk ikke.

Dolly tumler rundt med spændt yver – så mælk havde hun nok af. De var ikke tynde – men gik fra tumlekillinger  til 2 små døde killinger.

TRIST!

En række Selv’er

TRÆLST

Jeg synes der er fabelagtig langt til midt i August hvor *dommen* falder.

Ikke at jeg er bange for resultatet. Det er jo som det er.

Men det er det svævende uvisse der plager mig. Når først svaret foreligger – om det er medicnsk Parkinson eller *ægte* – ja så kan jeg lissom komme videre.

Lige nu sidder jeg fast og falder tilbage til gamle vaner. Godt nok er trøstespiseriet ikke kommet – endnu – tværtimod, men tristheden, uvirksomheden, sårbarheden svæver frit omkring mig og fastholder mig i de gamle passive cirkler.

Måske er det første gang i lang tid jeg mærker Aleneheden som Ensomhed?

Og egentlig er det vel et FREMSKRIDT?

For enhver med Social Angst må længsel efter andre være et sundhedstegn. Altså den frie ubesværede længsel efter ubesværet samvær..

Egentlig gider jeg slet ikke være så POSITIV:

• Jeg gider tude, trøstes, puttes under dynen, mærke omsorg og kærlighed.
• Jeg gider have lov til at føle uretfærdigheden, selvmedlidenheden, vreden.
• Jeg gider mærke glæden over et ubekymret liv.
• Jeg gider LEVE MIT LIV fordi det er MIT;-)

Hmmm ….. selv dagens Knap-så-positive-Liste ender positivt ;-)

Det er sg’u svært at være NEGATIV!

Tirsdags-Nydning

En Søn kom forbi ……………….

Hverdags-Valg

Igår tog jeg til KøbStaden for at gå.

Straks udsættes man for Svære Valg!

Jeg valgte ret ;-)

MANDAGS-ORIGAMI

For en tid siden fik jeg fat på lækkert ORIGAMI-PAPIR fra Curiosa.dk

I dag kom det så i brug.

En Trane, 2 PapirBalonner og en GaveÆske.

Om TRANER fortælles at hvis man folder 1000 får man et ønske opfyldt. Endnu 999 to go ;-)

Besøg siden og bliv inspireret.

Her blev jeg inspireret ;-)

Søndags-Kreation:

Jeg nyder at *lege*.

Her med collage og akryl.

Gid min *Ven* var knap så nærværende.

MorgenStemning får indflydelse på….

…MORGEN-DOODLING.

Men jeg smiler dog

- selvom øjnene er lidt hærgede ;-)

Og Solen skinner.

Og der er blomster.

Alt-i-alt

 FREMGANG!